Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Transkript

1 Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning og husdyrgødning vil jeg begynde med at vise en hurtig disposition over de emner jeg vil berøre i mit indlæg. Langt den overvejende baggrund for mit indlæg er at læse i Oversigtens afsnit F s. 157 til 208, men jeg vil også gøre opmærksom på, at der er andre steder i Oversigten i afsnittet om de enkelte afgrøder herunder ikke mindst i afsnittet om sukkerroer er afrapporteret forsøg med gødskning i forskellig form. Dias 2 Disposition Jeg vil begynde med en omtale af forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede. Derefter vil jeg omtale spørgsmål vedr. optimale udnyttelse af husdyrgødning herunder også effekten af separationsprodukter af gylle. Manganproblematikken vil jeg heller ikke undlade at komme ind på. Og jeg vil slutte med at vise udvalgte resultater med positionsbestemt plantedyrkning. Dias 3 Før jeg begynder med omtale af forsøg med stigende mængde kvælstof, vil jeg pointere, at forsøgene med stigende mængder kvælstof er garantien for, at de normer, som landskontoret via Danmarks JordbrugsForskning indstiller til Plantedirektoratet repræsenterer de vel og mærke i gennemsnit økonomisk optimale kvælstofnormer. Plantedirektoratet reducerer så disse normer med i gns. 10 pct. i henhold til den politiske aftale om Vandmiljøplan II. De fleste bedrifter vil igen opleve en stor reduktion i kvælstofkvoten i Det betyder, at mange bedrifter skal reducere handelsgødningsforbruget med kg kvælstof pr. ha. Reduktionen skal vel og mærke ske fra et forbrug, der i 2001 var 42 pct. lavere end i 1990, hvor det toppede. Hvis vi skal undgå en for stor udbyttenedgang på grund af denne reduktion, er det ekstemt vigtigt, at vi bruger det kvælstof optimalt, som vi dog stadig har til rådighed. Det betyder også, at der er visse teknikker til udbringning af handels- og husdyrgødning, der før var urentable, fordi det var billigere at købe ekstra kvælstof i handelsgødning, der nu bliver interessante.

2 Jeg vil prøve at eksemplificere dette ved hjælp af 15 forsøg med stigende mængde kvælstof til vinterhvede med forfrugt korn Ser vi først på udbyttet stiger det fra ved 0 N at være 35,9 hkg pr. ha stejlt op til et niveau på 80 ved 150 kg kvælstof pr. ha. Det svarer til et merudbytte på 30 kg korn pr. kg tilført N Fra 150 N er stigningen mere moderat, men alligevel øges udbyttet til 88 hkg ved tilførsel af 250 kg kvælstof. Det svarer til en stigning på ca. 8 kg korn pr. kg N. Proteinprocenten udvikler sig fra at være 9,0 pct. til henholdsvis 9,9 ved 150, 11,1 ved 200 og 12 pct. ved 250 kg kvælstof pr. ha. Stigningen i proteinprocenten betyder, at den økonomisk optimale kvælstofmængde afhænger meget af, hvor meget det ekstra protein er værd. Forudsætter vi, at der er en merpris på kornet på 4 kr. pr. pct. enhed kan den optimale kvælstofmængde beregnes til 246 kg kvælstof pr. ha. Er prisen på protein derimod 0 kr., som det er tilfældet, når man sælger foderkorn, er den optimale kvælstofmængde kun 206 kg kvælstof pr. ha. Udbyttet ved de 2 kvælstofmængder er næsten det samme, men ved 246 kg kvælstof er proteinprocenten 12,0 pct., mens den kun er 11,2 pct. ved 206 kg kvælstof. Det betyder en merpris på 3,20 kr. pr. hkg korn eller en merværdi på 280 kr. pr. ha for at hæve kvælstoftildelingen fra de 206 til de 246 kg N pr. ha, og fortjenesten ved at hæve kvælstofmængden er således godt 100 kr. pr. ha i gennemsnit. Politisk er der lagt et loft over, hvor meget kvælstof landmændene må tilføre i form af kvælstofnormer. For at tænke fremad anvender jeg nu de normer, som vil være gældende i Vest for Storebælt må der som gns. af de 15 forsøg tildeles 181 kg kvælstof pr. ha eller 25 kg mindre end den optimale kvælstofmængde Vi har beregnet, at det i disse forsøg koster 2,4 hkg pr. ha at reducere kvælstofmængden fra de 206 kg til normen på de 181 kg kvælstof pr. ha - eller ca. 80 kr. pr. ha. Det gælder kun hvis der ikke korrigeres for protein. Opfodres kornet op til svin på egen bedrift har protein en værdi på ca. 1 kr. pr. pct. enhed, og fordi der vil være 0,5 pct. enhed protein mindre ved at gøde efter Plantedirektoratets normer end optimalt, vil tabet ved undergødskning vil være ca. 125 kr. pr. ha i forhold til tabet på 80 kr. pr. ha, hvis kornet sælges som foderkorn. Det kan også beregnes, at der Øst for Storebælt vil mistes ca. 80 kr. pr. ha forudsat der tages hensyn til forskelle i proteinpris landsdelene imellem selv om der må tildeles 23 kg kvælstof mere end på en tilsvarende lerjord i Vestdanmark. Tabet som følge af kvælstofmangel kan i praksis blive endnu større, hvis ikke det tilførte kvælstof virker optimalt. I husdyrgødning skal vi senere se, at det kan blive svært at leve op til lovkravene.. Ved en tilførsel af kvælstof i svinegylle på 140 kg pr. ha betyder det en undergødskning på yderligere op mod 30 kg kvælstof pr. ha, hvis der opnås en udnyttelsesprocent på 20 pct. under udnyttelseskravet. Det vil på et Vestdansk svinebrug give et yderligere udbyttetab på 4,4 hkg pr. ha og et indtægtstab på yderligere 400 kr. pr. ha oven i de 125 kr. der allerede er tabt som følge af den politisk bestemte undergødskning. Det betyder, at for hvert kg kvælstof, som vi kan forbedre udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning eller for så vidt det tilførte handelsgødning, reducerer vi tabet med ca. 10 kr. pr kg N. Vi kan med andre ord godt investere op til 10 kr. pr. kg kvælstof i en forbedret udnyttelse og stadig få en økonomi i det. Dias 5 Udnyttelse af husdyrgødning Jeg vil nu gå over til at tale om udnyttelse af husdyrgødning. Den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning er opgjort ab lager til ton. Vi husker fra formandens indlæg, at handelsgødningsforbruget i 2001 var nede på ton bliver

3 det første år i godt 30 år, at mængden af tilført kvælstof i husdyrgødning overstiger mængden af handelsgødning. Kaster vi et hurtig blik på fordelingen af husdyrgødningstyper ses det at kvælstof i gylle udgør næsten 60 pct. af den samlede kvælstofmængde. Ser vi på fordelingen mellem husdyrtyper, udgør kvælstof i husdyrgødning fra kvæg stadig den største del. Det fremhæves ofte, at det er udvidelsen af husdyrholdet, der er skyld i forureningen fra landbruget. Kvælstof fra husdyrproduktionen er snarere faldende end stigende på grund af den meget mere effektive fodring i dag end tidligere. For 10 år siden blev mængden af kvælstof i husdyrgødning således opgjort til ton. Mængden af husdyrgødning i ton er ca. 35 mill. ton. Det er selvfølgelig en enorm mængde, som det er svært at forholde sig til. Alligevel er det ikke et lag på mere end 1,5 mm, som vi i gennemsnit spreder ud hvert år. Dias 6 Husdyrgødning. Jeg vil først vise resultater fra en forsøgsserie, der nu er afsluttet i 2001 med kvæggylle til vårbyg, hvor forskellige udbringningsmetoder er undersøgt. Der er målt merudbytte for op til 120 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. I alle forsøgsled med husdyrgødning er der tildelt 60 kg ammoniumkvælstof i gylle før såning. Ved samme virkning af ammonium i husdyrgødning som af kvælstof i handelsgødning skal man forvente et udbytte i de husdyrgødede parceller på godt 11 hkg. Her ses resultatet af kvæggylle udbragt med slæbeslanger på pløjet jord før såning og harvet ned. Udbyttet er ca. 10 hkg pr. ha eller dårligere end vi kan forvente os ud fra den udbragte ammoniummængde. I næste led er gyllen nedfældet før såning. Vi får her et betydeligt merudbytte 4,1 hkg pr. ha - sammenlignet med udbringning med slæbeslanger og en bedre virkning end af handelsgødning. I det næste led er gyllen udbragt med slæbeslanger før pløjning og nedpløjet umiddelbart efter. Her får vi næsten samme merudbytte som for nedfældning. Vi kan her undgå udgiften til nedfælderen, men for at få så god virkning som i forsøgene skal ploven altså køre i enden af gyllevognen. Husk en stor del af ammoniakfordampningen sker indenfor 6 timer efter udbringning. En ulempe, der ofte fremhæves ved at nedpløje gylle før såning er, at det varer for lang tid før kornet når gyllen. Derfor er der indlagt et forsøgsled, hvor der til nedpløjet gylle er tildelt 40 kg kvælstof ekstra i handelsgødning efter pløjning. For dette er der opnået et merudbytte, men ikke større end man generelt kunne forvente sig ud fra den ekstra tilførte kvælstofmængde. Så der er ikke noget, der reelt tyder på, at der er behov for at supplere nedpløjet gylle med kvælstof i handelsgødning i forhold til overfladeudbragt gylle. For hver udbringningsteknik er udnyttelsesprocenten for husdyrgødning beregnet. Dvs. hvor meget 100 kg total-kvælstof i husdyrgødning erstatter af kg kvælstof i handelsgødning. Vi vil altid forvente at en udnyttelsesprocent på under 100 fordi, f.eks. i kvæggylle er 40 pct. af kvælstofmængden på organisk form. Med nedfældet gylle fås en udnyttelsesprocent på 71 pct., mens den kun har været 49 pct. ved slangeudlægning. Dias 7 Resultaterne med nedfældning på sort jord kan kort summeres til: - Et merudbytte på 4,1 hkg pr. ha i forhold til slangeudlægning i såbedet. -Nedfældning kan godt ske før pløjning uden, at der mistes udbytte. -Et alternativ til nedfældning er udlægning med slæbeslanger og nedpløjning umiddelbart efter.

4 -Nedpløjning af gylle giver ikke behov for tilførsel af kvælstof i handelsgødning oven i såbedet. -Nedfældning af gylle giver høje udnyttelsesprocenter. Ses der på udbyttet alene er der god økonomi i nedfældning, fordi der kun er en merpris på et par kroner for nedfældning frem for udlægning med slæbeslanger. -Ved vurderingen af økonomien i nedfældning kan man ikke komme uden om vurdering af strukturskader samt spørgsmålet om, hvorvidt nedfældningen vil forsinke såningen. Derfor er nedfældning alt andet lige mest attraktivt på sandjord. Dias 8 Vi har også afsluttet en forsøgsserie med nedfældning af gylle i vintersæd. Der er ikke målt merudbytte for nedfældning af gylle i vintersæd sammenlignet med slangeudlægning. Nedfældning giver bedst resultater under forhold, hvor ammoniakfordampningen er høj ved slangeudlægning dvs. når gyllen har et højt ph eller et højt tørstofindhold. Derfor vil der normalt være mere at hente ved nedfældning af kvæggylle og afgasset gylle i forhold til svinegylle. Nedfældningen bør ske så snart jorden er farbar for at minimere skaden på afgrøden. Nedfældningen medfører en stigning i proteinindholdet på 0,2-0,7 pct. enheder. Udnyttelsesprocenten stiger som følge af en højere kvælstofoptagelse i kernen ved nedfældning. Den bedre udnyttelse af kvælstof modsvares imidlertid af en skade på afgrøden af nedfældning, så der ikke fås noget merudbytte. Men husk, at hverken ekstra køreskade eller strukturskade er indregnet. Ved halv arbejdsbredde eller mindre ved nedfældning i forhold til slangeudlægning vil disse skader minimum blive dobbelt så store som ved slangeudlægning. Igen vil problemet være størst på lerjord, men desværre har vi vanskeligt ved at kvantificere denne skade. Men vi må ikke glemme, at nedfældning af gylle løser eller næsten løser lugtproblemet og ammoniakfordampningen nedsættes betydeligt i forhold til slangeudlægning. Dias 9 Jeg vil benytte lejligheden til at reklamere lidt for LandbrugsInfo, hvor der ligger programmer, hvor I med egne tal kan beregne økonomien i nedfældning på en konkret bedrift og beregne ammoniakfordampning ved de helt aktuelle klimatiske betingelser. Dias 10 Jeg skal slutte omtalen af husdyrgødning med at give en oversigt over de mange års forsøg med gylle til vårbyg og vinterhvede. Først markerer vi lige udnyttelseskravet for henholdsvis 2002 og 2003 for de enkelte gylletyper. Resultaterne af bredspredning af gylle ser vi her, men vi fjerner dem igen med det samme, da bredspredning bliver forbudt med den nye husdyrgødningsbekendtgørelse, og vi erstatter dem derfor med resultater med slangeudlægning.

5 Her er nået høje udnyttelsesprocenter for kvæg og svinegylle i vårbyg, men i vinterhvede halter udnyttelsesprocenten meget i forhold til lovkravet. Kvæggylle til vinterhvede overfladeudbragt med slæbeslanger er ikke verdens bedste idé. Nedfældning af gylle til både vår og vintersæd giver høje udnyttelsesprocenter. Ved nedfældning af gylle kan man generelt overholde kravene til udnyttelsesprocenter. Søjlernes højde repræsenterer gennemsnittet af forsøgene, men der er en stor spredning på resultaterne. Denne spredning har jeg forsøgt at illustrere for slæbeslangeudlagt gylle med den lodrette streg. Den lodrette streg illustrerer +/- spredningen på udnyttelsesprocenterne. Dvs. 2/3 af forsøgene har en udnyttelsesprocent, der ligger inden for den lodrette streg. Der er således en række tilfælde, hvor udnyttelsesprocenten kommer til at ligge betydeligt under lovkravet. Og husk fra mine tidlige beregninger, at det koster godt 10 kr. for hver procent udnyttelsesprocenten lægger under lovkravet. Dias 11 En anden måde at løse problemerne med ammoniakfordampning og lugt af husdyrgødning end ved en lavteknologisk løsning som nedfældning af husdyrgødning kan være at separere gyllen i 2 eller flere fraktioner. Jeg vil nu gå over til at gennemgå resultater fra forsøg gennemført med gyllekoncentrat fra Bioscans Biorekanlæg til separering af gylle. Patriotisk Selskab har i samarbejde med Bioscan gennemført 3 forsøg i 2001 for at afprøve effekten af kvælstofkoncentratet, der fremkommer ved ammoniakstripning af gyllen i anlægget. Forsøgene er gennemført i vinterhvede. Koncentratet indeholder ca. 60 kg kvælstof pr. ton eller ca. 10 gange så meget som rågylle. Men alligevel 4-5 gange mindre end handelsgødning. For at dække et normalt kvælstofbehov skal der udbringes 2-3 ton koncentrat. Effekten af koncentratet er sammenlignet med effekten af kvælstof i handelsgødning. For tilførsel af 200 kg kvælstof i handelsgødning er høstet et merudbytte på 54,2 hkg pr. ha. I alle forsøgsled med gyllekoncentratet er udbragt 50 kg kvælstof i handelsgødning i marts. 50 kg N i koncentratet er udbragt midt i april. Koncentratet er henholdsvis uddriblet og nedfældet ved koncentratets naturlige ph, som er 9,1 Ved uddribling er målt et betydeligt lavere udbytte end for handelsgødning. Ved nedfældning af koncentratet med ammoniaknedfælder er målt samme udbytte som for handelsgødning. For at reducere ammoniakfordampningen er ph i koncentratet sænket ved at tilsætte svovlsyre. Ved denne behandling er der ikke målt forskel på udbyttet i det uddriblede og nedfældede forsøgsled. Læren af dette er, at det ikke dur at udsprede gyllekoncentratet ubehandlet på overfladen. Ammoniakfordampningen er for stor. Det skal enten nedfældes eller behandles kemisk så ph reduceres. I så tilfælde har det samme virkning som handelsgødning. Dias 13

6 Sidste vækstsæson har vi igen haft et år, hvor vi har oplevet meget manganmangel i vintersæd herunder navnlig i vinterbyg. En typisk oplevelse var, at der optrådte manganmangel efter den første nattefrost i december, og manganmangel var mest udtalt i kraftige marker. Der er gennemført et stort forsøgsarbejde vedrørende mangan, som jeg desværre kun kan referere på konklusionsniveau. Dias 14 Vi har gennemført en omfattende undersøgelse af manganindholdet i vinterbyg, vinterhvede og vårbyg til udsæd. Faktisk var der en faktor 4 i forskel på manganindholdet dvs. en variation fra 7 til 27 mg pr. kg udsæd i vårbyg. Fra udenlandske undersøgelser ved vi, at partier med lavest indhold kan give øget manganmangel, hvis udsæden anvendes i marker disponeret for manganmangel. Vi har i vores forsøg ikke kunne finde sikre udbytteforskelle mellem udsædspartier. Men dog en tendens til større manganmangel i forsøgsled med lavest indhold af mangan i udsæden. Vi har for første gang ved hjælp af bedømmelser af manganmangel i sortsforsøg af vinterbyg fået kvantificeret vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel og i sortsvalget af vinterbyg til marker disponeret for manganmangel bør der helt klart vælges mindre manganmangelfølsomme sorter. Vi har i et samarbejde med DJF fået belyst, at placering af husdyrgødning tæt på sårækken giver en bedre manganoptagelse end bredspredt gylle. At alt i alt er udsprøjtning af mangan om efteråret den mest sikre måde at forebygge manganmangel på og bør altid foretages ved dyrkning af vinterbyg og vinterhvede på arealer disponeret for manganmangel. Bejdsning med manganholdige midler har effekt men kan ikke stå alene det kan være et supplement til udsprøjtning af mangan. Der er ikke målt bedre effekt af udsprøjtet mangannitrat i forhold til den billigere mangansulfat. Valg af manganmiddel skal ske efter pris og håndteringsmæssige forhold. På længere sigt skal manganmangel forebygges ved at sikre at jordens Reaktionstal ikke er for højt i forhold til jordtypen. Det sker selvfølgelig ved at vælge den rigtige kalkningsstrategi. Er Reaktionstallet for højt kan det påvirkes ved hjælp af gødningstypen. Dias 15 Vi har nu i 4 år afprøvet Hydro-N-Sensor systemet til fordeling af kvælstof indenfor en mark. Forsøgene er gennemført ved at have en stribe gennem hele markens agerlængde gødsket ensartet med samme kvælstofmængde og på samme tidspunkt som landmanden. En stribe ved siden af bliver gødsket efter Hydro-N-Sensor teknikken, hvor der gives samme kvælstofmængde i striben som ved landmandspraksis, men sensoren får lov at omfordele kvælstofmængden indenfor striben. Kvælstof tildelt med Sensor sker senere end landmandspraksis. Derudover er der en stribe med tilførsel af samme kvælstofmængde og på samme tidspunkter som efter Hydro-N-Sensor teknikken, men hvor kvælstof er tildelt ensartet. I 1999 og 2000 var der desuden en stribe med, som kun blev tildelt 60 kg kvælstof pr. ha. I 2001 er gennemført 4 forsøg i vinterhvede på husdyrgødede arealer. Ved landmandspraksis er tildelt kg pr. ha i slutningen af marts, og der er tildelt 140 kg totalkvælstof pr. ha ca. 1. maj i svinegylle. Ved Hydro Sensor og Ensartet tildeling er der tildelt 30 kg kvælstof i handelsgødning i marts, de 140 kg N i gylle ca. 1. maj og N omfordelt efter sensor eller ensartet d. 23. maj. Hvis vi ser på udbytterne er der høstet et signifikant højere udbytte for at dele kvælstofmængden i handelsgødning. Det er i sig selv interessant. I gennemsnit af de 4 marker er det imidlertid delingen af handelsgødningen og ikke omfordelingen efter sensor, som har givet udbyttestigningen.

7 Ser vi på resultaterne for 1999 og 2000 skal vi være opmærksomme på, at det er på rent handelsgødede arealer men forsøgene er i øvrigt opbygget efter samme princip. I 1999 er der tendens til merudbytte for sensoren. Dias 16 I 2001 ses det, at proteinindholdet stiger 0,3 pct. enheder ved sensorgødskning i forhold til landmandspraksis. Men det er ikke omfordelingen af kvælstof, der giver den højere proteinprocent det er den senere kvælstoftildeling af handelsgødning. Under alle omstændigheder er det interessant, at todelingen af handelsgødningskvælstof til gyllegødet hvede både har hævet udbytte og proteinprocent. Hvis vi ser på forsøgene i 1999 og i 2000 med handelsgødning ser vi samme tendens vedr. proteinprocenter. Jeg har nu i og for sig vist nogle ret nedslående resultater. Brugen af Hydro-N-Sensor har ikke været i stand til at hæve udbytte og proteinprocent i forhold til ensartet gødskning set over alle forsøgene i 3 år. Vi skal lige huske, at i forsøgene har sensoren kun fået lov at omfordele kvælstof inden for et spor og ikke indenfor hele marken. Det giver anledning til at forsøgene kan systematisk undervurdere effekten af en omfordeling. Omvendt må vi sige, at markerne er forsøgt valgt, så der er en betydelig variation. Personligt tror jeg selv meget på, sensorsystemer kan anvendes ved gødskning i fremtiden. Det skyldes, at sensoren kan se mange ting, når vi analysere dataene. Vi er desværre endnu ikke gode nok til at omsætte dem til en korrekt gødskning. Jeg vil prøve at give et eksempel på, hvad det er sensorsystemet kan se. Dias 17 Jeg viser her kortlægningen af én af de 4 forsøgsmarker ved Odder. Først er marken kortlagt med EM-38 dvs. elektrisk ledningsevne, som hænger sammen med jordens indhold af ler og humus. Lyse partier er lave EM-38 værdier og et udtryk for mere sandet jord end de høje værdier, hvor der er lerjord. Værdierne skal forstås relativt. Hydro N-Sensor bestemmer et udtryk for biomassen i marken på måletidspunktet. I sporet længst nede til højre i marken er målt lave biomasseværdier. Mens der for oven er der målt en stor biomasse. Det interessante er, at den højere biomasse i dette spor skyldes, at husdyrgødning i netop dette spor blev tildelt 10 dage før resten af marken, fordi det blev dårligt vejr. Det har sensoren altså kunnet se. Det bemærkes i øvrigt, at der generelt er målt lave sensorværdier i den højre halvdel af marken, og der er et rimeligt skarpt skel ned igennem marken. Det skyldes faktisk af marken før forfrugten vinterhvede, var delt i en mark med markært til højre og alm. rajgræs til venstre. Det giver forskel i biomassen sandsynligvis som funktion af en forskellig frigivelse af kvælstof. Vi skal nu se, hvordan sensoren omsætter sin måling til et tildelingskort. Det er kun nogle af striberne, der er gradueret efter sensoren. I disse striber ses de røde striber at veksle i farven efter tildelingsforslaget af sensoren. Vi ser nu, at der hvor der var målt en lav biomasse, anbefaler sensoren en høj kvælstoftildeling, og der hvor der er målt en høj biomasse anbefaler sensoren en lav kvælstoftildeling Til sidst skal vi se på udbyttekortet. Igen er det kun nogle af striberne, der er gødet efter sensoren. Vi ser først, at der hvor der blev målt en lav biomasse og givet meget kvælstof der er udbyttet også lavest. Den større kvælstofmængde, har altså ikke kunne rette op på udbyttet. Der

8 hvor der er målt en stor biomasse og givet en lille kvælstofmængde er udbyttet højt. Vi kan i øvrigt klart se, at der er højere udbytte hvor rajgræs var forforfrugt i forhold til ærter. Det der altid viser sig, når vi analyserer alle disse data er, at der er mange andre forhold end kvælstof, der påvirker udbyttet. Vi kan af disse registreringer se, at sensoren sikkert registrerer forskelle i biomassen, men vi kan ikke se, om den omsætter det til et tildelingskort ud fra de rigtige principper. Dias 18 For at komme nærmere på, hvordan kvælstof skal omfordeles indenfor marken har vi sammen med Danmarks JordbrugsForskning gennemført nogle intensive forsøg på markskala i 3 marker med vinterhvede. I hele markens agerlængde er der parceller på 15 meters længde i 4 rækker med en kvælstoftildeling fra 60 til 240 kg kvælstof. Designet giver mulighed for hver række at beregne kvælstofbehovet. Her ser vi først udbytteresultaterne fra marken på Bidstrup ned i gennem marken for ledet med 180 kg kvælstof pr. ha. I næsten alle parceller har udbyttet været mellem 80 og 100 hkg pr. ha og der er ikke nogen stor variation i udbyttet. Udbyttet i parceller med tilførsel af kun 60 kg kvælstof pr. ha ligger noget lavere. Men det er karakteristisk at de næsten er parallelforskudt i forhold til det højere kvælstofniveau. Det tyder på, at variationen i kvælstofbehov henover marken er relativ beskeden. Det relativt høje ensartede udbytte og den beskedne variation kan skyldes, at der i 2001 faldt meget tilpas nedbør, så udbyttet selv ikke i de sandede områder i marken har været begrænset af vandmangel. Tilsvarende kan vi se på proteinprocenterne. Variationen i proteinprocenter ved samme kvælstofniveau er beskeden. Proteinindholdet afhænger næsten udelukkende af den tilførte kvælstofmængde. Samlet set kan vi fra forsøgene se, at variationen i udbytte og kvælstofbehov indenfor de 3 undersøgte marker i 2001 har været beskeden og der har ikke været fordele i at graduere kvælstoftilførslen. Det kan skyldes de gunstige vækstbetingelser. Variationen i proteinindhold har været tilsvarende lav. En statistisk analyse gennemført af DJF viser, at variationen i kvælstofbehov i 2 ud af de 3 marker signifikant er korreleret til både biomassen på gødskningstidspunktet målt med RVI og EM 38 målingen. Jo højere biomasse jo højere udbytte og jo højere kvælstofbehov. Jo højere EM 38 værdi jo større lerindhold og jo højere kvælstofbehov. Variationen i kvælstofbehov er imidlertid så beskeden, at disse konklusioner skal tages med forbehold. Jeg vil slutte mit indlæg her ved blot at vise stikord fra, hvad jeg nåede at trække frem fra Oversigten og hvad I må læse frem.