ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
|
|
- Jette Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
2 ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60-ÅRIGE CEPOS belyser den reale sammensatte marginale skat på afkastet af pensionsopsparing. Resultatet af beregningerne er, at en 40-årig bundskatteyder typisk har en sammensat real marginalskat på ca. 70 pct., mens den sammensatte reale marginale afkastskat for indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder for de fleste pensionsformuer vil være omkring 130 pct. I beregningerne tages der - udover den løbende afkastbeskatning på 15,3 pct. - hensyn til skattefradrag ved pensionsindbetaling, skat ved udbetaling samt indkomstaftrapning af pensionstillæg, ældrecheck, nedslag i ejendomsværdiskat mv. Endelig tages der højde for, at inflationen reducerer realafkastet på opsparing. Den høje sammensatte beskatning er en trussel imod det danske pensionssystem, fordi den reducerer tilskyndelsen til at spare op til pension. Desuden kan den høje pensionsbeskatning give en ekstra tilskyndelse til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi den medfører, at det ikke koster så meget på indkomsten som pensionist at trække sig tidligere tilbage. De høje reale sammensatte skattesatser skyldes i høj grad, at pensionsudbetalinger selv med små formuer indebærer indkomstaftrapning af offentlige ydelser som ældrecheck og pensionstillæg. Aftrapningen af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten begynder allerede ved årlige private pensionsudbetalinger på kr., mens ældrechecken aftrappes, når de private pensionsudbetalinger når ca kr. For en 40- årig topskatteyder ligger den reale sammensatte marginalskat typisk på omkring 40 pct., mens den reale sammensatte marginalskat typisk udgør over 50 pct. for en 60-årig topskatteyder. Beregningerne illustrerer, at den danske pensionsbeskatning er høj, når man tager hensyn til indkomstaftrapning af offentlige ydelser mv. Analysen belyser den sammensatte marginale afkastbeskatning af pensionsopsparing. Bl.a. når pensionsselskaberne investerer den enkeltes pensionsindbetalinger på de finansielle markeder. Via pensionsafkastskatten beskattes afkastet af disse investeringer med 15,3 pct. Med sammensat beskatning menes, at der udover den løbende pensionsbeskatning tages højde for, at indbetalinger på pensionsopsparing kan trækkes fra i skat, mens udbetalinger pålægges indkomstskat, og fjernes desuden kan give anledning til aftrapning af diverse offentlige indkomstoverførsler, herunder pensionstillæg, ældrecheck mv., jf. boks 1. SIDE 1
3 SIDE 2
4 Det er sædvane at udtrykke effekten af beskatning og indkomstoverførselsaftrapning som en andel af afkastet på pensionsopsparingen i en såkaldt sammensat afkastskat. Antag at en pensionist indbetaler kr. ekstra på sin pensionsopsparing, og at pensionsselskabets placering af opsparingen giver et afkastet på 500 kr., således at pensionsformuen i alt stiger med kr. Hvis den samlede effekt af skatte- og overførselsreglerne er, at indkomsten som pensionist kun stiger med kr. i stedet for de kr., beregnes den sammensatte nominelle marginale afkastskat som ( )/500, dvs. 60 pct. 2 Ovenfor er der set på den nominelle beskatningsprocent, som ikke tager højde for inflationen. Det må formodes, at pensionsopspareren i sidste ende er optaget af, hvilket forbrug pensionen giver mulighed for, fremfor den nominelle størrelse på pensionsudbetalingerne. Dette notat fokuserer derfor på den reale sammensatte beskatningsprocent (hvor der korrigeres for inflationen). Forskellen mellem nominel og real beskatning fremgår af følgende eksempel. En sammensat nominel marginalskat på 40 pct. reducerer et markedsmæssigt nominelt afkast på eksempelvis 5 pct. til 3 pct. Med en inflation på 2 pct. vil det reale afkast blive reduceret fra 3 til 1 pct., svarende til en real marginal afkastskat på 66 pct. I dette tilfælde er den reale beskatningsprocent altså 26 pct.point større end den nominelle beskatningsprocent. I det følgende gennemgås pensionsbeskatningen i 4 konkrete tilfælde, som alle omhandler en enlig mand, som er boligejer 3. Vi ser på indbetalinger til en livrente for en 40-årig bundskatteyder, en 40-årig topskatteyder, en 60-årig bundskatteyder samt en 60-årig topskatteyder. Såfremt personen ikke har nogen privat pensionsopsparing, vil han som pensionist have en indkomst på ca kr., bestående af folkepensionens grundbeløb: kr., pensionstillæg: kr., supplerende pensionsydelse (ældrecheck): kr. samt ATPudbetalinger: kr. Pensionsindbetaling af 40-årig bundskatteyder En 40-årig bundskatteyder vil typisk have en sammensat real marginal afkastskat på ca. 70 pct. eller mere som følge af øget skattebetalinger og mindre overførselsindkomst, jf. figur 1. Figuren illustrerer sammenhængen mellem pensionsformuens størrelse målt ved indkomsten som pensionist og den sammensatte marginale afkastskat. SIDE 3
5 Som udgangspunkt beskattes det nominelle afkast på pensionsopsparing med 15,3 pct., svarende til en realbeskatning på 26 pct. Selv ved meget små pensionsformuer sætter aftrapningen ind. Allerede ved årlige private pensionsudbetalinger på ca kr. udover offentlige pensioner mv. (folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, ældrecheck og ATP-udbetalinger) begynder aftrapningen af pensionisters nedslag i ejendomsværdiskatten, da familiens samlede indkomst herved kommer over kr. 4, som er bundgrænsen for aftrapning. Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) aftrappes, når familiens private pensionsudbetalinger når op på ca kr., svarende til en samlet indkomst på kr. Aftrapningen af nedslaget i ejendomsværdiskatten og ældrechecken bringer tilsammen marginalskatten op på ca. 90 pct. Ældrechecken er fuldt aftrappet ved en indkomst på kr., hvor aftrapningen af pensionstillægget til gengæld begynder, hvilket bringer marginalskatten ned på ca. 80 pct. Nedslaget i ejendomsværdiskat er fuldt aftrappet ved kr., hvorefter marginalskatten er ca. 70 pct., et niveau som herefter fastholdes bortset fra indkomster i intervallet fra kr. 5 SIDE 4
6 Ved en indkomst på kr., svarende til private pensionsudbetalinger på ca kr., stiger marginalskatten til ca. 90 pct. som følge af, at aftrapningen af den grønne check påbegyndes. Det er dog sjældent, at indbetalinger foretaget af en bundskatteyder fører til så store pensionsudbetalinger, at den grønne check aftrappes. Pensionstillægget og den grønne check er fuldt aftrappet ved indkomster på henholdsvis kr. og kr., hvorefter marginalskatten er ca. 26 pct. Endeligt skal der betales topskat af indkomster over kr., hvilket bringer marginalskatten op på ca. 60 pct. Pensionsindbetaling af 40-årig topskatteyder Den samlede sammensatte reale marginalbeskatning ligger typisk omkring 40 pct. for en 40- årig topskatteyder, med mindre der er tale om beskedne pensionsformuer (indkomstintervallet kr.), hvor marginalskatten er pct.point højere. Hvis der er tale om pensionsformuer af en sådan størrelse, at de offentlige overførsler er fuldt aftrappet, men ikke så store, at der skal betales topskat (indkomstintervallet kr.), er marginalskatten dog -5 pct. Som topskatteyder fås et fradrag ved pensionsindbetalinger på ca. 52,4 pct. Såfremt pensionsudbetalingerne ikke er så store, at de bringer den samlede indkomst som pensionist over topskattens bundgrænse på kr., vil skatteværdien af fradraget fra indbetalingerne være større end skattesatsen på udbetalingerne (52,4 pct. mod 37,5 pct.). Det reducerer den samlede sammensatte beskatning. For indbetalinger foretaget som 40-årig vil dette isoleret set reducere den samlede marginale afkastskat med ca. 30 pct.point. Bortset fra ovennævnte forskel i værdien af skattefradraget på indbetalingstidspunktet, som giver udslag i et generelt lavere niveau, er sammenhængen mellem marginalbeskatning og indkomst som pensionist den samme som for den 40-årige bundskatteyder, fordi aftrapningen af de forskellige ydelser og topskat indtræffer ved de samme indkomstniveauer. SIDE 5
7 Pensionsindbetaling af 60-årig bundskatteyder Den sammensatte reale marginale afkastskat for indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder vil for de fleste pensionsformuer være omkring 130 pct., jf. figur 3. Den høje sammensatte marginalskat for indbetalinger lige før pensionering skyldes, at grundlaget for aftrapningen af pensionstillæg, ældrecheck mv. ikke blot er forrentningen men hele pensionsudbetalingen, herunder i særlig grad pensionsindskuddet (der fylder meget i forhold til rentetilskrivningen, da forrentningsperioden er meget kort, jf. boks 1.). For yngre personer vil indkomstaftrapningen have en mindre effekt på afkastbeskatningen, da afkastet er meget større. Kort sagt vil forrentningen af pensionsindbetalinger være meget beskeden, hvad angår indskud fra personer tæt på pensionering, samtidig med at indkomstaftrapningen virker fuldt ud. Det indebærer en kraftig effekt af på den sammensatte marginalskat af indkomstaftrapningen, da forrentningen er meget lille. SIDE 6
8 SIDE 7
9 Udover den ovenfor forklarede niveauforskel i marginalskat for indbetalinger foretaget sent i livet er sammenhængen mellem marginalbeskatning og indkomst som pensionist den samme som for den 40-årige, fordi aftrapningen af de forskellige ydelser og den ekstra beskatning i form af top- og udligningsskatter indtræffer ved samme indkomstniveauer. Pensionsindbetaling af 60-årig topskatteyder Pensionsindbetalinger fra en 60-årig topskatteyder vil som hovedregel have en sammensat marginalskat på over 50 pct. og i nogle tilfælde over 100 pct., jf. figur 4. For personer med beskedne formuer, som giver anledning til en indkomst som pensionist på under kr., vil den sammensatte reale marginale afkastskat være tæt på eller over 100 pct. som følge af, at pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten og ældrechecken (eller pensionstillægget) aftrappes i dette interval. SIDE 8
10 Herefter er marginalskatten ca. 55 pct., mens marginalskatten svinger mellem -57 pct. og 106 pct. i indkomstintervallet kr. Med indkomster på og derover er marginalskatten 26 pct. Den negative sammensatte marginalskat på pensionsopsparingen skyldes, at pensionsindbetalingerne kan trækkes fra i topskatten, mens udbetalingerne ikke er store nok til at udløse topskat. Denne skattefordel, kombineret med at alle offentlige overførsler mv. er fuldt aftrappet ved en indkomst på kr., indebærer en negativ marginalskat i intervallet kr. Overvejelser og policy-anbefalinger Det fremgår meget tydeligt, at den reale sammensatte marginalskat på pensionsopsparing i mange tilfælde er meget høj. Dette er ikke hensigtsmæssigt af flere grunde: 1) Det gør det mindre attraktivt at spare op til alderdommen. Fremadrettet er det hensigtsmæssigt med formuende pensionister, der selv kan betale for hjemmehjælp mv. 2) Tilliden til pensionssystemet kan bliver undermineret, når den reale pensionsbeskatning er så høj. Det kan medføre fravalg af pensionsopsparing og opsparing generelt. Beskatning af fri opsparing er i mange tilfælde også meget høj. 3) Den i mange tilfælde høje sammensatte pensionsbeskatning kan hæmme incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet for seniorer, der er tæt på pensionsalderen (fordi den marginale realbeskatning af obligatoriske pensionsindskud i mange tilfælde er meget høj). En tidlig tilbagetækning har derfor lille effekt på levestandarden som pensionist. 4) I det perspektiv kan man undre sig over at Thorning-regeringen har vedtaget en forhøjelse af pensionsafkastskatten fra 15 til 15,3 pct. 5) Endvidere fremgår det, at pensionsbeskatningen er så kompliceret, at stort set ingen almindelige borgere selv vil kunne gennemskue, hvor hårdt de vil blive beskattet af yderligere opsparing. Det kalder på en forenkling, så borgerne i højere grad får mulighed for at forstå de skattemæssige konsekvenser af egne beslutninger. Policy-forslag 6) Man bør generelt indføre et skatte- og reguleringsstop på pensionsområdet (i forhold til skærpet beskatning). 7) Man kan reducere eller fjerne pensionsafkastskatten mange lande beskatter ikke det løbende afkast. 8) Man kan indføre en obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere og lønmodtagere, der i dag ikke sparer op til pension. I takt med at disse pensionsformuer opbygges, kan man reducere pensionstillægget samt ældrechecken. 9) Man kan fjerne pensionisternes nedslag i ejendomsværdiskatten og den grønne check SIDE 9
11 ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING På baggrund af analysen af en høj real sammensat pensionsbeskatning foreslås det at indføre en obligatorisk pensionsopsparing. CEPOS belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing. Forslaget er udarbejdet som et konkret bud på håndtering af problemet med høje reale sammensatte marginalskatter på afkastet af pensionsopsparing. Disse kan komme over 100 pct. pga. indkomstaftrapning af pensionstillæg, ældrecheck mv. Ifølge det beskrevne forslag skal alle årige sætte kr. ind på en privat pensionsordning (de mange, der i forvejen har et pensionsbidrag på minimum kr. om måneden, bliver ikke berørt af forslaget). Med normale antagelser for inflation og rente ender man med en pensionsformue på ca. 1½ mio. kr. på pensionstidspunktet. Det vil give en årlig udbetaling på ca kr. gennem resten af livet svarende til værdien af pensionstillægget og ældrechecken. Den varige virkning af gradvist at afskaffe pensionstillægget og ældrechecken i takt med indfasning af obligatorisk opsparing udgør 17 mia.kr. Dvs. at det finanspolitiske råderum i dag (og i al fremtid) udgør godt 17 mia. kr., hvis der indføres en obligatorisk opsparing og pensionstillæg og ældrecheck afskaffes. Råderummet kan f.eks. finansiere en lettelse i bundskatten på 3 pct.point. En reduktion i bundskatten på 3 pct.point vil øge den disponible indkomst med knap kr. for en LO-familie, der i dag har en normal pensionsopsparing. Ved uændret opsparing vil den fremtidige indkomst som pensionist være mindre end under det nuværende skattefinansierede system (fordi LO-familien i dag har udsigt til et vist pensionstillæg og en arbejdsmarkedspension). Såfremt LO-familien øger pensionsopsparingen således, at indkomsten som pensionist er uændret, reduceres stigningen i rådighedsbeløbet fra knap kr. til godt kr. Den obligatoriske pensionsopsparing vil medføre, at personer med overførselsindkomster vil få en nedgang i rådighedsbeløbet på kr. For fx en enlig dagpengemodtager er nedgangen i rådighedsbeløbet på godt kr. I et givet år er der 1,4 millioner personer, svarende til 47 pct. af de årige, som indbetaler mindre end kr. om måneden på en pensionsopsparing. Heraf er ca. halvdelen overførselsmodtagere, ca. 10 pct. er selvstændige, mens ca. 40 pct. er lønmodtagere. Ud af disse 1,4 millioner personer er det over halvdelen, som slet ikke sparer op til pensionen. For personer med relativt lave ydelser kan det være en udfordring at indbetale kr. om måneden i pensionsindbetaling (1.460 kr. efter skat). Fx har Thorningregeringen reduceret kontanthjælpen for de årige til kr. om måneden. For denne persongruppe kan det selvsagt være meget svært at indbetale kr. om måneden til pension. Her kunne det være en mulighed, at staten betaler pensionsbidraget. Det vurderes, at det er relativt få personer, for hvem staten i så fald vil skulle betale pensionsbidraget. For studerende (ca studerende er over 25 år) kan det også være en udfordring at indbetale kr. om måneden til pension. Det kan håndteres gennem en ordning, så studerende kan udsætte deres pensionsbidrag, indtil de får et job efter uddannelse. Den første tid på arbejdsmarkedet, kan de så betale dobbelt pensionsbidrag. SIDE 10
12 Som det fremgår af CEPOS-analysen af 11. april , er der meget høje sammensatte marginalskatter på pensionsopsparing. Disse høje marginalskatter udgør en trussel mod den fremtidige opbakning til arbejdsmarkedspensionerne, som udgør et væsentlig supplement til folkepensionen. Uden arbejdsmarkedspensionerne vil udgifterne til den skattefinansierede folkepension blive væsentlig større. Det er i høj grad indkomstaftrapning af ældrecheck og pensionstillæg, der medvirker til høje sammensatte marginalskatter ved pensionsopsparing. Ser man fx på indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder i ejerbolig, vil den reale sammensatte marginalskat ofte være omkring 130 pct. Og det skyldes især indkomstaftrapning af bl.a. ældrecheck og pensionstillæg. Der er to principielle tilgange til at løse problemet med de høje marginalskatter. Man kan enten afskaffe indkomstaftrapningen af ydelserne, eller man kan afskaffe selve ydelserne. Den første løsning medfører en meget stor stigning i de offentlige udgifter, mens den anden løsning fører til meget lave indkomster til pensionister, som ikke har sparet op. Det vil føre til et pres på de politiske partier om at gøre noget for disse lavindkomst-pensionister (der alene vil leve af folkepensionens grundbeløb på 5908 kr. månedligt), hvilket på sigt fører til øgede skattefinansierede pensioner. Det er således ikke en stabil løsning at fjerne pensionstillæg og ældrecheck uden at sikre, at alle sparer tilstrækkeligt op på en privat pensionsordning. En afskaffelse af pensionstillægget og ældrechecken kombineret med en indførelse af obligatorisk privat minimumspensionsopsparing, kan reducere de sammensatte marginalskatter markant. Forslaget har derudover to andre gunstige virkninger. Ved at fjerne udgifterne til ældrecheck og pensionstillæg skabes et råderum på 17 mia. kr. til at fjerne forvridende skatter. Sidst, men ikke mindst er det for den enkelte i gennemsnit forbundet med et betydeligt større afkast at spare op til pension på en privat ordning frem for via skattesystemet. Idéen med en obligatorisk minimumspensionsopsparing er: 1) at alle danskere i højere grad skal være selvforsørgende i alderdommen, 2) at incitamenterne til pensionsopsparing skal forbedres, 3) at der skal ske en aflastning af de offentlige udgifter og 4) at der skal genereres et råderum til lavere skat. En obligatorisk minimumsopsparing bør derfor betyde, at alle voksne sparer op til pension, så man som minimum har en pensionsformue, der genererer en indkomst som pensionist svarende til ældrecheck og pensionstillæg. Såfremt man i forvejen via fx en arbejdsmarkedspension sparer kr. op om måneden, bliver man ikke berørt af den obligatoriske pensionsopsparing. Med den obligatoriske pensionsopsparing er der ikke længere brug for ældrechecken eller pensionstillægget, der i dag beløber sig til 43,1 mia. kr. En afskaffelse af disse ydelser vil aflaste de offentlige udgifter og levere råderum til lavere skattetryk. Ud fra forventelige afkast- og inflationsniveauer 7 kræver det en pensionsopsparing på knap kr. før skat (1.375 efter skat) om måneden, fra man er 25 år 8. Dermed ender man med en pensionsformue på ca. 1,5 mio. kr. på pensionstidspunktet. Det vil give en årlig udbetaling på ca kr.(2014-pl), svarende til værdien af pensionstillægget og ældrechecken. Når alle har en pensionsformue, der genererer en indkomst som ældrecheck og pensionstillæg, kan de to ydelser afskaffes 9. SIDE 11
13 Den obligatoriske pensionsopsparing skal sættes ind i statsautoriserede pensionskasser, dvs. i praksis de nuværende private pensionskasser og arbejdsmarkedspensioner. Der bør være valgfrihed for den enkelte pensionsopsparer. Den varige virkning på de offentlige finanser af gradvist at afskaffe pensionstillægget og ældrechecken, i takt med indfasning af tvungen opsparing, skønnes at udgøre 17 mia.kr 10. Udover sparede udgifter til pensionstillæg og ældrecheck, forbedres de offentlige finanser via øgede indtægter fra PAL-skatten. Det skyldes, at de større pensionsformuer genererer et afkast, der bliver beskattet med PAL-skatten på 15,3 pct. Dvs. at det finanspolitiske råderum i dag (og i al fremtid) udgør godt 17 mia. kr., hvis der indføres en obligatorisk opsparing og pensionstillæg og ældrecheck afskaffes 11. Råderummet på 17 mia. kr. kan finansiere en nedsættelse af bundskatten med 3 pct.-point, såfremt folkepensionisternes skattenedsættelse neutraliseres af en tilsvarende reduktion i folkepensionen. I et givet år er der 1,4 millioner personer, svarende til 47 pct. af de årige, som indbetaler mindre end kr. om måneden på en pensionsopsparing. Heraf er ca. halvdelen overførselsmodtagere, ca. 10 pct. er selvstændige, mens ca. 40 pct. er lønmodtagere. Ud af disse 1,4 millioner personer er det over halvdelen, som slet ikke sparer op til pensionen. Ca. 53 pct. af befolkningen i alderen år sparer mere end kr. op om måneden i pension. En LO-familie får en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. En reduktion i bundskatten på 3 pct.point vil øge den disponible indkomst med knap kr. for en LO-familie (2*? kr. i bruttoløn), der i forvejen indbetaler til en pensionsopsparing, jf. tabel 2. Typisk indbetaler en LO-arbejder 12 pct. om måneden af lønnen på en arbejdsmarkedspension svarende til knap kr. om måneden. Såfremt familien ønsker at opretholde indkomsten som pensionist (i forhold til det nuværende skattefinansierede system), kræver det en stigning i pensionsindbetalingerne på knap kr. om måneden, hvilket reducerer gevinsten til kr. Jævnfør at LO-medlemmer i dag stadig får en vis udbetaling af pensionstillæg (der i forslaget bortfalder), selvom de indbetaler til en arbejdsmarkedspension. SIDE 12
14 Funktionærfamilie vinder knap kr. For en familie, hvor mor og far er privatansatte funktionærer (2*? kr. i bruttoløn) og hvor der i forvejen indbetales til pension, udgør fremgangen i den disponible indkomst knap kr. ved uændret pensionsopsparing, og godt kr. såfremt indkomsten som pensionist ikke skal reduceres. Personer, der i dag ikke sparer op, vil ofte få reduceret deres rådighedsbeløb Personer, der i dag ikke sparer op til pension, vil typisk opleve, at deres rådighedsbeløb reduceres. Nedgangen i det årlige rådighedsbeløb som følge af den obligatoriske opsparing vil ofte ikke blive opvejet af reduktionen i bundskatten. Breakeven lønnen for hvornår der ikke sker en reduktion i rådighedsbeløbet er kr. i bruttoløn. Dvs. hvis man i dag ikke sparer op til pension og har en indkomst på under kr., så får man en nedgang i rådighedsbeløbet. Det fremgår nedenfor, at et par med indkomst som et LO-par (men som ikke sparer op til pension) vil opleve en nedgang i rådighedsbeløbet på kr. årligt 12. For et funktionærpar (som ikke sparer op til pension) er nedgangen i rådighedsbeløbet på kr. Nedgangen er mindre for funktionærparret end for parret med indkomst som en LO-familie, og det skyldes, at de har højere indkomst og derfor mere gavn af den lavere bundskat. SIDE 13
15 Overførselsmodtagere får reduceret deres rådighedsbeløb med ca kr. om året Den obligatoriske pensionsopsparing vil medføre, at personer med overførselsindkomster vil få en nedgang i rådighedsbeløbet på kr. For en enlig dagpengemodtager er nedgangen i rådighedsbeløbet på godt kr., mens nedgangen for en kontanthjælpsmodtager er på knap kr. Når nedgangen i rådighedsbeløbet er størst for en kontanthjælpsmodtager, er det fordi han har den laveste indkomst og dermed får mindst ud af lettelsen af bundskatten. Reduktionen i rådighedsbeløbet vil trække i retning af bedre incitament til at tage et job. Det kan virke forkert, at nogle familier (de der i dag ikke sparer op eller kun sparer lidt op til pension) skal have reduceret rådighedsbeløbet som følge af den obligatoriske pensionsopsparing. Omvendt skal man være opmærksom på, at den familie, der i dag sparer op til sin egen pension, over skattebilletten finansierer øget offentlig pension til f.eks. de familier med samme (eller højere indkomst) indkomst, som ikke sparer op til pension. Personer med lave indkomster For personer med relativt lave ydelser, kan det være en udfordring at indbetale kr. om måneden i pensionsindbetaling (1.460 kr. efter skat). Fx har Thorning-regeringen reduceret kontanthjælpen for de årige til kr. om måneden. For denne persongruppe kan det selvsagt være meget svært at indbetale kr. om måneden til pension. Her kunne det være en mulighed, at staten betaler pensionsbidraget. Det vurderes, at det er relativt få personer, for hvem staten i så fald vil skulle betale pensionsbidraget. For studerende (ca studerende er over 25 år) kan det også være en udfordring at indbetale kr. om måneden til pension. Det kan håndteres gennem en henstandsordning, så studerende kan udsætte deres pensionsbidrag, til de får et job efter uddannelse. Den første tid på arbejdsmarkedet kan de så betale dobbelt pensionsbidrag. Det kan med en vis ret fremføres, at den obligatoriske pensionsopsparing er tvang, men i dag er der også tale om tvang, når nogle danskere tvinges til at betale ekstra i skat for at finansiere nogle danskeres pensionstillæg og ældrecheck (bl.a. fordi de ikke ønsker at finansiere deres egen pension, men vil have andre danskere til at finansiere den). Forslaget erstatter således en form for tvang med en anden. Forskellen er at en skat tvinger dig til at spare op for derefter at give opsparingen til nogle andre. Obligatorisk opsparing tvinger dig til at spare op til dig selv. Det kan også fremføres, at det ikke er en social begivenhed at blive gammel. Alle ved at de med stor sandsynlighed bliver gamle, og alle bør derfor spare op til alderdommen. SIDE 14
16 NOTER 1 Der er set bort fra den supplerende grønne check, på 280 kr. og boligydelse til pensionister i ejerbolig, der ydes som lån. 2 Beregningseksemplet er kun en illustrativ approksimation, da de faktiske beregninger benytter den interne rentes metode. 3 Personen har ATP-udbetalinger på ca kr. og ingen kapital- og aktieindkomst. 4 Alle tal i notatet er 2013-niveau 5 Såfremt der modtages boligsikring på indbetalingstidspunktet kan den marginale beskatningsprocent være lavere. Det samme gør sig gældende for personer med indkomster inden for aftrapningsintervallet af den grønne check 6 CEPOS-notat: Real sammensat pensionsbeskatning på over 100 pct. for 60-årige 7 Afkastet på pensionsopsparing er sat til 5 pct., inflationen til 1,9 pct., mens de årlige produktivitetsstigninger er sat til 1,2 pct., jf. teknisk baggrundsrapport til Vækstplan DK 8 Studerende få mulighed for at udskyde deres pensionsopsparing. 9 Forslaget er neutralt i forhold til holdbarheden på de offentlige finanser. Det dækker dog over, at forslaget vil øge underskuddet på de offentlige finanser betragteligt i en årrække for siden at give anledning til betydelige overskud på de offentlige finanser. Dette forløb skyldes, at skattelettelsen gives med samme, mens besparelsen på pensionstillæg og ældrecheck kommer gradvist. Såfremt de midlertidige underskud er uhensigtsmæssige (pga. EU krav mv.), kan de modvirkes ved at gennemføre modgående budgetforbedringer fx ved at reducere væksten i det offentlige forbrug eller ved at reducere den årlige regulering af overførselsindkomster. 10 Skønnet på 17 mia. kr. bygger på en beregningsteknisk antagelse om, at effekten på de offentlige finanser af den fremtidige stigning i antallet af folkepensionister neutraliseres af øget aftrapning af pensionstillæg mv. sfa. større pensionsformuer. 11 Det er i beregningerne antaget, at øget pensionsopsparing ikke reducerer den øvrige opsparing. Der er set bort fra, at staten skal finansiere den tvungne opsparing for en begrænset gruppe overførselsmodtagere. Der er ligeledes set bort fra den positive arbejdsudbudseffekt, der kommer fra reduktionen i rådighedsbeløbet for overførselsmodtager. Denne effekt kan være ganske betydelig. 12 Det skal dog bemærkes, at LO-parret som følge af den obligatoriske pensionsopsparing får en pensionsindkomst, der er større end den, de har udsigt til i dag. Det skyldes, at de sparer op til to fulde pensionstillæg. Med de gældende regler får parret ikke to fulde pensionstillæg i pensionstilværelsen. Tager man hensyn til denne fremgang i pensionistindkomsten, reduceres nedgangen i rådighedsbeløbet til ca kr. SIDE 15
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereResumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN
RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereØkonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing. Marts 2018
Økonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereRadikal pensionspolitik
Radikal pensionspolitik Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 25. august 2018 Radikal pensionspolitik I gennem de sidste 20 30 år har en stadig større andel af danskerne sparet op
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)
Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereSocialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereSkatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25
Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter
Læs mereTag et Danica Pensionstjek og få et klart svar
FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereGennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.
Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereRÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT
RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereDet er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til
Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereÆldres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?
Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereTelia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereAftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
D. 30. november 2018 Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere Danskernes pensioner hviler solidt på tre søjler. Først og fremmest på folkepensionen
Læs mere