Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Transkript

1 Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias 1

2 Hvad er konkurrenceevne? Dias 2

3 Definition af konkurrenceevne Der findes ikke nogen generelt accepteret definition af konkurrenceevne i den økonomiske litteratur. Aggregeringsniveauet (land, region, sektor, virksomhed) er afgørende for, hvor præcis en definition der kan arbejdes med. Eksempelvis står den danske fødevareklynges overordnede økonomiske succes i skærende kontrast til den aktuelle økonomiske krise i det danske primærlandbrug. Indkomst (bundlinje) er derfor en god og operationel definition på konkurrenceevne i det primære landbrug. Dias 3

4 Landbrugets indtjening er afhængig af tre forhold Landmændenes tilpasningsevne Indkomst Økonomiske konjunkturer De politiske rammevilkår Dias 4

5 Hvordan er dansk landbrugs konkurrenceevne? Dias 5

6 Dias 6 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

7 Analysens formål og koncept Analysen er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet hos IFRO gennem vores aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hovedformålet er at give en vurdering af dansk landbrugs konkurrenceevne i forhold til en række europæiske landes landbrug i perioden fra 2004 til Fokus er på store bedrifter og indtjening udtrykt ved transformering af omkostninger til indtægter under de givne produktionsmuligheder. Teknisk er der tale om en økonomisk efficiensanalyse baseret på FADN-data. Dias 7

8 Analysens hovedkonklusioner De bedste plante-, mælke- og svineproducenter i Danmark er generelt dårligere end de bedste tilsvarende producenter i de andre lande med hensyn til økonomisk efficiens. Med hensyn til driftslederegenskaberne, udtrykt ved afstanden mellem gennemsnittet af producenter i forhold til de økonomisk mest efficiente producenter i eget land, ligger Danmark noget efter producenterne i en lang række af de andre europæiske lande. Resultaterne af analysen indikerer med ret stor tydelighed et relativt stort forbedringspotentiale mht. driftsledelse i bred forstand. Dias 8

9 Sammenfattet for mælkeproducenterne med bedrifter over 100 køer kan det siges, at de bedste producenter i Danmark sammen med de bedste producenter i Irland generelt er de dårligste blandt alle landene mht. økonomisk efficiens. de bedste mælkeproducenter i Bulgarien og Italien generelt er de bedste blandt alle landene. Med hensyn til driftslederegenskaberne er det producenterne i Sverige, Irland, Frankrig og Estland, der i gennemsnit ligger tættest på deres eget lands mest økonomisk efficiente producenter. ligger Danmark noget efter, hvilket indikerer et relativt stort forbedringspotentiale på dette område. Dias 9

10 Hvordan skal konklusionen forstås? Som udgangspunkt kan der være to grunde til, at de bedste danske producenter er dårligere end de bedste i de andre lande målt på økonomisk efficiens: Enten er selv de dygtigste danske landmænd ikke dygtige nok til at udnytte de produktionsmuligheder, som de danske rammevilkår definerer på et givet tidspunkt. Ellers er det de danske rammevilkår, der er problemet og hæmmer produktionstilpasningen. Svaret ligger nok et sted midt imellem. Dias 10

11 Hvordan forbedrer vi landbrugets konkurrenceevne? - Forbedring af rammevilkår - Forbedring af tilpasningsevnen Dias 11

12 Forbedring af rammevilkår Dias 12

13 Hvad er rammevilkår? Indtjeningen i landbruget afhænger af en række forskellige faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af landmanden, mens andre ligger uden for den enkelte landmands kontrol: Til den første gruppe hører produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur, herunder for eksempel landbrugets størrelse, faktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og samarbejdsrelationer. Faktorer uden for landmandens kontrol omfatter dels mængden af og prisen på naturlige ressourcer såsom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale og internationale politikker. Faktorer uden for landmandens kontrol kan langt hen ad vejen opfattes som landmandens rammevilkår. Dias 13

14 Positive og negative rammevilkår Ifølge definitionen kan man tale om både positive og negative rammevilkår i relation til erhvervets konkurrenceevne og indtjening: Rammevilkår, der forbedrer erhvervets muligheder for strukturtilpasning over tid, som f.eks. forbedringer af faktormarkederne for jord, arbejdskraft og kapital, vil være positive. Rammevilkår, der forringer disse faktormarkeders fleksibilitet, vil være negative for den nødvendige tilpasning. Det er ikke muligt at sige noget om den samlede nettoeffekt i Danmark. Dias 14

15 Kapitalisering og indtjening Kapitaliseringen af rammevilkårene er vigtig at reflektere over. Prisen på et beholdningsgode er summen af de tilbagediskonterede fremtidige ydelser. Det vil sige, at hvis landmanden er rationel, så vil skatter, subsidier og reguleringsomkostninger have en indflydelse på den pris, som han betaler for sin jord (bedrift) og for de investeringer, som han løbende vil foretage sig. Den langsigtede indtjening vil derfor ikke blive påvirket. Ændringer i f.eks. miljøreguleringen vil på den måde kun påvirke de nuværende landmænd, men ikke de fremtidige. Vi (IFRO) arbejder lige nu på skabe viden på dette område. Dias 15

16 Design og implementering Reguleringer er ikke indført for at genere landbruget, men for at opnå nogle samfundsmæssige mål. Design og implementering bliver derfor vigtigt, så reguleringen kan blive så differentieret, målrettet og dermed så omkostningseffektiv som overhovedet muligt. De valgte instrumenter skal sikre en høj grad af målopfyldelse, samtidig med at erhvervet skal kunne opretholde produktionsmuligheder, der kan sikre en rimelig indtjening over tid. Det er politikernes ansvar at sikre de nødvendige rammevilkår, herunder stabilitet og en fornuftig balance mellem de positive og negative. Dias 16

17 Forbedring af tilpasningsevnen Dias 17

18 Landbruget er afhængigt af tilpasning og dermed af produktivitetsstigninger Ændringer i produktivitet over tid skyldes: Teknologiske ændringer Dette indikerer en ændring af den tilgængelige teknologi over tid (innovation) Udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele Forfølge det størrelsesøkonomiske optimum over tid Ændringer i teknisk effektivitet Dette indikerer en udnyttelse af den bedst mulige teknologi på den mest effektive måde Driftsledereffekten Dias 18

19 Landbrugets innovationssystem På grund af konkurrence- og markedsforhold er erhvervet afhængigt af offentlig-privat forskningssamarbejde. Historisk set er dansk landbrug udviklet i et tæt og unikt samarbejde mellem erhvervet, forskningsverdenen og en lang række offentlige myndigheder. Grundstenen er kæden fra forskning og udvikling til implementering. Midlerne kommer bl.a. fra EU s forsknings- og innovationsfonde, Det Strategiske Forskningsråd, Innovations Fonden, GUDP, landbrugsfondene og landdistriktsmidlerne. Dias 19

20 Vi ser i øjeblikket en politisk udvikling, der er bekymrende for innovationssystemet Overordnet set er der pres på disse midler og på den traditionelle produktionstilgang. Vi ser politisk en bevægelse mod mere fokus på miljø, natur, klima, dyrevelfærd m.m. med konsekvenser for retningen af forskning og udvikling. SEGES er også under pres. På den ene side ser det ud til, at Axelborg udfordrer armslængden og ideen om det faglige hus. På den anden side er det aldeles uklart, hvad rollen er i forhold til de lokale centre. Vi skal have genetableret SEGES som bindeled mellem forskning og rådgivning, og vi skal have produktion tilbage på den danske forskningsdagsorden. Dias 20

21 Der er et potentiale inden for driftsledelse Konklusionen fra Barometer 2015-analysen indikerer et stort potentiale Der har altid været en stor indkomstspredning inden for landbruget. Det gælder både i Danmark og i andre lande. Det er dog tankevækkende, at der blandt danske producenter er et så relativt stort potentiale at hente inden for driftsledelse, som denne analyse viser. Inden for landbruget er der en stor selvforståelse i retning af, at det danske landbrugsrådgivnings- og uddannelsessystem er velfungerende og særdeles fagligt kompetent set i et internationalt perspektiv. Set i det lys er denne analyses resultater særdeles interessante og må nødvendigvis give anledning til en vis selvransagelse. Dias 21

22 Der er et potentiale inden for driftsledelse Photo: Corepics VOF /Scandinavian Stockphoto God KvægKongres 2016! Dias 22