Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: A Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Indledning I dette notat beskriver forvaltningen udviklingen i skolernes faktiske klasse- og elevtal samt fordelingen af elever fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. Redegørelsen afgrænses til disse to år, da skoleåret 2015/2016 var første år, hvor den nye skolestruktur i Randers Kommune var trådt i kraft. Notatet gennemgår først faktiske klasse- og elevtal samt klassekvotienter per 5/9, dernæst fordelingen af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole, antal omgængere og til sidst antal børn, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Klasse- og elevtal samt klassekvotienter Faktiske klasse- og elevtal for skolerne pr. 5. september i henholdsvis 2015 og 2016 er præsenteret i separate bilag, der er vedlagt dagsordenen. Overordnet viser opgørelserne følgende: Tabel 1 Klasse- og elevtal opgjort per. 5. september 2015 og / /2017 Normalklasser Elever i normalklasser Gennemsnitlig klassekvotient 22,2 21,7 Specialklasser Elever i specialklasser Elever i specialskoler i alt/ Elever fra 277/ /224 Randers Kommune Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Det fremgår af tabellen samt bilagene, at elevtallet i normalklasser er faldet fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. Antallet af elever i specialklasser og specialskoler er steget med henholdsvis 14 og 11 elever. Samtidigt er antallet af elever i privatskoler steget med 133 elever fra skoleåret 2015/2016 til 2016/

2 Den gennemsnitlige klassekvotient for hele skolevæsenet er faldet fra 22,2 til 21,7. Asferg Skole har i 2016 den laveste gennemsnitlige klassekvotient på 16,6 elever per klasse, mens Bjerregrav Skole har den højeste på 25. Til sammenligning havde Asferg Skole den laveste på 17,5 i 2015 og Tirsdalen Skole havde den højeste på 24,7. På skoleområdet arbejdes der for at skabe Skolen for Alle. Over de kommende måneder arbejdes der konkret med at skabe en fælles inklusionsforståelse på tværs af skolerne i Randers Kommune, samtidigt med at KORA foretager en analyse af det specialpædagogiske område. Samlet vil alt dette indgå i udarbejdelsen af en samlet inklusionsstrategi for kommunen, som vil være færdig til marts Fordelingen af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole Forvaltningen har udarbejdet en opgørelse over elevfordelingen mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole for afslutningen af skoleåret 2015/2016 svarende til opgørelsen, der blev præsenteret i seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Opgørelsen er vedlagt som separat bilag til dagsordenspunktet. På baggrund af vedlagte bilag er nedenstående tabeller udarbejdet, som viser elevernes fordeling per skoledistrikt opgjort i procent. Tabellerne viser, hvor stor en procentandel i det enkelte skoledistrikt, der går på distriktsskolen (eller evt. tilhørende overbygningsskole 1 ), i Randers Kommunes øvrige folkeskoler, i privatskole i Randers Kommune og i skoler udenfor Randers Kommune. For nærmere indblik i den konkrete fordeling på tværs af skolerne henvises til de vedlagte bilag. Tabellerne viser, at andelen af elever i distriktsskolen (eller tilhørende overbygningsskole) er på 66 procent for hele kommunen, og at 77 pct. af alle eleverne går i en af kommunens folkeskoler. Tabellerne viser desuden, at der er stor forskel på tværs af distrikterne på, hvor stor en andel, der er indskrevet i distriktsskolen (eller evt. tilhørende overbygningsskole). For Østervangsskolen og Nørrevangsskolen er det under 50 pct. af distriktets børn. For 15 af skolerne er det under 80 pct. Fire af skolerne har over 80 pct. af distriktets børn i distriktsskolen; det gælder Assentoftskolen, Blicherskolen, Munkholmskolen og Langå Skole. Herudover fremgår det, at der ligeledes er stor forskel på, om eleverne fravælger distriktsskolen til fordel for en anden folkeskole, en privatskole eller en folkeskole udenfor Randers Kommune. Det gælder, at især Nørrevangsskolen, Asferg Skole og Østervangsskolen fravælges til fordel for andre folkeskoler. Vestervangsskolen, Bjerregrav Skole, Hornbæk Skole, Rismølleskolen, Hobrovejens Skole og Korshøjskolen fravælges til fordel for privatskoler, mens særligt Havndal Skole og i mindre grad Fårup Skole og Langå Skole fravælges til fordel for skoler udenfor Randers Kommune. 1 I elevadministrationssystemet registreres overbygningsskolerne ikke som separate skoledistrikter. For skoler, der kun går til klasse, er andelen af elever i distriktet, der går på den tilhørende overbygningsskole, derfor lagt sammen med andelen, der går på distriktsskolen. Det skal bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at elever i nogle tilfælde kan have fravalgt distriktsskolen allerede i klasse for at blive indskrevet på overbygningsskolen. Det har ikke været muligt at tage udskille disse i opgørelsen. 2

3 Tabel 2 Fordeling af elever opgjort per skoledistrikt (i pct.) ved afslutningen af skoleåret 2015/2016 i Randers Kommunes øvrige folkeskoler på distriktsskolen (og evt. overbygningsskole) i privatskole i Randers Kommune i skoler udenfor Randers Kommune Antal børn i distriktet Asferg Skole* Assentoftskolen Bjerregrav Skole* Blicherskolen Fårup Skole Grønhøjskolen Havndal Skole* Hobrovejens Skole* Hornbæk Skole Korshøjskolen* Kristrup Skole* Langå Skole Munkholmskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Søndermarksskolen* Vestervangsskolen Østervangsskolen* Total Note: I opgørelsen indgår ikke elever på specialskoler, i 10. klasse eller i Randers Ungdomsskole, Mellerup Skolehjem samt Fonden Forcen. *Skolen går kun fra klasse, og elever i klasse overgår derfor naturligt til en anden skole end distriktsskolen i udskolingen. Antallet af elever i distriktet, der går på den tilhørende overbygningsskole, er derfor regnet med i andelen. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at elever i nogle tilfælde kan have fravalgt distriktsskolen allerede i klasse for at blive indskrevet på overbygningsskolen. Kategorien privatskoler i Randers dækker over C. la Cours Skole, Randers Realskole, Mellerup Friskole, Mellerup Efterskole, Randers Lille Skole, Forberedelsesskolen, Randers Kristne Friskole, Fussingø-egnens Friskole og Romalt Friskole. For at sikre at Randers Kommunes folkeskoler fremstår som et attraktivt skolevalg, er det især vigtigt, at der er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra 6. klasse til udskolingen. Omgængere Tabellerne nedenfor viser antallet af omgængere for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Af tabellerne fremgår det, at der var 10 elever fordelt på 5 skoler, der gik et skoleår om i 2015/2016, mens 12 elever fordelt på 5 skoler går et skoleår om i 2016/

4 Tabel 3 Antal omgængere opgjort per skole /2016 Antal Assentoftskolen 3 Hobrovejens Skole 3 Kristrup Skole 1 Langå Skole 1 Søndermarkskolen 2 I alt 10 Tabel 4 Antal omgængere opgjort per skole /2017 Antal Assentoftskolen 1 Hobrovejens Skole 2 Korshøjskolen 1 Kristrup Skole 6 Langå Skole 2 I alt 12 Antal børn, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog Nedenstående tabel viser antal elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Tabellen er baseret på de opgørelser, der er anvendt i forbindelse med tildelingen af ressourcer til skolerne til basisundervisning i dansk som andetsprog. Tabel 5 Antal elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog 2015/ /2017 Asferg Skole 1 3 Assentoftskolen 0 14 Bjerregrav Skole 2 1 Blicherskolen 2 0 Fårup Skole 1 4 Grønhøjskolen 1 5 Havndal Skole 0 0 Hobrovejens Skole Hornbæk Skole 1 1 Korshøjskolen 3 3 Kristrup Skole 11 6 Langå Skole 8 7 Munkholmskolen 5 2 Nørrevangsskolen Rismølleskolen 5 5 Søndermarksskolen 5 8 Tirsdalens Skole 1 0 Vestervangsskolen Østervangsskolen I alt

5 Tabellen viser, at der fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017 har været en stigning i antallet af elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Der er især tale om en stigning i antallet på Nørrevangsskolen og Assentoftskolen. Nyankomne børn på 14 år og derover er frem til skoleåret 2015/2016 blevet samlet på Nørrevangsskolen af pædagogiske årsager, da der for denne gruppe foreligger en særlig sprogopgave. I skoleåret 2016/2017 er der også blevet oprettet en gruppe på Assentoftskolen, hvilket forklarer stigningen i antallet her. Dette blev behandlet i byrådet den 17. maj For undervisning i dansk som andetsprog gælder det, at undervisningen skal varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Forvaltningen har fokus på lærernes kompetencer i dansk som andetsprog, så de er i stand til at håndtere stigningen i antallet af elever på kommunens skoler, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Derfor blev der bl.a. afholdt en temadag den 31. august 2016 med en workshop for lærere, der varetager basisundervisning i dansk som andetsprog samt en workshop vedr. undervisning af basiselever, der deltager i almenundervisningen. Samtidigt lægger forvaltningen op til, at skoler, som har 12 eller flere elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog, har integration som særligt fokusområde i aftalerne, jf. Randersmodellen, for Skolebestyrelserne skal i tilknytning til dette udarbejde principper for integration. 5