Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Transkript

1 Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger er dog mangelfulde og bygger på forældede befolkningsprognoser. OECD ser fx ikke ud til at have indregnet de danske arbejdsmarkedsreformer i tilstrækkeligt omfang. Den strukturelle beskæftigelse vokser således i OECD s fremskrivning markant mindre, end hvad Finansministeriet og vismændene vurderer. Vismændene har i deres seneste rapport kaldt væksten i arbejdsstyrken i OECD s fremskrivninger for bemærkelsesværdig lav. Endelig er befolkningsprognosen for EU-landene i OECD s fremskrivning ikke blevet opdateret. Derfor kan OECD s lange fremskrivninger ikke anvendes til at sige noget om, hvordan Danmark eller andre EU-lande klarer sig i vækstkapløbet. af chefanalytiker Erik Bjørsted & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 16. oktober 2015 Analysens hovedkonklusioner I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. Der er dog betydelige mangler i OECD s fremskrivninger. I juli 2013 blev der rejst begrundet tvivl om, hvorvidt OECD indregnede de danske arbejdsmarkedsreformer, som har stor betydning for vækstudsigterne. Denne gang ser det heller ikke ud til, at OECD har fået styr på de danske reformer. Vismændene kalder da også væksten i arbejdsstyrken i OECD s lange fremskrivning for bemærkelsesværdig lav. Desuden er befolkningstallene for EU-landene i OECD s fremskrivning ikke blevet opdateret. OECD s fremskrivning bygger for EU-landene på den samme befolkningsprognose, som man brugte til den tilsvarende fremskrivning, tilbage i foråret Givet de mangler der i OECD s lange fremskrivninger ikke bare for Danmark, men også for de andre EU-lande, bør OECD s lange fremskrivninger ikke danne grundlag for hvordan Danmark eller andre EU-lande klarer sig i vækstkapløbet. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Der er kludder i OECD s lange fremskrivninger I den offentlige debat om, hvordan Danmark og andre lande klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. 1 OECD s lange fremskrivninger er dog ikke et godt grundlag for vækstdiskussionen. Først er det værd at bemærke, at den befolkningsprognose, der ligger til grund for OECD s fremskrivning for EU-landene, ikke er opdateret. Faktisk er den befolkningsprognose, som er blevet anvendt til den seneste fremskrivning fra OECD for EU-landene også den, som blev anvendt tilbage i 2012, hvor OECD udarbejdede Economic Outlook, No 91 og i 2013, hvor man udgav Economic Outlook, No 93. Udviklingen i befolkningens størrelse har en stor betydning for udviklingen i beskæftigelsen og vækstmulighederne, hvorfor det er vigtigt, at prognosen bygger på et så aktuelt og opdateret befolkningsgrundlag for landene som muligt. Meget tyder også på at i hvert fald de danske arbejdsmarkedsreformer heller ikke er fuldt indregnet i OECD s lange fremskrivninger. Den strukturelle beskæftigelse dvs. beskæftigelsen renset for konjunkturernes påvirkning vokser for Danmarks vedkommende ikke så kraftigt i OECD s fremskrivning som i Finansministeriets fremskrivninger, og det er meget afgørende for vækstudsigterne. Fra 2013 til 2030 vokser den strukturelle beskæftigelse i OECD s seneste fremskrivning med godt personer, mens den strukturelle beskæftigelse ifølge Finansministeriet vil vokse med personer altså med mere end dobbelt så meget, som OECD påstår. Det fremgår af figur 1. 1 Se fx: Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance i Ræson d. 12. august: Danmark har udsigt til den sjette laveste økonomiske vækst frem mod Mads Lundby Hansen fra CEPOS i JP d. 9. august: Dansk økonomi står til den 6. laveste vækst frem til 2030 ud af 34 OECD-lande. Mads Lundby Hansen fra CEPOS i Radio24syv d. 3. august: Ifølge OECD står vi til den sjette laveste økonomiske vækst ud af 34 lande frem mod

3 Figur 1. Udviklingen i den strukturelle beskæftigelse iflg. OECD og Finansministeriet personer personer EO95 FM Kilde: OECD, Economic Outlook, No 95, Long-term database samt Konvergensprogram 2015 fra Finansministeriet. Zoomer man ind på udviklingen fra 2013 til 2020 mener OECD kun, at den strukturelle beskæftigelse vil vokse med ca personer, mens Finansministeriets fremskrivning tilsiger en vækst på godt personer. Vismændene mener endda, at beskæftigelsen strukturelt vil vokse med personer fra 2013 til Der er således meget langt fra OECD s fremskrivning til Finansministeriets og Vismændenes fremskrivninger for den strukturelle beskæftigelse. På helt langt sigt er der også en betydelig forskel mellem Finansministeriets fremskrivning og OECD s fremskrivning. Fra 2013 til 2060 forudser Finansministeriet en vækst i den strukturelle beskæftigelse på godt personer, mens OECD s fremskrivning tilsiger en vækst på personer altså ikke engang det halve af Finansministeriets vurdering. Der er en forskel på befolkningsudviklingen mellem OECD s fremskrivning og Finansministeriets fremskrivning, men denne kan kun forklare en mindre del af forskellen mellem udviklingen i den strukturelle beskæftigelse i figur 1. Det rejser derfor spørgsmålet, om OECD i tilstrækkelig grad har indregnet de senere års arbejdsmarkedsreformer herhjemme, som ifølge Finansministeriet og Vismændene vil løfte den strukturelle beskæftigelse markant de kommende år. Vismændene undrer sig også i deres nye rapport. På side 57 skriver vismændene således, at I lyset af velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 forekommer OECD s skøn for arbejdsstyrken at være bemærkelsesværdigt lavt. 3

4 I juli 2013 blev der rejst tvivl om, hvorvidt OECD i tilstrækkelig grad indregnede bidraget fra de danske arbejdsmarkedsreformer i deres lange fremskrivninger. 2 Som det fremgår af tabel 1, er væksten i den strukturelle beskæftigelse kun blevet revideret i mindre grad siden sidste fremskrivning, hvor der var tvivl om, hvorvidt reformerne var indregnet, og væksten i den strukturelle beskæftigelse ligger fortsat markant under, hvad Finansministeriet vurderer. I begge fremskrivninger vokser den strukturelle beskæftigelse således med ca personer fra 2013 til 2030, hvilket ikke engang er halvdelen af den vækst, Finansministeriet vurderer, på personer. Væksten i den strukturelle beskæftigelse fra 2013 til 2020 er heller ikke blevet revideret nævneværdigt. I begge fremskrivninger fra OECD vokser den strukturelle beskæftigelse med ca personer fra 2013 til 2020, hvilket også er markant mindre, end hvad både Finansministeriet og Vismændene vurderer. Frem mod 2060 har man godt nok oprevideret væksten i den strukturelle beskæftigelse en anelse, men der er fortsat tale om en markant mindre vækst i den strukturelle beskæftigelse end i Finansministeriets fremskrivning. Det tyder på, at OECD heller ikke denne gang i tilstrækkelig grad har indregnet de danske arbejdsmarkedsreformer i deres fremskrivninger. Tabel 1. Udviklingen i den strukturelle beskæftigelse i OECD s seneste to lange fremskrivninger Ændring Personer Årlig stigning (pct.) Ændring personer Årlig stigning (pct.) Ændring personer Årlig Stigning (pct.) Nyeste OECD prognose, EO ,2 82 0, ,2 Sidste OECD-prognose, EO ,2 77 0, ,1 FM 104 0, , ,4 Kilde: AE på baggrund af OECD og Finansministeriet. Ser man på andelen af beskæftigede i pct. af befolkningen (beskæftigelsesgraden), vil de danske arbejdsmarkedsreformer ifølge Finansministeriet løfte den strukturelle beskæftigelsesgrad fra 2015 og mod 2020, men ifølge OECD vil den strukturelle beskæftigelsesgrad falde. Det fremgår af figur 2. Det er endnu en klar indikation af, at OECD ikke har fået styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

5 Figur 2. Udviklingen i den strukturelle beskæftigelsesgrad iflg. OECD og FM Pct. Pct. 51,2 51,2 51,0 51,0 50,8 50,8 50,6 50,6 50,4 50,4 50,2 50,2 50,0 50,0 49,8 49, EO95 FM Anm: Der ses på den strukturelle beskæftigelse i pct. af befolkningen. Kilde: AE på baggrund af OECD og Finansministeriet. Der er brug for et ordentligt grundlag for vækstdiskussionen Der er ikke noget galt i at diskutere, hvordan vi kan øge vækstpotentialet i dansk økonomi, men det er imidlertid vigtigt, at diskussionen foregår på et retvisende grundlag, hvor de arbejdsmarkedsreformer, som allerede er gennemført, også bliver medregnet. Ellers risikerer man at stille forkerte diagnoser af problemerne. Når OECD ikke i tilstrækkelig grad indregner de danske arbejdsmarkedsreformer efterlades det indtryk, at væksten i dansk økonomi ikke er højere, fordi vi ikke har gennemført nok arbejdsmarkedsreformer. Det er dog en fejldiagnose. Iflg. en ny rapport fra EU-kommissionen, som embedsmænd fra de forskellige lande har været med til at udarbejde, betyder vores arbejdsmarkedsreformer nemlig, at vi er blandt de fem EU-lande, der øger andelen af årige på arbejdsmarkedet mest frem mod Det fremgår af figur 3, som viser den absolutte ændring i erhvervsfrekvensen frem mod 2030 for de årige. Det samme billede gør sig gældende, når man kigger frem mod

6 Figur 3. Ændringen i erhvervsfrekvensen, iflg. EU-kommissionen Pct. enheder Pct. enheder HU MT EL CY DK IT ES NL SE BG PT EU28 SI CZ PL FR AT UK FI BE LU DE HR LV EE RO SK IE LT Ændret erhvervsdeltagelse Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, The 2015-Ageing Report. Hvis vi har et vækstproblem, er det således ikke manglende arbejdsmarkedsreformer, som er årsagen. Derimod er vores produktivitetsvækst ikke prangende, hvorfor der er behov for reformer, som løfter produktivitetsvæksten i dansk økonomi, som har haltet siden midten af 90 erne. Alt i alt er OECD s lange fremskrivninger så mangelfulde ikke kun for Danmark, men også for de andre EU-lande, at deres lange fremskrivninger ikke kan anvendes til at sige noget om, hvordan Danmark eller andre EU-lande klarer sig i det internationale vækstkapløb. 6