Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Transkript

1 Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds, evt. på et tæppe. Læreren sidder evt. på en stol i kredsen, for at alle kan se læreren. b. Hvordan ser man ud, når man lytter til en historie? I dag skal vi høre en rigtig god historie, og vi skal tale om den og blive gode til at lytte og få billeder inde i hovedet. Læreren viser billeder af lyttende og spørgende elev. c. Læreren forbereder eleverne med førlæseaktiviteter. Når man skal til at læse, er det en god ide at få et billede inde i hovedet af det, man skal til at læse. Ved I, hvad jeg mener med at få et billede inde i hovedet? Læreren viser bogen (Hvad siger sneugleungen Ulla?) og spørger: Hvad mon bogen handler om? (Det er vigtigt, at læreren har valgt en bog, han kender godt, selv er engageret i og kan vise entusiasme for.) Læreren modellerer for eleverne, hvordan man kan vide/forudsige noget om en bog, før man læser den: A) Kigge på hvad bogen hedder (titel) B) Kigge på billederne C) Læse bag på bogen. Det skal vi gøre sammen om lidt. d. Læreren gentager, at i dag skal vi læse en god historie sammen. Vi skal øve os i at lytte rigtig godt og tale om bogen. Vi skal øve os i at tænke og stille Hvad gør eleverne? a. Eleverne og læreren sidder i kreds. Der er fokus på at give plads til alle og at skabe fælles opmærksomhed og interesse. b. Læreren har samtale med eleverne om, at når man lytter til en historie, så skal man bruge sin hjerne. Man skal tænke noget, og man må gerne sige det højt, man tænker. Tankerne hjælper med at forstå. Tanker hjælper med at stille spørgsmål og til at svare på spørgsmål. Historier er også fulde af lyde. Vi kan blive opmærksomme på lyde i sproget, og vi kan skrive lydene med bogstaver. c. Eleverne og læreren drøfter. I fællesskab kigger de på titlen (brug billedet fra før). De kigger på billedet på forsiden (brug billedet fra før). Læser bagpå (brug billedet fra før). Kender de en ugle/sneugle? Kan de svare på spørgsmålet? Hvad ved de i forvejen? Eleverne byder ind. Læreren er opmærksom på alle elever evt. ved at de på tur får lov. d. I fællesskab samler læreren og eleverne mål for forløb på A3 papir/fx flipover. Der skal være tegninger, der understøtter målene. Der kan justeres på antallet af mål, hvis det vurderes, at eleverne ikke kan rumme mere end spørgsmål. Vi skal lytte efter lyde i ord i bogen. Vi skal lege fortællere og fortælle bogen til vores fx et fokus. kammerater. Jeg kan lytte aktivt til en historie (stille spørgsmål og svare på spørgsmål). Jeg kan genfortælle en historie for min kammerat. Jeg kan finde lyde i ord. 1

2 e. Læreren indleder læsning af bogen med igen at e. De ser på billedet af sneuglen Ulla, og i fællesskab kigge på titlen sammen med eleverne. Læreren taler kalder de på sne-ug-le, sne-ug-le, så alle tre stavelser med eleverne om, hvad en ugle er, hvad en sneugle bliver tydelige. I fællesskab lytter de efter første lyd /s/ og er, og hvad uglen siger (billede af almindelig ugler, lyden /u/. billede af sne, billede af sneugle). Læreren støtter eleverne i at blive opmærksomme på de lyde, de har i fokus, at lede fra betydning til også at have fokus på lyden. Læreren peger på billedet og smager på de første lyde i sne og ugle. Læreren introducerer håndbevægelse til /s/-lyd: en slange der bugter sig. Læreren introducerer /u/-lyd ved tydeligt at vise læbernes stilling ved /u/. Evt. viser læreren samtidig et bogstavkort med billede af det lille u som visuel støtte. Vokallydene er som regel lettere at få fat i end konsonant-lydene og behøver ikke håndbevægelser. NB: Nogle elever bemærker måske, at u i ungen i titlen sneugleungen ikke lyder som et /u/, men i stedet som /å/. Læreren kan gribe snakken med eleverne om, at u kan lyde som /å/, men at den første lyd, de skal lære at u siger, er den mest almindelige, og det er /u/. f. Læreren leder opsamling af samtalen om forudsigelser af, hvad bogen handler om. Læreren gentager, at det var en måde at få billeder inde i hovedet. Læreren tegner/skriver deres forudsigelser fx på A3-flipover. f. Hvis eleverne har svært ved at samle op, laver læreren sætninger, som eleverne fuldender - fx Vi forudsiger, at bogen nok handler om en. Vi kan se på billedet, at uglen er. Vi kan læse bag på bogen, at der sker det, at g. Læreren læser bogen højt. Det er vigtigt, at læreren gør mange stop og sikrer sig, at eleverne er med. Det er vigtigt, at læreren bruger mimik og peger på billeder i bogen samtidig med, at ordene siges for at øge forståelse af ordene. g. Bogen aktiverer eleverne gennem mange spørgsmål. Læreren leder eleverne i spørgsmål og svar og er nysgerrig og legende sammen med dem i bogens univers. Læreren får eleverne til at gentage centrale ord og smager på lydene /s/ og /u/, når de kommer i ord. Lydarbejdet følges hver gang af håndbevægelser og fokus på mundens stilling samtidig med, at de siges. h. Læreren leder en samtale om bogen. Hvad handlede den om? Billedet af sneuglen bliver ramme for at repetere lydene /s/ og /u/. h. Læreren støtter elevernes genkaldelse af historien ved at se på billederne sammen med dem. Lydene /s/ og /u/ repeteres. 2

3 Lektion 3-4 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? a. Læreren viser arket med målene. Billedet af a. Læreren og eleverne taler om, at de lyttede aktivt ved sneuglen Ulla bliver sat op på tegningen med målene. at stille spørgsmål og svare på spørgsmål til teksten. Læreren spørger eleverne, hvad de lavede sidste gang? b. Læreren peger på billedet af sneuglen Ulla og spørger, om de kan huske historien. Læreren peger på billedet af sneuglen Ulla og de lyde, de talte om. c. Læreren fortæller, at de skal høre historien igen, og at de derefter skal fortælle historien om Sneuglen for hinanden. b. Læreren og eleverne taler i fællesskab om handlingen. Hvis eleverne ikke kan huske noget fra historien, hjælper læreren på vej med konstaterende sætninger og spørgsmål. Derpå uddybes med samtale om lydene: Kan I finde den første lyd i Sneugle? Kan eleverne stadig ikke: /s/-lyd i sneugle forlænges, og læreren spørger igen. Derefter kobler læreren håndbevægelse og evt. bogstav til. Det samme for u-lyd i Ulla og ugle. c. Læreren læser historien og peger på billeder, og eleverne aktiveres gennem spørgsmål og svar. Lyde og bogstaver gentages. d. Læreren har valgt tre billeder fra bogen og viser d. Læreren støtter eleverne til at deltage i genfortællingen nu, hvordan han lægger billederne i rigtig rækkefølge gennem sætningsstrukturer som Udfyld sætningen fx på en handlingsbro og modellerer derefter en Sneuglen Ulla er helt alene i (sneen) og ved at stille genfortælling for eleverne af den vigtigste handling. spørgsmål. Og hvad skete der så? Hvad gjorde sneuglen Fokus er på tekstens struktur med start, midte og Ulla? slutning og på at forlænge elevernes sætninger, og at de får brugt de centrale ord i teksten. e. Nu skal eleverne selv fortælle historien og bruge billederne. Genfortællingen stilladseres gennem billederne og ved, at eleverne får en handlingsbro, hvor billederne kan sættes ind. Evaluering. Læreren lytter til elevernes genfortællinger og lægger mærke til ordforråd og sætningslængde. Noterer udfordringer og styrker hos eleverne. e. Eleverne arbejder sammen med læreren eller i par om at genfortælle historien. De har hver en handlingsbro, og de bliver bedt om at bruge udvalgte billeder fra historien. 3

4 Lektion 5-6 Fortælling af ny historie a. Målene gentages. Eleverne skal arbejde med at tegne og fortælle deres egen historie om en ugle. Eleverne støttes i at bruge handlingsbroen fra før til at fortælle ny historie. Det kan evt. være et papir foldet i tre fløje. Eleverne kan tegne deres egen ugle, som skal være hovedperson i historien. Vær opmærksom på elevernes skrivegreb også under tegning. Støt elevernes udvikling af korrekt trefingergreb. Der findes mange måder at vise dette på en pædagogisk måde. Se fx a. Eleverne fortæller på skift en historie om deres ugle. Læreren støtter elevernes fortællinger og uddyber og gentager efter behov. Eleverne bruger handlingsbro til at få start, midte og slutning. De kan bruge billeder, som læreren har valgt eller selv tegne billeder. Eleverne støttes i at få lavet en historie med de tre dele på papir, som de kan hænge op i klassen. a. Arbejdet kan udvides til, at eleverne bruger en digital app til at lave en fortælling om en ugle. De kan sammen med læreren lægge speak og billeder ind. (På den måde kan læreren inddrage færdigheds- og vidensmål om It og digitale medier). Se mere her: Der kan udvides til et fagligt forløb med fakta om sneugler. Bearbejdning Lektion 7-8 Hvad gør læreren? a. Læreren arbejder med elevernes sproglige opmærksomhed på ord, stavelser og lyde. Læreren har udvalgt ord fra bogen, Hvad siger sneugleungen Ulla?. Fokus er på at lære at gå fra opmærksomhed på betydning til opmærksomhed på lyd og omvendt. Hvad gør eleverne? a. I fællesskab taler, viser og fortæller læreren og eleverne, hvad ordene betyder. Og så taler de om, hvordan de lyder/de siger dem tydeligt i stavelser. Der kan leges med ordene i rap og råbekor. Det kan fx være ordene sneugle, isbjørn, Ulla, ben, poter, kæmpestore, siger, basker, brøler. b. Læreren viser, at alle ord har rytme/stavelser. Brug b. På gulvet er markeret cirkler, man kan hoppe i (der skal hop, brug armbevægelser, klap på lår. Inddrag gerne være nok cirkler til alle stavelser), fx hulahopringe. Først 4

5 instrumenter, bolde til at slå ned i jorden/gulvet for hver stavelse eller andre remedier. viser læreren, så gør læreren og eleverne det sammen. Fokus er på, at de fornemmer ordenes rytme i stavelser. c. Fokus skifter fra stavelser til enkeltlydene /s/ og /u/, som også har været i fokus i bogen. Billeder af sne og ugle og bogstaverne s og u sættes op på tavlen i hver sin side. Læreren har udvalgt billeder, hvor der indgår lyden /s/ og lyden /u/. Det kan være (ugle, due, bule, sæbe, sofa, is). Det er vigtigt, at det tjekkes, om eleverne kan se, hvad billederne forestiller og kender ordene, der arbejdes med. c. Eleverne skal nu i fællesskab med læreren mundtligt finde på ord/vrøvl/navne, hvor der indgår /s/ og derefter /u/. Lyden repræsenteres igen ved håndbevægelse eller legoklods/skumbogstav. Hvert barn har en klods/skumbogstav. Eleverne og læreren kan på skift sige et ord, og hvis de kan høre /s/ må de tage klodsen i hånden eller vise håndbevægelsen. e. Udvid: Luftskrivning af bogstaver. e. Læreren og eleverne skriver i fællesskab s og u i luften. De siger i fællesskab, hvordan de skriver bogstaverne. Fx s ligner en slange i luften, u går ned i en bue og op. Det er vigtigt, at eleverne støttes i at træne et godt fingergreb, når de tegner og skriver. Der kan gås fra luftskrivning til skrivning af bogstaver oven på fortrykte modeller med tydelig visning af skriveveje. d. Læreren lægger laminerede billeder af sne og d. Eleverne skal på tur hoppe fra billede til billede. De skal billeder af en almindelig ugle på gulvet i hinkeruder + sige den rigtige lyd /s/ eller /u/, når de lander på billedet. evt. andre ord. På bagsiden er s og u. Legen kan varieres, så eleverne i stedet for at sige lyden, skal vise håndbevægelsen, skrive bogstavet i luften, sige bogstavet, finde på et ord eller vrøvleord, hvor lyden er i (det behøver ikke at være første lyd). Lektion 9-10 Opsamling Hvad læreren gør Forløbet evalueres: Hvad lærer og elever fælles gør Læreren gentager, hvad læringsmålene var. Jeg kan lytte aktivt til en historie (stille spørgsmål og svare på spørgsmål). Jeg kan genfortælle en historie for min kammerat. Jeg kan finde lyde i ord. I fællesskab taler læreren og eleverne om, hvad de godt kunne lide ved bogen Hvad siger sneugleungen Ulla? Eleverne guides tilbage til førlæseaktiviteterne, hvis de ikke selv gør det. Læreren spørger ind til, hvad eleverne synes om bogen om sneuglen Ulla. Læreren spørger eleverne, hvordan man lytter godt til historier? Tal med eleverne om, at man lytter godt ved at gætte på, hvad historien Eleverne guides til at tale om handlingsbroen. Eleverne præsenterer parvis deres handlingsbro med historien for hinanden. 5

6 handler om, stille spørgsmål og svare på spørgsmål til teksten. Læreren spørger eleverne, hvordan man kan genfortælle en historie. Læreren taler med eleverne om, at strukturen/handlingsbroen kan bruges til at holde styr på mange historier - også dem, man selv finder på. Læreren samler op på deres viden om bogstav og lyd med de trænede bogstaver. Brug billedet af en almindelig ugle og billedet af sne, hvor der på bagsiden er u og s. Eleverne skal gå hen til det billede, som har den lyd som læreren siger og skrive lyden i luften. Der kan afsluttes med en bogstavjagt på laminerede bogstaver s og u rundt i lokalet, som skal lægges op til uglen eller sneen. 6