Økonomiske konsekvenser og personaleændringer

Transkript

1 Sektor: Anbefalingens betegnelse: 5.50 MBU Klubtilbud til 4. klasse Økonomiske konsekvenser og personaleændringer (2016-priser i kr.) Forslag (model1) Mindreudgift i kommunal SFO Takstkonsekvenser Søskenderabat og fripladstilskud Mindreudgift privatskolers SFO Merudgift fritids- og ungdomsskoleområdet Takstkonsekvenser Nedsat kontingent Indfasning med midler fra opsparing Mindreudgifter til udsatte og børn med handicap i SFO Merudgifter til udsatte i fritids- og ungdomsskoleområdet Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer model Personaleændringer model Note: Hvor ikke andet er nævnt viser tabellen konsekvenserne ved model 1 Beskrivelse af, hvad der anbefales herunder evt. beskrivelse af ændringer af målopfyldelse Den 31. januar 2016 fremsatte forligspartierne bag budget 2016 ændringsforslag til spareforslag. I ændringsforslaget fremgår følgende: Tidlig SFO-start: Forligspartierne ønsker at imødekomme de mange indsigelser, der har været mod at ændre tidspunktet for SFO-start. Forslaget gennemføres ikke, og der udestår dermed et sparekrav på 10,3 mio. kr. i 2017, 9,7 mio. kr. i 2018 og 9,8 mio. kr. i Forligspartierne er enige om, at besparelsen i stedet findes ved at flytte fritidstilbuddet til børn i 4. klasses fra SFO erne til fritidsklubberne på fritids- og ungdomsskoleområdet. Der vil være anlægsudgifter forbundet med at flytte tilbuddet til 4. klasses børnene fra SFO til fritidsklubberne. Forligspartierne er enige om, at samtlige ud- og

2 ombygningsudgifter afholdes inden for skoleudbygningsprogrammet over de kommende år, idet der heri i dag er indeholdt anlægsudgifter til udbygning til SFO-behov i klasse. Det vil i forbindelse med høringen fremgå, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne. MBU og BA vil i forbindelse med fremlæggelsen af skoleudbygningsbehovet til budget 2017 komme med et forslag til principperne for beregningen og anvendelsen af anlægsmidler til klubtilbuddet samt en vurdering af udgifterne hertil. Forslaget drøftes i forligskredsen. Børn og Unge anmodes om at beskrive et forslag om flytning af fritidstilbuddet for børn i 4. klasse til fritids- og ungdomsskoleområdet. Forslaget skal indeholde en besparelse svarende til det udestående sparekrav på ca. 10 mio. kr. samt den besparelse på 3,2 mio. kr., som fremgår af forslaget om tidlig start i fritidsklub. Finansieringen findes inden for budgettet til fritids- og ungdomsklubber. Det kan indgå i forslaget, at der skal ske justeringer i forældrebetalingen for fritids- og ungdomsklubberne. På baggrund af forligskredsens beslutning har Børn og Unge udarbejdet nedenstående forslag til udmøntning. en er med ikrafttræden fra august Organisatorisk ændring Ved at ændre fritidstilbuddet for 4. klasserne fra SFO-tilbud til klubtilbud ændres tilbuddet fra at være et pasningstilbud til at være et fritidstilbud. Det vil sige, at rammerne for tilbuddet vil være nogle andre end i dag. SFO er et pasningstilbud hvor der er mulighed for pasning alle hverdagsmorgener og eftermiddage samt skoleferier og fridage. Når tilbuddet flyttes til fritidsklub, vil børnene i 4. klasse få et fritidstilbud uden pasningsgaranti. Der vil typisk være åbent i fritidsklubben efter skoletid, men der er ikke morgenåbent, ligesom tilbuddet er begrænset i ferier og fridage. Det er fritids- og ungdomsskoleområderne, der beslutter den konkrete åbningstid for klubberne. Skolerne vælger selv deres interne organisering, men typisk er skolerne organiseret med en indskoling, mellemtrin og udskoling. Mellemtrinnet er typisk fra klasse. Ved at organisere 4. klasserne som del af fritidsklubberne vil der være det samme fritidstilbud til hele mellemtrinnet for en stor del af skolerne. Økonomiske ramme På SFO-området er der en budgetmodel. Det betyder, at Børn og Unges budget til SFO-området reguleres efter den demografiske udvikling samt efterspørgsel. Dette udmøntes til SFO-afdelingerne via et beløb pr. indskrevet barn henover året. På fritids- og ungdomsskoleområdet er der ikke en budgetmodel, der regulerer budgettet efter demografi og efterspørgsel, idet der er afsat en fast økonomisk

3 ramme. Den afsatte ramme reguleres alene for ændringer i forældrebetalingen. Det vil sige, at budgettet til fritids- og ungdomsskoleområdet ikke afhænger af udviklingen i antallet af børn og unge i målgruppen. Hvis antallet af børn og unge i målgruppen stiger, er der derfor et lavere beløb pr. barn/ung. Den samlede ramme til fritids- og ungdomsskoleområdet fordeles mellem de fire fritids- og ungdomsskoleområder efter en række byrådsbesluttede faktorer, herunder demografi. Ud over det budget der tildeles fritids- og ungdomsskoleområdet fra Børn og Unge, er der også en forældrebetaling for medlemskab i fritidsklub og ungdomsklub, som tilfalder fritids- og ungdomsskoleområdet. Forældrebetalingen afhænger af antallet af medlemmer. Derfor sker der en efterregulering i forhold til en eventuel stigning eller fald i forældrebetalingen. Nedenfor er der beskrevet to modeller for, hvordan den fremadrettede budgettildeling til fritids- og ungdomsskoletilbuddet kan udmøntes, når tilbuddet også skal rumme 4. klasse. I hver model er der to beregninger (a og b). I den første beregning (a) forudsættes den ændrede økonomiske ramme alene at påvirke fritidsklubtilbuddet. I den anden beregning (b) forudsættes den ændrede ramme at omfatte både fritids- og ungdomsklubtilbuddene. Det er i de to modeller en forudsætning, at der skal findes en samlet besparelse på godt 13 mio. kr. pr. år i forhold til det budget, som SFO-tilbuddene i dag tildeles til 4. klasserne. I de beskrevne modeller tildeles budgettet til fritids- og ungdomsskoleområdet efter de byrådsvedtagne faktorer. Beregningerne hviler på en forudsætning om, at 60 af årgangen i 4. klasse indskrives i en fritidsklub. Ved at ændre tilbuddet til børn i 4. klasse til at være et klubtilbud frigives der ca. 5 mio. kr. til budgettet for fritids- og ungdomsskoletilbuddene. Hertil kommer forældrebetaling på ca. 12 mio. kr. ved uændrede takster. Det betyder, at der tilføres et samlet beløb til fritids- og ungdomsskoleområdets budget på ca. 17 mio. kr. Forslaget ændrer ikke på taksten for SFO tilbuddet i klasse. Eventuelt under- og overskud i SFO-afdelingerne forudsættes at blive i SFOafdelingerne. Handicapmidler Det forudsættes, at der ikke er en besparelse på midler til børn med handicap, men at pengene følger med børnene fra SFO til fritids- og ungdomsskoleområ-

4 det. Børn, som enten får vidtgående støtteressourcer eller specialklassetillæg, har i dag mulighed for at blive i SFO til og med 7. klasse, hvilket mange benytter sig af. Da det er usikkert, hvor mange af de 4. klasser som modtager vidtgående støtteressourcer eller specialklassetillæg, der vil benytte muligheden for at fortsætte i SFO antages det, at 60 pct. af de ressourcer, som gives til disse to bevillingsgrupper, forbliver i SFO-budgettet. I de kommende år vil der ske en løbende opfølgning på antallet af børn med støtteressourcer i SFO, som går i 4. klasse, for at vurdere, om denne fordelingsnøgle er valid. Midler til socialt udsatte Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig forpligtelse til at målrette deres indsats til de socialt udsatte unge. På den baggrund bliver en fast del af budgettet tildelt på baggrund af andelen af socialt udsatte unge. På fritids- og ungdomsskoleområdet tildeles 5,5 af budgettet med afsæt i antallet af socialt udsatte. Af de tilførte midler, inklusiv midler til udsatte fra SFO, reserveres derfor forlods 5,5 til at fordele på baggrund af andelen socialt udsatte unge. Der ændres derved ikke på tildelingen til socialt udsatte unge i fritids og ungdomsskoletilbuddene med de beskrevne modeller. Tildeling til fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup-Toveshøj Fritids- og ungdomsskoleområde Gellerup-Toveshøj tildeles et fast budget uafhængigt af den demografimodel, som er gældende for de øvrige fritids- og ungdomsskoleområder. I modellerne fastholdes den samme relative andel af budgettet til fritids- og ungdomsklubber i Gellerup ved budgetforøgelsen, der følger med årgangen i 4. klasse. Model 1: 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel Budgettildelingen til fritids- og ungdomsskoleområdet er i høj grad baseret på demografiske faktorer. I model A foreslås det, at budgettet til 4. klasserne fordeles efter de samme kriterier som budgettet til 5. og 6. klasse. Der tilføres et budget på 17 mio. kr. til fordeling mellem områderne. Når børnene fra 4. klasse tilbydes plads i fritidsklub, vil der ske en reduktion pr. barn i det nye tilbud. Reduktionens størrelse afhænger af, hvordan forligskredsens beslutning udmøntes. I model 1a, ændres der ikke på beløbet for 7. klasse 18 år, og det nye beløb

5 pr. barn for klasse reduceret med ca. 13 i forhold til i dag. Ungdomsskolen er ikke indregnet i modellen. I den eksisterende tildelingsmodel til fritids- og ungdomsskoleområdet vægtes beløbet pr. ung i fritidsklubaldersgruppen med en faktor 3 i forhold til beløbet pr. ung i ungdomsklubaldersgruppen. Med den beskrevne model 1a vil vægtningen mellem aldersgrupperne ændres. Hvis de tilførte midler indgår i budgettildelingen for hele klubområdet fra 4. klasse 18 år (model 1b), vil beløb pr. barn/ung reduceres med ca. 8 for hele fritids- og ungdomsklubbens målgruppe. De nye beløb pr. ung ved model 1a og 1b fremgår af tabellen herunder i en sammenligning med de nuværende beløb. 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel med uændret forældrebetaling Finansiering til 4. klasse indgår i klassetilbuddet i Model 1a I dag kl. Nyt beløb kl. Beløb til fritidsklub kr kr kr. -13 % Finansiering til 4. klasse indgår i det samlede klubtilbud I dag Nyt beløb i Model 1b kl kl. Beløb til fritidsklub kr kr kr. -8 % I dag Nyt beløb i 7. kl.-17 år 7. kl år Beløb til ungdomsklub kr kr kr. -8 % Model 2: Forældrebetalingen øges Forældrebetalingen for klubtilbuddene er som følgende: klasse: 695 kr. pr. måned 7. klasse 18 år: 245 kr. pr. måned Herudover er der reduceret kontingent i 6 konkrete klubber beliggende i udsatte boligområder. Her er forældrebetalingen som følgende: klasse: 214 kr. pr. år 7. klasse 18 år: 106 kr. pr. år Endelig benytter nogle klubber sig af muligheden for at tilbyde differentieret kontingent, med afsæt i antallet af timer de unge benytter tilbuddet. Det er muligt at søge om nedsat kontingent med afsæt i enten økonomiske eller sociale begrundelser i lighed med dagtilbud og SFO-området. I model 2 forudsættes det, at forældrebetalingen øges med henblik på at reducere besparelsen pr. barn/ung i fritidsklubtilbuddene. Det antages, at den øgede

6 forældrebetaling ikke omfatter de 6 klubber med reduceret kontingent. Model 2 svarer således til model 1, men med en højere forældrebetaling. Der er i nedenstående forudsat en stigning i forældrebetalingen på 50 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i klasse med uændret efterspørgsel. De ekstra midler fra forældrebetalingen tilføres tildelingen til fritidsklubberne. I en model 2a ændres der ikke på beløbet for 7. klasse 17 år og det nye beløb pr. barn reduceres med ca. 10 i forhold til i dag. I den eksisterende tildelingsmodel til fritids- og ungdomsskoleområdet vægtes beløbet pr. ung i fritidsklub med en faktor 3 i forhold til beløbet pr. ung i ungdomsklub. Med den beskrevne model vil vægtningen mellem aldersgrupperne ændres. Hvis der ses på klubtilbuddet under et, med en tilsvarende stigning i forældrebetalingen relativt set for ungdomsklubberne, vil forældrebetalingen stige med 18 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i ungdomsklub. Det vil give en reduktion i beløb pr. barn/ung på ca. 6 (model 2b). 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel. Forældrebetalingen for et fuldtidsmodul øges med 50 kr. pr. betalingsmåned i fritidsklub og 18 kr. pr. betalingsmåned i ungdomsklub Finansiering til 4. klasse indgår i klassetilbuddet I dag Nyt beløb i Model 2a kl kl. Beløb til fritidsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i fritidsklub % Finansiering til 4. klasse indgår i det samlede klubtilbud I dag Nyt beløb i Model 2b kl kl. Beløb til fritidsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i fritidsklub % I dag Nyt beløb i 7. kl.-17 år 7. kl år Beløb til ungdomsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i ungdomsklub % I en model, hvor forældrebetalingen for et fuldtidsmodul i fritidsklub stiger med 100 kr. pr. måned svarende til en stigning på 14, vil demografibeløbet reduceres med ca. 7 i forhold til beløbet i dag. Hvis der ses på fritids- og ungdomsklubberne under et, med en tilsvarende stigning i forældrebetalingen forholdsmæssigt for ungdomsklubberne, vil forældrebetalingen stige med 35 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i ungdomsklub. Det vil

7 give en reduktion i beløb pr. barn/ung på ca. 4. Forældrebetalingen for et fritidsklubtilbud skal forøges med ca. 240 kr. pr. måned, hvis fritidsklubberne skal modtage det samme beløb pr. barn som i dag. Til sammenligning er taksten for SFO tilbuddet til 4. klasse kr. pr. måned eller 422 kr. højere end taksten for fritidsklub i dag. Midler afsat til udsatte boligområder I forbindelse med at byrådet besluttede en ny struktur for fritids- og ungdomsskoleområdet i 2014 vedtog man samtidig, at der skulle afsættes midler til at styrke fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele gennem en helhedsorienteret indsats. Konkret blev der afsat kr. til hver af de 7 mest udsatte boligområder. I forbindelse med at tilbuddet til 4. klasse flyttes til fritids- og ungdomsskoleområdet, skal der være opmærksomhed på, at nogle af disse midler med fordel kan målrettes tilbuddet til 4. klasse med henblik på at sikre en god overgang til fritidsklub. Konsekvenser for anlæg For at sikre et sammenhængende klubtilbud for eleverne i klasse, skal der ske en ombygning af faciliteterne på mange skoler. Fritidsklubtilbuddet til 4. klasserne forudsættes at blive indrettet i sammenhæng med det nuværende fritidsklubtilbud til 5. og 6. klasse. I de lokaldistriktet, hvor fritids- og ungdomsskoletilbuddene til 5. og 6. klasse fremadrettet ikke skal være på skolen, vil der efter behov blive tilbygget, så fritidsklubberne også kan rumme tilbud til børn i 4. klasse. Forligspartierne har i forliget peget på, at samtlige ud- og ombygningsudgifter afholdes inden for skoleudbygningsprogrammet over de kommende år. I vedhæftede bilag 1 fremgår der forslag til principper for beregning og anvendelse af anlægsmidler til klubtilbud samt en vurdering af udgifterne hertil. I bilag 1 fremgår det desuden, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne.

8 Bilag: 1Konsekvenser for anlæg i forbindelse med ændring af fritidstilbuddet for 4. klasse fra SFO til klub Forligskredsen har anmodet Børn og Unge om at beskrive principperne for beregning og anvendelse af anlægsmidler til klubtilbud samt en vurdering af udgifterne hertil. Desuden skal det fremgå, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne. Principper for beregning af anlægsmidler Behovet for klubareal til børn i 4. klasse følger skoleudbygningsprogrammets arealtildelingsprincipper, og er beregnet ud fra en forudsætning om, at 60 pct. af en børneårgang svarende til 71 pct. af børnene i folkeskolen benytter klubtilbuddet. Til hvert barn skal der være et nettoareal på 2 m 2 tillagt 0,5 m 2 pr. barn til personale- og servicearealer. Dette følger dels af normen om 2 m 2 pr. barn i en børnehavegruppe og dels af bygningsreglementskrav om 6 m 3 pr. barn svarende til 2,5 m 2 pr. barn med en rumhøjde på 2,75 m. Endvidere skal lokaler til fritidspasning være ventileret og akustikdæmpet til en efterklangstid til 0,4. Nettoarealbehovet findes ved at sammenholde ovenstående med eksisterende tilgængeligt fælles læringsareal for undervisning og fritid og fælles hjemområder for undervisning og fritid. Beregningen af fælleslæringsareal findes som forskellen mellem normarealet for fritidspasning af en SFO-gruppe og skolens gennemsnitlige lokaleareal. De steder, hvor fritidsklubberne er i selvstændige bygninger, er kapacitetsbehovet til 4. klasse nettoforskellen mellem den godkendte kapacitet og det fremadrettede behov. Dog sådan, at der kun medtælles behov for areal til børn i 4. klasse. Vurdering af anlægsudgifter Priserne for ombygning og tilbygninger er samme m 2 -pris som i skoleudbygningsprogrammet. Det betyder, at der er forudsat etablering af udluftning og støjdæmpning svarende til bygningsmyndighedernes krav til lokaler, som anvendes til pasning. Der er på nuværende tidspunkt 30 skoler, hvor fritidsklubtilbuddet enten allerede er inde på skolen, eller hvor fritidsklubtilbuddet er forudsat at flytte ind på skolen. Disse 30 steder forventes der i alt en samlet udgift til ombygninger på 18,7 mio. kr. i forbindelse med, at fritidsklubberne også skal kunne rumme 4. klasserne. Der er fortsat 16 lokalområder, hvor fritidsklubberne endnu ikke indgår i lokalefællesskab med skolerne (se beskrivelse i næste afsnit). I 9 af de 16 lokal-

9 områder er der behov for tilbygning, for at fritidsklubberne skal kunne rumme 4. klasse. Dette forventes at have en samlet udgift på 24,6 mio. kr. Samlet forventes anlægsudgiften således at være 43,3 mio. kr. Anlægsmidlerne vil blive konkret udmøntet i dialog med de relevante parter. På den måde bliver der bedre mulighed for lokalt at prioritere, hvordan og hvor der om- og tilbygges inden for den samlede økonomiske ramme, som udmøntes med tildelingsmodellen. Der er afsat over 500 mio. kr. til og med 2023 til finansiering af pladsbehov og skoleudbygningsprogram. Det foreslås, at den forventede merudgift afholdes inden for denne ramme, idet bortfald af behov for SFO-kapacitet til børn i 4. klasse reducerer de forventede anlægsudgifter over de første 10 år med 37,9 mio. kr. Det forudsættes, at der efterfølgende også vil være mindreudgifter til SFO-udbygning. Den samlede etableringsudgift indgår i den samlede vurdering af behovet for at afsætte midler til pladsbehov og lokaleprogram fra 2023 og frem. Merudgifterne til bygningsdrift ved udvidelse af fritids- og ungdomsskolebygningerne afholdes inden for det nuværende samlede budget til drift af fritidsog ungdomsskolebygninger. Klubtilbud uden lokalefællesskab med den lokale skole De senere år er der indgået lokalefællesskab mellem en række klubtilbud og skoler. Børn og Unge følger løbende muligheden for at oprette lokalefællesskaber mellem klubtilbuddene og skolerne. Dette er ud fra en betragtning om mere effektiv lokaleudnyttelse samt muligheden for at understøtte et tæt samarbejde mellem klubtilbud og skole. Der er dog fortsat 16 lokaldistrikter, hvor det ad forskellige årsager vurderes, at klubtilbuddet fortsat ikke skal indgå i et lokalefællesskab med skolerne. Disse klubtilbud fremgår i nedenstående tabel. Det er i tabellen angivet, hvorfor disse tilbud på nuværende tidspunkt ikke vurderes hensigtsmæssige at rykke ind på skolerne. Det skal dog understreges, at Børn og Unge fortsat løbende vurderer muligheden for, at disse tilbud på sigt kan indgå i lokalefællesskab med skolerne.

10 Lokaldistriktets skole Møllevangskolen Ellekærskolen Hasle Skole Tovshøjskolen Holme Skole Elev Skole Højvangskolen Kragelundskolen Mårslet Skole Skovvangskolen Engdalskolen Skæring Skole Lisbjerg Skole Malling Skole Hensyn bag undladelse af lokalefællesskab Klubberne i Frydenlund mv. løser boligsociale opgaver i udsat boligområde og brugergruppen er i høj grad børn med handicap Klubben i Bispehaven løser boligsociale opgaver i en nyere bygning i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubben i Herredsvang løser boligsociale opgaver i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubberne i Gellerup og Toveshøj løser boligsociale opgaver i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubben har et større dyrehold, og brugergruppen er i vidt omfang børn med handicap Det lokale FO tilbud benytter lokaler på skolen. Et lokalefællesskab med FU afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet i forbindelse med etape 2 af lokalplan for Nye Skolens kapacitet er udfordret af stigende elevtilgang. Et lokalefællesskab afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet. Skolens kapacitet er udfordret af stigende elevtilgang. Et lokalefællesskab afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet og øvrige planer for Lyseng idrætsanlæg, hvor lokaldistriktets klub i dag har lokale. FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen på samme matrikel. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen på samme matrikel. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til sko-

11 Elsted Skole Lystrup Skole len. Kan evt. indgå i skolens læringsareal Klubtilbud forudsættes etableret i fællesbygning for Elsted og Lystrup lokaldistrikter Klubtilbud forudsættes etableret i fællesbygning for Elsted og Lystrup lokaldistrikter