Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Transkript

1 Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller - i livet lærer man, at de ikke gælder Piet Hein

2 Faglighed! Sig det, gerne med lidt eftertryk, og du har vundet enhver skolepolitisk diskussion. Ordet favner så bredt, at ingen kan være imod. Der er dog den hage ved enigheden, at ordets konkrete betydning er uklar. På de følgende sider redegør vi for fagligheden på Faaborgegnens Efterskole. Gode processer indebærer, at eleverne har og bevarer lysten til at lære, og det sandsynliggør, at de udnytter deres fulde potentiale. Derfor er trivsel og faglighed to sider af samme sag. Hans Henrik Knoop, DPU Vi mener, at følgende faktorer spiller en væsentlig rolle i læringsbegrebet på Faaborgegnens Efterskole: 1.Faglig fordybelse 2.Fagligt overblik 3.Sammenhængsforståelse 4.Tilegnelse af erkendelses- og arbejdsformer På Faaborgegnens Efterskole tror vi på, at fagligheden skal være båret af: * Innovative læreprocesser * Livsduelighed * Sammenhængsforståelse * Stræbe efter undervisning, som skaber sammenhæng og giver mening * At vække undring og begejstring * Glæde giver trivsel > trivsel giver læring * Erkendelse * Opfindsomhed * Dybde og bredde 2

3 Al undervisning på Faaborgegnens Efterskole bør derfor tage udgangspunkt i følgende pædagogiske grundprincipper og teorier: Læringens processer og dimensioner. 1. En indholdsorienteret side - noget der skal læres (viden, forståelse, færdigheder) - læringens indholdsmæssige dimension. 2. En følelsesorienteret side - opretholdelse af mental og kropslig balance (præget af den lærendes følelser, motivation og vilje. læringens drivkraft dimension. 3. En social/samfundsmæssig side - samspillet mellem den lærende og omgivelserne (handling, kommunikation og samarbejde - læringens sociale dimension. Principper for gode læringsmiljøer Frihed og selvkontrol under ansvar, fordi oplevelsen af at have kontrol over sin egen situation fortolkes som livsbekræftende og derfor føles behagelig; og fordi menneskers ansvarlighed typisk afspejler deres oplevelse af indflydelse. Fællesskab gennem gensidig positiv opmærksomhed, kommunikation og demokratisk samarbejde, fordi social tilknytning er grundlæggende nødvendig for mennesker; og fordi mennesker, der ikke føler sig hjemme i en social sammenhæng, heller ikke er tilbøjelige til at engagere sig i den. Nysgerrighed efter interessant og brugbar viden, fordi brugbar kompetence styrker chancerne for at overleve; og fordi man glemmer stort set alt, hvad man ikke bruger. Kreativitet i form af meningsfulde, personlige bidrag, fordi alle inderst inde gerne vil bidrage positivt til fællesskabet; fordi den kreative proces er særdeles nydelsesfuld for os; og fordi den kulturelle udvikling er resultatet af menneskers kreativitet, der ikke mindst har haft til formål at styrke menneskers chancer for at overleve. Aktiv nydelse, generelt fordi nydelse fortolkes som livsbekræftelse; og specielt fordi læring har nydelse som bivirkning. Kropslig bevægelse, fordi stort set al læring i menneskehedens historie er foregået i forbindelse med kropslig bevægelse; og, igen, fordi vi stort set kun husker det, vi konkret bruger, og at bruge indebærer i sidste instans oftest at bevæge sig fysisk. Skønhed, fordi skønhed på mange måder instinktivt fortolkes som livsbekræftende og derfor opleves som behageligt; fordi smukke rum skaber smukke tanker; og fordi selv videnskabsfolk har svært ved at tro på at teorier, der ikke er smukke, kan være sande. 3

4 10 kendetegn ved god undervisning 1. Tydelighed i mål, indhold og proces Rød tråd, klarhed i opgaverne, god overensstemmelsen mellem mål, indhold og metoder 2. En betydelig mængde ægte læretid Tiden bruges på læringsrelevante aktiviteter ikke på uro, konfliktløsning og praktiske problemer 3. Læringsfremmende arbejdsklima Gensidig respekt, overholdelse af regler, vilje til ansvar, retfærdighed og omsorg 4. Indholdsmæssig klarhed Forståelighed i opgaveformuleringen og i læreren fremlæggelse af indholdet 5. Forståelsesfremmende kommunikation Deltagelse i planlægningen dialog mellem deltagere og underviser, god samtalekultur 6. Metodemangfoldighed Righoldige iscenesættelsesteknikker, mangfoldighed i handlemønstre, variation i forløbsformer 7. Individuelle hensyn Undervisningsdifferentiering, alle får udfordringer på passende niveau 8. Intelligent træning Bevidstgørelse af læringsstrategier, velvalgte opgaver, målrettet hjælpeindsats, feed-back 9. Gennemskuelige forventninger Krav og forventninger til deltagerne fremmer læringen, muligt at leve op til kravene, feed-back 10. Stimulerende læringsmiljø God orden, funktionel indretning, anvendelige læreværktøjer Siden antikken har man diskuteret undervisning. Alle har erfaringer med den, og de fleste har en mening om den. Derfor er det vigtigt hele tiden at reflektere over kvaliteten af skolens undervisning. 4

5 Faglighed på Faaborgegnens Efterskole I et moderne samfund skal børn og unge lære for at kunne deltage som samfundsborgere, men der er frihed til, hvordan vi skal lære. Det er i det undervisende samvær, at vi lærer det, der skal læres. Netop dette undervisende samvær er sammensat af forskellige faktorer, og på efterskolen er alle livets dimensioner til stede på nærværende og forpligtende vis. I det forpligtende fællesskab, som er en af hjørnestene i Faaborgegnens Efterskoles pædagogik, gives der rum for og mod til at gå det utrygge og ukendte i møde. Den folkelige oplysning, og den heraf følgende dannelse og de betingelser, der ligger til grund herfor, er vigtige faktorer, også når der tales om vellykket læring, for det er her, at vi arbejder med det, som vi ikke ved og den ukendte fremtid, som der skal uddannes til. De frie skoler blev skabt ud fra ideen om, at poeter taler over sig og kaster lys på en fremtid, som vi ikke kender, men får lyst til at gå lærende i møde. Således har lektor Jørgen Gleerup formuleret det, og som efterskole skal vi til stadighed forsøge at aflure de rette metoder for den bedst mulige læring for vores elever. Det er derfor nødvendigt som efterskole at være medvirkende til at udvikle en innovativ pædagogik, hvor vi samtidig med at interesse os for læringens principper, husker hinanden på vigtigheden af at arbejde med dannelsesbegrebet og herigennem trivsel og den menneskelige udvikling, som vigtige faktorer i et samlet læringsbegreb. Man kan ikke opdrage på eller undervise unge uden i et eller andet omfang at komme til at genere dem lidt, skrev forfatter Fernando Savater i Vi vil gerne i de rette rammer genere eleverne på Faaborgegnens Efterskole, så de får lyst - lyst til læring. 5