Eva Johansson Ingrid Pramling Samuelsson LÆRERIG LEG BØRNS LÆRING GENNEM SAMSPIL. Oversat af Kåre Dag Jensen Bearbejdet af Stig Broström

Transkript

1 Eva Johansson Ingrid Pramling Samuelsson LÆRERIG LEG BØRNS LÆRING GENNEM SAMSPIL Oversat af Kåre Dag Jensen Bearbejdet af Stig Broström

2 Eva Johansson og Ingrid Pramling Samuelsson Lærerig leg - børns læring gennem samspil 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne 2007 Eva Johansson, Ingrid Pramling Samuelsson och Liber AB, Stockholm Oversættelse: Kåre Dag Jensen Efter Att lära är nästan som att leka Lek och lärande i förskola och skola Bearbejdet til dansk af: Stig Broström Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Dansk forord Læring og leg Hvordan leg og læring forholder sig til hinanden Samspil mellem børn og pædagoger Læringens indhold Store perspektiver Forord Kapitel 1 Introduktion Kreativitet og fantasi Kontrol, positioner og magt Kapitel 2 Leg og læring perspektiv og forskning Leg og læring dele af børns livsverdener Børns leg at erfare mening Læring at erfare og skabe mening Leg og læring nogle fællestræk Udviklingspædagogik en arbejdsform Kapitel 3 Leg og læring i børns perspektiv Hvad siger børnene selv? At lære At lege Hvad leger børn? Hvordan er leg og læring relateret? At lære andre børn noget Diskussion

4 Kapitel 4 Samspil mellem leg og læring Kreativitet og fantasi Kontrol, positioner og magt Samspil og pædagogintentioner Eksplorative samspil Fortællende samspil Formbundne samspil Diskussion Fokus på samspil Samspil som støtte for leg og læring Formbundne samspil aktivitetens form dominerer Temporær dynamik mellem leg og læring Skifte mellem egne og børns intentioner Kapitel 5 Hvordan involverer børn deres pædagoger? Vil have støtte og hjælp i leg og læring Vil ses af pædagogen Vil gøre pædagogen opmærksom på brud på reglerne Vil have information fra pædagogen Vil have pædagogen med i deres leg Diskussion Kapitel 6 Læringens objekt matematik og skriftsprog Spørgsmål og analyse Matematik Skriftsprog Diskussion Kapitel 7 Arbejdsgrupper ambitioner, dilemmaer og muligheder Pædagogernes ambitioner, børnegruppen og sammenhængen Tema A: Støtte børns sociale leg Børnehaven Höghuset Småbørnsgruppen i Blandaren Sammenfatning

5 Tema B: Skoleinflueret aktivitet Børnehaveklassen i Mellanbo Forældrekooperativet Sjöskolan Sammenfatning Tema C: Kreativitet og legemiljøer Röda Stugan Børnehaven Utsikten Sammenfatning Sammenfatning praksis og retorik Praksisser i relation til leg og læring Retorik den altomfattende gode leg Kapitel 8 Diskussion Eksplorative og fortællende samspil udfordrer både leg og læring Børns tilværelse legende og lærende Samspil mellem leg og læring hindringer og muligheder Integrere leg og læring er det muligt? Fantasi og kreativitet i en målrettet praksis Kreativitet og fantasi Læringsobjekter og kreativitet At være delagtig i børns forståelse af deres omverden At møde børns livsverdener At støtte erfaringer som fantasi og kreativitet Litteratur Bilag Bilag Bilag Stikord

6

7 Dansk forord Denne bog handler om børns leg og læring i vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, SFO/fritidshjem og 1. klasse. Forfatterne sætter fokus på samspillet mellem børn og pædagoger/lærere for kritisk at undersøge og beskrive, hvor og hvordan læringen skabes og kommer til udtryk. Det er en teori-praksis bog, der er resultat af et omfattende forskningsarbejde, hvor pædagogiske forskere fra Göteborg Universitet har involveret sig i og beskrevet praksis, samtidig med at de inddrager teoretiske overvejelser. Gennem praktiskpædagogiske beskrivelser får læseren syn for sagen. Forfatterne dykker ned i børns og pædagogers/læreres handlinger og peger på detaljer i samspillet, der enten fremmer eller hæmmer læringen og det legende. En analytisk konkrethed, der ytrer sig gennem alle bogens temaer. Læring og leg Da bogens hovedtema er at belyse børns læring gennem leg, redegør forfatterne kort for de to grundbegreber i kapitel 2. Leg karakteriseres ved at være en uforudsigelig og symbolsk virksomhed præget af sociale relationer og kommunikation samt frivillighed. Tilsvarende ser forfatterne læring som en kollektiv og social virksomhed, hvor erfaring og meningsskabelse opstår via kommunikation. Ikke bare det sociale og kommunikative ses som fællestræk ved leg og læring, men også fantasi og kreativitet samt kontrol, magt og positioner beskrives som fælles dimensioner. Og forfatterne bruger løbende disse tre kategorier som afsæt til at analysere bogens praksiseksempler. I såvel leg som i en organiseret situation med henblik på erfaringstilegnelse (læring) er kreativitet og fantasi en del af processerne. Med fantasi menes, at der er plads til at forestille sig nyt, til at overskride det kendte og det man allerede ved, ligesom der gives plads til at finde nye veje. Med kreativitet menes, at man udnytter mulighederne for at skabe nye forbindelser mellem kendte størrelser, man kombinerer og afprøver alternativer og finder nye løsninger. Med magt og position menes, i hvilket omfang børnene bringes i og bringer sig i omstændigheder og roller, hvorigennem de opnår kontrol og forskellige grader af magt. Når magten LÆRERIG LEG DANSK FORORD 7

8 og kontrollen begynder at fylde for meget, trues legens væsen (for eksempel pædagogens overdrevne styring af virksomheden for at komme frem til læringspointen). Disse kategorier og tilgange bruges til at analysere de mange praksisbeskrivelser i bogens senere kapitler. I kapitel 3 får børnene ordet. Her refereres børnenes syn på forskellen mellem leg og læring. Omend mange børn reserverer læring til skolen, så mener en del børn også, at man lærer, når man leger. For eksempel siger børnene: Når man leger, så lærer man tit noget, jeg lærer noget, når jeg (i leg) spionerer og at lege og lære er næsten det samme. Hvordan leg og læring forholder sig til hinanden En bog om børns leg og læring må selvsagt forsøge at afklare, hvordan leg og læring forholder sig til hinanden, hvilket kapitel 4 behandler under overskriften Samspil mellem leg og læring. Vendingen leg og læring har også i de seneste årtier været centrale kategorier i den danske debat. Ikke mindst i forbindelse med udviklingsprogrammet Folkeskolen år 2000 punkt 5 vedrørende en god skolestart, der havde til mål at skabe bedre samarbejde mellem børnehave, SFO/fritidshjem og indskolingen, søgte man teoretisk og praktisk at redegøre for den dynamiske indbyrdes sammenhæng mellem leg og læring. 1 Det er let at hævde, at børnehave- og indskolingspædagogikken kan skabe sammenhæng, helhed og progression i pædagogikken og i det faglige indhold, når leg og læring indgår i et dialektisk forhold. Betyder det, at pædagogen skal involvere sig i børnenes leg og inspirere med et fagligt indhold, således at legen bliver lærerig? Eller betyder det fortsat, at vi antager, at legen i sig selv rummer potentialer, således at børnene uundgåeligt vil lære sig noget, når de leger? I forhold til børns læring, betyder mantraet leg og læring, at de tilrettelagte og målrettede aktiviteter (læreprocesser) skal udformes på en legende måde. Det vil sige, at legens karakteristika bl.a. symboldannelse (lade som om), fantasi, kreativitet, sociale relationer og kommunikation kommer til at præge læreprocessen, således at der er tale om legende læring. Det er således afgørende, at pædagoger kan finde en måde at skabe forbindelse mellem leg og læring. Det er også af betydning, da Bekendtgørelse om temaer og mål 1 Se fx Broström, S. & Vejleskov, H. (1999). Lærerig leg og legende læring. F-2000 nr. 4. København: Danmarks Lærerhøjskole. 8 DANSK FORORD LÆRERIG LEG

9 i pædagogiske læreplaner af 5. september 2006 peger på, at læring i dagtilbud skal ske gennem leg: Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring ( 1). Når praksisbeskrivelserne analyseres i forhold til forekomsten af fantasi, kreativitet samt børnenes mulighed for at øve kontrol, er der i et vist omfang mulighed for at få belyst, om der åbnes for en legende læring og en lærerig leg. I kapitel 4 sættes der fokus på samspillet mellem leg og læring, hvordan læringen indgår i legen og omvendt. Praksisbeskrivelserne er indordnet under tre kategorier til belysning af samspillets særlige karakteristikum. Der tales om eksplorative, fortællende og forbundne samspil. De eksplorative samspil giver børnene plads og kontrol, hvilket giver dem mulighed for at udforske sager og hændelser, der bidrager til oplevelser og læring, som kan ligge langt fra pædagogens intentioner om, hvad der skal læres. Der refereres en morsom historie om knapper, hvor pædagogen forsyner børnene med en kasse knapper med henblik på, at de både skal lave regnestykker med knapperne og også sortere dem efter tydelige karakteristika (farver og størrelser). Men børnene overtager projektet og bruger knapperne til at lave tælleremser med ( tælle til to, hønen går med strømper og sko osv.) og til at lave fine mønstre, ligesom en pige bare vil samle på de fineste knapper. Her læres i en legende form og med børnenes kontrol om end læringen er af en anden art og med et andet indhold, end pædagogen havde planlagt. De fortællende samspil åbner for børnenes egne fortællinger, hvor de opmuntres til at skabe beretninger. Her åbnes tilsvarende for børnenes fantasi, kreativitet og kontrol. I de forbundne samspil er pædagogens intentioner i forgrunden og børnenes mulighed for overskridelse, kreativitet og kontrol er underordnede. Som eksempel herpå fortælles en længere historie om nogle børn som leger hospital, hvor legen (set fra pædagogens synsvinkel) udarter og blodtransfusionen synes at være lige lovlig voldsom, hvorfor pædagogen fører legen tilbage til et niveau, der er behageligt for alle. Disse samspilsformer åbner for forskellige pædagogroller, der giver plads til forskellige grader af styring. For så vidt lidt i stil med kategorierne gå bagved børnene, gå sammen med børnene og gå foran børnene formuleret af Kirsten Poulsgaard i forbindelse med indførelse af pædagogiske læreplaner i Danmark. 2 2 Kjær, B. & Olsen, J. (2005). Håndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud. (Kapitel 5). København: Styrelsen for social service & Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. LÆRERIG LEG DANSK FORORD 9

10 Dette kapitel er meget inspirerende for pædagoger i den forstand, at de inviteres ind i en praksis, som de fleste kan identificere sig med, men som ikke bare fortæller den kendte historie. Pointen er, at forfatterne ved hjælp af grundige analyser går bag om de kendte hverdagshandlinger og løfter de legende og lærende momenter frem. Samspil mellem børn og pædagoger I kapitel 5 er der under overskriften Hvordan involverer børn deres pædagoger? fokus på samspillet mellem børn og pædagoger/lærere. En række undersøgelser viser, at børn oplever legen som en meningsfuld virksomhed, hvor de selv har kontrol over, hvad de vil lave og hvorfor. Og i et meget stort omfang (især i nordisk børnehavepædagogik) ses leg som et anliggende for børn, som pædagoger/lærere skal holde en vis afstand til. Men når nu bogens tema er at finde sammenhæng mellem leg og læring, indgår pædagogerne/lærerne løbende i de legende og lærerige aktiviteter. Men hvordan opfatter børnene pædagogernes/lærernes deltagelse i aktiviteterne? Hvad kan børnene bruge de voksne til? Disse spørgsmål behandles i dette kapitel. Det indsamlede datamateriale opdeles i fem kategorier: Disse kategorier illustrerer, at børn vil 1) have støtte og hjælp i leg og læring, 2) ses af pædagogen, 3) gøre pædagogen opmærksom på regelbrud, 4) have information fra pædagogen samt 5) have pædagoger med i deres leg. Til disse kategorier kan man kritisk tilføje, at et tilsvarende datamateriale indsamlet i Danmark måske ville have rummet beskrivelser, der kunne indordnes under kategorien børn afviser pædagogens deltagelse. Denne antagelse begrundes i det forhold, at børn i danske børnehaver kun i begrænset omfang har erfaringer med pædagogers deltagelse i leg. Naturligvis leger pædagoger med børn, men som oftest enten på legepladsen i form af genstandsrettet leg med de yngste børn (lave sandkager i sandkassen), korte indslag i børnenes rollelege (kunde der køber i butikken) og regellege med de ældste børn (tagfatlege). Længerevarende rollelege eller rammelege 3 synes stadig at være en mangelvare. Der gives eksempler og analyser i forhold til de nævnte kategorier og et længere diskussionsafsnit med inddragelse af internationale undersøgelser, bl.a. den engel- 3 Om voksnes deltagelse i leg og om rammeleg se Broström, S. (1995). 6-9 års pædagogik. Leg, leg rammeleg. København: Systime. 10 DANSK FORORD LÆRERIG LEG

11 ske forsker Kathy Sylva m.fl., der påviser, at børn henvender sig fem gange mere til andre børn end til de voksne. Hertil kan man spørge, om det skyldes, at pædagoger/ lærere (af mange årsager) ikke er tilgængelige, eller om børn i højere grad ønsker at være sammen med børn. Men interessant er det at få belyst, hvordan det afgørende samspil mellem børn og pædagoger/lærere udspilles. Læringens indhold I kapitel 6 rejses det didaktiske spørgsmål hvad er læringens indhold, hvor der fokuseres på to faglige dimensioner: matematik og skriftsprog. For danske læsere må dette kapitel have stor interesse, da vi i dansk børnehavepædagogik (på trods af indførelse af pædagogiske læreplaner, der både nævner skriftsproget og matematik) kun i mindre omfang har fattet interesse for skriftsproget og matematik. Kapitlet rummer gode eksempler på praksis, hvor børnene arbejder med matematiske emner og begreber (fx at sortere kogler, alder, måle længder, tælle bogstaver) og skriftsprog (bogstaver, skrive ord). Dette kan i sig selv inspirere danske pædagoger til mere målrettet at beskæftige sig med de faglige dimensioner, således at fx matematik og skriftsprog ikke bliver reserveret til noget, der kun foregår i skolen, men som børnene også arbejder med i børnehaven og vel at mærke på et legende grundlag. Et eksempel på sådanne danske tilnærmelser kommer til udtryk i de danske forskeres bidrag til EU-projektet EASE. 4 Store perspektiver I bogens kapitel 7 gives der plads til de involverede pædagogers og læreres drøftelser i forhold til muligheder og begrænsninger i forbindelse med at forene leg og læring og også om deres forståelse af disse centrale begreber. Meget kunne lige så vel være sagt af danske pædagoger. Det er ikke let at skabe en legende læring og lærerig leg. Der er mange fælder at falde i. Disse vanskeligheder og optimistiske fremadrettede perspektiver diskuteres af forfatterne i det afsluttende kapitel. De er optimistiske, men må også konstatere vanskeligheder ved at integrere leg og læring. De skriver bl.a.: Til trods for at børnehave og børnehaveklasse står for at være mere legevenlige end skole, antyder denne undersøgelse, at legen trods alt 4 Jensen, A.S.; Broström, S. & Hansen, O.H. (2010). Sproghistorier: En bro mellem skriftsprogstilegnelse i dagtilbud og indskoling? Tidsskriftet Viden om læsning. Nr. 8, s Samt en artikelsamling på LÆRERIG LEG DANSK FORORD 11

12 ikke har den fremskudte position i samspil mellem børn og pædagoger, der ofte tages for givet i den pædagogiske praksis er leg og læring adskilt, snarere end at de udgør en helhed vi konstaterer, at det primært er læring, der er i fokus, og at legen underordnes men der er også sekvenser i vores datamateriale, der viser, at pædagogerne skaber frugtbare møder mellem leg og læring. På trods af vanskeligheder vil denne svenske bog kunne inspirere danske pædagoger til at videreudvikle den danske lege- og læringsorienterede pædagogik i dagtilbud og skole. God læselyst! Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Forskningsenheden Barndom, læring og didaktik Juni DANSK FORORD LÆRERIG LEG