1. EN NY TIDS TEKNOLOGI NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

Transkript

1 . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen REVOLUTION MED MANGE MULIGHEDER EN MIKROORGANISME ER SOM EN LILLE FABRIK ER VORES ARBEJDE MED GENTEKNOLOGI SIKKERT?... 8 Arbejdet foregår i lukkede systemer... 8 Restprodukter bruges som gødning... 8 Uheld og spild LOVEN SIKRER KONTROL HVAD ER ET GEN? Sådan er gener opbygget Sådan splejser man gener sammen ORDFORKLARING... 12

2 2 Udgivet af: Novo Gruppen, Novo A/S, Novo Allé, 2880 Bagsværd, tlf , Fax , April 2000 Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Eftertryk tilladt efter aftale med udgiveren Denne publikation og anden information om Novo Gruppens brug af genteknologi findes også på Internet

3 Genteknologi 3 1. En ny tids teknologi Genteknologien giver nye muligheder for mennesker og miljø i det 21. århundrede. Genteknologi er en fælles betegnelse for en række forskellige teknikker, som gør det muligt at forandre generne i mikroorganismer, planter og dyr og dermed ændre på deres egenskaber. Genteknologien rummer nye muligheder for at forbedre livskvaliteten og miljøet, men kan også virke skræmmende. En grundlæggende bekymring er, at forskerne kan komme til at ændre ved skaberværket : Hvordan vil brugen af genteknologi påvirke mennesker og miljø? Er sikkerheden i orden? Kan genmateriale spredes til mennesker og natur? Genteknologien har skabt debat overalt i samfundet. Der skal sættes etiske grænser, lyder kritikken. Det er vi i Novo Gruppen enige i. Debatten er vigtig, for det er væsentlige spørgsmål, det drejer sig om. Men kritikken af en ny tids teknik bør være nuanceret og ikke blokere for nye muligheder for at forbedre livskvaliteten og miljøet. Mennesket har til enhver tid forsøgt at bruge sine bedste redskaber til at dyrke jorden og bekæmpe sygdomme. Gennem forskning har man uafbrudt udvidet grænserne for, hvad der er menneskeligt muligt. En generation tilbage i tiden opnåede man forbedrede egenskaber i planter ved at krydse en art med en anden art. Nu befinder vi os i en tid, hvor genteknologi har gjort det muligt at udføre disse processer meget mere præcist ved at bruge et gen fra én art og sætte ind i en anden art. 2. Novo Gruppens brug af genteknologi Novo Gruppen er verdens førende producent af insulin og enzymer (se side 12) til industriel anvendelse. Vi har hovedsæde i Danmark og produktionsfaciliteter i otte andre lande bl.a. USA, Frankrig, Kina og Brasilien. Gruppens største forretningsområde er fremstilling af lægemidler: insulin til behandling af diabetes, medicin til behandling af blødersygdom samt væksthormon og forskellige hormonpræparater til kvinder i overgangsalderen. Fremstilling af enzymer til brug for industrien er det andet store forretningsområde. Enzymer bruges til at fremme biokemiske processer ved fremstilling af så forskellige ting som vaskepulver, tekstiler og fødevarer. Uden enzymer ville fremstillingen af en lang række produkter blive mere besværlig og belaste miljøet betydeligt. Brugen af enzymer giver også fordele for den enkelte forbruger. Takket være enzymer i vaskepulver kan man nøjes med at vaske sit tøj ved 40 C og alligevel få fjernet fedtpletter og andet vanskeligt snavs. Det lavere energiforbrug i hjemmene sparer hvert år tusindvis af ton udslip af CO2 fra kraftværker verden over. Fælles for de produkter, vi fremstiller, er, at de alle opfylder væsentlige behov. Det er produkter, der er brug for. Og netop det er en del af idegrundlaget for vores virksomheder.

4 Genteknologi 4 DERFOR ANVENDER VI GENTEKNOLOGI Der er flere grunde til, at genteknologien er vigtig for os: Vi kan fremstille produkter, der ellers ikke kan fremstilles. Og vi kan fremstille produkter af en bedre kvalitet og med en teknik, der er mere miljøvenlig. Vores blødermedicin er et godt eksempel. Den kan ikke fremstilles i tilstrækkelig store mængder uden brug af genteknologi (se side 12). Det samme gælder for det fedtspaltende vaskemiddelenzym, der bl.a. gør det muligt at vaske tøjet ved lavere temperaturer. Det sparer store mængder energi og skåner tøjet. VIGTIG ERFARING MED GENTEKNOLOGI Novo Gruppen har solid erfaring med brugen af genteknologi. Siden midten af 80 erne har den nye bioteknologi været hjørnestenen i vores arbejde. I 1986 begyndte vi at fremstille human insulin ved hjælp af genmodificerede gærceller. Kort efter kom humant væksthormon, fremstillet ved gensplejsning, og i 1988 fremstillede vi som den første virksomhed i verden et fedtspaltende vaskemiddelenzym ved hjælp af en gensplejset skimmelsvamp. I dag fremstiller vi de fleste af vores produkter ved hjælp af genteknologi. Dyreforsøg er en væsentlig del af vores arbejde med at udvikle ny medicin. Vi anvender især mus, og cirka to procent af forsøgsdyrene er transgene (se side 12). Det vil sige, at deres arveegenskaber er ændret permanent ved hjælp af genteknologi. Transgene dyr kan bruges til at studere den genetiske baggrund for sygdomme, hvilket ikke har været muligt før. Det er vores mål at bruge så få dyr som muligt til forsøg. ETISKE OVERVEJELSER Novo Gruppen har et sæt etiske værdier, som ligger til grund for virksomhedens arbejde med bl.a. genteknologi: de produkter, virksomheden fremstiller, skal dække væsentlige behov, eller de skal kunne forbedre menneskers livs- og arbejdsvilkår, de skal kunne bekæmpe sygdomme, og de skal bidrage til bæredygtige biologiske løsninger. For os er de etiske overvejelser i forhold til det at anvende genteknologi afgørende for, at vi kan fastholde vores position som en banebrydende og ansvarlig virksomhed. Det er særlig vigtigt, fordi vi er afhængig af den nye teknologi. Samtidig oplever vi, at hastigheden inden for udvikling og anvendelse af bioteknologi er større end nogensinde. DIALOG MED OMVERDENEN En åben og ærlig dialog med befolkningen er en vigtig del af vores virksomhedskultur. Genteknologi berører noget fundamentalt i vores eksistens, og en videnskabelig forståelse af principperne bag teknikken er ikke altid nok.

5 Genteknologi 5 En åben dialog med alle, der interesserer sig for vores brug af genteknologi, er en forudsætning for offentlighedens forståelse og accept af vores virksomheder og den teknologi, vi arbejder med. Derfor lægger vi afgørende vægt på dialog med kunder, myndigheder, leverandører, naboer, miljøorganisationer, skoler, universiteter og andre.

6 Muligheder 6 3. Revolution med mange muligheder Industrien overalt i verden bruger enzymer (se side 12). Enzymer er biologisk nedbrydelige og miljøvenlige stoffer, fordi de kan hjælpe til større effektivitet i produktionen og erstatte kemikalier og skadelige opløsningsmidler eller spare energi. Enzymer kan fx øge næringsværdien i kyllingefoder eller erstatte klor ved papirfremstilling. Ved hjælp af genteknologi blev det i 1986 muligt at få almindeligt bagegær til at producere human insulin. Med den nye teknik er det blevet både lettere og mere effektivt at fremstille insulin. Vi behøver ikke længere indsamle enorme mængder kirtler fra hele verden, og vi har let adgang til råmaterialet, som består af landbrugsafgrøder. Det er det materiale, gærcellerne lever af for at kunne producere insulin i store mængder. Vi forsøger hele tiden at forbedre produkter og produktionsprocesser. Genteknologien betyder bl.a., at råvarerne kan udnyttes langt bedre end tidligere. Når det drejer sig om gæringsproduktion, forsøger vi hele tiden at forbedre de mikroorganismer, vi anvender i produktionen, så de fx kan producere større mængder af et enzym med forbedrede egenskaber. 4. En mikroorganisme er som en lille fabrik De genmodificerede mikroorganismer forkortet GMM eller GMO er gærceller, svampe og forskellige bakterier, som Novo Gruppen bruger til at fremstille lægemidler og enzymer, udvikles i laboratorier. En mikroorganisme er som en mikroskopisk fabrik, der kan producere bestemte stoffer i dette tilfælde enzymer, insulin og andre medicinprodukter. Produktion af enzymer og insulin foregår ved gæring i store, lukkede tanke. Råvarerne ved gæringsprocessen er landbrugsafgrøder, vand og salte, og ved forskellige rensningsprocesser adskilles selve produktet fra gæringsvæsken. Selve produktionsprocessen ligner alle andre gæringsprocesser. Om mikroorganismerne er gensplejset eller ej, gør ikke nogen forskel. Gæringsprocesser går kort sagt ud på, at man i en lukket tank fremstiller en masse eksemplarer af den celle, som producerer det ønskede stof, Man lader cellerne producere på livet løs nogle dage og høster herefter det stof, man ønsker. Når det overhovedet er muligt at fremstille store mængder af et stof ved hjælp af gærceller eller andre mikroskopiske organismer, skyldes det to forhold: Mikroorganismer formerer sig ved deling. Mikroorganismer formerer sig hurtigt, hvis man giver dem gode vækstbetingelser. Ved produktion af fx insulin producerer alle cellerne under væksten et forstadium til insulin. Efter et par dage udvindes insulinforstadiet fra tanken og omdannes til insulin.

7 Muligheder 7 Efter forskellige rensningsprocesser ender man med helt rent insulin, der er identisk med det, som mennesket selv producerer.

8 Arbejdet med genteknologi 8 5. Er vores arbejde med genteknologi sikkert? Vi har i mange år produceret livsvigtig medicin og enzymer ved hjælp af genteknologi. Da Danmarks første lov om genteknologi blev indført i starten af 80 erne blev det debatteret, hvorvidt denne teknik var farlig. Udviklingen har vist, at genteknologien kan anvendes på disse områder uden problemer, og at det også giver en række fordele for miljøet. Genteknologi er en fælles betegnelse for en række værktøjer. Værktøjer er ikke i sig selv farlige eller sikre. Om der er en risiko forbundet med at bruge dem, afhænger alene af, hvad de bruges til, og hvordan de bruges. Om der er risiko forbundet med genmodificering af mikroorganismer afhænger af: Hvilke mikroorganismer man arbejder med: Novo Gruppen arbejder udelukkende med ufarlige og ikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer fx gær, visse svampe samt bakterier. Hvilke gener man arbejder med: Novo Gruppen arbejder udelukkende med gener, som koder for velkendte, naturlige stoffer som human insulin, enzymer, humant væksthormon og andre hormonpræparater samt det aktive stof i blødermedicin. ARBEJDET FOREGÅR I LUKKEDE SYSTEMER Vores arbejde med genmodificerede mikroorganismer foregår i lukkede tanke, der er forbundet via rørsystemer. Efter endt brug ledes organismerne sammen med de øvrige, biologisk nedbrydelige restprodukter i lukkede rørsystemer til særlige anlæg. Her behandles restprodukterne med bl.a. kalk med det formål at destruere mikroorganismerne. Der er således ingen levende genmodificerede organismer (GMO er) i de restprodukter, der bruges som gødning på markerne og som foder til grise. En vigtig forudsætning for at arbejde sikkert med mikroorganismer er, at de mennesker, som udfører arbejdet, ved, hvad de har med at gøre. At de kender de pågældende mikroorganismer, at de kender og respekterer de gældende sikkerhedsregler for mikrobiologisk arbejde. Vores medarbejdere er veluddannede og kender de sikkerhedsregler, som gælder for deres arbejde. RESTPRODUKTER BRUGES SOM GØDNING Størstedelen af restprodukterne fra vores fabrikker er flydende og stammer fra de gærings- og rensningsprocesser, der anvendes ved fremstilling af insulin og enzymer. Det flydende restprodukt deles i to strømme: En koncentreret del, der består af mikroorganismer, næringsrester fra landbrugsafgrøder og vand.

9 Arbejdet med genteknologi 9 En mere fortyndet spildstrøm spildevand der indeholder mindre mængder organisk materiale og næringssalte. Restprodukterne biomassen fra enzymproduktionen, som består af vand, mikroorganismer, kalk og substratrester, ledes i lukkede systemer til et særligt fabriksanlæg, hvor biomassen tilføres kalk og ofte også varmebehandles. Dette sker med det formål at destruere de GMO er, der er brugt i produktionsprocessen. Den bearbejdede biomasse kaldet NovoGro - er en eftertragtet gødning i landbruget, hvor det erstatter kunstgødning. NovoGro er et produkt på niveau med gylle dvs. biologisk og uden kemikalier. På samme måde genanvendes restproduktet fra insulinproduktionen kaldet gærfløde som fodertilskud til grise. Den mere fortyndede spildstrøm er spildevand, der enten behandles på vores egne eller offentlige rensningsanlæg, før det udledes. UHELD OG SPILD Selv om vores arbejde med genmodificerede organismer foregår i lukkede systemer, og medarbejderne er veluddannede, kan man aldrig udelukke med 100% sikkerhed, at der kan ske uheld. For eksempel kan et rør gå i stykker, og gæringsvæske kan løbe ud i fabrikkens regnvandssystem. Hvis det sker, aktiveres et nødstop. Og hvis det konstateres, at der er sluppet genmodificerede organismer ud i regnvandssystemet, ledes det opsamlede vand til rensningsanlægget, hvor det varmebehandles, så GMO erne dør. Vores mål er helt at undgå uheld i form at udslip (spild) fra vores fabrikker, hvor væske, som indeholder GMO fx kan løbe ud i kloakken. Dette er dog sket i enkelte tilfælde. Hvis den type uheld sker, aktiveres et nødstop, som leder kloakvandet til vores rensningsanlæg, hvor det varmebehandles, så alle GMO er dør. Er der tale om et større spild, skal vi orientere miljømyndighederne. De mikroorganismer, vi anvender, er af myndighederne klassificeret som ufarlige. Og det er tilladt at udlede en mindre mængde levende GMO er. Vores egne sikkerhedsforanstaltninger er dog så omfattende, at kun meget små mængder levende celler udledes til miljøet i tilfælde af spild.

10 Arbejdet med genteknologi Loven sikrer kontrol Anvendelse af genteknologi (se side 12) har lige fra starten været underlagt strenge sikkerhedsregler. Danmark vedtog i 1986 som det første land i verden en særlig lov om genteknologi og miljø. Loven blev revideret i Lovgivningen varierer fra land til land. Den danske lovgivning sikrer kontrol med anvendelse af genteknologi på følgende måde: Loven definerer, hvad genteknologi og gensplejsning er. Det beskrives præcist, hvilke betingelser man skal opfylde for at arbejde med genmodificerede mikroorganismer, GMO både på forsøgsstadiet og i praktisk anvendelse. Miljømyndighederne har fastsat en række vilkår i de produktionstilladelser, der er givet til Novo Gruppens fabrikker. De fastlægger bl.a. grænseværdier for spildevand. Via omfattende overvågningsprogrammer og stikprøvekontrol dokumenterer vi, at Novo Gruppen overholder disse miljøvilkår. Både produktionsanlæggene og de organismer, vi arbejder med, skal godkendes af myndighederne. Vi skal løbende dokumentere, at de organismer, vi benytter, er ufarlige for mennesker og miljø, og derfor gives nogle tilladelse med tidsbegrænsning. Det betyder, at vi hele tiden indsamler ny viden om konsekvenserne af at anvende genmodificerede mikroorganismer i vores arbejde. 7. Hvad er et gen? Et gen er et arveanlæg for en bestemt egenskab. Det er arveanlæggene altså generne der bestemmer, om et menneske får blå eller brune øjne, får krøllet eller glat hår, bliver høj eller lav, osv. Alle levende organismer har gener: mennesker, dyr, planter, bakterier. Teknikken med at tilføre en organisme et ekstra gen og dermed en ny egenskab kaldes genmodificering eller gensplejsning. Fordi man populært sagt splejser det nye gen sammen med organismens øvrige gener, ligesom man splejser to ender tov sammen. SÅDAN ER GENER OPBYGGET En gen er opbygget af fire stoffer, der er hægtet sammen i en lang kæde kaldet DNA (se side 12). DNA-tråden rummer det, man kalder den arvelige kode. I DNA-tråden fra et menneske findes blandt meget andet koden for, hvordan cellen skal producere insulin. Det stykke af tråden, der indeholder lige præcis koden for insulin, kaldes insulingenet. SÅDAN SPLEJSER MAN GENER SAMMEN Arbejdsgangen er lettest at forklare med et konkret eksempel fra processen til fremstilling af human insulin:

11 Arbejdet med genteknologi 11 Først undersøger man den kemiske opbygning af insulin. Ved at regne baglæns kan man derefter nå frem til, hvordan den genetiske kode for insulinmolekylet ser ud. Koden læser man ind i et apparat, som er i stand til at lave en kæde af de fire kemiske stoffer, hvor stofferne er placeret i netop den rækkefølge, koden angiver. Apparatet laver med andre ord det gen, som svarer til koden. Man finder frem til en mikroorganisme, som er velegnet til at modtage insulingenet. I dette tilfælde en almindelig gærcelle. Fra denne celle kan man udtage lidt DNA-tråd. Herefter følger den egentlige gensplejsning. Ved hjælp af nogle særlige enzymer kan man klippe den udtagne DNA-tråd over, indsætte insulingenet og klistre enderne sammen igen. DNA-tråden med det nye gen indsættes i den gærcelle, som man har udset sig som værtsorganisme. I en række forsøg kontrollerer man, at man har indsat det korrekte gen, og at cellen producerer insulin. Når alle forsøg er afsluttet med et godt resultat, er man i princippet klar til at producere insulin ved hjælp af genmodificerede gærceller.

12 Ordforklaring Ordforklaring DNA Enzymer Gener Gensplejsning Genteknologi GMO Gærfløde Human insulin NovoGro Resistens Transgene dyr Deoxiribonukleinsyre findes i generne Bruges til at fremme biokemiske processer i industrielle processer. Arveanlæg Oprindelig betegnelse for den teknik, der bruges til at ændre de arvelige egenskaber i mikroorganismer, planter og dyr. Overordnet, fælles betegnelse for de teknikker, der anvendes til at ændre de arvelige egenskaber i mikroorganismer, planter og dyr. Forkortelse for Genmodificerede organismer, også kaldet GMM (genmodificerede mikroorganismer). Restprodukt fra insulinproduktion bruges som foder til grise. Insulin, som produceres i mennesker Restprodukter fra enzymproduktion bruges som gødning på marker. Modstandsdygtighed, modstandsevne Dyr, der har fået ændret deres arveanlæg permanent ved hjælp af genteknologi.