Befolkningen i Randers Kommune

Transkript

1 Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose Indledning Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Tendenser Vækst i Randers Kommune Resultater Fakta om tallene Befolkningsudviklingen Forudsætninger Forudsætninger for prognosen Boligbyggeri i Randers Kommune Flyttemønstre og husstandsstørrelse Flytning til og fra Randers... 12

3 Befolkningsprognose Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og delområdet frem til 1. januar Befolkningsprognosen beskriver hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis de forudsætninger, den bygger på gælder i hele prognoseperioden. Derfor er der i rapporten lagt vægt på dels at forelægge prognosens resultater, men også at beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Prognosen fremskriver befolkningsudviklingen ud fra fødsler, dødsfald, flyttemønstre og det forventede boligbyggeri i kommunen. Befolkningsprognosen er et vigtigt element i den kommunale budgettering og planlægning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. 1

4 2. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Nedenstående figur viser den faktiske og forventede udvikling for totalbefolkningen i perioden frem til 1. januar 2025 Figuren viser en konstant befolkningsvækst fra 2007 og frem igennem alle prognosens år. Pr. 1/ vil kommunen have et indbyggertal over borgere nærmere bestemt Figur 1: Befolkningsudvikling i Randers Antal Indbyggere Faktiske folketal Prognose Prognosen viser at folketallet vil stige fra personer pr. 1/ til personer pr. 1/ Dette er en stigning i folketallet på personer svarende til 8,1 % over de næste 13 år. 2

5 2.1 Tendenser I følgende tabel ses den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune med angivelse af kønsfordeling, fødselsoverskud og flyttebalance. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Ultimo året Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Fødselsover/underskud Tilflyttede Fraflyttede Netto tilflyttede Samlet udvikling Der vil hvert år i hele perioden være et fødselsoverskud. Det betyder, at antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald. Som man kan se ud fra skemaet, fortæller prognosen os, at der flytter flere til Randers Kommune end der flytter fra. Dette betyder at Randers har en positiv udvikling i nettotilflytningen. Nettotilflytningen var i år 2011 på 410, mens man ser et fald i år 2012, hvorefter nettotilflytningerne vil være stødt stigende. Den lave nettotilflytning må ses i lyset af den økonomiske krise, hvilket medfører et lavere antal nye boliger i 2012 og I 2012 forventes en nettotilflytning på 324. Fra 2013 forventes igen en stigning i antallet af nettotilflyttede til kommunen, i gennemsnit 576 årligt i resten af prognoseperioden. Fødselsoverskuddet tillagt nettotilflyttere, viser en befolkningstilvækst i 2011 på 472 personer. I 2012 ser man en samlet udvikling på 338 personer. Det er det eneste fald i perioden og det vil herefter være stødt stigende og ende ud med at der er en samlet udvikling på 747 personer i år

6 2.2 Vækst i Randers Kommune Befolkningsvæksten i Randers Kommune skyldes primært boligbyggeriet, som har været i jævn vækst siden 2001, dog med en hvis afmatning siden Befolkningstilvæksten og boligbyggeriet følges ad. Se figur 2. Figur 2: Befolkningstilvækst og boligbyggeri Befolkningstilvækst og nye boliger Antal nye borgere og boliger Befolkningstilvækst Nye boliger I figur 3 ses det faktiske samt det forventede boligbyggeri for hele Randers Kommune. Det forventes, at der i perioden fra bygges nye boliger i Randers Kommune. I gennemsnit 381 boliger om året. Figur 3: Faktisk boligbyggeri samt boligprogram Boligbyggeri Faktisk boligbyggeri Boligprogram Af figuren fremgår det, at den økonomiske afmatning i 2009 medførte lavere boligbyggeri i 2009 og I 2011 vendte tendensen, og byggeriet er næsten tilbage på niveau med Herefter forventes det at 2012 bliver på niveau med I resten af prognoseperioden ventes byggeriet at stige jævnt indtil 4

7 2016, hvor det når et niveau på ca. 420 boliger om året. Derefter forventes det at være konstant i resten af perioden. 3. Resultater 3.1 Fakta om tallene I de følgende afsnit præsenteres en række tabeller og figurer, der beskriver befolkningens udvikling, aldersfordeling og fødselsniveau. I bilagsdelen er der mulighed for at se tabeller med folketal fordelt på bl.a. aldersgrupper, skole- og ældredistrikter samt prognosens basisområder og bolig program. 3.2 Befolkningsudviklingen Prognoseresultaterne er i følgende tabel fordelt på aldersgrupper, der er af betydning for kommunens budget- og planlægningsmæssige sammenhænge. Tabel 3: Befolkning i Randers Kommune , fordelt på aldersgrupper samt erhvervsaktive alder. Aldersgrupper Faktiske Prognose årige år år år år år år år år I alt år Af tabellen fremgår det, at det samlede befolkningstal stiger jævnt henover hele prognoseperioden. Den 1/ forventes der at være indbyggere i Randers Kommune. Prognosen for de 0-årige viser at der er et fald fra 2013 til 2014, men ellers er gruppen stødt stigende i hele prognoseperioden. Prognosen for de 1-2-årige, vuggestuebørn, viser at der også er et fald fra 2013 til 2014, men er ligesom de 0-årige stødt stigende i resten af prognoseperioden. Antallet af børnehavebørn, de 3 5-årige er faldende indtil Fra år 2018 stiger antallet igen hvert år. Antallet af skolesøgende børn, de 6-16-årige er faldende indtil år Herefter stiger tallet i årene 2022 og 2023, hvorefter det i 2024 vil være faldende. I det 5

8 sidste år af prognosen forventes tallet igen at stige. I 2025 forventes der at være børn i alderen 6-16 år. Det er 235 børn mindre end i år Udvikling i småbørn (0 5-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal småbørn siden Figur 4: Udvikling i antal 0 5-årige (Prognose fra 2013) Antal småbørn Figuren viser at der i 2002 var småbørn faldende til i Ifølge prognosen vil faldet forsætte til 2016, hvor der forventes at være småbørn. Herefter vil der ske en stigning, således at antallet i 2025 forventes at blive lige lidt under niveauet fra Udvikling i skolebørn (6 16-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal skolebørn siden Figur 5: Udvikling i antal 6 16-årige (Prognose fra 2013) Antal skolebørn

9 Figuren viser at der i 2002 var skolebørn stigende til i Ifølge prognosen vil der fra 2010 og frem til 2024 være et fald til skolebørn i Derefter ventes antallet atter at stige. Udvikling i unge (17 24-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal unge siden 2002: Figur 6: Udvikling i antal årige (Prognose fra 2013) Antal unge Figuren viser at der i 2002 var unge, herefter er der et fald på ca. 300 indtil Der forventes en stigning i antallet af unge frem til år 2017 til hvorefter stigningen stagnerer, og i 2025 vil der være unge. Udvikling i arbejdsstyrken (25 64-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i arbejdsstyrken her defineret som antallet af årige i kommune. Figur 7: Udvikling i antal årige (prognose fra 2013) i arbejdss tyrken Antal Arbejdsstyrken har stort set været konstant i perioden (gennemsnitlig ), hvorefter den er faldet til i Ifølge 7

10 prognosen vil den forsætte med at falde indtil 2014, hvor man når lavpunktet på personer. Herefter vil arbejdsstyrken stige i resten af prognoseperioden således at der i 2025 vil være personer i arbejdsstyrken. Udvikling i unge ældre (65 84-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal unge ældre her defineret som antallet af årige i kommunen. Figur 8: Udvikling i antal årige (prognose fra 2012) ældre Antal unge Der var i unge ældre i kommunen. Dette tal er steget til i Ifølge prognosen forventes der en markant stigning på godt således at der er i 2025 vil være unge ældre i kommunen. Udviklingen i gamle ældre (85+-årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal gamle ældre her defineret som antallet af 85-årige og derover i kommunen. Figur 9: Udvikling i antal 85+-årige (prognose fra 2012) 2024 Gamle ældre

11 Figuren viser, at antallet har været stigende gennem hele perioden fra i 2002 til 1989 i Ifølge prognosen forventes en forsat stigning stærkest til sidst i perioden, hvor der forventes at være gamle ældre i kommunen. 4. Forudsætninger 4.1 Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er resultatet af en beregningsmodel, hvori indgår en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosens billede af befolkningens bevægelser og udvikling. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger og fremtidigt boligprogram indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. I dette afsnit beskrives de vigtigste forudsætninger, der danner grundlag for beregningen. De faktorer, der omtales er: boligbyggeriet, fødsels- og dødsrater samt flyttemønstre i kommunen. Befolkningsprognosen for 2013 til 2025 er beregnet ved hjælp af en prognosemodel, der anvendes af 42 kommuner i hele Danmark. Befolkningsprognosen løber fra , dvs. over 13 år. 4.2 Boligbyggeri i Randers Kommune Det forventede fremtidige boligbyggeri er en grundlæggende forudsætning for befolkningsprognosen. Hvor og hvad der bygges i Randers Kommune er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og fordelingen i de enkelte områder af kommunen. Det forventede boligbyggeri er endvidere den forudsætning, kommunen selv har mulighed for at påvirke. Det forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af befolkningen i Randers Kommune. Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser lokalt og nationalt. Programmet er opgjort på basisområder, og består både af faktiske anslåede tal. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede nybyggede boliger, og de anslåede tal er tilføjet i programmet ud fra lokalplaner og kommuneplan samt kendskabet til lokale vækstfaktorer i de enkelte områder. Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger, der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter alene nybyggeri og ikke nedlagte boliger. 9

12 Tabel 4: Årligt boligbyggeri , fordelt på bolig typer I alt Parcel Række Etage Ældre Anden type I alt Tabellen viser, at antallet af nybyggede og indflyttede boliger i Randers Kommune er nogenlunde stabilt i de 3 første år. I 2007 er antallet dog faldet en smule, selvom der er bygget flere parcelhuse, så er der bygget færre etageboliger. I årene 2009, 2010 og 2011 er der sket en gradvis afmatning. I 2009 skyldes det specielt at der ingen ældreboliger er bygget. I 2010 ser man at der er fald i kategorierne; Parcel, Række og Etage, Mens der er sket en stigning i ældreboliger, og som det eneste år er der bygget boliger af anden type. I 2011 ser man at der er sket en stigning i alle kategorierne, med undtagelse af anden type. Tabel 5: Forventet å rligt boligbyggeri , fordelt på boligtyper I alt Parcel Række Etage Ældre Anden type I alt Tabellen viser, at det forsat er parcelhusbyggeriet, der efter et lavpunkt i 2012 er i vækst og stiger til et niveau på ca. 175 huse om året. Byggeriet af rækkehuse følger stort set samme mønster som parcelhusene og topper i 2017 med 149 rækkehuse. Etagebyggeriet er meget svingende, således forventes det, at der vil blive bygget 55 etageboliger i 2013, hvilket er et lavpunkt. Herefter stiger etagebyggeriet til et gennemsnitligt niveau på ca. 100 boliger om året. 10

13 4.3 Flyttemønstre og husstandsstørrelse Programmet for det fremtidige boligbyggeri danner grundlaget for beregningen af intern og ekstern flytning i Randers Kommune. Det forventede antal tilflyttere til de nye boliger beregnes ud fra tilflytningen til nye boliger i de seneste 3 år. Ud fra de kendte flyttemønstre beregnes en gennemsnitlig tilflytningsprofil for de forskellige typer af nye boliger. Tabel 6: Gennemsnitlig tilflytningsprofil Nye boliger Tilflytning pr. bolig 2,22 1,89 2,33 2,47 2,63 2,50 2,49 Husstandsstørrelsen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige tilflytningsprofil. Antallet af personer der bebor en bolig er afhængig af boligtype. I følgende tabel ses den gennemsnitlige husstandsstørrelser for de forskellige boligtyper. Tabel 7: Gennemsnitlig husstandsstørrelse for boligtyper Person pr. Boligtype bolig Parcelhus 3,0 Rækkehus 2,4 Etagebolig 2,0 Ungdomsbolig 1,1 Ældrebolig 1,0 Tabellen viser, at største husstande fly tter i parcelhus e, og kun sjældent flytter mere end 1 person in d i en ungdoms- eller ældrebolig. 11

14 4.4 Flytning til og fra Randers Den forventede udvikling i til- og fraflytninger i kommunen fremgår af figuren nedenfor Figur 10: Tilflyttede og fraflyttede Antal Tilflyttede og fraflyttede 2001 til Tilflyttede Fraflyttede Antallet af tilflyttede har siden 2004 oversteget antal fraflyttede fra Randers Kommune. Fra 2010 til 2011 var der en stigning i antallet af fraflyttere. Fra 2013 stiger antallet af tilflyttere igen og i resten af prognoseperioden er antallet af tilflyttere stigende, dog med en forholdsvis kraftig stigning fra Fra 2016 forventes det, at udviklingen i antallet af til- og fraflytninger følges ad, således at forskellen mellem personer, der tilflytter og fraflytter er rimelig konstant. Der flytter altså flere borgere til Randers Kommune end fra Randers Kommune. Nedenstående kort over Danmark viser, hvortil flest flytter, når de flytter fra kommunen og fra hvilke kommuner, der kommer flest nye borgere til Randers. Dette kort er lavet på basis af flytninger i årene fra 2001 til 2011 opgjort for alle aldersklasser. I perioden 2001 til 2011 er der netto flyttet 509 personer til Mariagerfjord (figur 11). Nettotallet dækker over en tilflytning til Randers Kommune på personer (figur 12) og en fraflytning til Mariagerfjord på personer (figur 13). Som eksempel på en anden kommune kan nævnes Århus. Fra Århus er der en positiv nettotilflytning til Randers Kommune i perioden på 479 personer (figur 11). Dette tal dækker over en tilflytning til Randers Kommune på (figur 12) og en fraflytning på personer (figur 13). 12

15 Figur 11 (Nettotilflytning til Randers Kommune i perioden ) 13

16 Figur 12 (Antal tilflyttede til Randers Kommune i perioden ) 14

17 Figur 13 (Antal fraflyttede fra Randers Kommune i perioden ) 15