Overskrift 1. Praksisplan for speciallægeområdet oftalmologi i Region Syddanmark

Transkript

1 Overskrift 1 Praksisplan for speciallægeområdet oftalmologi i Region Syddanmark Gældende fra 1. februar 2011

2 2

3 Indhold 0 1. Indledning Læsevejledning Planens opbygning Resumé Baggrund for planens udarbejdelse Visioner for fremtidens speciallægepraksis Oftalmologispecialet Høring af praksisplaner for speciallægepraksis Nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis Region Syddanmarks samlede udgifter til primærsektoren i Kapacitet i speciallægepraksis Udgifts og ydelsesudviklingen i speciallægepraksis Kapacitet og aktivitet i sygehusregi Vurdering af den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis Øjenspecialet i praksissektoren Demografisk udvikling Overenskomstens bestemmelser vedrørende kapacitet og planlægning Vurdering af arbejdsdelingen Vurdering vedrørende kapacitet mv Samarbejde og sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejdsfora Efteruddannelse og undervisningsmuligheder mellem sektorerne Fleksible ansættelsesformer Sammenhæng i patientforløb Kvalitetsudvikling KVIS et projekt på landsplan Kliniske databaser Beskrivelse af eksisterende databaser Forslag til kvalitetsudvikling Servicemål Arbejdsgruppens samlede anbefalinger Bilag

4 1 Indledning Praksisplanen på speciallægeområdet har til formål at indgå som en del af grundlaget for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen er et led i styringen af kapaciteten i speciallægepraksis, og skal medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen ligesom den skal medvirke til at sikre den faglige kvalitet i praksis samt en god service til regionens borgere. Planen omhandler tilrettelæggelse og udvikling af tilbuddet til borgerne om behandling hos de praktiserende speciallæger. I foråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde en praksisplan inden for øjenområdet i henhold til kommissorium godkendt af Samarbejdsudvalget for Speciallæger den 23. marts Arbejdsgruppen har bestået af: Direktør Per Busk, Formand for arbejdsgruppen Afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Næstformand for arbejdsgruppen Overlæge Anne Winther-Nielsen/Marie Louise Høgsbro, Øjenafdelingen, SLB Ledende overlæge Per Gregersen, Øjenafdelingen, SHS Ledende overlæge Kelvin Kamp Mortensen, Øjenafdelingen, OUH Praktiserende øjenlæge Lars Lundberg, Odense Praktiserende øjenlæge, Jørgen Nørrelykke Nissen, Aabenraa Praktiserende læge, Hans Jørgen O. Henriksen, Haarby Fuldmægtig Frank Rejnholt Skovdal, Planlægnings- og Udviklingsafdelingen Specialkonsulent Helle Bruun, Praksisafdelingen, sekretær for arbejdsgruppen Praksisplanen er gældende fra Praksisplanen behandles i henhold til 206 i Sundhedsloven en gang i hver kommunal valgperiode. 1.1 Læsevejledning Praksisplanen består af i alt 15 delplaner, som dels beskriver formålet med planen, den nuværende kapacitet og den forventede fremtidige kapacitet i speciallægepraksis indenfor det enkelte speciale med det formål at tilvejebringe et grundlag til at vurdere opgavefordelingen samt kapaciteten af den ambulante speciallægebetjening i regionen. For de 4 store specialer (øjen-, øre-næse-hals-, dermatologi- og psykiatri-specialet), hvor hele behandlingsforløbet eller en relativ stor del af behandlingsforløbet foregår i praksis, er planlægningen koordineret med sygehusplanlægningen. For de øvrige specialer (kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, reumatologi, neurologi, intern medicin, pædiatri, plastikkirurgi, anæstesiologi, patologi), hvor en række opgaver løses i såvel praksis som sygehusregi er der udarbejdet delplaner, der fastlægger de overordnede principper for kapaciteten i speciallægepraksis og som skal fungere som retningslinjer for administrationen af praksisforholdene i planperioden. Regionen er i planen opdelt i 4 områder svarende til de 4 sygehusoptageområder. Hvert af disse områder er analyseret med henblik på en vurdering af den fremtidige kapacitet. I rapporten anvendes nogle udtryk, som kan kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Kapacitet: Udtryk for det antal læger, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. Flermandspraksis vil typisk have et ydernummer og en kapacitet svarende til antallet af læger i praksis. Fuldtidspraksis: En praksis, der drives på fuldtid og hvor man ikke kan have fuldtids-ansættelse i andet regi, og hvor det forudsættes, at praksis har en årlig omsætning, der overstiger en for specialet fastsat nedre omsætningsgrænse. 4

5 1 Deltidspraksis: En praksis på deltid, hvor omsætningen i praksis ikke kan overstige et for specialet fastsat omsætningsloft. Delepraksis: En praksis, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis, men hvor det forudsættes at mindst en af speciallægerne ikke har fuldtidsansættelse andet sted. Kompagniskabspraksis: En praksis, der drives af 2 eller flere speciallæger og/ eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Speciallæger i kompagniskab kan kun praktisere under et og samme ydernummer. Samarbejdspraksis: Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med hver deres patientkreds, men med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer. Assisterende speciallæge: Efter ansøgning til Samarbejdsudvalget kan praktiserende speciallæger gives tilladelse til at ansætte 1 praktiserende speciallæge. Det er et krav, at 50 % af ydelserne i praksis udføres af den ansættende speciallæge. 3-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende speciallæger om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i speciallægeoverenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens 3. Knækgrænser: Efter speciallægeoverenskomsten reduceres speciallægernes honorarer med en vis procentdel, når den samlede omsætning når en for specialet fastlagt grænse. Dette princip kaldes knækmodellen og de fastsatte grænser er knækgrænserne. 1.2 Planens opbygning Praksisplanen består af en del, som vedrører kapaciteten og som beskriver en række forskellige forhold, der indvirker på kapaciteten (kapitel 4 og 5). Afsnittene beskriver dels den eksisterende kapacitet i speciallægepraksis i dag, herunder praksis geografiske placering, bestemmelser omkring mindsteomsætning og knækgrænser samt udvikling i ydelser og udgifter mv. dels vurderes den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening og arbejdsdeling. Endvidere beskrives den demografiske udvikling, og udbuddet af speciallæger, herunder aldersprofil og udfordringer med hensyn til rekruttering og fastholdelse. Til slut beskrives fastlæggelse af principper for kapacitetsstyring herunder nynedsættelser, flytning samt nedlæggelse af praksis. Derefter følger overvejelser og anbefalinger vedrørende samarbejde og sammenhæng i Sundhedsvæsenet (kapitel 6) samt en beskrivelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og servicemål i praksis (kapitel 7 og 8). Til sidst beskrives arbejdsgruppens samlede anbefalinger for speciallægepraksis (kapitel 9). Rammeaftale: En overenskomstfastsat ydelse, der kan leveres efter, at regionsrådet har truffet konkret beslutning herom. Limitering: Det antal behandlinger hos den praktiserende speciallæge, som henvisningen fra patientens praktiserende læge giver ret til. Omsætningsloft for deltidspraktiserende speciallæger. 5

6 2 Resumé Øjenspecialet er et af de specialer, hvor en meget stor del af funktionerne foregår i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen har på baggrund af en beskrivelse af specialet og økonomi- og aktivitetstal vurderet kapaciteten på området og arbejdsdelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelingerne. Arbejdsgruppen vurderer på baggrund heraf, at der ikke er grundlag for en kapacitetsudvidelse og at arbejdsdelingen generelt er tilfredsstillende, men at der i planperioden foretages en midtvejsvurdering af kapaciteten. Arbejdsgruppen vurderer endvidere at der aktuelt ikke er grundlag for udlægning af flere grå stær operationer til praksissektoren. Arbejdsgruppen har fremsat en række forslag, som i planperioden vil sætte fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for praksisområdet, og har tillige forslag til at der udarbejdes patientforløbsbeskrivelser på tværs af sektorerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i planperioden er fokus på, at der sker generationsskifte i udkantsområderne. 6

7 Baggrund for planens udarbejdelse 3 Praksisplanlægningen for speciallægeområdet er reguleret i Overenskomsten om Speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn af 1. april Overenskomstens 13 foreskriver, at regionen med udgangspunkt i de enkelte specialer foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening. Planerne skal danne grundlag for beslutning om overenskomstmæssige praksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Overenskomsten foreskriver, at der skal udarbejdes en praksisplan i hver valgperiode. Planperioden omfatter således 4 år. Planbestemmelserne indebærer, at regionen har planlægningskompetencen og skal godkende planen og herunder fastsætte den økonomiske ramme for gennemførelsen af planen. Samarbejdsudvalget behandler udkast til praksisplanen med henblik på bemærkninger, som vedlægges ved forelæggelse for regionsrådet. Formålet med planlægningen indenfor specialet oftalmologi, er at tilvejebringe et grundlag til at vurdere opgavefordeling samt kapacitet af den ambulante speciallægebetjening indenfor specialet. Planlægningen skal bl.a. sikre, at der sker en hensigtsmæssig udvikling på området samt medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen. For de store specialer herunder øjenlægehjælp bør praksisplanen medvirke til at alle regionens borgere sikres øjenlægehjælp inden for en rimelig nærhed. Målet med planlægningen er endvidere at sikre patientforløb, hvor der leveres ydelser med en høj faglig kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse samt sikre og styrke den faglige udvikling i speciallægepraksis. Planen skal ligeledes respektere den af regionsrådet trufne beslutning om sygehusstrukturen på området. 3.1 Visioner for fremtidens speciallægepraksis Speciallægepraksis omfatter i Region Syddanmark 15 forskellige specialer. Speciallægepraksis fungerer i dag som selvstændigt erhvervsdrivende, der på vegne af regionen og i henhold til speciallægeoverenskomsterne leverer sundhedsydelser til borgerne. Speciallægepraksis er en heterogen størrelse, hvor der er stor variation på tværs af specialerne i forhold til speciallægepraksis rolle og betydning i sundhedsvæsenet. For nogle specialer udgør speciallægepraksis fundamentet i varetagelsen af opgaver inden for specialet, mens speciallægepraksis for andre specialer er et muligt supplement til sygehusets funktioner. Endvidere har strukturreformen og en ny sygehusstruktur med øget specialisering og samling af funktioner på større enheder og med større afstande, understøttet af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, medført behov for nye rammer for planlægning af speciallægepraksis. I Region Syddanmark ønskes et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, hvor der tænkes i helheder for den enkelte patient og hvor der er kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene. Planen skal således understøtte dette. Visionerne for speciallægepraksis er at se speciallægepraksis som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, hvor patienterne sikres et sammenhængende og meningsfuldt patientforløb. Organiseringen af speciallægepraksis som selvstændig erhvervsdrivende giver en særlig udfordring med hensyn til sikring af integration og koordination. Dette fordrer, at der kan indgås forpligtende patientforløbsaftaler mellem regionen og speciallægernes repræsentanter, hvor der opstilles mulige krav til opgavevaretagelsen i de enkelte praksis. Der ønskes en speciallægepraksissektor, der er organiseret og tilrettelagt, i overensstemmelse med fremtidens opgaver Målsætningen for øjenlægepraksis er derfor: At praktiserende øjenlæger har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling. At øjenlægepraksis drives som en moderne praksis, hvor apparatur og behandlingsmetoder er tidssvarende. 7

8 3 At de praktiserede øjenlæger kan dokumentere ydelser af høj kvalitet At der kan stilles de samme kvalitetskrav til øjenlægepraksis som til sygehusenes øjenafdelinger. At øjenlægepraksis er med til at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i speciallægepraksis og på sygehusene At øjenlægepraksis er fleksible i forhold til de stadigt skiftende behov efter sundhedsydelser, sådan at der leveres ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel og regionens forsyningsbehov. At øjenlægepraksis leverer service i form af korte ventetider og er tilgængelig for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk. At øjenlægepraksis placeres så der sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til øjenlægehjælp At øjenlægepraksis leverer service i form af altid ajourførte praksisdeklarationer 3.2 Oftalmologispecialet Specialet oftalmologi er karakteriseret ved, at være et af de specialer, hvor praksis typisk varetager hele behandlingsforløbet, og hvor en betydelig del af den ambulante behandling foregår i speciallægepraksis. Endvidere er specialet et af to specialer, hvor patienter kan modtage behandling uden henvisning fra den alment praktiserende læge. Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme i øjne, synsbaner samt sygdomme i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser. Specialet er endvidere et af de specialer, hvor speciallægeuddannelsen omfatter et 1/2 års ophold i speciallægepraksis. Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver mv. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra speciallægen, under supervision af denne og på dennes ansvar. De af klinikpersonalet udførte overenskomstmæssige ydelser honoreres på samme måde, som hvis de udføres af speciallægen. Øjenspecialet er fra centralt hold ved at blive udredt gennem en faglig modernisering. En generel faglig modernisering er af betydeligt omfang og strækker sig tidsmæssigt over en længere periode. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en dato for det færdige moderniseringsarbejde. 3.3 Høring af praksisplaner for speciallægepraksis Praksisplanen har været sendt i høring hos nedenstående parter: Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Foreningen af Speciallæger Praksisudvalget for almen praksis i Region Syddanmark Sygehusene i regionen Specialerådet i oftalmologi Kommunerne i Region Syddanmark Danske patienter (paraplyorganisation for flere patientforeninger) Høringen resulterede i 11 høringssvar. De indkomne høringssvar og den samlede vurdering heraf, har ikke givet anledning til ændringer i planen. Planen er godkendt af regionsrådet den 31. januar Efter speciallægeoverenskomsten kan speciallægen lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten. 8

9 Nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis 4 Dette kapitel beskriver regionens nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis. Alle nedenstående data i dette afsnit er som udgangspunkt 2009 data og opgørelserne vil være et af flere parametre, der kommer til at indgå i vurderingen af den fremtidige tilrettelæggelse af speciallægekapaciteten i praksissektoren. Der er i 2010 sket ændringer i kapaciteten i den sydvestjyske del af regionen, hvilket vil fremgå, hvor det er relevant. Baggrunden for disse ændringer er, at regionsrådet i forbindelse med specialeplanlægning besluttede at lukke Øjenafdelingen i Esbjerg. Som opfølgning herpå godkendte regionsrådet den 1. marts 2010 at rapporten Fremtidig organisering af øjenspecialet i Region Syddanmark skal udgøre det videre grundlag for organiseringen af specialet. Dette betød bl.a.: At aktivitet fra Øjenafdelingen i Esbjerg blev fordelt med ca. 47 % til praksis og 53 % til de øvrige øjenafdelinger i regionen - herunder 600 kataraktoperationer til praksis. At der grundet den tilførte aktivitet i speciallægepraksis i Esbjerg-området blev oprettet to ekstra ydernumre. 4.1 Region Syddanmarks samlede udgifter til primærsektoren i 2009 Speciallægepraksis er et af flere behandlingstilbud, der løses i praksissektoren. Praksissektorens samlede udgifter går primært til hel eller delvis dækning af ydelseshonorar samt tilskud til medicinudgifter. Figur 4.1 viser fordelingen af Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren. Af figuren fremgår det, at speciallægepraksis udgør 10% af de samlede bruttoudgifter. Af den samlede udgift til speciallægepraksis udgør øjenlægeområdet godt en 1/4 af udgiften. Figur 4.1 Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren i 2009 Kiropraktor, fodterapeuter og psykologbehandling 2% Øvrige sygesikringsudgifter - briller, rejsesygesikring, ernæringspræparater og uddannelse 3% Profylaktiske svangreundersøgelser, lægeundersøgelser - børn, vaccinationer 1% Tandlægebehandling og specialiseret tandplejetilbud 7% Almen lægehjælp 39% Medicin 34% Fysiurgisk behandling 4% Speciallægehjælp 10% 9

10 4 Tabel 4.1. Region Syddanmarks udgifter til speciallægepraksis i 2009 Speciale Udgift i kr. Udgift i % Anæstesiologi ,5 Diagnostisk radiologi ,5 Dermato-venerologi ,8 Reumatologi (Fysiurgi) ,9 Gynækologi/obstetrik ,0 Intern medicin ,5 Kirurgi ,8 Neuromedicin ,2 Øjenlægehjælp ,8 Ortopædisk kirurgi ,0 Ørelægehjælp ,2 Patologi ,8 Plastikkirurgi ,8 Psykiatri ,5 Pædiatri ,6 Børnepsykiatri ,7 Tropemedicin ,0 Total Tabel 4.1 viser at regionen i 2009 havde en samlet udgift til speciallægehjælp på i alt ca mio. kr. Heraf udgjorde udgiften til øjenlægepraksis mio.kr., hvilket svarer til 25,8% af den samlede udgift. 4.2 Kapacitet i speciallægepraksis Det oftalmologiske speciale omfattede i ,1 fuldtidskapaciteter fordelt på 35 enkeltmandspraksis, hvor 2 praksis drives som delepraksis og et 3 timers overlægeydernummer. Pr. 1. juni 2010 er der oprettet 2 nye ydernumre i den sydvestjyske del af regionen. Kapaciteten omfatter herefter 37,1 fuldtidskapaciteter som fordeler sig med 33 enkeltmandspraksis og 2 kompagniskabspraksis. Figur 4.2 viser den geografiske fordeling af øjenlægepraksis i Region Syddanmark fordelt på byer pr Som det fremgår dækker den geografiske placering hele regionen. Traditionelt er der flest praksis i de større byer, hvilket skal ses i lyset af, at mange patienter oftest søger øjenlæger i nærheden af deres arbejdsplads frem for deres bopæl. 10

11 4 Figur 4.2 Geografisk placering af øjenlægepraksis i Region Syddanmark I Danmark er der i alt 161 øjenlægepraksis. Tabel viser fordelingen af øjenlæger opgjort som fuldtidsenheder fordelt på regioner. Tabel Kapaciteten inden for specialet fordelt på regioner - opgjort på fuldtidsenheder Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Samlede antal praktiserende øjenlæger opgjort som fuldtidsenheder Antal fuldtidsenheder Pr indbyggere 2,92 2,71 3,11 2,92 2,98 Kilde: Øvrige regioner og Danmarks statistik Note: opgjort pr. 31. december

12 4 Det fremgår af tabellen, at de praktiserende øjenlæger i forhold til befolkningsandel er nogenlunde ens repræsenteret i de fem regioner. Nedenstående tabel viser, at der med udgangspunkt i sygehusområder i 2009 gennemsnitlig var ca borgere pr. ydernummer i regionen. Tabel Øjenlægekapaciteten i regionen pr. 31. december 2009 fordelt på sygehusområder Sygehusområder i regionen Indbyggere pr. 1. jan 2010 Antal Ydernumre Indbyggere pr. Øjenlæge Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik og Sygesikringssystemet Tabel Aldersprofil for praktiserende øjenlæger i Region Syddanmark pr. 1. september 2010 Alder Antal Ophør v/65 år I alt Under ,1 2,1 2,1 I alt 37,1 2, ,1 Generelt er der ikke de store rekrutteringsproblemer til øjenlægepraksis, dog kan der være geografiske forskelle, idet det må antages, at rekrutteringsmulighederne vil være afhængige af geografien. Af ovenstående fremgår det, at der i nærmeste fremtid skal rekrutteres mindst 2 nye øjenlæger til at overtage de eksisterende praksis efter øjenlæger, der går på pension. Forudsættes det at øjenlægerne ophører som 65-årige, vil der i perioden være behov for rekruttering af yderligere 5 øjenlæger. 12

13 4 Tabel Aldersprofil for øjenlæger på regionens sygehusafdelinger Alder Antal Ophør v/65 år I alt Under 40 7, I alt Tabellen viser aldersfordelingen på sygehusafdelingerne. Forudsættes det, at øjenlægerne ophører som 65-årige, vil der i perioden skulle rekrutteres 5 øjenlæger. Ventetid: Den ventetid, som patienten oplever fra deres kontakt til praksis og til de kommer til deres første konsultation hos øjenlægen, kan være en indikator for, om speciallægekapaciteten i praksissektoren er tilstrækkelig. En forespørgsel blandt de praktiserede øjenlæger viser, at man i de enkelte klinikker foretager visitation af de patienter der henvender sig. For patienter med et subakut behandlingsbehov, er den vurderede ventetid ca. 1-2 dage, mens ventetiden for ikke-akut behandling varierer fra ingen ventetid til 12 måneder. Den gennemsnitlige ventetid på sygehusoptageområder er fordelt således: Odense Universitets Hospital 5 måneder, Sygehus Lillebælt 3 måneder, Sygehus Sønderjylland 5 måneder og Sydvestjysk Sygehus 12 måneder. Den lange ventetid i det sydvestjyske optageområde forventes nedbragt betydeligt efter oprettelse af 2 nye ydernumre i Esbjerg samt genetablering af praksis i Grindsted. Generelt vurderes ventetiden til undersøgelse og behandling at være lang. For alle 4 områder er der dog varierende ventetiderne i praksis. Der er således praksis med meget lange ventetider ligesom der i alle områder er praksis med ingen eller minimal ventetid (1 måned). Alle praktiserende øjenlæger har endvidere afsat tider til dagligt at kunne modtage akutte patienter. Der samarbejdes endvidere med almen praksis og optiker, hvis det skønnes, at patienten har behov for hurtig behandling. Praksisomsætning: Overenskomsten fastsætter kriterier for de praktiserende øjenlægers omsætning. Den praktiserende øjenlæge skal både opretholde et vist omsætningsniveau (nedre omsætningsgrænse), og samtidig er der en knækgrænse, som bevirker, at honorarerne reduceres med 40 %, hvis omsætningen i praksis, ekskl. 3 og rammeaftaler, når en vis grænse. I 2009 var den nedre omsætningsgrænse kr. mens knækgrænsen var kr. 13

14

15 4 Tabel viser, at den samlede stigning i løbende priser fordelt på hovedgrupper i perioden 2007 til 2009 har været på 13,3%. Omregnes den procentvise udvikling til faste priser, var der en samlet stigning på 7,4%, hvilket samlet set giver en udgiftsstigning på 5,9%. Tabel Honorar udbetalt til øjenlægepraksis i Region Syddanmark fordelt på hovedgrupper Ydelser Udgiftsstigning 2007/08 i % Udgiftsstigning 2008/09 i % Konsultationer ,1 4,2 Tillægsydelser ,0 8,8 Operationer ,0 11,6 Analogiserede op ,7 11,1 Rammeydelser ,5 5,3 Kørselgodt. v/besøg ,9-26, ,1 6,2 Kilde: SAS datavarehus Årsagerne til stigningen i udgiften til øjenlægehjælp skal dels findes i overenskomstens bestemmelse om fjernelse af 1. knækgrænse og en opregulering af den tilbageværende knækgrænse, således at øjenlægepraksis kan have en højere indtjening, før der sker fradrag i omsætningen. Dels at der er indgået ny aftale om grå stær operationer i praksis, som betyder, at der udover grå stær operationer på Fyn er sket en udlægning af 785 grå stær operationer til øjenlægepraksis i trekantsområdet. Den gennemsnitlige omsætning i øjenlægepraksis var i 2009 på 3.5 mio. kr. inkl. grå stær operationer og 2,9 mio. kr. ekskl. grå stær operationer. Omsætningen i praksis kan være en indikator på, i hvor høj grad kapaciteten i den enkelte praksis udnyttes. Den højeste omsætning i 2009 for en praksis (ydernummer) i regionen var på ca. 4,6 mio. kr. og den laveste omsætning var på 1,7 mio. kr. (beløbene er ekskl. grå stær operationer). Antal praksis over knækgrænsen var i 2009 var 8, mens antallet af praksis under knækgrænsen med angivelse af frirum var 27. Øjenlægepraksis er organiseret nogenlunde ens i hele landet. En sammenligning af udgifter i de øvrige regioner kan derfor være relevant. Tabel viser Region Syddanmarks udgifter til øjenlægehjælp pr. indbygger sammenholdt med udgifterne i de fire andre regioner. Af figuren ses, at Region Syddanmark har den næst højeste udgift pr. indbygger. Kun Region Midtjylland afholder flere udgifter pr. indbygger. Tabel Regionernes udgifter til øjenlægehjælp pr. indbygger Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Udgifter Kilde: CSC Targit og Danmarks Statistik 15

16

17 4 Tabel Borgerne i Region Syddanmarks forbrug af praktiserende øjenlæger i 2009 fordelt på bopælskommune og planlægningsområdet Sygehusoptagområde Sikredes kommune Udgift inkl. grå stær op. i alt kr. Udgift pr. indbygger kr. inkl. grå stær op. Udgift ekskl. grå stær op. i alt kr. Udgift pr. indbygger kr. ekskl. grå stær op. Odense Universitetsh. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Langeland Ærø I alt Sygehus Lillebælt Middelfart Fredericia Kolding Vejle I alt Sydvestjysk sygehus Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen I alt Sygehus Sønderjylland Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa I alt Region Syddanmark i alt

18 4 I speciallægepraksissektoren er der frit valg af speciallæger over hele landet, og nogle borgere i regionen vælger at blive behandlet i andre regioner, ligesom borgere i andre regioner behandles af praktiserende speciallæger her i regionen. I 2009 betalte Region Syddanmark ca. 1,5 mio. kr. til andre regioner for behandling af regionens borgere, mens man fra andre regioner modtog ca. 2,8 mio. kr. for behandling af deres borgere, hvilket svarer til et nettooverskud på ca. 1,3 mio. kr. 4.4 Kapacitet og aktivitet i sygehusregi Regionens øjenafdelinger er placeret på sygehusene i Vejle, Sønderborg og på Odense Universitetshospital. Afdelingerne i Vejle og Sønderborg varetager behandling på hovedfunktionsniveau, mens Odense Universitetshospital varetager behandling på såvel hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt på højt specialiseret niveau. For udvalgte behandlinger foretages der endvidere behandling på regionsfunktionsniveau på øjenafdelingerne i Vejle og Sønderborg. Øjenafdelingen på OUH har uddannelsesforpligtelse overfor lægestuderende og såvel OUH og Vejle Sygehus deltager i uddannelse af yngre læger, sygeplejerskestuderende og lægesekretærelever. I tabel ses aktiviteten for øjenafdelingerne i Region Syddanmark opgjort på unikke personer. Af tabellen fremgår det, at der i 2009 i alt blev udskrevet 848 personer, hvilket er en stigning på ca. 5,5 % i forhold til I 2009 var der ambulante besøg på de oftalmologiske afdelinger, svarende til en stigning på 8,9 % målt i forhold til Tabel Aktivitet for øjenafdelingerne i Region Syddanmark i 2008 og 2009 (unikke patienter) Sygehus Antal ambulante besøg 2008 Antal sengedage 2008 Total DRG/Dags 2008 Antal ambulante besøg 2009 Antal sengedage 2009 Odense Sønderborg Esbjerg Vejle I alt Kilde: Sydlis 18

19 Vurdering af den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis 5 I dette kapitel vurderes den fremtidige kapacitet i praksis samt den samlede ambulante betjening og arbejdsdelingen. Oftalmologi omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i øjne, synsbaner samt sygdomme i tilgrænsende strukturer som øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser. Desuden varetager øjenlægerne opsporing af øjensygdomme (folkesygdomme), social oftalmologi og opbygning af regionale og nationale registre vedr. øjensygdomme. Håndteringen af disse opgaver/patienter varetages af almen praksis, vagtlæger, sygehusenes skadestuer, speciallægepraksis og sygehusenes øjenafdelinger. 5.1 Øjenspecialet i praksissektoren Øjenspecialet er et af de specialer, hvor en stor del af patienterne undersøges, behandles og kontrolleres i praksis. Et stadigt stigende antal kirurgiske behandlinger indenfor specialet udføres i ambulant regi. Speciallægepraksis har frem til for ca år siden i det væsentlige varetaget opgaver vedrørende medicinske øjensygdomme samt mindre kirurgiske øjenoperationer. I de senere år er der sket en betydelig opgaveglidning, af de kirurgiske opgaver til praksis. Her tænkes specielt på grå stær kirurgi. Sygdomsgrupperne er jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning inddelt i 3 niveauer. Hovedfunktionsniveau, som omhandler de basale lidelser som grå stær, grøn stær, øjenskader, medicinske nethindesygdomme mv., regionfunktionsniveau som er mere subspecialiseret og højt specialiseretniveau. Behandling i øjenlægepraksis foregår på hovedfunktionsniveau. Opgaverne i øjenlægepraksis kan inddeles i 2 hovedområder: 1) Medicinsk oftalmologi, som omfatter diagnostik, behandling samt kontrol af patienter med - sygdomme i øjets bindehinde - hornhindesygdomme - grå stær - grøn stær - regnbuehindebetændelse/årehindebetændelse - skelen - børn med synsproblemer - øjenlågssygdomme - nethindesygdomme - neurooftalmologiske sygdomme - tårevejssygdomme 2) Oftalmokirurgiske opgaver: - fjernelse af fremmedlegemer - tårevejskirurgi - skelekirurgi - øjenlågssygdomme - grå stær - laserbehandling De medicinske opgaver varetages af alle øjenlæger, mens de kirurgiske opgaver varetages i et meget varieret omfang af de forskellige øjenlæger, således at kun en mindre del foretager grå stær operationer og en del øjenlæger foretager slet ikke operationer i praksis. En praktiserende øjenlæge forventes at have et standardtilbud i praksis, der som minimum omfatter de under punkt 1. nævnte undersøgelser og behandlinger. Derudover kan den enkelte øjenlæge have en særlig profil, som har baggrund i øjenlægens særlige kompetencer og interesseområder. Der kræves, som tidligere nævnt, ikke henvisning til øjenlægepraksis. Henvendelse til praktiserende øjenlæger sker på patientens egen foranledning eller efter henvisning eller opfordring fra egen læge, anden speciallæge, optiker eller skolesundhedsplejerske. Henvisning fra egen læge eller optiker bidrager til bedre visitation, idet lægerne som fagpersoner mere konkret kan beskrive problemstillingen og bidrage med relevante undersøgelsesresultater og oplysninger i øvrigt. Årsagerne til selvhenviste patienter, der søger øjenlæge, er mangfoldige, men generelt er henvendelserne relevante, idet patienterne selv har en tydelig opfattelse af, hvad der er øjenlægens fagområde. Henvendelse sker dog ofte på baggrund af en drøftelse med egen læge forinden. Henvisning til regionens øjenafdelinger sker i alt overvejende grad via øjenlægepraksis. Almen praksis henviser kun direkte til sygehusenes øjenafdelinger i vagttiden, i perioder med ferie i øjenlægepraksis og 19

20

21

22 5 Det kan også være i situationer, hvor man som en forsøgsordning lokalt gerne vil afprøve behandlingsteknikker, som er relevante for speciallægepraksis, men som endnu ikke er optaget i speciallægernes ydelsessortiment. En forsøgsordning bør dog have et landsdækkende perspektiv, således at forsøgsordningens beskrivelse og evaluering eventuelt kan indgå i et generelt moderniseringsarbejde for specialet eller i en lynmodernisering. Det er ligeledes muligt at inddrage de praktiserende speciallæger i ventelisteafviklingen ved indgåelse af lokale aftaler mellem regionen og speciallægen. I Region Syddanmark er der udarbejdet særlige principper for indgåelse af 3-aftaler, der nærmere beskriver proceduren for behandling og indgåelse af 3-aftaler. Proceduren fremgår af bilag Vurdering af arbejdsdelingen Arbejdsfordelingen mellem sygehusafdeling og speciallægepraksis sker som udgangspunkt i henhold til regionens specialeplan, som er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsen specialevejledning. Af væsentlige forhold, der er afgørende i arbejdsfordelingen mellem sygehusafdeling og speciallægepraksis, og som taler for, at behandlingen foretages i sygehus regí, er: Maligne lidelser bør varetages af sygehusafdelingen Behov for assistance fra andre specialer før, under og efter en given behandling (røntgen, laboratorium, medicin, tilsyn etc.) Operationskompleksiteten er høj. Det kan være forhold ved selve operationen, som gør, at der er brug for særlige kundskaber eller specialviden, som generelt ikke findes i øjenlægepraksis. Sjældne lidelser, hvor hensynet til rutine og ekspertise gør, at det er nødvendigt at samle behandlingen Når behandlingen ikke kan foregå i øjenlægepraksis, idet der er brug for professionel observation over længere tid Uddannelsesaspektet. De oftalmologiske afdelinger skal kunne uddanne speciallægerne Opretholdelse af driftsgrundlag for sygehusafdelingerne Relativt sjældne undersøgelser og behandlinger, som kræver særligt og omkostningstungt udstyr. Arbejdsdelingen bør endvidere baseres på en vurdering af økonomi sammenholdt med kvalitet for de enkelte ydelser og behandlinger samt betydningen for det samlede patientforløb. I realiteten er arbejdsdelingen tillige baseret på den enkelte speciallæges vurdering af lønsomhed i udførelsen af undersøgelse/behandling. Endvidere vil traditionsbestemte forskelle i udbuddet på de enkelte sygehusenheder spille ind. Opgaver, der kunne overvejes flyttet fra sygehusregí til øjenlægepraksis: Grå stær operationer: Grå stær operationer er ikke omfattet af overenskomsten. Ifølge overenskomstens protokollat vedrørende grå stær operationer kan de enkelte regioner indgå aftale med de praktiserende speciallæger om udførelse af grå stær operationer i praksis. Aftalerne indgås enten som kontrakter over en flerårig periode eller efter udbud for en enkeltstående opgave i forbindelse med ventelisteafvikling eller lignende. I Region Syddanmark er der i dag indgået aftale med praktiserende øjenlæger i henholdsvis Vejen, Esbjerg, trekantsområdet og på Fyn. Aftalerne giver praksis mulighed for at udføre et fast antal operationer om året. Til aftalerne er der knyttet en række kvalitetskrav udarbejdet af det regionale specialeråd. En del praktiserende øjenlæger, der i dag nedsætter sig i praksis, har kirurgisk erfaring og ønsker at indgå aftale herom. Der er således potentiale for udlægning af flere grå stær operationer. Endvidere har grå stær operationer stor betydning for sygehusenes øjenafdelinger såvel produktions- som uddannelsesmæssigt. Uddannelse af kirurger, der kan operere for grå stær pågår i dag på øjenafdelingerne, hvilket kræver en vis mængde af grå stær operationer i sygehusregi. De fastansatte kirurger vil således have behov for et rimeligt flow af grå stær operationer for at kunne opretholde deres rutiner og være med til at udvikle grå stær kirurgien. Det Oftalmologiske Specialeråd i Region Syddanmark har vurderet, at den opererende øjenlæge bør udføre mindst 300 operationer årligt. 22

23 5 Grå stær operationer er omfattet af regeringens behandlingsgaranti på en måned. Ventetiden til grå stær operationer for den ukomplicerede patient varierer fra 2 uger til 37 uger i sygehusregi. I speciallægepraksis er der 2 til 8 ugers ventetid. På trods af ventetid til grå stær operationer i regionen er antallet af patienter, der tager imod tilbud om behandling i henhold til udvidet frit sygehusvalg faldende. Ventetiden på udførelse af ukomplicerede grå stær operationer i regionen skønnes således aktuelt ikke alarmerende. Der er således ikke umiddelbart behov for en forøgelse af den samlede kapacitet på området. En ændring i befolkningssammensætningen kan dog betyde, at der på sigt vil være behov for en øgning af kapaciteten. Ventetider i praksissektoren til almindelige øjenundersøgelser bør indgå i overvejelserne om yderligere udlægning, da der allerede på nuværende tidspunkt er lange ventetider flere steder i regionen. Såfremt et større antal grå stær operationer lægges ud i praksis bør det sikres, at den basale øjenlægefunktion opretholdes i de enkelte praksis. En udlægning eller en forhøjelse af kapaciteten vil endvidere forudsætte, at der kan forhandles en rimelig takst og at denne takst løbende tilpasses de faktiske omkostninger. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der aktuelt ikke er grundlag for udførelse af flere grå stær operationer i praksissektoren. Ventetiden i øjenlægepraksis er generelt relativ lang og en udførelse af flere grå stær operationer i praksis vil kunne betyde forøget ventetid på den basale basisbehandling. Endvidere er der på nuværende tidspunkt ikke praktiserende øjenlæger, som i dag ikke udfører grå stær operationer, som vil kunne tage dette op uden oplæring. En eventuel senere udlægning/opgradering af grå stær operationer i praksissektoren vil derfor kun være aktuelt i forbindelse med generationsskifte. Udførelse af et tilstrækkeligt antal grå stær operationer vurderes at have væsentlig betydning for opretholdelse af regionsrådets beslutning om 3 sygehusafdelinger. En yderligere udlægning af grå stær operationer fra sygehus til praksis vil kunne true driftsgrundlaget for øjenafdelinger i Sønderborg og Vejle. Ventetiden til alvorlige lidelser i sygehusvæsenet som f.eks. maligne øjensygdomme, nethinde-løsning m.fl. er ikke alarmerende. Derimod er der forholdsvis lange ventetider på ikke synstruede lidelser som f.eks. øjenlågsoperation, skeleoperation m.fl. Opgørelse over patienter bosiddende i Region Syddanmark, der i 2009 er opereret for grå stær, fremgår af bilag 5. Diabetesscreening: Der har i de tidligere amter været forskellig praksis med hensyn til øjenscreening. I de tidligere Sønderjyllands og Vejle amter forgik øjenscreeningen i øjenlægepraksis, mens man i de tidligere Fyns og Ribe amter valgte at supplere den eksisterende øjenlægeservice i øjenlægepraksis med screeningsklinikker på medicinske afdelinger og på Øjenafdelingen på OUH. Ordningerne var i Vejle, Sønderjyllands og Fyns amter reguleret via 3-aftaler. Disse aftaler er videreført i Region Syddanmark. Med henblik på at beskrive øjenscreeningen i Region Syddanmark og fremkomme med anbefalinger til en ensartet screeningsordning for hele regionen har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra diabetesambulatorier, øjenafdelinger, diabetesforeningen, alment praktiserende læger og praktiserende øjenlæger. Arbejdsgruppen er fremkommet med en række anbefalinger herunder at den eksisterende ordning med øjenscreening i øjenlægepraksis og i screeningsklinikker fortsætter. Anbefalingerne vil blive indarbejdet i en kommende aftale. Arbejdsgruppens redegørelse og anbefalinger vedlægges (bilag 6). OCT-scanning: Ydelsen OCT-scanning er ikke omfattet af overenskomsten i dag. OCT-scanning udføres i dag på alle landets øjenafdelinger, hvor behandlingen anvendes til diagnosticering samt til en kvantitativ vurdering af behandlingseffekten. Udredning med OCT-apparatur foregår ved scanning af patientens øje. Ved hjælp af laserlys scannes øjet og der fremstilles et 3-dimensionelt billede af nethinden, som oftest vil være afgørende for om patienten kan behandles eller ej. 23

24 5 Apparaturet er designet til at kunne opdage såvel ødelæggelse af synsnervehovedet som nervefiberlaget samt omfanget af en synsnerveskade. OCT-scanningen skaber et 3-dimensionelt billede af synsnerven og dens omgivelser sammen med detaljerede kvantitative data til bedre diagnose og behandling. Undersøgelsen gemmes i en tilhørende computer, og resultatet vurderes af øjenlægen. Ved senere undersøgelser vil der automatisk ske sammenligning med tidligere undersøgelser. Undersøgelsens resultater vil ved viderehenvisning kunne fremsendes til sygehusenes øjenafdelinger til vurdering. Målgruppen for ydelsen er patienter med diabetisk maculaødem eller væskeopsamlinger i nethindens centrum, patienter med forkalkninger i øjenbaggrunden (AMD) og patienter med grøn stær. Der er tale om sygdomme, der er vigtige at få diagnosticeret, og hvor det er vigtigt med hurtig behandling, da sygdommene kan føre til synsnedsættelse og i værste fald blindhed, hvis ikke de behandles. Det er arbejdsgruppens vurdering, at undersøgelsen er særdeles praksisrelevant. Anvendelse af OCTscanning vil betyde et væsentligt kvalitetsløft i diagnosticering i øjenlægepraksis. OCT-scanning i praksis vil kvalificere henvisningerne og formindske risikoen for fejldiagnosticering. Der er tale om et forholdsvis dyrt apparatur til en pris på ca. 0,5 mio. kr., men anvendelsesmulighederne og dermed volumen er relativ stor. Fra centralt hold pågår pt. en modernisering af øjenområdet, hvor OCT-scanningen bl.a. indgår. Det betyder, at en eventuel lokal aftale på sigt må forventes afløst af en overenskomstaftale. Arbejdsgruppen anbefaler, at der åbnes for muligheden for anvendelse af OCT-scanning i praksis. At der tilstræbes en jævn fordeling af øjenlægepraksis i regionen At knækgrænsen fastholdes og administreres i henhold til overenskomstens bestemmelser. At man om muligt understøtter fleremandspraksis. En sammenligning af regionens udgifter til praktiserende øjenlæger samt antallet af praktiserende øjenlæger sammenholdt med indbyggertallet regionerne imellem viser, at Region Syddanmark ligger på linje med de øvrige regioner eller lidt over, hvilket indikerer at regionen er rimeligt godt dække ind. På trods af den relativt lange ventetid i øjenlægepraksis, kan arbejdsgruppen ikke i planperioden anbefale en forøgelse af kapaciteten i øjenlægepraksis. Der er i alle områder øjenlægepraksis med forholdsvis korte ventetider ligesom alle øjenlæger har kort ventetid på subakutte samt akutte tider. En situation med generel øjenlægemangel i hele landet har medført, at det kan være svært at rekruttere øjenlæger til sygehusafdelingerne. Derimod har det vist sig mindre vanskeligt at rekruttere til øjenlægepraksis. I en vurdering af, hvorvidt der skal ske udvidelse i praksisregi, herunder gives tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæger eller indgåelse af delepraksis, må der tages højde for, at der sikres speciallægekapacitet til opretholdes af driften på regionens sygehuse. Det er arbejdsgruppens vurdering, at øjenlægepraksis i den aktuelle situation er hensigtsmæssigt fordelt i regionen. Det er dog væsentligt, at de eksisterende praksis i udkantsområderne videreføres og at der derfor i disse områder er fokus på, at nødvendigt generationsskifte sker. Det anbefales, at der midtvejs i planperioden foretages en opdateret vurdering af kapaciteten. 5.5 Vurdering vedrørende kapacitet mv. Arbejdsgruppen anbefaler følgende generelle principper over for regionen vedrørende kapaciteten: At regionen tilslutter sig speciallægeoverenskomstens målsætning om at sikre befolkningen adgang til øjenlægehjælp ved hovedsageligt fuldtidspraktiserende øjenlæger. 24

25 Samarbejde og sammenhængende sundhedsvæsen 6 For den enkelte patient er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i den hjælp og behandling, der ydes i primær- og sekundærsektoren. Praksisplanen skal medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i speciallægepraksis og på sygehusene. Normalt sker behandling/undersøgelse ved, at patienterne selv henvender sig til den praktiserende øjenlæge eller efter henvisning fra almen praktiserende læge. Skønner den praktiserende øjenlæge, at sygehusafdelingen skal tage over, enten pga. kompliceret diagnostik, manglende apparatur til diagnostik eller til kirurgi, sendes der henvisning til en af regionens sygehusafdelinger. Sygehusafdelingen vurderer og behandler patienten, og når patienten skønnes færdigbehandlet, diagnostisk afklaret eller i stabilt leje, returneres patienten til speciallægepraksis til fortsatte kontroller, såfremt der er behov herfor. Egen læge (uanset om lægen har henvist eller ej) og den henvisende øjenlæge informeres om behandlinger og diagnoser stillet på sygehusafdelingen. Men det er den praktiserende øjenlæge, der er nøgleperson, et fast holdepunkt, i størstedelen af øjenlægebehandling. Øjenafdelingerne modtager endvidere patienter henvist fra andre sygehusafdelinger som led i vurdering og behandling efter traumer eller som led i diagnostiske udredninger, hvor øjenstatus er påkrævet. Er der positive fund, vil patienten typisk overgå til de praktiserende speciallæger, hvis der er behov for videre kontroller, når den akutte fase er overstået. På sidelinjen til både de praktiserende speciallæger og sygehusafdelingerne er der et samarbejde med hjemmesygeplejen (f.eks. til hjælp med øjendrypning af nødvendig medicin) og praktisk og pædagogisk indsats fra personalet på Center for kommunikation og hjælpemidler, som ligger placeret flere steder i regionen. Ved akut dobbeltsidig blindhed træder Akuttjenesten til (fra Kennedy Centret i Glostrup). Har sygehusafdelingen, hvortil patienten først er henvist, ikke det fornødne i apparatur eller ekspertise, henviser man videre til anden sygehusafdeling, hovedsagelig Universitetsafdelingen i Odense, men andre afdelinger kan også være aktuelle, hvis der er tale om landsdelssygdomme. Patienten afsluttes herefter enten til første sygehusafdeling eller direkte til den praktiserende speciallæge. En væsentlig udfordring er at sikre, at der er sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i forbindelse med patientbehandling i de forskellige sektorer. For øjenlægepraksis drejer det sig om relationerne til almen praksis og øjenafdelingerne. For at styrke samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehusafdelingerne er der i regionen indgået en 3 aftale, som har det formål at videreudvikle og udbygge det faglige samarbejde, generelt og omkring den enkelte patient, og mellem speciallægepraksis og sygehus inden for de enkelte specialer. Aftalen skal sikre, at speciallægen kan deltage i faglige møder med henblik på koordinering mv. inden for specialet og konferencer vedrørende konkrete patienter på relevante sygehusafdelinger. Endvidere giver aftalen speciallægen mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter i samarbejde med den pågældende sygehusafdeling. Med henblik på at opnå øget samarbejde og øget integration mellem de praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet har overenskomstparterne valgt at nedsætte et udvalg, der i overenskomst-perioden skal afdække muligheden for øget integration. Udvalget skal komme med forslag, der kan fremme formålet om øget samarbejde og faglig integration. Afdækning af mulighederne samt forslag med henblik på implementering vil efterfølgende blive drøftet mellem parterne. 6.1 Samarbejdsfora Specialeråd I Region Syddanmark har der siden 2007 været nedsat lægefaglige specialeråd. Formålet hermed har været at sikre faglig rådgivning til det politiske system og ledelsessystemet. Specialerådet for det oftalmologiske speciale består af 2 speciallæger fra hver af øjenafdelingerne samt 3 praktiserende øjenlæger. Derudover indgår professoren fra specialet. Speciallægerne fra øjenafdelingerne er den ledende/specialeansvarlige overlæge samt yderligere en øjenlæge. 25

26 6 Det lægelige specialeråd har bl.a. andet til opgave at følge udviklingen indenfor specialet med henblik på at orientere det politiske system og ledelsen om nye behandlinger og behandlingsprincipper, bidrage til udarbejdelse af faglige retningslinjer, yde faglig rådgivning omring planlægning, uddannelse og kvalitetsudvikling mv. Almen praksis Øjenlægepraksis varetager på grund af den uvisiterede adgang til praksis en opgave som visitator en opgave der for de fleste andre specialers vedkommende varetages af almen praksis. Det betyder en ret klar arbejdsdeling mellem almen praksis og øjenlægepraksis. Almen praksis henviser patienter med øjenlidelser, de ikke selv kan behandle, direkte til øjenlægepraksis. Når patienten er færdigundersøgt, respektivt færdigbehandlet, meddeles dette skriftligt med patientens sammentykke til egen læge med angivelse af resultatet af undersøgelsen og/eller behandlingen. Går patienten til kontrol i et længerevarende forløb, giver øjenlægen med patientens samtykke tilbagemelding til egen læge om resultaterne. Optiker Synsprøver, brilletilpasning og kontaktlinsetilpasning foretages i dag i alt overvejende grad hos de autoriserede optikere. En arbejdsdeling der fungerer fint i forhold til det lægefaglige arbejde i øjenlægepraksis. Ved mistanke om eventuel øjensygdom er optikerne forpligtet til at henvise til øjenlægepraksis, hvilket foregår efter hensigten. Arbejdsgruppen anbefaler, At der af hensyn til den almen praktiserende læge som tovholder i primærsektoren sker en udbygning af samarbejdet til at omfatte tilbagemeldinger for alle patienter, der henvender sig i øjenlægepraksis. At de praktiserende øjenlæger medvirker til, at patienter, hvor undersøgelsen forsvarligt kan ske hos optikere eller alment praktiserende læge, så vidt muligt henvises dertil. 6.2 Efteruddannelse og undervisningsmuligheder mellem sektorerne Den praktiserende speciallæge skal gennem en kontinuerlig efteruddannelse sikre, at kompetencen fastholdes på et højt fagligt niveau. Siden 2008 har speciallægen haft ret til tilskud i forbindelse med efteruddannelse i op til 8 dage om året. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. I region Syddanmark er der som tidligere nævnt indgået en 3 aftale om praktiserende speciallægers og praksispersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis samt alment praktiserende lægers og praksispersonales ophold i speciallægepraksis. Aftalen har dels det formål at give parterne en mulighed for faglig ajourføring inden for de forskellige specialer, dels give parterne et bedre kendskab til arbejdsgange mv. og dermed til styrkelse af samarbejdet mellem sektorerne. 6.3 Fleksible ansættelsesformer Speciallægeoverenskomsten giver den praktiserende speciallæge mulighed for at ansøge om at indgå delepraksis eller ansætte en assisterende speciallæge i praksis, når speciallægen på grund af alder, svagelighed eller af anden årsag (f.eks. familiemæssige årsager) har brug for aflastning. Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge kan også gives med henblik på rekruttering og fastholdelse. Det giver således sygehussansatte speciallæger mulighed for, at arbejde på deltid i speciallægepraksis. Denne fleksibilitet kan være særdeles gavnligt for rekruttering af praktiserende øjenlæger, men kan for sygehusafdelingen have den modsatte effekt, hvis det betyder, at øjenlægerne søger ud i praksis, hvor honorering kan være særdeles attraktiv. Af hensyn til opretholdelse af vigtige funktioner i begge sektorer anbefales det, at anvendelse af fleksible ansættelsesformer sker efter aftale med de implicerede parter. 26

27 6 6.4 Sammenhæng i patientforløb En forudsætning for sammenhæng er en god kommunikation vedrørende henvisninger og udskrivningsmeddelelser. Denne sammenhæng sikres ved fastlagte standarder for henvisninger, svar på henvisninger og udskrivningsmeddelelser. Disse standarder skal beskrive såvel kommunikations-formen som det tidsmæssige forløbsprogram. Sammenhæng og bedst mulig ressource-udnyttelse forudsætter fælles standarder og retningslinjer for udredning og behandling. Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Dette betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering af udredningsprogrammer omfattende såvel primær som sekundærsektor. Dette kan f.eks. ske ved samordningsmøder/nyhedsbreve imellem områdets praktiserende speciallæger og sygehusafdeling. Arbejdsgruppen anbefaler, At specialerådet inddrages i udarbejdelse af f.eks. fælles standarder og patientforløbs-beskrivelser, forslag til samarbejde og samarbejdsfora mv. At der i første omgang udarbejdes sådanne for diabetesområdet At der mellem øjenlægepraksis og sygehusafdelingerne i området afholdes møder efter behov. 27

28 7 Kvalitetsudvikling Regionerne og Danske Regioner sikrer gennem en række initiativer, at sundhedsvæsenet har fokus på kvalitet og forskningsbaseret kvalitetsudvikling i behandling af patienterne. 7.1 KVIS et projekt på landsplan Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger har i fællesskab iværksat et større projekt om Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis også kaldet KVISprojektet. KVIS-projektet er et initiativ, der skal sikre at speciallægepraksis imødekommer kravet om at implementere en kvalitetsmodel, som lever op til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet omfatter tre områder: Patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet. Projektet bygger på syv delprojekter, der tilsammen sikrer erfaringer fra speciallægepraksis indenfor netop disse tre områder. Erfaringerne herfra bliver samlet i en samlet kvalitetsmodel, som skal pilottestes i et udvalgt speciale (dermatologi) inden juni Delprojekt 1: Patienttilfredshedsundersøgelse i speciallægepraksis I projektperiode arbejdes der på at finde den bedst egnede metode til at gennemføre patientilfredshedsundersøgelser i speciallægepraksis. Der gennemføres en pilotundersøgelse af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis med efterfølgende evaluering. Herefter skal overenskomstens parter drøfte, hvordan speciallægepraksis fremover skal arbejde med patientoplevet kvalitet. Delprojekt 2: Udvikling af kliniske retningslinjer Dette projekt har til formål at udvikle og afprøve en metode til udvikling af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder i speciallægepraksis. Hensigten hermed er, at kunne anvise en måde, hvorpå speciallægepraksis kan inddrages i arbejdet med udformning af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder til brug for dokumentation for kvaliteten i det, der foregår i speciallægepraksis. Delprojekt 3: Udvikling af faglige indikatorer Arbejdet med at identificere faglige indikatorer og udvikle en metode, som speciallægepraksis kan bruge til at arbejde systematisk med at dokumentere kvaliteten af sundhedsydelsernes resultat. Der forventes en model tæt på NIP-modellen (Det nationale indikationsprojekt). Delprojekt 4: Patientsikkerhed Patientsikkerhed handler om systematisk rapportering af utilsigtede hændelser. Folketinget vedtog den 15. april 2009 en ændring af sundhedsloven, som forpligter praksissektoren til at indberette utilsigtede hændelser. Hensigten med delprojekt 4 er at sikre de praktiserende speciallægers engagement og inddragelse i arbejdet med at udvikle et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Delprojekt 5: Kvalitetssikring af sektorovergange Delprojekt 5 skal udvikle og afprøve en metode til at sikre kvaliteten i patientforløb i overgange mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusambulatorium. Projektet skal komme med anbefalinger til en metode til brug for udvikling af standardiserede henvisninger og epikriser for patientforløb, der krydser sektorgrænser, og som involverer speciallægepraksis. Delprojekt 6: Udvikling af redskaber til dokumentation af kvalitet Projektet skal udvikle, afprøve og implementere et datafangstmodul til brug i speciallægepraksis. En forudsætning for datafangst er diagnosekodning, hvorfor projektet skal afprøve metoder til diagnosekodning i speciallægepraksis. Delprojekt 7: Forankring af kvalitetsarbejdet Dette projekt skal se på etablering af en blivende kvalitetskultur i speciallægepraksis. Erfaringer fra projektet skal danne grundlag for anbefalinger til det videre arbejde med at udvikle og anvende kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder til brug i speciallægepraksis. 28

29 7 7.2 Kliniske databaser Ved kliniske databaser forstås (offentlige) registre vedrørende en sygdomsgruppe, en bestemt diagnose eller behandlings- eller undersøgelsesmetode, der etableres som led i kvalitetsudvikling. Etablering og vedligeholdelse af kliniske databaser er omkostningstungt. Ved oprettelsen af en database skal denne godkendes af Datatilsynet. Alle aktører er interesserede i etablering af databaser, men i praksis har det vist sig vanskeligt at få disse oprettet og vanskeligt at få databaserne til at fungere det kræver dels enighed om indholdet i fagkredsen og dels skal økonomien være på plads både på kort og lang sigt. Validiteten af en database vil tiltage med stigende antal indrapporteringer til denne. Indenfor oftalmologien i Danmark burde det være muligt at databaser organiseres på nationalt niveau. Det er således ønskeligt at etablere landsdækkende kliniske databaser, som i den aktuelle sammenhæng vil kunne monitorere opgavefordelingen mellem speciallægepraksis og sygehusafdelinger. 7.4 Forslag til kvalitetsudvikling Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger til kvalitetsudvikling, At det i arbejdet med kliniske databaser sikres, at der tilvejebringes data fra såvel praksissektoren som sygehussektoren og at arbejdet med anvendelse af de pågældende data tilrettelægges således, at de kan bidrage til kvalitetsudvikling i begge sektorer. At der generelt sættes fokus på kvalitetsudvikling og -sikring i speciallægepraksis både i Region Syddanmark og på landsplan. Som et element hertil foreslår arbejdsgruppen, at der udarbejdes forslag til konkret afprøvning af fælles faglige audit. At der som et forsøgsprojekt træffes beslutning om et fælles faglig audit i specialerådsregi med henblik på at opnå erfaringer, som kan danne udgangspunkt for de videre forløb. At der i forbindelse med nye overenskomstbestemte ydelser eller ved ydelser ved lokale aftaler opstilles krav til kvalitet f.eks. rutine, udstyr, procedure mv. og at der sikres en opfølgning på kvaliteten. 7.3 Beskrivelse af eksisterende databaser Begrundet i ovennævnte forhold eksisterer der kun få databaser indenfor oftalmologien. Landspatientregistret, som alle sygehusafdelinger har pligt til at indberette til, således at man ud fra CPR-nr. registrerer diagnosekoder og procedurekoder. DIA-BASE en landsdækkende database, hvor data vedrørende diabetikere indberettes. Denne database er dog ikke fuldt implementeret endnu. FDDB-database, hvortil Øjenafdelingen, OUH, og praktiserende øjenlæger på Fyn indberetter data vedrørende diabetisk retinopati. Dansk Familiearkiv for Arvelige Øjensygdomme (Kennedy Centret). Øjenpatologisk database Øjenpatologisk Institut, København. 29

30 8Servicemål I forbindelse med overenskomsten af 1. april 2008 er der indarbejdet nye krav til den fysiske og telefoniske tilgængelighed i speciallægepraksis. For så vidt angår den fysiske tilgængelighed er kravet skærpet, så det nu af overenskomsten fremgår, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etablering af handicapegnede adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler, der rummer mulighed for indretning, som tilgodeser hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indretning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Den telefoniske tilgængelighed for tidsbestilling i speciallægepraksis er udvidet fra 1 til 2 timer. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange praksis der opfylder ovenstående, hvorfor der bør sætte fokus herpå. Arbejdsgruppen anbefaler regionen, At der årligt sker en opfølgning på udviklingen vedrørende handicapegnet adgang til øjenlægepraksis At der udarbejdes konkrete retningslinjer for ovenstående med henblik på forelæggelse for Samarbejdsudvalget for Speciallæger At der årligt sker en opfølgning vedrørende overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed i øjenlægepraksis At der sikres information til brug for planlægning, patientvejleder og patienter om ventetider i speciallægepraksis. 30

31 Arbejdsgruppens samlede anbefalinger 9 Ovenfor er beskrevet en række anbefalinger og udfordringer, som der med denne praksisplan skal tages stilling til. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt heri fremføre den samlede række anbefalinger. Kapacitet Arbejdsgruppen anbefaler, At speciallægeoverenskomstens målsætning om at sikre befolkningen adgang til øjenlægehjælp ved hovedsageligt fuldtidspraktiserende øjenlæge følges. At der i planperioden ikke sker en forøgelse af kapaciteten i øjenlægepraksis. At der midtvejs i planperioden foretages en opdateret vurdering af kapaciteten At der tilstræbes en jævn fordeling af øjenlægepraksis i regionen At der i vurderingen af, hvorvidt der skal ske udvidelse i praksisregi, herunder gives tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæger eller indgåelse af delepraksis, må tages højde for, at der sikres speciallægekapacitet til opretholdes af driften på regionens sygehuse. At knækgrænsen fastholdes og administreres i henhold til overenskomstens bestemmelser. At man om muligt understøtter flermandspraksis. Lokale aftaler ( 3 og 4 aftaler) Arbejdsgruppen anbefaler, At der aktuelt ikke sker udlægning af yderligere grå stær operationer til øjenlægepraksis. At der åbnes op for muligheden for indgåelse af aftale vedrørende anvendelse af OCT-scanning i praksis Samarbejdsfora Arbejdsgruppen anbefaler, At der af hensyn til den almen praktiserende læge som tovholder i sekundær sektoren sker en udbygning af samarbejdet til, at omfatte tilbagemeldinger for alle patienter der henvender sig i øjenlægepraksis. At de praktiserende øjenlæger medvirker til, at patienter, hvor undersøgelsen forsvarligt kan ske hos optikere eller alment praktiserende læge, så vidt muligt henvises dertil. Fleksible ansættelsesformer Arbejdsgruppen anbefaler, At der af hensyn til opretholdelse af vigtige funktioner i begge sektorer arbejdes med anvendelse af fleksible ansættelsesformer aftalt mellem de implicerede parter. Sammenhæng i patientforløb Arbejdsgruppen anbefaler, At specialerådet inddrages i udarbejdelse af f.eks. fælles standarder og patientforløbsbeskrivelser, forslag til samarbejde og samarbejdsfora mv. At der i første omgang udarbejdes sådanne for diabetesområdet At der på hver afdeling oprettes et kontaktforum, hvor forhold i de 2 sektorer drøftes. Kvalitetsudvikling Arbejdsgruppen anbefaler, At det i arbejdet med kliniske databaser sikres, at der tilvejebringes data fra såvel praksissektoren som sygehussektoren og at arbejdet med anvendelse af de pågældende data tilrettelægges således, at de kan bidrage til kvalitetsudvikling i begge sektorer. At der generelt sættes fokus på kvalitetsudvikling og -sikring i speciallægepraksis både i Region Syddanmark og på landsplan. Som et element hertil foreslår arbejdsgruppen, at der udarbejdes forslag til konkret afprøvning af fælles faglige Audit. At der som et forsøgsprojekt, træffes beslutning om et fælles faglig Audit i specialerådsregi med henblik på at opnå erfaringer, som kan danne udgangspunkt for de videre forløb. At der i forbindelse med nye overenskomstbestemte ydelser eller ved ydelser ved lokale aftaler opstilles krav til kvalitet f.eks. rutine, udstyr, procedure mv. og at der sikres en opfølgning på kvaliteten. Servicemål Arbejdsgruppen anbefaler, At der årligt sker en opfølgning på udviklingen vedrørende handicapegnet adgang til øjenlægepraksis. At der udarbejdes konkrete retningslinjer for ovenstående med henblik på forelægges for Samarbejdsudvalget for Speciallæge. At der årligt sker en opfølgning vedrørende overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed i øjenlægepraksis. At der sikres information til brug for planlægning, patientvejleder og patienter om ventetider i speciallægepraksis. 31

32 Bilag 1. Specificeret ydelsesoversigt. 2. Aldersstandardiseret beregninger. 3. Fortegnelse over aftaler indgået mellem Region Syddanmark og øjenlægepraksis. 4. Procedure for behandling og indgåelse af 3 aftaler. 5. Statistik over grå stær operationer i Region Syddanmark. 6. Redegørelse og anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. diabetesscreening. 32

33 Bilag 1 - Specificeret ydelsesoversigt Opgørelse over ydelser i øjenlægepraksis i Region Syddanmark i Ydelsesnr Konsultationer: Antal ydelser 2007 Antal ydelser 2008 Antal ydelser 2009 Grundhonorar Honorar ,2% konsultation ,94 67, konsultation ,38 227, Senere konsultation ,62 101, Telefonkonsultation ,30 50, Tlf rådg. af praktiserende læge ,19 113, Besøg ,26 333, Afstandstillæg ved besøg pr. kørt km ,31 9, Tillæg konsultation med tolk ,88 114,58 I alt Undersøgelser (tillægsydelser): 2001 Ortoptisk vurdering ,87 218, Nethindeløsning, sukkersygefor ,87 218, Glaucomvurdering (grøn stær) ,87 218, Automatisk perimetri ,85 254, Individuel svagsynsoptik ,85 254, Biopsi ,98 72, Nødv. Ass. af tilkaldt læge ved op ,31 432, Tillæg ved tolkebistand ,88 114,58 I alt Operationer (Tillægsydelser) 3001 Subkonjunktival injektion mv., 1. Op ,96 72, Operativ fjernelse, 1. Op ,92 145, Fjerne suturer i hornhinden, 1. Op ,75 528, Op. Fjerne hudsvulst, 1. Op ,90 466, Operation for chalazion, 1. Op ,90 466, Sondering af tåreveje, 1. Op ,90 466, Op. for indaddrejet øjenlåg, 1. Op , , Fjernelse af pterygium, 1. Op , , Op. for blefarokalasis, 1. Op , , Op. udaddrejet øjenlåg, 1. Op , , Skeleoperation, 1. Op , , Fjernelse af øje, 1.op , , Subkonjunktival injektion mv., følg. Op ,98 36,43 33

34 Ydelsesnr Antal ydelser 2007 Antal ydelser 2008 Antal ydelser 2009 Grundhonorar Honorar ,2% 3102 Operativ fjernelse, følg. Op ,96 72, Fjerne suturer i hornhinden, følg. Op ,38 264, Op. Fjerne hudsvulst, følg. Op ,45 233, Operation for chalazion, følg. Op ,45 233, Sondering af tåreveje, følg. Op ,45 233, Op. for indaddrejet øjenlåg, følg. Op ,15 540, Fjernelse af pterygium, følg. Op ,04 747, Op. for blefarokalasis, følg. Op ,04 747, Op. udaddrejet øjenlåg, følg. Op ,57 998, Retinal fotokoagulation, 1. Op , , Fotokoagulation, 1. Op , , Beh. akut grøn stær,yag-laser, 1. Op , , Fundusfoto ,23 258, Fluangiografi , , Laserbeh. retinale rifter, 1. Op , , Fotokoagulation, følg. Op ,46 517, Beh. akut grøn stær,yag-laser, følg. Op ,92 554, Laserbeh. retinale rifter, følg. Op ,62 129,30 I alt Analogisering (operationer) 4001 Subkonjunktival injektion mv., 1. Op ,96 72, Operativ fjernelse, 1. Op ,92 145, Fjerne suturer i hornhinden, 1. Op ,75 528, Op. Fjerne hudsvulst, 1. Op ,90 466, Operation for chalazion, 1. Op ,90 466, Sondering af tåreveje, 1. Op ,90 466, Op. for indaddrejet øjenlåg, 1. Op , , Op. for blefarokalasis, 1. Op , , Op. udaddrejet øjenlåg, 1. Op , , Skeleoperation, 1. Op , , Operativ fjernelse, følg. Op ,98 36, Fjerne suturer i hornhinden, følg. Op ,38 264, Op. Fjerne hudsvulst, følg. Op ,45 233, Sondering af tåreveje, følg. Op ,45 233,11 I alt

35 Ydelsesnr Rammerydelser efter regionsrådets beslutning: Antal ydelser 2007 Antal ydelser 2008 Antal ydelser 2009 Grundhonorar Honorar ,2% 5009 Behandling af efterstær med YAG-laser, , ,27 1. op Us. for diab. øjen komplik ,48 407, Us. for diab. øjen komplik.inl fundus ,98 644, Indkaldelse af patienter til kontrol ,11 76, Forundersøgelse uden operation ,50 293, Grå stær op., Ribe , , Behandling af efterstær med YAG-laser, ,92 554,14 flg.op Us diab. øjenk.. ekskl. neth.fora.inkl ,25 767,82 Fundusfoto 5111 Us diab.øjenk.inkl.neth.fora.inkl. Fundusfoto ,81 755, kons. inkl. fundus ,50 486, Grå stær op (Fyn)) , , Indberetning database (diabetesbeh.fyn) ,08 881, Operation af grå stær - Harmonikaaftale , , Tillæg for rekvirering af døvetolk ,79 105, Tillæg for konsultation med døvetolk ,40 94, Kontrol grøn stær ved anv. af OCT ,00 599,25 apparatur I alt

36 Bilag 2 - Aldersstandardiseret beregning - øjenlæger Aldersstandartiseret beregning - øjenlæger Alder Udgift 2009 Indbygger Udgifter pr. indb Indbygger 2015 Stand. berg. udgift 2015 Indbygger 2020 Stand. berg Stig/fald Stig/fald år , år , , I alt , Alder Udgift i % Indb. I % Udgift i % Indb. I % Udgift i % Indb. I % 0-19 år 7,1 25,0 6,5 23,9 6,0 23, år 24,4 51,0 22,8 50,0 21,4 49, ,5 24,0 70,7 26,0 72,6 27,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 36

37 Bilag 3 - Fortegnelse over 3 og 4 aftaler mellem Region Syddanmark og Øjenlægepraksis Der er mellem Region Syddanmark og de praktiserende speciallæger på området indgået følgende aftaler: Grå stær operationer. Aftalen er indgået med praktiserende øjenlæger i Vejen, Esbjerg, Trekantområdet og på Fyn. Fritagelse for loft over tillægsydelser samtlige øjenlæger. Behandling af efterstær med YAG-laser. Aftalen omfatter øjenlægerne i Vejle, Kolding, Fredericia og på Fyn. Øvrige øjenlæger i regionen kan efter ansøgning blive omfattet af aftalen. Aftale om fællesapparaturudnyttelse på Vejle Sygehus. Aftalen omfatter øjenlæger fra Vejle, Kolding, Fredericia. Aftale om indberetning til den Fynske Diabetesdatabase. Aftalen omfatter øjenlægerne på Fyn Indkaldelse af diabetespatienter til årlig øjenkontrol. Aftalen omfatter øjenlægerne i Sønderjylland. Undersøgelse for diabetiske øjenforandringe. Aftalen omfatter Øjenlægerne i Vejle, Kolding og Fredericia. Døvetolkede konsultationer Øjenlæge Jesper Skov, Fredericia. Generelt for praksisområdet er der tillige indgået aftaler om: Honorering for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i konferencer og faglige møder på sygehusene. Honorering for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper Praktiserende speciallægers og praksispersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis samt alment praktiserende lægers efteruddannelses-ophold i speciallægepraksis. 37

38 Bilag 4 - Notat Procedure for behandling og indgåelse af 3 aftaler Indgåelse af særaftaler på speciallægeområdet En gensidig tilpasning af behandlinger, funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren vil som regel ske i forbindelse med den samlede planlægning for den ambulante speciallægebetjening i regionen. I mangel heraf modtager Praksisafdelingen jævnligt henvendelser fra praktiserende speciallæger, der ønsker at indgå aftale med regionen foranlediget af nye medicinske eller behandlingsmæssige muligheder, som man i større eller mindre omfang ønsker at tage i brug i speciallægepraksis eller der kan være tale om ansøgninger foranlediget af kapacitetsproblemer i sygehusregi. Det er et overordnet princip for Region Syddanmark, at anvende overenskomstsystemet til at udvikle og realisere de sundhedspolitiske visioner og mål for praksisområdet. På speciallægeområdet kan dette ske gennem centrale generelle eller konkrete overenskomstmæssige moderniseringer eller gennem lokale aftaler efter speciallægeoverenskomstens 3. Der vil i det følgende blive givet en beskrivelse af mulighederne for faglig modernisering af et speciale enten gennem en generel modernisering, ved lynmodernisering eller gennem lokale aftaler. Større moderniseringer Overenskomstens parter drøfter behovet for faglige moderniseringer af de enkelte specialer, og træffer i givet fald beslutning om iværksættelse af et konkret moderniseringsarbejde. Til at forestå en faglig modernisering har overenskomstens parter nedsat et moderniseringsudvalg jf. speciallægeoverenskomstens 11. Som grundlag for overenskomstparternes beslutning gennemgår moderniseringsudvalget hele specialet og udarbejder på baggrund af denne gennemgang en moderniseringsrapport, hvori der inddrages: behov for ydelser indikation, teknik, sikkerhed, kvalitetssikring, omkostninger samt organisatoriske aspekter behov for efteruddannelse eller andre initiativer med henblik på kvalitetssikring herunder f.eks. krav om mindste antal ydelser pr. år med henblik på, at speciallægen opnår den fornødne rutine 38 samordningsmæssige aspekter herunder arbejdsdeling og opgavefordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren samt mellem speciallægepraksis og almen praksis analogiseringer I moderniseringsrapporten skal der desuden fokuseres på, at kliniske vejledninger og standarder for god behandling følges med henblik på at undgå, at patienter gennemgår unødvendige undersøgelser og behandlinger eller kontroller. Der udarbejdes endvidere en egentlig ydelsesbeskrivelse, og nye og/eller ændrede ydelser skal være ledsaget af begrundede forslag til honorarer. Med baggrund i moderniseringsrapporten træffer overenskomstens parter beslutning om implementering af moderniseringen og de økonomiske rammer herfor. Generelle faglige moderniseringer er normalt af et betydeligt omfang, og strækker sig tidsmæssigt over en periode på flere år. Det er hensigten at alle specialer skal have gennemført en generel modernisering med en kadence på 10 år. Lynmoderniseringer Der har i regionerne vist sig behov for en løbende justering af overenskomsten ved gennemførelse af mindre moderniseringer, som ikke kræver et større udredningsarbejde, og hvor forberedelsesarbejdet ikke behøver at antage samme tidsmæssige perspektiver som ved de generelle specialemoderniseringer. Overenskomstens parter har derfor med protokollat af 26. oktober 2007 om modernisering af specialer i speciallægepraksis aftalt, at der ud over de generelle moderniseringer af de enkelte specialer, skal etableres en hurtigere og mere smidig gennemgang af de enkelte specialer, en såkaldt lynmodernisering, der skal tage højde for den løbende medicotekniske og behandlingsmæssige udvikling. Det er hensigten, at samtlige specialer skal have gennemgået en lynmodernisering ca. hvert 3. år. Det permanente moderniseringsudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny og mere smidig skabelon, som tilgodeser, at en modernisering kan foregå hurtigere. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2008, hvorefter overenskomstens parter vil udtage de første specialer til lynmodernisering.

39 Lokale aftaler Som nævnt kan der, med hjemmel i speciallægeoverenskomstens 3, lokalt indgås aftaler, der fraviger eller supplerer den eksisterende overenskomst. Der er således mulighed for, at indgå aftaler om f.eks. udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis, som kan foretages ambulant, og som regionen finder, der er behov for. Det kan også være i situationer, hvor man som en forsøgsordning lokalt gerne vil afprøve behandlingsteknikker, som er relevante for speciallægepraksis, men som endnu ikke er optaget i speciallægernes ydelsessortiment. (forsøgsordning) En sådan forsøgsordning bør dog have et landsdækkende perspektiv, således at forsøgsordningens beskrivelse og evaluering evt. kan indgå i et generelt moderniseringsarbejde for specialet eller i en lynmodernisering. Det er ligeledes muligt at inddrage de praktiserende speciallæger i ventelisteafviklingen ved indgåelse af lokale aftaler mellem regionen og speciallægen. Aftaler som har det overordnet formål at øge speciallægens produktion f.eks. ved: aftale om højere honorering for udvalgt ydelser aftale om honorering for udvalgte operationer, som ikke er omfattet af overenskomsten aftale om friholdelse af udvalgte ydelser fra knækgrænsen v.udlægning af sygehusopgaver aftale om ophævelse af knækgrænsen Procedure Ved henvendelser fra praktiserende speciallæger, der ønsker at indgå aftale med regionen, og som har karakter af modernisering, skal det vurderes, hvorvidt der i forhold til ovenstående er tale om en modernisering af lokal karakter (forsøgsordning) eller en generel modernisering som i princippet kunne omfatte samtlige landets speciallæger eller som fagligt er mere komplicerede og kræver f.eks. Sundhedsstyrelsens medvirken eller udlægning som følge af kapacitetsproblemer i sygehusvæsnet. Ifølge regionsrådets akutplan, godkendt 20. december 2007, er det Region Syddanmarks strategi, at sikre behandling ved kapacitetsproblemer i sygehusvæsnet indenfor en bestemt behandlingstype ved gennemførelse af udbud. Derved sikres det, at regionen får den optimale pris, og det sikres, at de private hospitaler og praksis får mulighed for på lige fod at afgive tilbud. Udlægning af opgaver Hvis en ansøgning om indgåelse af en 3-aftale drejer sig om udlægning af eksisterende sygehusopgaver til speciallægepraksissektoren gennemføres en nærmere afklaring af kapaciteten på området, eventuelle ventelisteproblemer afdelingens vurdering af en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem sygehusene og praksissektoren eventuelle konsekvenser for afdelingen ved en udlægning, f.eks. for uddannelsen af nye speciallæger den faglige evidens omkring udførelse af behandlingen i speciallægepraksis hvorvidt der bør/skal stilles krav om særlig uddannelsesmæssig baggrund for at kunne udføre behandlingen krav til anskaffelse af særligt apparatur der skal stilles særlige kvalitetskrav i forbindelse udførelse af behandlingen og i givet fald hvilke der skal ske indberetning til kvalitetsdatabaser eventuelle andre forhold af relevans for vurderingen af indgåelse af en aftale. Forsøgsordning Udviklingen af de teknologiske og behandlingsmæssige muligheder gør, at praktiserende speciallæger med interesse for særlige områder retter henvendelse til regionen med ønske om honorering for ydelser, som ikke er overenskomstdækkede. I disse situationer vil der være mulighed for at etablere en regional forsøgsordning, der tager sigte på at afprøve ydelsernes anvendelse i speciallægepraksis. Aftaler om forsøgsordninger er tidsbegrænsede, og med henblik på opsamling af erfaringer skal der til aftalen være knyttet en evaluering af ordningen. Større moderniseringer Ønske om modernisering, der har et større omfang, vurderes at være af mere generel karakter kræver lægefaglig afklaring på centralt niveau, oversendes til Danske Regioner med henblik på behandling i det af overenskomstparterne nedsatte moderniseringsudvalg. 39

40 Det videre forløb På førstkommende dialogmøde med repræsentanter for speciallægepraksis efter ansøgningen er modtaget orienteres om sagen, dens behandling og videre forløb. Såfremt anmodningen resulterer i en egentlig aftale forelægges denne for samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp, der behandler sagen jf. overenskomstens 3, stk. 2 eller 4, såfremt det drejer sig om en rammeaftale. 40

41 Bilag 5 - Statistik over grå stær operationer i Region Syddanmark Statistik vedr. kataraktpatienter Statistik vedrørende grå stær patienter: Nedenstående data er trukket i e-sundhed på 2009 tal og er baseret på procedurekode KCJE20, hvilket ikke medtager alle typer af grå stær, men langt den overvejende del. Endvidere indgår der oplysninger fra praksisafdelingen. Det skal bemærkes at der er tale om alle patienter bosiddende i Region Syddanmark, også de patienter, der søger behandling ud af regionen. Ambulante Fordeling af patienter og DAGS på regionsniveau: Nedenstående tabeller viser patienter fordelt på hhv. offentlig, privat samt 3 aftaler. Det skal bemærkes at der ved offentlig menes patienter fra regionen, der er behandlet på offentlige sygehuse i hele Danmark. Kategorien privat dækker over patienter, der via det udvidede frie sygehusvalg (DUF) eller frit valg (DAF) har søgt behandling private klinikker/praksisser i og uden for regionen. 3 aftaler dækker over aftaler indgået mellem øjenlæger i regionen og praksisafdelingen. Tabel 1: Geografisk fordeling af patienter fra Region Syddanmark på offentlig, privat og 3 aftale Region Antal grå stær Offentlig Privat 3 aftale I alt RN RM RSD RH RS I alt Data: e-sundhed: trukket på procedurekode KCJE20 på 2009 tal samt praksisafdelingen Tabel 2: Udgifter til kataraktpatienter i Region Syddanmark Region DAGS sum Offentlig Privat 3 aftale I alt RN RM RSD RH RS I alt Data: e-sundhed: trukket på procedurekode KCJE20 på 2009 tal samt praksisafdelingen. Note: 3 aftalen Takster (2010 priser) Fyn: kr. for de første patienter, herefter pr patient Vejle: kr. pr patient Esbjerg: kr. pr patient 41

42 Fordeling af patienters valg af behandlingstype (offentligt/privat) fra Esbjerg-, Vejle- og Fynsområdet Tabel 3: Fordeling af kataraktoperationer på behandlingstype og område Behandlingstype Antal Behandlingtypes andel i % Behandlet internt og eksternt Vejle RSD ,4% 79,4% DAF (udenfor regionen) 12 0,4% DUF 128 4,4% Friklinik 38 1,3% ,5% 20,6% Total ,0% 100,0% Sønderborg RSD ,5% 93,5% DAF (udenfor regionen) 4 0,2% DUF 105 4,3% Friklinik 51 2,1% 3 0 0,0% 6,5% Total ,0% 100,0% Fyn - Middelfart RSD ,2% 36,2% DAF (udenfor regionen) 5 0,1% DUF 87 1,9% Friklinik 7 0,2% ,7% 63,8% Total ,0% 100,0% Esbjerg RSD ,4% 61,4% DAF (udenfor regionen) 11 0,5% DUF ,6% Friklinik 156 7,0% ,5% 38,6% Total ,0% 100,0% I alt RSD ,7% 62,7% DAF (udenfor regionen) 32 0,3% DUF 776 6,4% Friklinik 252 2,1% ,6% 37,3% Total ,0% 100,0% 42

43 Note: Esbjergområdet indeholder kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen. Vejleområdet indeholder kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle og Middelfart Fyn har alle fynske kommuner samt Langeland og Ærø. Middelfart indgår ikke. Af tabel 3 fremgår det, at Vejle udfører langt størstedelen (knap 80%) af kataraktoperationerne i offentligt regi. Knap 5 % opereres via DAF/DUF og resten behandles via en 3 aftale. På Fyn behandles kun godt 36% i det offentlige. Langt størstedelen (ca. 62 %) opereres på Fyn via en 3 aftale og små 2 % via DUF/DAF. I Esbjerg er knap 70% blevet behandlet i det offentlige. Resten er fordelt med godt 20% DAF/DUF og godt 10% via en 3 aftale. I Esbjerg er det planlagt at udlægge ca. 50% af de offentlige katarakter til speciallægepraksis og og 325 stk. hver til Vejle og Sønderborg. Det vil give følgende fordeling i en prognose for 2010: Tabel 4: Prognose for Vejle og Esbjerg i 2010 Behandlingstype Antal Behandlingtypes andel i % Behandlet internt og eksternt Vejle RSD ,5% 81,5% DAF 12 0,4% DUF 128 3,9% Friklinik 38 1,2% ,1% 18,5% Total ,0% 100,0% Esbjerg RSD ,6% 27,6% DAF 11 0,5% DUF ,6% Friklinik 156 7,0% ,3% 72,4% Total ,0% 100,0% Af tabel 4 fremgår det at Esbjerg vil få en katarakt profil, der minder om fordelingen på Fyn, hvorimod Vejle vil operere 81,5% af katarakterne i offentligt regi. Det kan derfor overvejes at lave flere 3 aftaler for Vejle området for at frigøre ressourcer på Øjenafdelingen i Vejle til at varetage andre behandlinger, hvor der er større gener forbundet med at vente længe på behandlingerne. Fordeling af patienter fra Region Syddanmark fordelt på region og behandlingssted: Nedenstående tabeller viser fordelingerne via DUF og DAF på behandlingssted i alle regioner. Tabel 5: Region Nordjylland Aalborg Sygehus Øjenlæge Flemming Krebs Sørensen Øjenkirurgisk Klinik aps, Aalborg I alt 43

44 Tabel 6: Region Midtjylland Friklinikken Brædstrup Regionshospitalet Holstebro JK Øjen-kirurgi Århus Sygehus Randers Centralsygehus Viborg Øjenlægecenter Viborg Øjenklinik I alt Tabel 7: Region Syddanmark OUH Øjenlæge Rune Rask Esbjerg Øjenkirurgisk Klinik Sønderborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Vejle Sygehus I alt Tabel 8: Region Hovedstaden City Eye Clinic Skive Øjenklinik Rigshospitalet Øjenlæge Kim Julian Øjenlægernes hus Øjenlæge Richardt Hansen Glostrup hospital Copenhagen Eye Clinic Øjenhospitalet Danmark Hellerup Øjenklinik Øjenklinikken v. Allan Berger Øjenlæge Klaus Trier Øjensygdomme, Niels Vesti Nielsen I alt Tabel 9: Region Sjælland Øjenkirurgisk Center Sydsjælland 2 Stationære Af tabel 10 fremgår det, at der i alt opereres 278 katarakter ved stationære patienter i Det svarer til 2,3 % det samlede antal kataraktoperationer i 2009 for patienter bosiddende i Region Syddanmark. Dog svarer DRG summen til 4,7 % af den samlede DAGS/DRG sum, så der er tale om forholdsvise tunge patienter, sammenlignet med gennemsnitlige kataraktoperationer (Gennemsnitlig ambulant patient koster ca kr. og en stationær patient koster kr.). Tabel 10: Fordeling af kataraktoperationer samt DRG på regioner Antal DRG RM RSD RH Total

45 Bilag 6 - Redegørelse og anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. diabetesscreening Øjenscreening i Region Syddanmark Indledning Øjenscreening defineres uden hensyn til diabetestype (1 eller 2) ved Visus (synsstyrke) med bedst mulige korrektion, eventuelt med stenopæisk hul, således at man får bedst mulige vurdering af maculafunktion og Fundusfotografering af nethinden. Der indgår således ingen andre øjenlægefaglige undersøgelser. Diabetiske øjenkomplikationer er en af de hyppigste og mest frygtede sen-komplikationer til diabetes. Screening for diabetiske øjenkomplikationer er vigtig, da synstruende komplikationer kun forudgås af begrænsede eller slet ingen symptomer, og da behandling udført i tide i form af laser-fotokoagulation er en effektiv behandling, som mere end halverer risikoen for alvorligt synstab. Antallet af diabetikere i Region Syddanmark er ukendt, men antageligt drejer det sig om eller endnu flere. Øjenscreening er et afgørende led i forebyggelse af blindhed betinget af diabetiske øjenkomplikationer. Alvorlige øjenkomplikationer ses oftest som følge af mange års dysreguleret diabetes og eller forhøjet blodtryk. Imidlertid kan selv alvorlige nethindeforandringer behandles effektivt med laser, hvis forandringerne identificeres ved regelmæssig screening. Tidligere undersøgelser (J. Javitt et al: Cost-Effectiveness of Detecting and Treating Diabetic Retinopathy, Annals of Internal Medicine 1996 (Vol. 124, p )) har vist, at det er lønsomt at screene og behandle personer med diabetes for synstruende retinopati. Det er anslået, at en nyblind diabetiker i Danmark koster det offentlige ca. kr i det første år. Omkostningerne pr. år er herefter stadig store, men sikre beregninger foreligger ikke. Her er ikke taget hensyn til de yderligere store personlige omkostninger. Generelt De tidligere amter i Region Syddanmark har haft forskellig praksis med hensyn til øjenscreening. I Sønderjyllands og Vejle amter fandt man det mest hensigtsmæssigt at udbygge den allerede eksisterende øjenservice, så enhver form for øjenscreening ligger i øjenlægepraksis. Fyns amt og Ribe amt valgte at supplere den eksisterende øjenlægeservice med screeningsklinikker på medicinske afdelinger, således i Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg og Grindsted) samt Odense Universitetshospital samt Sygehus Fyn (Svendborg). Endvidere har man på øjenafdelingen, Odense, en særlig service for type- 1-diabetikere knyttet til medicinsk afdeling, Odense. De praktiserende øjenlæger lægger vægt på, at øjenscreening i øjenlægepraksis oftest også giver anledning til objektivt at vurdere og besvare øjenlægefaglige spørgsmål. Der gives pædagogisk information til diabetikerne ved øjenscreening på medicinske afdelinger, idet billedoptagelse og synsfunktion foretages af laborant eller sygeplejerske og fundusbillederne vurderes senere af speciallæge i oftalmologi. Diabetikeren informeres om fundene ved øjenscreening af den behandlende læge ved den efterfølgende kontrol i diabetesambulatoriet eller hos den praktiserende læge. Ved behov indkaldes diabetikeren til egentlig øjenundersøgelse på øjenambulatoriet. De første 3 år efter opstart af screeningsklinikken i Odense 1977 blev 9 % af de screenede diabetikere indkaldt til undersøgelse i øjenafdelingen på mistanke om synstruende retinopati, og der blev fundet indikation for laserbehandling hos ca. 5% - altså godt halvdelen af de indkaldte. Der foreligger aktuelt ingen danske undersøgelser af hvilken praksis, der forekommer mest hensigtsmæssigt. Der bør foreligge såvel opgørelser for diabetikerens generelle adfærd med hensyn til øjenlægelige undersøgelser som deres tilfredshed med aktuelle tilbud. Også rekrutteringsmæssige og økonomiske overvejelser bør naturligvis indgå i en sådan undersøgelse, som bør ses i helhed med regionens øjenlægelige service generelt. Der foreligger aktuelt ingen status med hensyn til ventetid for diabetikere i de forskellige områder. Databaseregistrering i Fælles nationale Diabetesdatabase (FnD) er under forberedelse. FnD er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for voksendiabetes, børne- og ungdomsdiabetes og diabetiske øjenkomplikationer (Diabase). Man formoder, at den samlede database (FnD) vil kunne implementeres i løbet af 1-2 år. Diabasen er aktuelt i prøvekørsel og forventes at kunne anvendes selvstændigt på landsplan i løbet af måneder. 45

46 Når FnD bliver tilgængelig vil problemer med hensyn til kommunikation være løst, idet det forventes, at såvel primærsektor som sekundær sektor bliver aktive deltagere, og man kan selv rekvirere nødvendige data. Aktuelle status Generelt: Øjenafdelinger findes i Region Syddanmark i Odense, Sønderborg, Esbjerg og Vejle. Øjenlægepraksis findes i alle større byer, i alt ca. 36. I ganske få øjenlægepraksis forefindes der aktuelt ingen udstyr til fundusfotografering. Diabetikeres vej til øjenscreening: Enhver diabetiker kan selv henvende sig til øjenlægepraksis. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Egen læge kan henvise til screeningsklinikker på medicinske afdelinger. Enhver sygehusafdeling, herunder også børneafdelinger, kan henvise til såvel praktiserende øjenlæge som til screeningsklinikker. Indkaldelse af diabetikere: De praktiserende øjenlæger i det tidligere Sønderjyllands amt har gennemført aftale med sygesikringen om at indkalde diabetikere årligt, idet der indkaldes ved brevkort med angivelse af dato og tid ca. 3-4 uger før undersøgelse. Diabetikere bliver spurgt ved screening, om man ønsker indkaldelse. Egen læge kan henvise med henblik på indkaldelse. Ved udeblivelse gentages indkaldelsen med påmindelse om, at yderligere udeblivelse vil betyde, at diabetikeren herefter selv må tage initiativ til øjenscreening. Øvrige praktiserende øjenlæger har forskellig praksis: nogle giver en tid et år frem, andre beder diabetikeren henvende sig igen om 1 år eller før af hensyn til aktuelle ventetid. Ved behov for kontrol i løbet af 6 måneder eller mindre, gives der tid til dette. Information af diabetikere: I øjenlægepraksis sker dette af øjenlæge direkte, idet man sammen med diabetikeren ser på fundusbilleder og sammenligner med eventuelle tidligere billeder. I screeningsklinikker på medicinske afdelinger sker dette dels ved sygeplejerske eller laborant og dels ved information fra den ansvarshavende læge ved den efterfølgende kontrol, efter at øjenlæge har set billedoptagelser. Øjenlæger på øjenafdelinger vurderer billederne. Er der behov for øjenundersøgelse indkaldes diabetikeren på øjenambulatoriet. Registrering i database: I Fyns Amt registreres resultater af øjenscreening hos de praktiserende øjenlæger i FynsDiabetesData- Base (FDDB). Resultater på medicinske screeningsklinikker i det tidligere Fyns amt registreres i øjenafdelingens database, som overføres til FDDB. Screeningsklinikker i det tidligere Ribe amt registrerer data i database på øjenafdelingen, Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg). Kommunikation: Der findes flere former for vandrejournal, som dog ikke fungerer tilfredsstillende, idet mange diabetikere glemmer denne, når de er til undersøgelse hos egen læge, i sygehusambulatorier eller hos øjenlæge. Praktiserende øjenlæger sender ifølge overenskomst undersøgelsesresultat til egen læge. De praktiserende øjenlæger sender ikke rutinemæssigt lægebrev til sygehusambulatorier, men efter behov eller efter anmodning. Kun undtagelsesvist modtager praktiserende øjenlæger lægebrev med aktuelle data fra egen læge eller sygehusambulatorier. Der sendes ikke rutinemæssigt lægebrev fra screeningsklinikker til diabetikerens praktiserende øjenlæge. Diabetiske øjenkomplikationer: Den praktiserende øjenlæge henviser ved behov til regionens øjenafdelinger. Laserbehandling foretages på alle regionens øjen afdelinger. Kirurgisk intervention sker lokalt eller der henvises til andet sygehus. Ved behov for synsrehabilitering henvises til synscentraler, som aktuelt forefindes i byerne Odense, Aabenraa og Vejle. I et vist omfang gøres brug af den særlige ekspertise, som man har på Statens Øjenklinik, som har landsfunktion. 46

47 Anbefalinger Arbejdsgruppen fremsætter følgende forslag til regionsrådet for Region Syddanmark, idet flere af forslagene forudsætter vurdering / behandling i Samarbejdsudvalg for praktiserende Speciallæger: At de praktiserende øjenlæger og screeningsklinikker tilstræber at lade nydiagnosticerede diabetikere blive screenet inden for en ventetid på mindre end 3 måneder. At indkaldelse af diabetikere til øjenscreening muliggøres ved aftale for praktiserende øjenlæger i regionen. Regionen sørger for fremstilling af fortrykte kort. At øjenscreening defineret ved visus og fundusfotografering sker efter nærmere angivne retningslinier, typisk årligt. Med hensyn til tekniske specifikationer henvises til rekommendationer fra Dansk Oftalmologisk Selskab. At registrering af al øjenscreening i Region Syddanmark sker i Diabasen (del af Den nationale Diabetesdatabase) så snart dette er teknisk muligt. Diabetesdatabasen (Fælles nationale Diabetesdatabase) bliver indført i regionen som standard for såvel primær som sekundær sektor. Dette vil sikre nødvendig kommunikation sektorerne imellem. At praktiserende og hospitalsansatte øjenlæger planlægger og gennemfører specifik efteruddannelse og kvalitetssikring i regionen. Arbejdsgruppen har afholdt møde den 12. oktober 2006 i Aabenraa. I arbejdsgruppen deltog overlæge Stig Engkjær Christensen (formand), Aabenraa ([email protected] ); overlæge Kirsten Bjerre, Vejle; overlæge Thorkild Bramsen, Sønderborg; overlæge Torsten Degn, Esbjerg; praktiserende læge Ebbe Wendel Eriksen, Vejle; repræsentant fra Diabetesforeningen Jens Kaufmann, Aabenraa; diabetessygeplejerske Lene Svane Larsen, Odense; overlæge Klaus Levin, Svendborg; praktiserende læge Birgitte Lund, Svendborg; overlæge, professor Anne Katrin Sjølie, Odense; praktiserende øjenlæge Jesper Skov, Vejle samt praktiserende øjenlæge Jørgen Nørrelykke Nissen (sekretær), Aabenraa. Henvendelse til formanden. Med venlig hilsen 28. oktober 2006 Stig Engkjær Christensen Formand Jørgen Nørrelykke Nissen Sekretær 47

48 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark