Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

Transkript

1 K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af Styringsaftale 2012 har det været drøftet, hvorvidt styringsaftalen skal justeres på en række områder for at understøtte tilstedeværelse af de rette tilbud med det rette indhold til borgerne i hovedstadsregionen. De områder der har været drøftet er blandt andet muligheder for at skabe en mere fleksibel takststruktur, der i højere grad understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger, samt muligheder for at justere principperne for efterregulering af over-/underskud og etablering og lukning af tilbud. Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække mulighederne for at foretage justeringer i den eksisterende styringsaftale med henblik på at styringsaftalen i højere grad kan understøtte tilstedeværelsen af de rette tilbud til borgerne. Kommunaldirektørudvalgets og Embedsmandsudvalgets beslutning om at vurdere muligheder for en mere fleksibel takststruktur tager blandt andet afsæt i følgende udviklingstendenser inden for det specialiserede socialområde: Gennemgående strategier på voksenområdet om at etablere tilbud til borgerne i nærmiljøet eksempelvis i eget hjem eller i bofællesskaber kombineret med dagtilbud. I takt med, at de mindre komplekse sager søges håndteret i de enkelte kommuners eget regi, er det i højere grad de komplicerede tilfælde, der efterspørges botilbud til. Stigende vanskeligheder med at få ressourcerne til at hænge samme i tilbuddene, dels fordi borgere med alderen typisk bliver mere plejekrævende, og dels fordi flere og flere borgere ikke har et fuldt dagtilbud og derfor flere hjemmedage. Generelt større efterspørgsel efter individuelle løsninger til borgerne. Både driftsherre og køber oplever, at enhedstaksterne bliver en barriere for at tilpasse tilbuddene. Kommunerne oplever i stigende grad, at tilbuddene beder om tillægstakster. Flere tilbud oplever stor spredning i målgrupperne på de enkelte tilbud. Køber efterspørger i højere grad tilbud, der viser progression, hvilket skaber efterspørgsel efter en taksttruktur, der er bygget om omkring et øget fokus på resultatstyring. Der er et ønske om en vurdering af principperne for efterregulering af over-/underskud samt modeller for dækning af udgifter ved etablering og lukning af tilbud. Det skal understreges at der hermed ikke er taget stilling til, om der skal indføres nye principper. Ønsket tager blandt andet afsæt i følgende problemstillinger: 1

2 De nuværende principper i rammeaftalen for hovedstadsregionen for efterregulering medfører i visse tilfælde store udsving i taksterne mellem årene. Der er store omkostninger forbundet med etablering af nye tilbud, og samtidig er det forbundet med høj risiko, hvis ikke tilbuddet opnår den forventede belægning. Det ønskes således afdækket, hvad der skal til for, at det er attraktivt for en kommune at etablere nye tilbud til mindre målgrupper, der er afhængig af salg til andre kommuner. Der er typisk store omkostninger for driftsherre ved at lukke et tilbud. I dag står en driftsherre i hovedstadsregionen alene med disse udgifter. Flere kommuner har derfor ytret ønske om mulighed for at sprede disse udgifter på de kommuner, som har anvendt det givne tilbud. Den nedsatte arbejdsgruppes opdrag er således at analysere, i hvilket omfang den eksisterende styringsaftale understøtter den overordnede målsætning, beskrive løsningsmuligheder samt udarbejde mulige modeller for justeringer af styringsaftalen inden for følgende fire fokusområder: 1. Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger 2. Efterregulering af over-/underskud 3. Deling af risiko ved etablering af tilbud 4. Dækning af omkostninger ved lukning af tilbud. Arbejdsgruppens udgangspunkt skal være myndigheds- såvel som driftsherrefunktionen samt kommunernes fælles forpligtelse for koordinering af området. Målsætning Det overordnede formål med arbejdsgruppens arbejde er at afdække, hvordan det sikres, at styringsaftalen understøtter, at de rette tilbud til borgerne er til stede. Samtidig skal kommunernes behov for budgetsikkerhed og gennemsigtighed efterleves. Opgaver og leverancer Arbejdsgruppens opgaver og leverancer er tilrettelagt omkring følgende fire faser: Nedenfor er opgaverne og leverancerne i de fire faser nærmere beskrevet. 2

3 Fase 1: Afdækning og analyse Med udgangspunkt i kommissoriet for arbejdsgruppen skal arbejdsgruppen foretage en solid og dybdegående analyse af, i hvilket omfang den eksisterende styringsaftale, herunder den eksisterende takststruktur, understøtter målsætningen om tilvejebringelse af de rette tilbud til den enkelte borger samt sikring af budgetsikkerhed og gennemsigtighed inden for de fire fokusområder. Som led i analysen skal arbejdsgruppen beskrive løsningsmuligheder i regi af styringsaftalen, der kan understøtte målsætningen inden for de fire fokusområder. Indgåelse af aftaler om en mere fleksiblel takststruktur, efterregulering af takster samt modeller for dækning af omkostninger ved etablering og lukning har stor betydning for det mellemkommunale samarbejde og adfærden for den enkelte kommune. Derfor kræves der en grundig gennemgang af incitamenter og handlemuligheder for driftsherre og køber, som en styringsaftale kan omfatte. Arbejdsgruppen skal derfor i afrapporteringen i fase 1: Beskrive gevinster og udfordringer i den eksisterende styringsaftale set i forhold til det overordnede formål. Synliggøre incitamenter og handlemuligheder i den eksisterende styringsaftale inden for de fire fokusområder. Beskrive løsningsmuligheder i regi af styringsaftalen, der kan føre til opfyldelse af målsætningen inden for de fire fokusområder. Synliggøre gevinster og udfordringer samt incitamenter og handlemuligheder ved de beskrevne løsningsmuligheder. Resultatet af fase 1 afrapporteres til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og Kommunaldirektørudvalget. Fase 2: Prioritering af pejlemærker for modellering På baggrund af arbejdsgruppens afrapportering i fase 1, herunder beskrivelsen af løsningsmuligheder i regi af styringsaftalen, vil Embedsmandsudvalget i samarbejde med kommunaldirektørudvalget beslutte, hvorvidt arbejdsgruppen skal arbejde videre med konkrete modeller, herunder foretage en prioritering af pejlemærker for den videre modellering inden for et eller flere af de fire fokusområder. Fase 3: Modellering af mulige løsninger Med afsæt i Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalgets beslutning om, hvilke pejlemærker der skal skabe udgangspunkt for modelleringen af løsninger igangsættes i fase 3 et udviklingsarbejde, hvor arbejdsgruppen skal opstille konkrete forslag til mulige modeller for en fremtidig styringsaftale. Arbejdsgruppens afrapportering af fase 3 skal i form være færdige, konkrete og operationelle modeller og løsninger, dersom udgangspunkt kan udmøntes i praksis i styringsaftalen. Fase 4: Beslutning om fremtidig styringsaftale 3

4 Arbejdsgruppens afrapporteringen af mulige modeller for en fremtidig styringsaftale er udgangspunktet for fase 4, hvor Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse, efter drøftelse i K29, anbefaler hvorvidt en af modellerne skal indstilles til godkendelse af. Godkender en eventuel model for en fremtidig styringsaftale vil denne kunne indgå i Rammeaftalen for Proces Den overordnede tidsplan for arbejdsgruppens arbejde i de fire faser er vist nedenfor: De fire fokusområder vil blive behandlet i prioriteret rækkefølge, således at det første fokusområde, Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger, prioriteres først. Det forventes, at arbejdsgruppens afrapporterer analyserne fra fase 1 af alle eller dele af fokusområderne i juni Det forventes, at arbejdsgruppen fremlægger mulige modeller for en fremtidig styringsaftale (resultater af fase 3) i november For at sikre fleksibilitet og fremdrift i arbejdsprocessen, kan afrapporteringen i fase 1 og 3 foregå enkeltvist for de fire fokusområder. Således kan der foregå behandling af forskellige fokusområder i de to faser samtidigt. Behandlingen af et fokusområde kan først overgå til fase 3, når Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget har godkendt analysen, og på baggrund heraf har foretaget en prioritering af pejlemærker for modellering (fase 2). Under processen vil Fælleskommunalt sekretariat i samarbejde med arbejdsgruppen løbende vurdere, hvornår arbejdet i de enkelte fokusområder er klar til afrapportering. Der forventes at blive afholdt seks møder i arbejdsgruppen fra februar til oktober Arbejdsgruppen kan i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat aftale at afholde færre eller flere møder, såfremt arbejdsgruppen vurderer, at der er behov herfor. 4

5 Organisering af arbejdet Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra 9 udvalgte kommuner, der har udtrykt interesse for arbejdet og/eller har særlig erfaring med anvendelse af differentierede takster. Kommunerne er følgende: Brøndby Gentofte Gladsaxe Gribskov Hillerød Hvidovre København Lyngby-Taarbæk Rudersdal. Fra hver af de udvalgte kommuner deltager 1-2 repræsentanter, der er nøglepersoner på økonomi- og takstområdet på det specialiserede socialområde. Sammensætningen af deltagere skal sikre repræsentation af økonomi- og administrationsfunktioner inden for både børn/unge- og voksenområderne. Blandt arbejdsgruppens medlemmer vælges en til to tovholdere. Tovholderne indgår i et tæt samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat om at sikre opgavegennemførslen inden for tidsrammen. Der forventes, at arbejdsgruppen mødes 6 gange i løbet af 2012, og at mødernes varighed vil være 3-4 timer per møde. Derudover vil der være behov for, at deltagerne afsætter forberedelsestid inden møderne blandt andet til afdækning af forhold i kommunen med relevans for fokusområderne, ligesom det kan være nødvendigt, at deltagerne udarbejder konkrete indlæg til et eller flere af møderne. Fælleskommunalt sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen, hvilket omfatter facilitering af møderne, opsamling fra møderne samt sammenskrivning af analysen samt arbejdsgruppens forslag til mulige modeller. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse fungerer som styregruppe for arbejdsgruppen, og vil således løbende blive orienteret om fremdrift, foreløbige resultater m.v. Kommunaldirektørudvalget har den endelige kompetence til at anbefale over for KKRs formandskab, hvilke dele af arbejdsgruppens arbejde, der bringes videre til. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og Kommunaldirektørudvalget har godkendt nærværende kommissorium februar Særlige hensyn i arbejdsgruppens opgaveløsning Med henblik på en solid og dybdegående analyse og beskrivelse af løsningsmuligheder skal arbejdsgruppen i sit arbejde tage højde for følgende hensyn, som blev drøftet af Embedsmandsudvalget den 22. november: Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger Arbejdet skal tage udgangspunkt i myndighedsperspektivet og efterspørgslen efter tilbud. Modellerne skal sikre en gennemsigtig prisstruktur. Modellerne må ikke medføre yderligere administrative byrder. Der skal tages stilling til, for hvilke typer af tilbud takststrukturen kan være fordelagtig at anvende. 5

6 De grundlæggende elementer i den nuværende takstmodel generelt ønskes fastholdt, eksempelvis principperne for beregning af tjenestemandspension og overhead. Der skal skelnes mellem tilbud til børn/unge og voksne. Tilbud på specialundervisningsområdet for børn/unge skal ikke indgå. Efterregulering af over-/underskud Principperne skal være gennemsigtige og sikre budgetsikkerhed for driftsherre og køber. Principperne skal så vidt muligt modvirke store udsving i taksterne mellem årene. Principperne skal sikre, at driftsherre og tilbud har incitament til at sikre budgetoverholdelse i de enkelte tilbud. Principperne skal incitament til en dynamisk omkostningstilpasning i tilbuddene. Princippet om, at køber kun skal betale for de ydelser, der bliver stillet til rådighed, skal være gældende. Det vil sige, at modellerne ikke bør omfatte en fordeling af over-/underskud mellem flere tilbud i den enkelte kommune. Dækning af omkostninger ved lukning af tilbud Der skal tilstræbes en fair fordeling af omkostningerne mellem driftsherre og køberkommuner ved lukning af tilbud. Der skal være incitament til fortsat at drive et tilbud så længe det er økonomisk forsvarligt, frem for at lukke det. Det skal så vidt muligt undgås, at en kollektiv dækning af omkostningerne medfører incitament for køberkommuner til at trække borgere ud af tilbud med faldende belægning. Der skal tages højde for både omkostninger og indtægter (fx ved salg af ejendom) forbundet med lukning af tilbud. Deling af risiko ved etablering af tilbud Modellerne skal sikre, at det er attraktivt for en enkelt kommune eller en gruppe af kommuner at etablere nye tilbud, som der er bred efterspørgsel efter. Modellerne skal udformes, så den er administrativt nem at håndtere. Modellerne skal vægte hensynene til den enkelte kommunes frie handlemuligheder og den fælles forpligtelse. 6