Hvordan får vi produktiviteten i service op?

Transkript

1 Hvordan får vi produktiviteten i service op? AF CHEFØKONOM JENS BRENDSTRUP, CAND. POLIT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON. RESUME Regeringen har sat produktivitet på dagsordenen. En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har peget på, at Danmark har en betydelig udfordring, når det gælder produktivitetsvækst, særligt i servicesektoren. Denne analyse tager spadestikket dybere og bryder billedet op på underbrancher. Konklusionen er, at der inden for alle brancher findes højproduktive er, men at der også synes at være forskel på, hvilke faktorer som hænger tæt sammen med produktivitet fra branche til branche. Analysen giver ikke det endelige svar på mysteriet om Danmarks lavere produktivitet. Men ved at studere mønstre i de branchespecifikke data, er vi bedre rustet til at pege på, hvilke politiske rammevilkår der skal forbedres. Det tyder på, der er forskel på, hvad der skaber produktivitet fra branche til branche Tabel 1 Faktorer, der uafhængigt af andre medvirker til høj produktivitet Engros Detail Hotel og restauration Transport Videnservice Manuel service Antal ansatte Kapitalintensitet, 1000 kr. Eksportandel Importandel Analysen giver således både servicebrancherne selv et billede af, hvad der typisk kendetegner den succesfulde i branchen og et bedre grundlag for politikere eller andre beslutningstagere, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for vækst. Analysen er relevant for både er og politikere En bedre forståelse af netop servicesektorens produktivitet er væsentlig, da service får større og større samfundsøkonomisk betydning. Det er altså her, vi skal forbedre os, hvis vi ønsker at fastholde dansk velstand og velfærd. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #4

2 Analysen er baseret på data over karakteristika for såkaldte højproduktive versus øvrige er inden for 6 forskellige private servicebrancher. Vi skal have flere højproduktive serviceer Den krise, vi i dag står i, er ikke blot et forbigående chok, men også et udtryk for, at produktivitetsvæksten over en længere årrække har været lav. En økonomisk nedtur ville have ramt Danmark, hvad enten finanskrisen var indtruffet eller ej. At få løftet produktivitetsvæksten er én af de faktorer, der skal til, hvis vi fremover skal have BNPvækst, som ligger væsentligt over 1 procent. Beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har vist, at især produktivitetsvæksten i de private serviceerhverv halter. Da Danmark, endda i stigende grad, er en serviceøkonomi, er det særligt vigtigt at få afdækket, hvordan vi kan løfte produktivitetsvæksten i serviceerhvervene. Fakta e er er er med relativ høj totalfaktorproduktivitet (TFP). Dvs. er der med samme input skaber mere værdi end en gennemsnitlig i samme branche Det er svært at sige noget generelt om serviceerhvervene under ét, da der er stor forskel på rengøringsen, it-konsulenten, supermarkedet, grossisten, vognmanden osv. Derfor har Dansk Erhverv analyseret en brancheopdeling af de data, som ligger til grund for ministeriets rapport fra efteråret De brancheopdelte resultater viser, hvilke karakteristika højproduktive er (målt ud fra antal ansatte, kapitalintensitet, eksport, import og andel af ansatte med videregående ) har inden for servicebrancherne: Engroshandel, Detailhandel, Hotel og Restauration, Transport, Videnservice samt Manuel service. De bedste viser vejen mod højere vækst i produktiviteten e er er er, der med samme input formår at skabe mere værdi end sammenlignelige er, og derfor er mere produktive. Resultaterne af brancheopdelingen viser stort set samstemmende, at højproduktive er inden for de private servicebrancher, 1. er større er, målt på antal ansatte 2. har mere kapital 3. er mere åbne over for udlandet 4. har en højere andel højtuddannede medarbejdere Fakta Resultaterne er et udsnit af parametre, som er karakteristika for højproduktive er. Analysen er ikke en kausal analyse, og resultaterne kan derfor ikke tolkes, som om et vist antal ansatte, en vis eksportandel osv. nødvendigvis vil føre til høj produktivitet Der er allerede er taget højde for de direkte effekter af antal ansatte, kapitalintensitet og medarbejdernes i estimeringen af produktiviteten. Dvs. at de højproduktive er opnår altså en yderligere produktivitetsgevinst, som fremkommer via samspillet mellem deres karakteristika. Resultaterne for disse faktorer er dermed udtryk for totalfaktorproduktivitet (herefter TFP), når eksempelvis en med høj andel af ansatte med videregående er mere produktiv, end de ekstra sår blandt de ansatte umiddelbart tilsiger. En forholdsvis høj kapitalintensitet kan også øge TFP, da der eksempelvis kræves et kapitalapparat af en vis størrelse for at skabe plads til forskning og udvikling. Der er DANSK ERHVERV 2

3 altså flere samspils-effekter, som kan øge TFP, selvom der er renset for forskellene i input i beregningen. Der er branchemæssige forskelle på, hvilke faktorer der uafhængigt af de andre karakteristika øger sandsynligheden for at være højproduktiv. En del af løsningen på den lave produktivitetsvækst i Danmark kan findes ved at fokusere på brancheniveau inden for de private serviceerhverv, og finde ud af, hvad de bedste er gør anderledes end resten. De forskellige faktorer fremgår af tabel 1 på forsiden. Erhvervspolitikken skal forstå brancheforskellene Resultaterne viser altså, at der er visse fællestræk, som adskiller de højproduktive fra sammenlignelige er, og at der også er forskelle i hvilke karakteristika, som er fremtrædende brancher imellem. Selvom resultaterne ikke kan bruges til at konkludere, at et vist antal ansatte eller en vis eksportandel nødvendigvis fører til en høj produktivitet, så peger de på, at visse karakteristika kan være med til at øge produktiviteten i de danske serviceer. Disse mønstre kan anvendes både forretningsmæssigt og erhvervspolitisk. Som er det interessant at overveje, hvilke parametre der er medvirkende til konkurrenternes eventuelle succes. Har de en større andel højtuddannede end jeg? Investerer de mere i it og andet kapitalapparat? Hvor internationalt orienteret er jeg i forhold til branchens frontløbere? Etc. Analysen sætter også fokus på, at de erhvervspolitiske rammevilkår har betydning og påvirker de enkelte servicebrancher forskelligt. Flere aktuelle undersøgelser har peget på, at der er produktivitetseffekter ved at ansætte højtuddannede medarbejdere 1, og som følge af erhvervslivets F&U 2. Det er også veldokumenteret, at it-investeringer spiller en væsentlig rolle i forhold til produktivitetsforbedringer 3. Denne viden bør man kombinere med denne analyses branchespecifikke blik på servicesektoren, og i højere grad målrette de erhvervspolitiske initiativer til de brancher som har et stort potentiale for produktivitetsforbedringer, og hvor denne analyse antyder sammenhænge til faktorer som, internationalisering, øgede it-investeringer, etc. Veldokumenteret sammenhæng mellem, F&U og itinvesteringer og produktivitet I det efterfølgende gennemgås de branchespecifikke resultater. 1 DEA og FBE (2010): Produktivitet og videregående. Copenhagen Business School. 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. VTU. 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Økonomisk Tema nr. 8, DANSK ERHVERV 3

4 Branchespecifikke resultater Engroser: Den højproduktive engros har større kapitalapparat til rådighed per medarbejder. Derudover er samhandlen med udlandet større i den højproduktive versus i de øvrige er. I det hele taget er åbenheden over for udlandet stor blandt engros sammenlignet med andre serviceerhverv. Højere kapitalintensitet, større eksport og flere medarbejdere med en videregående er med til at øge sandsynligheden for, at en engros er højproduktiv. Engrosbranchen er ikke overraskende en meget internationaliseret branche Tabel 2 Karakteristika ved en højproduktiv engros Øvrige er Antal ansatte 26 ansatte 44 ansatte Nej Kapitalintensitet, 1000 kr Ja Eksportandel 12,8 pct. 21,6 pct. Ja Importandel 38,9 pct. 50,6 pct. Nej 18,0 pct. 23,6 pct. Ja Detailhandelser: Resultaterne peger på, at der er stordriftsfordele i detailhandlen målt på antallet af ansatte. Den højproduktive butik har 39 ansatte mod 9 i de øvrige i branchen. Dette er på sin vis godt i tråd med den udvikling, der har fundet sted for købmænd versus supermarkeder. Størrelsen betyder noget for produktiviteten i detailhandlen, men også andelen af højtuddannede Tabel 3 Karakteristika ved en højproduktiv detail Øvrige er Antal ansatte 9 ansatte 39 ansatte Ja Kapitalintensitet, 1000 kr Nej Eksportandel 0,9 pct. 2,0 pct. Nej Importandel 3,7 pct. 6,8 pct. Ja 6,5 pct. 6,7 pct. Ja Hoteller og restauranter: De højproduktive hoteller og restauranter er langt større end de øvrige i branchen, målt på såvel antallet af ansatte samt kapitalintensitet. Det virker naturligt, at der er stordriftsfordele i driften af en restaurant eller et hotel, og samtidig vil større er i branchen ofte have et gennemprøvet koncept og Det samme gælder hotel- og restaurationsbranchen, hvor de højproduktive er er markant større og mere kapitalintensive DANSK ERHVERV 4

5 brand. Kapitalen i hotel- og restaurationsbranchen består ofte af bygninger og lokaler, som har høj pris pga. størrelse, beliggenhed eller faciliteter. Når der er taget højde for samvariation, så er de højproduktive karakteriseret ved at have flere ansatte, mere kapital per ansat og en højere andel medarbejdere med en videregående. Tabel 4 Karakteristika ved en højproduktiv hotel- og restaurations Øvrige er Antal ansatte 12 ansatte 32 ansatte Ja Kapitalintensitet, 1000 kr Ja Eksportandel 0,0 pct. 0,5 pct. Nej Importandel 0,5 pct. 0,7 pct. Nej 14,8 pct. 22,9 pct. Ja Transporter: Transportbranchen dækker over alle typer transport fra taxi, lastbil og bus til skibsfart. Derudover består branchen også af er inden for logistik og spedition. Den højproduktive transport har næsten dobbelt så mange ansatte som de øvrige transporter. Samtidig er ens kapitalintensitet højere, og den eksporterer knap 60 procent mere end de øvrige i branchen. Kapitalintensiteten er markant højere i de højproduktive transporter, og det indikerer, at der er et højt afkast af investeringer i fx it og anden teknologi Tabel 5 Karakteristika ved en højproduktiv transport Øvrige er Antal ansatte 23 ansatte 45 ansatte Nej Kapitalintensitet, 1000 kr Ja Eksportandel 9,2 pct. 14,5 pct. Ja Importandel 3,4 pct. 4,1 pct. Nej 7,0 pct. 7,9 pct. Nej Videnservice: Inden for videnservice er der generelt en forholdsvis stor andel af ansatte med videregående, og de højproduktive er har kun ca. 5 procent flere højtuddannede ansatte end de øvrige, selvom de har 94 procent flere medarbejdere. Når der tages højde for samvariation, så er det højere kapitalintensitet og større eksportandel, der øger sandsynligheden for at være højproduktiv. DANSK ERHVERV 5

6 Tabel 6 Karakteristika ved en højproduktiv videnservice Øvrige er Antal ansatte 33 ansatte 64 ansatte Nej Kapitalintensitet, 1000 kr Ja Eksportandel 4,8 pct. 8,1 pct. Ja Importandel 2,4 pct. 3,1 pct. Nej 51,3 pct 56,5 pct. Nej Manuel Service: Blandt er inden for manuel service er der meget stor forskel i antallet af ansatte i den højproduktive og i de øvrige er inden for samme branche (knap 3 gange så mange). Derimod er det den eneste branche, hvor de højproduktive er har lavere kapitalintensitet end de øvrige (forskellen er dog ikke statistisk signifikant). Manuel service er generelt arbejdskraftintensiv, og når der tages højde for samvariation, er det kun antallet af ansatte og andel med videregående, som er signifikante karakteristika for den højere produktivitet. Stordriftsfordele synes væsentlige for mange serviceer, men de mest produktive blandt de operationelle serviceer har også flere højtuddannede Tabel 7 Karakteristika ved en højproduktiv manuelservice Øvrige er Antal ansatte 17 ansatte 49 ansatte Ja Kapitalintensitet, 1000 kr Nej Eksportandel 2,9 pct. 5,0 pct. Nej Importandel 3,2 pct. 3,1 pct. Nej 15,8 pct. 19,8 Ja DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser BNP ,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 846-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 464 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 366-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 909 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 956 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv moniterer løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Hvordan får vi produktiviteten i service op? er fjerde nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 27. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. DATA Analysens resultater er baseret på Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase. Data dækker perioden Analysen omfatter private er med minimum 2 ansatte, som har eksisteret under samme cvr-nummer i alle år mellem 2001 og De er repræsenterede i knap 38 procent af den samlede private beskæftigelse(målt på fuldtidsansatte). Kilder: Økonomi- og Erhvervsministeriet. METODE I analysen identificeres serviceer, som over en årrække på 5 år har formået at skabe mere værdi med samme ressourcer (kapitalintensitet og medarbejdernes sniveau) end andre er i samme branche. Disse er har dermed højere Totalfaktorproduktivitet end gennemsnittet i branchen og defineres som højproduktive, såfremt totalfaktorproduktiviteten er mindst 5 procent over gennemsnittet. Totalfaktorproduktiviteten er beregnet ud fra produktionsfunktionen: Y = F(K, L, HK, X, TFP), som afspejler, at ens produktion(y) skabes i en proces, hvori der indgår produktionsfaktorerne kapital(k), arbejdskraft(l), human kapital(hk) og vareforbrug(x). Totalfaktor-produktiviteten(TFP) er således et mål for, hvor godt og effektivt en udnytter samtlige input. Eksempel: I en sammenligning af to er inden for samme branche, hvor den ene har en totalfaktorproduktivitet på 1, mens den anden har en totalfaktorproduktivitet på 1,05, så er dette et udtryk for, at en med en TFP på 1,05, formår at skabe en produktion, som er 5 procent større, når der er korrigeret for kapital, antal ansatte(l), medarbejdernes sniveau(hk) og vareforbrug(x). KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Chefkonsulent Mira Lie Nielsen på mln@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit. DANSK ERHVERV 8