Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Transkript

1 Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en redegørelse vedr. udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt en redegørelse om netværksplejefamilier. Antallet af anbringelser på Frederiksberg har inden for de seneste 10 år vist en faldende tendens svingende i intervallet fra 203 til 139 anbragte børn og unge. Dog er antallet af anbringelser stabiliseret i niveauet 140 til 160 de seneste 5 år. jf. nedenstående kvartalsvise opgørelse. Oversigt over antal døgnanbragte børn og unge jf. SL 52. stk. 3 nr. 7 fra 1. januar 2004 og frem til 1. juli År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober På landsplan har der ligeledes været et markant fald i antallet af anbringelser. Af den seneste anbringelsesstatistik fra Ankestyrelsen fremgår det, at antallet af beslutninger om nyanbringelser er faldet med 33 % i perioden fra 2008 til 2012, idet der på landsplan i 2008 blev truffet beslutninger om anbringelse og i beslutninger om anbringelse.den procentvise andel af 0 til 17 årige anbragte børn og unge på landsplan udgjorde pr. 1. januar ,165% og den procentvise andel på Frederiksberg udgør til sammenligning 0,79%. Der er ingen nationale konkrete vurderinger eller undersøgelser der kan dokumentere årsagerne til dette fald i antallet af anbringelser, men faldet i anbringelser kan ikke direkte aflæses i et fald i

2 udgifterne på området, da det er de mest behandlingskrævende børn og unge der fortsat har behov for en anbringelse udenfor hjemmet, hvilket fordrer de mest specialiserede og udgiftstunge foranstaltninger. Nedenstående tabel viser en oversigt over udviklingen fordelt på forskellige foranstaltningstyper i perioden fra 1. januar 2015 til 1. januar Udviklingen på anbringelsesområdet har blandt andet betydet at den lokale tilrettelæggelse af tilbuddene løbende er blevet justeres i forhold til at skabe sammenhæng mellem Frederiksberg Kommunes anbringelsesbehov og tilbudsviften. Det har siden 2006 betydet: En opnormering og redefinering af målgruppen på Ungdomspensionen Jens Jessens Vej i 2006 Etablering af Mor barn tilbud under Sundhedsplejen med henblik på at yde støtte til skrøbelige mødre med deltagelse af bl.a. familievejledere fra Familieafdelingen En udvidelse af pladsantallet på Afdeling Smallegade, Allégårdens Ungdomscenter i 2006 og i 2008 og i 2011 tilknyttes 4 ekstra hybler indenfor normeringen Omlægning af indsatsen på Ungdomspensions afdelingen på Allégårdens Ungdomscenters så den modsvarer målgruppens behov for psykologbistand og mindre levemiljøer pladsantallet reduceres fra 15 til 10 døgnpladser primo 2013 Opnormering af Bülowsvej for Børn og Familiers ambulante tilbud fra 14 til 18 pladserne indenfor den økonomiske ramme 2012 Etablering af overvåget og støttet samvær på Bülowsvej for Børn og Familier i 2014

3 Etablering af udredningsforløb for unge uledsagede flygtninge på Allégården Ungdomscenters ene ungdomspensionsafdeling Opsigelse af driftsoverenskomst med Behandlingshjemmet Solbjerg primo 2015 Etablering af 11 forløb (korterevarende tilbud til familier med mindre krise og udfordringer) med henblik på at forebygge at en aktuel belastning fastholdes i familiedynamikken på Familie- og Ungerådgivningen og Bülowsvej for Børn og Familiers ambulante familietilbud 1. januar 2015 er 43% af de anbragte børn i Frederiksberg Kommune anbragt i familiepleje. I forhold til familieplejeanbringelser på landsbasis, ligger Frederiksberg Kommune lidt under gennemsnittet. Antallet af anbragte på udenbys døgninstitutioner har været stigende, og især i de seneste år har der været behov for at købe pladser udenfor Frederiksberg i forhold til gruppen af unge med alvorlige psykiatriske diagnoser og handicap, der kræver et specialiseret behandlingstilbud. De børn og unge der ikke kan anbringes i en plejefamilie eller en kost/efterskole er generelt karakteriseret ved at have mange og sammensatte vanskeligheder med behov for: - et intensivt behov for personlig støtte - et fagligt professionelt udviklingsmiljø - et særligt specialiseret tilbud - enkelte har behov for døgnovervågning grundet en selvdestruktiv og selvskadende adfærd. Faldet i anbringelsestallet skal også ses i sammenhæng med den løbende udvidelse af de forebyggende tilbud, øget brug af tilskud til efterskole placeringer og Familieafdelingens særlige fokus på tidlig indsats herunder omorganiseringen af i Familieafdelingen, hvor der i 2012 er etableret et modtageteam med socialrådgivere i fronten samt socialrådgivernes indsats på skolerne. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan udviklingen af anbringelsesområdet fremover vil udvikle sig, da området er præget af stor uforudsigelighed, idet der er tale om opgaver og enkeltsager som ikke kan forudses fx antallet af uledsagede flygtninge børn og unge som Frederiksberg Kommune skal modtage, antallet af unge der debuterer med en indgribende psykiatrisk diagnose eller antallet af voldsomme sociale begivenheder i den enkelte familie. Netværksplejefamilie I forbindelse med vedtagelsen af Barnets Reform i 2006 blev der indført en ny anbringelsesmulighed for børn og unge netværksplejefamilie. En netværksplejefamilie er en plejefamilie, der er rekrutteret fra det netværk, der omgiver det barn, der bliver anbragt. Det kan enten være en slægtsrelation eller relationer fra barnets netværk, såsom en pædagog, fodboldtræner eller ven af familien. I forbindelse med en anbringelse afsøges netværket altid i forhold til, om der er en mulighed for at

4 anbringe barnet eller den unge i netværkspleje. Netværksplejefamilier skal ligesom almindelige plejefamilier godkendes. De skal derudover gennemføre et kursus for at blive plejefamilie. Som netværksplejefamilie modtager man ikke løn, idet det er relationen til barnet/den unge, som er afgørende for at forholdet kan etableres. Dog får man som netværksplejefamilie udbetalt samme faste beløb til kost og logi til plejebarnets forsørgelse som andre plejefamilietyper. Er barnet under 10 år er dette beløb kr. pr. måned, er barnet eller den unge 10 år eller derover er beløbet 5.444,5 kr. pr. måned, beløbet er skattefrit. Lovens hensigt med netværksplejefamilier forudsætter dog, at plejebarnet sidestilles fuldt ud med andre børn i familien. Det betyder, at kommunen skal dække udgifter som medvirker til, at plejebarnet kan indgå i familiens almindelige livsførelse, og som ikke kan forventes dækket af kost- og logibeløbet f.eks. betaling af fritidsaktiviteter, ferie m.v.. Det er hensigten med lovens bestemmelser, at der skal kompenseres for de merudgifter, et ekstra familiemedlem repræsenterer. Der kan i særlige tilfælde og for en kortere periode ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis netværksplejefamilien af hensyn til barnets trivsel og udvikling er nødt til at være hjemme på fuldtid eller det er nødvendigt med nedsat arbejdstid for netværksplejeforældrene. Der gælder ikke de samme godkendelseskriterier for netværksplejefamilier som for øvrige plejefamilier. Relationen mellem barn og familie vægtes højere i godkendelsesprocessen, end den gør i godkendelsesprocessen af almindelige plejefamilier. Udover relationen mellem barn og familie, vurderes familiens motivation, kompetencer og ressourcer. Det er anbringelseskommunen, der står for godkendelse af netværksplejefamilien, og som efterfølgende er ansvarlig for at tilbyde kurser, efteruddannelse og supervision. Dette er anderledes end ved almindelige plejefamilier, hvor det er Socialtilsynet der godkender plejefamilien. Forskningen omkring effekterne ved brug af netværksplejefamilier er ikke entydige. Nogle studier konkluderer, at der ikke er forskel på børnenes udvikling i forhold til børn, der er anbragt i almindelige plejefamilier. Andre studier tyder på, at børnene, der er anbragt i netværksplejefamilier, klarer sig bedre end børn anbragt i almindelige plejefamilier. Frederiksberg Kommune har i lighed med den nationale forskning blandede erfaringer med anvendelse af netværksplejefamilier og må konkludere, at netværksplejefamilier ofte kræver en tættere opfølgning end øvrige plejefamilier i forhold til at rådgive om de interne familiemæssige problemstillinger, der opstår mellem de voksne i familien ved en netværks-plejefamilie.

5 Nedenstående tabel viser udviklingen inden for familieplejeanbringelser og netværksplejefamilier.