DART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
|
|
- Georg Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DART Hæmovigilancerapport for 2015 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Forkortelser... 4 Transfunderede komponenter Indberetninger til DART Indberetninger til DART 2015 Regionalt... 6 Samlet oversigt over indberetninger Beskrivelse af de enkelte komplikationstyper... 7 Fejltransfusioner... 7 Akut Hæmolytisk Transfusionskomplikation (AHTK) og Forsinket Hæmolytisk Transfusionskomplikation (FHTK)... 8 Transfusionsassocieret circulatorisk overload (TACO)... 9 Anafylaktisk Reaktion (AR)... 9 Transfusion-related acute lung injury (TRALI) Transfusionskomplikationer fordelt på komponenter Klinisk konsekvens Transfusionskomplikationer Beskrivelse af de indberettede komplikationer, - efter komplikationstype Fejltransfusion forkert patient Fejltransfusion forkert komponent Kommentar til TK Akut hæmolytisk transfusionskomplikation (AHTK) Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation (FHTK) Allergisk reaktion (AR) Transfusion-related acute lung injury (TRALI) Transfusionsassocieret circulatorisk overload (TACO) Transfusions-transmitteret infektion (TTI) Febril non-hæmolytisk transfusionskomplikation (FNHTK) Hypotensiv Transfusionskomplikation (Hypotensiv TK) Transfusions associeret dyspnø (TAD) Uklassificerede
3 Indledning Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART) er en del af det danske hæmovigilance-system, som siden 1999 har indsamlet og analyseret data for alvorlige komplikationer associeret med transfusion af blodkomponenter. DART er medlem af den nordiske haemovigilance gruppe og det internationale netværk, International Haemovigilance Network (IHN) hvor sidstnævnte består af haemovigilance og biovigilance organisationer fra hele verden, dog med størst repræsentation fra Europa. I dette regi indberetter DART danske resultater af transfusionskomplikationer til IHNs haemoviligance Database (ISTARE). I 2015 var der 28 indberettede transfusionskomplikationer til DART, hvilket er samme niveau som for årene , fraset 2013 der toppede med 33 indberetninger. Tallene skal dog ses i lyset af et faldende blodforbrug over de sidste 7-8 år. I tabellerne, hvor kun data fra 2015 indgår, er medtaget de for 2015 indberettede komplikationer, hvorfor transfusionsassocieret graft-versus-host-sygdom og post-transfusionspurpura er udeladt. På baggrund af endnu en revision af DART indberetningsskemaerne, har vi valgt at rubricere yderligere 4 transfusionskomplikationer selvstændigt, nemlig Transfusions Transmitteret Infektion (TTI), Febril Non-Hæmolytisk Transfusionskomplikation (FNHTK), Hypotensiv Transfusionskomplikaiton (Hypotensiv TK) og Transfusionsassocieret Dyspnøe (TAD) hvilket også ses på de indrapporterede transfusionskomplikationer. Beslutningen er taget ud fra et ønske om at strømline vores indberetningsmuligheder med baggrund i ISBTs definition på transfusionskomplikationer. Siden 2014 har vi som standardprocedure valgt at gennemgå alle indberetninger i hæmovigilance-udvalget med hensyn til klassificering samt årsagssammenhæng i henhold til ISBTs definitioner. På den baggrund er i alt 6 indberetninger blevet (re)klassificerede; 4 som forsinkede serologiske transfusionskomplikationer, der ikke indgår i tabellerne, og 2 som uklassificeret. Skemaer til indberetning er blevet reviderede og ses nu som formularer på DSKIs hjemmeside, hvor tilhørende Vejledning til DART indberetning med links til formularerne også findes. DSKIs hjemmeside Vejledning til DART indberetning Formular til indberetning af fejltransfusion Formular til indberetning af transfusionskomplikationer Ved forrige revision i 2015 blev der mulighed for at udfylde og sende formularerne elektronisk i én arbejdsgang. Ved sidste revision er der desuden tilføjet rullemenuer og således skabt 3
4 mulighed for en mere ensrettet indberetning. Der er også angivet remindere om hvilke transfusionskomplikationer, der skal indberettes til hvilke myndigheder. På samme hjemmeside findes ISBT's definitioner på transfusionskomplikationer, som er vores udgangspunkt i behandlingen af de rapporterede transfusionskomplikationer. Som i DART rapporten 2014, er hhv. trombocyttransfusioner og transfusioner total angivet som antal komponenter, (i 2013 og tidligere udgaver indeholdt begge tal trombocyt komponent omregnet til enkeltportioner). Det er i alle tabellerne angivet hvis trombocyttransfusioner og transfusioner total indgår som komponenter. I tabellerne (hvor der indgår indberetningstal fra 2013 og tidligere), hvor der ikke er angivet note, er trombocyttransfusioner og transfusioner total udregnet på den tidligere anvendte måde med trombocyt komponent omregnet til enkeltportioner. Forkortelser AHTK AR DART DAT EF ES FFP FHTK FNHTK FSTK PTP SST TACO TAD Ta-GvH TK TMS TRALI TRC TTI Akut hæmolytisk transfusionskomplikation Anafylaktisk reaktion Dansk Registrering af Transfusionsrisici Direkte Antiglobulin Test Ejection Fraction Erytrocyt suspension(er) Frisk frosset plasma Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation Febril Non-Hæmolytisk Transfusionskomplikation Forsinket serologisk transfusionskomplikation Post-transfusions-purpura Sundhedsstyrelsen Transfusions-associeret cirkulatorisk overload Transfusionsassocieret dyspnøe Transfusionsassocieret graft-versus-host-sygdom Transfusionskomplikation(er) Transfusionsmedicinske Standarder Transfusion-related acute lung injury Trombocytkoncentrat (pool eller aferesekomponent) Transfusions Transmitteret Infektion 4
5 Transfusioner Transfunderede komponenter 2015 Da transfusionsdata er indberettet fra Regionerne har det været muligt at differentiere mellem TRC pools (4 regioner anvender 4 buffycoats/pool og én region anvender 7 buffycoats/2 pools) og TRC aferesekomponenter. ES TRC (pool)* TRC (aferese)* FFP (fuldblod) FFP (aferese) Total** * TRC komponenter Kilde: Regionerne **Total: ES, FFP og TRC komponenter (pools og aferese TRC) ES TRC FFP Årstal Kilde: SST, 2014 og 2015 Regionerne Mens forbruget af TRC og FFP over de sidste 8 år er stort set uændret ses i 2015 en yderligere reduktion i forbruget af ES på mere end 10 % i forhold til 2014, trods det markante fald der er set i årene fra 2008 til
6 Indberetninger til DART 2015 Komplikationstype Antal TK/ transfusioner** Fejltransfusion 5 1,7 Forkert patient 3 1 Forkert komponent 2 0,7 AHTK 1 0,3 FHTK 6 2 AR 3 1 TRALI 1 0,3 TACO 1 0,3 TTI 1 0,3 FNHTK 1 0,3 Hypotensiv TK 2 0,7 TAD 1 0,3 Uklassificeret 2 0,7 I ALT 24 8 **transfusioner: ES, FFP og TRC komponenter (pools og aferese TRC). Indberetninger til DART 2015 Regionalt Region TK ES TRC (pool) TRC (aferese) FFP (fuldblod) FFP (aferese) Total TK/ transfusioner** Reg H ,8 Reg Sjæl ,6 Reg S ,7 Reg M ,5 Reg N ,7 Total ,0 **transfusioner: ES, FFP og TRC komponenter (pools og aferese TRC). Ratio for TK i 4 af landets 5 regioner ligger i samme niveau (2,6-4,7/ /transfusioner**), men Region Midt på 25,5/ transfusioner**. Den store forskel skyldes formentlig en mere flittig indrapporteringspraksis i Region Midt. I denne region har der via undervisning af yngre læger været fokuseret på TK. Resultatet belyser problematikken om utilstrækkelig indberetning fra de 4 øvrige regioner, da det ikke er usandsynligt at Regions Midt's ratio er den reelle, også for de 4 andre regioner. 6
7 Samlet oversigt over indberetninger Komplikationstype Total TK/ transfusioner** Fejltransfusion ,6 Forkert patient ,8 Forkert komponent ,8 AHTK ,3 FHTK ,3 AR ,9 TRALI ,5 TACO ,5 TTI ,2 FNHTK ,2 Hypotensiv TK ,3 TAD ,2 Uklassificeret ,9 I ALT ,8 **transfusioner: ES, FFP og TRC komponenter (pools og aferese TRC). Beskrivelse af de enkelte komplikationstyper Fejltransfusioner Årstal Fejltransfusioner/ transfusioner Forkert patient/ transfusioner Forkert komponent/ transfusioner ,4 0 0, ,1 1,7 0, ,7 0,9 0, ,5 0,5 0, ,3 0,8 0,5 Antallet af fejltransfusioner udgør 20 % sammenlignet med 26% i Siden 2011 har fejltransfusionerne udgjort mellem % af de indberettede komplikationer. Der er stor variation i graden af implementering af elektronisk opsætning af blod i de forskellige regioner. Desuden kan der være regionale forskelle på den elektroniske opsætning af blod (eks +/- ISBTs flagkarakter på patient ID armbånd). Hæmovigilance udvalget henstiller 7
8 til, at de som anvender den elektroniske opsætning af blod anvender patientidentifikation med CPR nummer OG flagkode. Proceduren for opsætning af blod manuelt såvel som elektronisk er beskrevet i TMS (TMS 4.0). SSTs vejledning (VEJ nr 9808 af 13/12/2013) (VEJ nr 9808) ligger til grund for TMS 4.0. Ved revisionen af vejledningen i 2013 blev opsætningsproceduren forenklet for det kliniske personale, så de alene skal sikre korrekt patientidentifikation. Med elektronisk opsætning af blod er den tidligere transfusionsjournal obsolet og der anvendes alene følgeseddel og komponent hvis der i disse situationer er anvendt transfusionsjournal har man ikke fulgt retningslinjerne. Ovenstående betyder også at blodtype ikke længere skal kontrolleres på den kliniske afdeling. Det vil være interessant at få belyst i hvilken grad den reviderede vejledning fra 2013 er implementeret, om det kliniske personale finder den anvendelig og selvfølgelig om selve proceduren med opsætning af blod er blevet nemmere og ikke mindst en forbedring af patientsikkerheden, - da det netop var hensigten med revision af vejledningen. Akut Hæmolytisk Transfusionskomplikation (AHTK) og Forsinket Hæmolytisk Transfusionskomplikation (FHTK) Antistoffer påvist hos patienter med AHTK eller FHTK i Antistof AHTK FHTK Ratio/ erytrocyttransfusioner Jkb 1 1 0,9 K 2 0,9 E 1 0,5 Fya 1 0,5 C 1 0,5 Total 1 6 3,2 8
9 Antistoffer påvist hos patienter med AHTK eller FHTK i perioden Antistof AHTK FHTK Jka 3 6 S 2 C 1 1 E 9 K 2 4 Jkb 2 5 Fya 5 c 1 5 e 1 Fyb 2 Lua 1 Bg 1 B 1 Wra 3 Kulde 1 manglende specificitet 1 Transfusionsassocieret circulatorisk overload (TACO) TACO/ Årstal transfusioner , , , , ,3 Anafylaktisk Reaktion (AR) Årstal AR/ transfusioner AR/ FFP transfusioner ,4 1, , ,6 3, ,7 3, ,8 4,2 9
10 Transfusion-related acute lung injury (TRALI) TRALI/ Årstal transfusioner , , , ,3 Transfusionskomplikationer fordelt på komponenter 2015 TK/ ES transfusioner TK/ TRC transfusioner* TK/ FFP transfusioner Komplikationstype ES TRC FFP Fejltransfusion 4 1,8 1 3,1 0 0 Forkert patient 2 0,9 1 3,1 0 0 Forkert komponent 2 0, AHTK 1 0, FHTK 5 2,3 1 3,1 0 0 AR ,1 2 4,2 TRALI 1 0, TACO 1 0, TTI ,1 0 0 FNHTK 1 0, Hypotensiv TK 2 0, TAD 1 0, Uklassificeret 2 0, I ALT 18 8,2 4 12,5 2 4,2 * TRC transfusioner: komponenter (pools og aferese TRC). 10
11 Ratio/ transfusioner ,8 2 1,6 1,4 1,2 0,8 1 0,6 0,4 0,2 0 ES TRC FFP Klinisk konsekvens Transfusionskomplikationer 2015 Komplikationstype Kan ikke Død Alvorlig Ingen/mild vurderes Antal Fejltransfusion Forkert patient Forkert komponent AHTK FHTK AR TRALI TACO TTI FNHTK Hypotensiv TK TAD Uklassificeret I ALT Ratio pr/ * 0,7 1,7 5,7 0 8 Ratio pr/ *** 0,5 1,3 4,3 0 6,1 * TRC komponenter (pools og aferese TRC). *** TRC komponenter estimeret til enkeltenheder for at kunne sammenligne med tidligere DART rapporter 11
12 Det bemærkes, at der optræder to dødsfald, som tilskrives transfusionskomplikation hhv. AHTK og TACO, jf. Beskrivelse af de indberettede komplikationer, efter komplikationstype nedenfor nr. 6 og 17. Beskrivelse af de indberettede komplikationer, - efter komplikationstype Fejltransfusion forkert patient 1) 85-årig mand (A RhD neg) transfunderes fejlagtigt med en A RhD pos TRC. Den kliniske afdeling har bestilt og afhentet til én patient, men givet det til en anden patient. Afdelingen angiver, at der var sat en forkert patientlabel på transfusionsjournalen, men det er uvist om patientens armbånd er blevet aflæst/forkert aflæst. Komponenttype: trombocytpool Klinisk konsekvens: ingen 2) En patient (B RhD pos) transfunderes fejlagtigt med en portion 0 RhD pos ES. ES var bestilt af afdelingen til en anden patient. Ved opsætning af ES blev der ikke foretaget identitetskontrol bedside. Klinisk konsekvens: ingen 3) En patient (0 RhD neg) transfunderes fejlagtigt med en portion 0 RhD pos ES, som blev udleveret akut. I den kliniske afdeling blev blodkomponenten bestilt til patienten på skærmen og cpr-nummer ikke tjekket. Ved opsætning af blodkomponenten tjekkes ikke overensstemmelse mellem patient og komponent. Inden transfusionen var der allerede skiftet til RhD pos komponenter pga stort transfusionsbehov hos patienten og lav lagerbeholdning. Klinisk konsekvens: ingen Fejltransfusion forkert komponent 4) ES af blodtype AB RhD pos transfunderes fejlagtigt til patient med blodtype A RhD pos. Blodkomponenten er udleveret til en anden patient. To sygeplejersker kontrollerer blodkomponenten. Den ene sygeplejerske læser patient cpr-nummer fra bestillingssedlen, det opdages at det er bestillingssedlen der læses fra og ikke transfusionsjournalen. Trods dette forsættes proceduren, da blodtype og tappenummer stemmer overens. Blodkomponenten transfunderes uden yderligere kontrol. Fejlen opdages ca. 1 time efter transfusionen. 12
13 Klinisk konsekvens: ingen 5) ES af blodtype 0 RhD pos transfunderes fejlagtigt til ung kvinde med blodtype 0 RhD neg. Postpartum blødning forårsager cirkulatorisk ustabilitet hvorfor akut transfusion med 0 RhD neg ES ordineres. Blodkomponenten sættes op, men det vides ikke om kontrollen er udført af to personer eller om typen (0 RhD neg) var kontrolleret. Efter transfusionen bemærkes fejltransfusionen med RhD pos ES. Der er ikke udført antistofscreentest efterfølgende, hvorfor det er uvist om transfusionen har ført til udvikling af anti-d. Klinisk konsekvens: begrænset/ukendt Kommentar til TK 1-5 I komplikationsbeskrivelserne 1-5 anvendes noget usystematisk begreberne transfusionsjournal og følgeseddel. Der er i beskrivelsen angivet de begreber, som er anvendt i indberetningerne. I TK 4 er patientidentiteten tilsyneladende slet ikke kontrolleret. Akut hæmolytisk transfusionskomplikation (AHTK) 6) 73-årig kvinde transfunderes med ES pga. Hb 2,1 mmol/l. Patienten gives 1 portion 0 RhD pos ES akut, inden der er udført BAC-test. Efterfølgende undersøgelser viser at patienten havde et anti-jk b, men ES, (Jk b homozygot) var givet. Behandling med steroid, IVIG og understøttende behandling (CPAP) iværksættes. Patienten udvikler svært lungeødem, shock, bradykardi, umålelig puls, udsættende respiration og pupilforskel efter 45 min., hvorefter videre behandling skønnes udsigtsløs. Klinisk konsekvens: død Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation (FHTK) 7) 72-årig kvinde med kendt anti-e transfunderes med to E-negative ES. En BF-test ca. 10 dage senere giver uforlig med to erytrocytkomponenter. Efterfølgende specialus. påviser anti- Jk b. Det viser sig patienten også var kendt med anti-e,-c, -K og Jk b, men dette svar var ikke tilgængeligt på transfusionstidspunktet. Portionernes fænotype kunne ikke undersøges, da pilotglas var blevet kasseret. 13
14 Biokemisk ses et lille hæmoglobin-fald, men øvrige hæmolyseparametre er normale, DAT positiv med IgG. Ingen kliniske symptomer. Klinisk konsekvens: begrænset 8) 73-årig mand transfunderes med ES. Syv dage efter transfusion findes pos BAC test med nytilkommet anti- K, foreneligt med at der er givet K- positive ES 1 uge tidligere. Der er ingen kliniske tegn på hæmolyse, men der måles forhøjet LDH og bilirubin 4 dage efter transfusionen. DAT ikke oplyst. Andre differentialdiagnostiske forklaringer kan ikke udelukkes. Klinisk konsekvens: begrænset Årsagssammenhæng: mulig 9) 74-årig mand 0 RhD neg med aortaaneurisme transfunderes med 5 0 RhD pos trombocytpools. Tre uger senere observeres Hb fald (andre hæmolyseparametre påvirkede, specifikation ikke angivet). Der påvises pos screentest, pos DAT med IgG, anti-e og anti-d. Pt fænotyper er E- D-. Komponenttype: TRC Klinisk konsekvens: begrænset 10) 64-årig mand transfunderes med ES. Har modtaget ugentlige erytrocyttransfusioner gennem mere end et år. Tre dage senere observeres fald i Hb fra 5,7 til 5,0 mm, samt stigning i ALAT og LDH. Der påvises anti-k og positiv DAT. Haptoglobin og urin ej undersøgt. Klinisk konsekvens: ingen Årsagssammenhæng: mulig 11) 80 årig kvinde transfunderes med Fy a pos ES. Fire uger senere påvises anti-fy a samt stærk pos DAT. Biokemiske hæmolyseparametre (ikke specificeret hvilke) var påvirkede både før og efter transfusionen, men et vurderes sandsynligt at FHTK har bidraget yderligere til påvirkning af værdierne. Klinisk konsekvens: begrænset Årsagssammenhæng: mulig 12) 52-årig kvinde transfunderes med C pos ES. Ti dage senere findes pos BAC test og anti-c samt en middelstærk positiv DAT. Ved kontakt til afdeling angives at patienten i samme periode har haft mavesmerter og opkast (kendt med levercirrose, hepatitis C og obstipation; aktuelt indlagt til obs for bakteriel peritonitis). Biokemisk er der påvist haptoglobin <0,17g/l, bilirubinstigning fra µmol/l og faldende hæmoglobin. LDH var normal. 14
15 Klinisk konsekvens: begrænset Allergisk reaktion (AR) 13) 73-årig mand transfunderes med FFP under transtorakal eosofagusresektion. Efter 5 min. observeres BTfald > 30 mm Hg og erytem. Refraktær på behandling med dopamin og væske. Anafylaksi-behandling iværksættes og stabilitet opnås efter 30 minutter. Komponenttype: FFP Klinisk konsekvens: alvorlig 14) 63-årig mand transfunderes med FFP. I løbet af minutter observeres BT-fald > 30 mm Hg, urticaria og erytem/hudkløe. En måned før transfusionen var IgA målt til 9,39 g/l (forhøjet). Anti-IgA kan derfor ikke forklare reaktionen. Komponenttype: FFP Klinisk konsekvens: alvorlig 15) 41-årig mand transfunderes med TRC. Efter få minutter observeres BT på 60/30 mm Hg. (blodtryk før transfusion ukendt) og universelt udslæt: Fuldstændig restitution på behandling med adrenalin, antihistamin og steroid. Undersøgelse for IgA og tryptase ikke udført. Komponenttype: TRC Klinisk konsekvens: alvorlig Transfusion-related acute lung injury (TRALI) 16) 86 årig mand transfunderes ambulant med to ES. Bliver i løbet af dagen tiltagende respiratorisk påvirket og indlægges. Røntgen af thorax viser bilaterale vattede infiltrater, eccocardiografi viser normal EF. Begge donorer findes negative for HLA- og HNA-antistoffer, patienten ikke undersøgt. Komponenttype: FFP Klinisk konsekvens: alvorlig 15
16 Transfusionsassocieret circulatorisk overload (TACO) 17) 65-årig kvinde transfunderes med ES (antal ukendt). En time efter opstart observeres blodtryksstigning, dyspnø, svedeture og utilpashed. Underekstremiteter samt skamlæber findes ødematøse, og stetoskopisk høres krepitation. Røntgen af thorax ikke angivet. Der behandles med furix (dosis ikke opgivet) og morfin med nogen effekt. Der er en stabil iltsaturation over 94 % på 2 l ilt. Patienten dør efter 1-2 timer. På mistanke om akut hæmolytisk TK udføres: DAT: negativ, BAC-test: negativ, forlig: negativt samt kontroltyper på før- og efterprøver: i.a. Klinisk konsekvens: død Årsagssammenhæng: mulig Transfusions-transmitteret infektion (TTI) 18) 51-årig kvinde transfunderes med én TRC. En af de fire donorer indlægges med hepatitis 2-3 uger efter donationen og diagnosticeres med hepatitis A (HAV). Recipienten er HAV-vaccineret og udvikler ikke efterfølgende hepatitis-symptomer, men genotypisk sekventering (recipient-blod og fæces) bekræfter transfusionsoverført HAV. Komponenttype: TRC Klinisk konsekvens: ingen Årsagssammenhæng: sikker Febril non-hæmolytisk transfusionskomplikation (FNHTK) 19) 80-årig kvinde transfunderes med ES. En time efter transfusion observeres temperaturstigning fra 37,8 39,9 C. Ingen hæmoglobunuri, icterus, BT-fald eller lænde- bryst- eller smerter ved infusion. Ingen andre symptomer på infektion. Biokemisk: ingen hæmolysetegn Klinisk konsekvens: ingen 16
17 Hypotensiv Transfusionskomplikation (Hypotensiv TK) 20) 28-årig kvinde transfunderes med ES. Tre minutter senere observeres systolisk BT-fald > 30 mm Hg, (BT absolutte værdi efter BT-fald ikke angivet) brystsmerter og nærsynkope. Ingen febrilia. Hæmolyseprøver alle normale. Klinisk konsekvens: begrænset Årsagssammenhæng: mulig 21) 66-årig mand transfunderes med ES. I minutterne efter opstart observeres hypotension 55/44 mm Hg samt kvalme, svimmelhed og følelse af kraftesløshed. Ingen respiratorisk påvirkning, og ingen smerter eller udslæt. Blodtypeserologisk udredning viser i.a. og biokemiske hæmolyseparametre er normale. Patienten restitueres vha Trendelenburg leje og iv NaCl. Klinisk konsekvens: begrænset Transfusions associeret dyspnø (TAD) 22) 73-årig kvinde transfunderes med ES. Efter 30 minutter observeres åndedrætsbesvær, bronkospasmer og saturationsfald (fra > 90 % til 81%). Røntgen af thorax foreligger ikke. Klinisk konsekvens: begrænset Uklassificerede 23) 78-årig mand transfunderes med ES. Transfusionen må afbrydes pga kraftige smerter i indløbsarm. Ingen øvrige symptomer eller fund. Blodtypeserologisk udredning viser i.a. og biokemiske hæmolyseparametre er normale. Klinisk konsekvens: Ingen Årsagssammenhæng: mulig 17
18 24) Samme patient som i TK årig mand transfunderes med ES. Transfusionen afbrydes pga betydelige smerter i begge arme 20 minutter efter opstart. Desuden uspecifikke smerter i benene. Ved undersøgelse ingen tegn til patologisk tilstand. BT, respiration og temperatur upåvirket. Blodtypeserologisk udredning viser i.a. Lav hæmoglobin på 5,2 mmol/l som er uændret fra før transfusionen. LDH, bilirubin og haptoglobin er alle normale. Klinisk konsekvens: begrænset Årsagssammenhæng: mulig 18
DART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
DART Hæmovigilancerapport for 2016 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereDART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
DART Hæmovigilancerapport for 2014 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1 af 16 DART rapport 2014 Indledning... 3 Forkortelser... 4 Transfunderede
Læs mereDART Hæmovigilancerapport for 2013
DART Hæmovigilancerapport for 2013 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Forkortelser 3 Transfusionsdata
Læs mereHaemo = blod Vigilance = overvågning
DART Hvem? Del af det danske hæmovigilance system, som omfatter indsamling af data for fejl / transfusionskomplikationer Drives af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Startet 1999 Forbillede SHOT i UK
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2011. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Kirsten Riisom Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen
DART Haemovigilancerapport for 2011 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Kirsten Riisom Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anbefalinger
Læs mereDART ÅRSRAPPORT 2002-2003 DSKI
DART ÅRSRAPPORT 2002-2003 DANSK SELSKAB DSKI FOR KLINISK IMMUNOLOGI DART Rapport for årene 2002 og 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 A. DANSK REGISTRERING AF TRANSFUSIONSRISICI...2 B. INDLEDNING...3
Læs mereDART 2012 Haemovigilancerapport for 2012
DART 2012 Haemovigilancerapport for 2012 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Kirsten Riisom Bitten Aagaard Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDART Haemovigilancerapport for 2010 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
DART Haemovigilancerapport for 2010 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Kirsten Riisom Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anbefalinger
Læs mereDART ÅRSRAPPORT 2001 DSKI
DART ÅRSRAPPORT 2001 DANSK SELSKAB DSKI FOR KLINISK IMMUNOLOGI INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 A. RAPPORTEREDE TRANSFUSIONSRISICI (2001)...3 B. NÆSTEN FEJL eller NEAR MISS...3 C. SAMLET OPGØRELSE AF
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2006. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom
DART Haemovigilancerapport for 2006 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rapporter om transfusionsrisici 2006 3
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2009. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Kirsten Riisom
DART Haemovigilancerapport for 2009 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Kirsten Riisom Side 1 af 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 DEFINITIONER...
Læs mereBLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård
Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård
Læs mereJULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014
JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2007. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom.
DART Haemovigilancerapport for 2007 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rapporter om transfusionsrisici
Læs mereStatus-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018
Formål: På baggrund af resultater fra flere projekter på monitorering af elektronisk opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter, se bilag 1, er der på det regionale transfusionsråd taget beslutning
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2009 Udgivet august 2010 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2.
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4
Læs mereBLODTRANSFUSION til beboere på Hospice
Udarbejdet af:vst dato:marts 2011 dato: Revideret af:vst dato:febr. 2015 Godkendt af:lan, SAn dato:febr. 2015 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Formål med
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for blodproduktområdet 2010 Udgivet juli 2011 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OVERSIGT
Læs mereBlodbankens InterInfo
Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Hvad er det? InterInfo er en internetbaseret adgang til at få oplysninger fra Blodbankens edb-system. Hvordan kommer man ind på InterInfo? Der er to måder man
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereTransfusion af blodkomponenter
Transfusion af blodkomponenter Vejledninger til de kliniske afdelinger Version 2, februar 2009 Side 0 af 29 Indhold: 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Blodcenter Midt, Blodbank Øst side 3 3. Transfusionsråd
Læs mereTransfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.
BLODBANK INFO Vejledninger til de kliniske afdelinger http://weborg.dk/public/redirect.php?link=5 Indhold : 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Transfusionscenter Vejle side 3 3. Transfusionsråd side
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereE-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere
E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere Vejledning Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Laboratoriecenter Indhold Baggrund... 3 E-læringskursus for læger.... 3 E-læringskursus
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereBeskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB)
Beskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) Kravene til formaterne af de data, som skal leveres til DTDB via indlæsningssiden (dtdb.aaa.medcom/195.80.245.89) er forholdsvis
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning
28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:
Læs mereEmneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs mereAktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi
Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi - Analyser 2 Samlet analyseaktivitet Udvikling i antal analyser fra - fordelt på afsnit 45. 4. 412.929 35. 3. 25. 2. 15. 172.4 1. 5. - 33.231 Autoimmun diagnostik
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse. Humant normalt immunglobulin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse Humant normalt immunglobulin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereReferat. 1 Blodforbrug i regionen. Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016
Transfusionsrådet i Region Nordjylland Klinisk Immunologi, Aalborg Universitetshospital Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016 Mødelokale 240, Urban, Hobrovej Mødedeltagere Hansjörg
Læs mereTværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereSubstitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12
Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereVesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune Audittens resultater Borgere der har været akut indlagt, men som vurderes at kunne have haft gavn af et subakut udredningsforløb. Potientiel til subakut TIT-udredning Måske I alt
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)
BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereE-læring i transfusionsmedicin for læger
E-læring i transfusionsmedicin for læger Vejledning Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Laboratoriecenter Indhold Baggrund... 3 E-læringskursus for læger..... 3 E-læringskursus for sygeplejersker
Læs mereTransfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår 2010. Af Asma Bashir, stud med.
Transfusionsmedicin Københavns Universitet, forår 2010 Af Asma Bashir, stud med. Medicinsk Kompendium Kapitel 46: Transfusionsmedicin Kompendium til transfusionsmedicin og graviditetens immunologi Basisbog
Læs mereUnder skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver.
Årsrapport 2017 Tendenser i 2017 I 2017 er der i alt rapporteret 1229 antal hændelser fra/om almen praksis og lægevagten. Der er sket en stigning i antal alvorlige hændelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis,
Læs mereTransfusionsrådsmøde 27. september Urban mødelokale 337
Transfusionsrådet Region Nordjylland Formand John Bæch Klinisk Immunologi Urbansgade 32 9000 Aalborg REFERAT Transfusionsrådsmøde 27. september 2018 13.30-15.00 Urban mødelokale 337 Mødedeltagere Ellen
Læs mere17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer
17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs merePræeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4
Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24
Læs mereVEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION
JANUAR 2015 VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mere3. Blodforbrug i regionen sammenlignet med resten af Danmark (JB)
Transfusionsrådet i Region Nordjylland FBE Klinisk Immunologi, Aalborg Universitetshospital REFERAT Vedr.: Sted: Møde i Transfusionsrådet i Region Nordjylland Mødelokale 240, Urban, Hobrovej Tidspunkt:
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs merePROTOKOLRESUMÉ. Behandling af kvinder med svær postpartum anæmi. Tlf. nr.: +45 59 48 59 59. 2100 København Ø. Tlf.nr.
PROTOKOLRESUMÉ Titel Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift af jern isomaltosid 1000 (Monofer ) administreret som høj enkelt dosis infusion eller blodtransfusion til behandling
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereLaboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling
Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling Møde for praktiserende læger d. 24. nov, 2015 Ulrik Sprogøe analyseansvarlig overlæge Emner KIAs funktioner Informationer om analysr Informationer om
Læs mereVejledning om blodtransfusion
[1] Vejledning om blodtransfusion 1 Indledning 2 Det lovmæssige grundlag for blodtransfusion 2.1 Information og samtykke 2.2 Journalføring 2.3 Epikriser 2.4 Tilladelser og indberetninger 3 Sikkerhedsforanstaltninger
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereSene transfusionskomplikationer
576 KLINISK IMMUNOLOGI Sene transfusionskomplikationer Jørgen Georgsen Der er stor opmærksomhed på transfusionsoverførte infektioner specielt hiv, men disse udgør kun en mindre del af de komplikationer,
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereTRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG
TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning
Læs mereBachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål...
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsdefinitioner... 4 Teori... 5 HTR... 5 Trombocytter... 6 AB0 antistoffer... 7 Saltvands teknik... 8 Glas- /Mikrotiterpladermetoden...
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereÅrsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2015 - UTH i Speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Der er i 2015 rapporteret 57 utilsigtede
Læs mereScreening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs merePATIENTSIKKERHED Focus uge 2013. Kirurgisk Afdeling i Herning
PATIENTSIKKERHED Focus uge 2013 Kirurgisk Afdeling i Herning FORMÅLET At øge opmærksomheden på utilsigtede hændelser og patientsikkerhed At have fokus på, at der kan ske UTH og UTH skal indberettes At
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereStatus for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten 1. halvår 2013
Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten Der er i første halvår af rapporteret 343 hændelser i almen praksis og 26 hændelser i Lægevagten. For hændelserne i almen praksis er der tale om et
Læs mereDer foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I
Læs mere