Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Transkript

1 Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017

2 Det fodringsmæssige puslespil

3 God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50 MJ/kg TS 16,5 % råprotein 80 % fordøjelighed af organisk stof 20 % stivelse 1/3 græsensilage 1/3 majsensilage 1/3 tilskudsfoder + lidt mineraler En god græsensilage indeholder: 6,40 MJ/kg TS 15 % råprotein 79 % fordøjelighed af organisk stof Hvad mangler her? En god majsensilage: 6,30 MJ/kg TS % stivelse Lidt kraftfoder med ekstra protein og måske stivelse og en høj energiværdi * Holstein køer.

4 Hvorfor det her emne De evige diskussioner mellem udbytte og fordøjelighed Den evige diskussion om valg af græsblandinger (med og uden rødkløver?) Værdien af grovfoder i det hele taget

5 Kg/dag Produktionsfunktion Forventningen er, at foderoptag og ydelse stiger med stigende fordøjelighed af grovfoderet indtil en vis grænse, hvor kurven stagnere EKM-ydelse Tørstofoptagelse Fordøjelighed af organisk stof (%) - grovfoder Weisbjerg (2011)

6 Stikker der noget under fordøjelighed? Er fordøjelighed bare fordøjelighed eller? Påvirker enkelte sorter eller blandinger produktionsværdien af grovfoderet?

7 Baggrund - GRÆS Der er lavet mange forsøg med fordøjelighed af grovfoder, MEN der har været en ringe dækning af forskellene på arter og blandinger Tre forsøge med delvist samme formål 1. Intensive forsøg på Foulum Fodring med arterne i renbestand Følger arterne den samme fordøjelighedskurve? 2. Praksis forsøg til at støtte de intensive Kan vi vise nogenlunde det samme som ovenfor i praksis? Fodring med mindre andel af de rene arter 3. Forsøg på DKC med kløvergræsblandinger fra praksis Giver fodring med forskellige kløvergræsblandinger fra praksis anledning til forskelle i mælkeproduktion, når fordøjeligheden holdes konstant?

8 1. Intensive forsøg på Foulum med forskellige græsarter Marianne Johansen 2015, AU-Foulum

9 Forskellige fordøjeligheder 1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni Græs dyrket på Foulum

10 Sammenhæng mellem fordøjelighed, foderoptag og mælkeydelse Kg/dag 35 Mælkeydelse Tørstofoptag % 80 % Fordøjelighed af organisk stof i ensilagen

11 2. Praksis forsøg med forskellige arter af græs Ole Aaes, SEGES, og Vibeke Duchwaider, SAGRO, 2015

12 samme forsøg i praksis Formål At afprøve afgrøderne i praksis for at sikre sammenhæng til intensive forsøg Praksisundersøgelsen 3 afgrøder rødkløver, rajsvingel og strandsvingel Høstet på Foulum 6 besætninger 2 besætninger pr. afgrøde

13 Tekstside og topbillede Design af praksisforsøg Design: Tilbagekrydsningsforsøg (for-, forsøgs- og efterperiode) Hver periode var på ca. 4 uger, med foderkontrol, KMP- fuldfoderanalyser og ydelseskontrol i sidste uge Foder: Planen var at ombytte 3 kg TS af værtens græsensilage med forsøgsfoder, dog kun 2 kg TS på rødkløver Vi sikrede, at der altid blev skiftet art Opgørelse: Resultatet er opgjort som forskel mellem forsøgsperioden og de omkringliggende kontrolperioder Ydelsesforskellen er afvigelsen fra forventet ydelse

14 Afgrøderne i forsøg Afprøvning Slæt Nr. Tørstof g/kg Råprotein g/kg TS NDF, g/kg TS FK org. stof,% Rødkløver A ,0 Rødkløver B ,4 Rødkløver C ,5 Rajsvingel A ,8 Rajsvingel B ,6 Strandsvingel A ,9 Strandsvingel B ,3

15 Resultater forskel i rationerne Rødkløver Rajsvingel Strandsvingel Forsøgsfoder i rationen, kg TS 1,9 3,0 3,3 Forskel FK org. Stof, ensilagen Forskel pr. afprøvning (0, 0, og -7,5) (-1 og +3) (-3,5 og +4)

16 Overskrift Rødkløver Rajsvingel Strandsvingel Foderoptagelse, kg TS/ko 1,4* 0 1,1 Mælkeydelse, kg/ko 0,4 0,5-1,3* Fedt, % -0,05-0,06 0,17 Protein, % -0,03-0,03 0,01 EKM, kg/ko, ydelseskontrol 0,3 0,4-0,9 (*) EKM, kg/ko, foderkontrol 1,2 (*) -0,1-0,8

17 Sammenhæng mellem fordøjelighed, foderoptag og mælkeydelse Kg/dag 35 Mælkeydelse Tørstofoptag % 80 % Fordøjelighed af organisk stof i ensilagen

18 3. Forsøg med græsblandinger Betina Røjen og Niels Bastian, SEGES

19 Blandinger i forsøget Bld. 35: Alm. rajgræs + hvidkløver Bld. Str.: Strandsvingel + alm. rajgræs + hvidkløver Bld. 42: Alm. rajgræs + hybrid rajgræs + hvidkløver + rødkløver Bld. 45: Rajsvingel (type rajgræs) + alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver

20 TEKST Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES

21 Foderrationer Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES

22 Resultater 2015 Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES

23 Hvad står I tilbage med? Høj mælkeydelse ved alle blandinger, når fordøjeligheden er på samme niveau Små forskelle i fordøjelighed, ser ikke ud til at vælter verden!

24 Konklusioner GRÆS Der findes mange gode græsblandinger på markedet. Valg af græsblanding bør i høj grad gøres på baggrund af de øvrige faktorer på bedriften Jordtype Beliggenhed Klima Bondemandens temperament Slætstrategi Fodringsstrategi Fordøjelighed er væsentlig og skal styres ved hjælp af slætstrategien Analyserne af græs er et godt værktøj til at vurderer græsensilagens kvalitet til mælkeproduktion HUSK bælgplanteeffekten lavere fordøjelighed, men samme produktionsværdi!

25 NDF-fordøjelighed i majs Måske verdens vigtigste emne.? I hvert fald hvis man skal tro frøfirmaerne

26 Hvad skyldes alt balladen? Fordøjeligheden af NDF i majs tillægges en værdi til mælkeproduktion Flere forsøg peger på, at NDF-fordøjeligheden øger mælkeydelse (lige som i græs) Den økonomiske værdi af majssorter kan vurderes ud fra en model, hvor Mælkeydelsen stiger med 0,25 kg EKM, hver gang fordøjeligheden af NDF stiger med 1 enhed. Udbyttet er en vigtig faktor for den økonomien i valg af majssorter Husk spredning og analyse usikkerhed Alle forskelle i økonomiske beregninger under 75 kr./årsko = 0

27 Udbytteregistrering?? Grundlaget for at træffe gode beslutninger!? Alt hvad jeg har sagt bliver ligegyldigt, hvis I ikke kender konsekvenserne af jeres valg!

28 Tak for jeres opmærksomhed