Udledningstilladelse til overfladevand fra stibro til Københavns havn

Transkript

1 Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Byens Drift v/ Peter Ditlev Andreasen Udledningstilladelse til overfladevand fra stibro til Københavns havn Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed permanent tilladelse til udledning af overfladevand fra stibro til Københavns Havn, Inderhavnen v. Langebrogade - Christians Brygge, Matr. 299, Vester Kvarter, København og Christianshavns Kvarter, København. Baggrund Rådgiveren Moe har den 13. maj ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra en stibro over Københavns Havn, parallelt med Lange bro. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens drift får overdraget broen når den er etableret. Tilladelsen til broen gives derfor til: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Drift, v/peter Ditlev Andreasen, men sendes til orientering til de andre involverede i projektet. Der etableres 8 udløbspunkter, hvorfra der vil udledes vand fra stibroen når det regner. Udledningen betragtes som en samlet udledning til Københavns Havn. Figur 1; Oversigtskort

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra 1/ ) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes. 3)Udledningspunkterne skal placeres som 8 udledningspunkter på broarealet, som vist på tegningen vedhæftett ansøgningen. Udledningen betragtes som en samlet udledning og placeres i GIS i UTM 32 Euref89 koordinaterne: X: Y: ) Der må kun udledes overfladevand fra stibroen. 5) Der skal være benyttet typegodkendt kunststofbelægning (CEmærket) Vandkvalitet og rensning 6) Der skal etableres riste i nedløbsbrøndene, således at vandet passerer en rist inden udledning. 7) Afvandingssystemet skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt, så det virker efter hensigten. 8) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Havnen. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 9) Der må ikke benyttes midler (fx tømidler) der er problematiske for recipienten. I tvivls tilfælde skal CMB kontaktes. 10) Broen må ikke benyttes til biltrafik. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Side 2 af 7

3 Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 19. juli Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter Side 3 af 7

4 samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 20. december Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 13. Maj 2) Supplerende oplysninger: mail fra 23/5/2016 Miljøteknisk redegørelse Byens Fysik, Københavns Kommune, ønsker at opføre en stibro over Københavns Havn parallelt med Lange Bro til at forbinde Christians Brygge og Langebrogade. Broen skal kun benyttes af cyklister og gående, ikke til motoriserede køretøjer. Broen vil blive belagt med en typegodkendt CE-mærket kunststofbelægning, som ligeledes anvendes på København Kommunes øvrige Inderhavnsbroer. Udledningen af overfladevand vil ske gennem 8 udløb på stibroen. Udledningen betragtes som en samlet udledning, der placeres i GIS i UTM 32 Euref89 koordinaterne: X: Y: Der afledes vand fra et samlet areal på 1200 m2 i alt ca. 150 m2 pr udløbspunkt. Der udledes følgende vandmængder: Vandmængde: 750 m3/år Side 4 af 7

5 Maksimalt flow: 23 l/s (Fordelt på 8 udløbspunkter) Beskrivelse af vandområdet Inderhavnen Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Inderhavnen er den centrale del af havnen og går fra Langebro i syd til Nordre Toldbod i nord. Inderhavnen har en stor hydraulisk kapacitet og en god vandudskiftning. Statslige planer Inderhavnen er en del af vandopland 2.3 Øresund og er klassificeret som stærkt modificeret kystvand, og dens nuværende økologiske tilstand kan ikke klassificeres. Inderhavnen er målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Ca. 3,5 km fra Inderhavnen, nærmere bestemt syd for Sjællandsbroen, ligger Natura 2000-området Vestamager og havet syd for. Kommunale planer Området i Inderhavnen er udlagt til forskellige formål, heraf boliger blandet med serviceerhverv, institutioner samt mindre områder udlagt til fritidsformål. Størstedelen af området omkring Inderhavnen er fælleskloakeret, hvilket betyder, at alt spildevand skal tilsluttes kloak. Området omkring Holmen på Amager er dog separatkloakeret, hvilket betyder, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til vandområdet. Nærmeste område med badevandsinteresser er Havnebadet lige syd for Langebro. Det er Københavns Kommunes målsætning at der skal være udmærket badevandskvalitet i den nordlige del af Inderhavnen, mens badevandskvaliteten skal være god i den sydlige del. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde bemærkninger om at der bør etableres sandfang på brøndene. Det vurderes imidlertid ikke at være muligt at etablere sandfang på brøndene i brokonstruktionen. Ligeledes vurderes mængden af suspenderet stof i det udledte vand at være af mindre betydning, da mængderne er forholdsvis små. Side 5 af 7

6 Byens anvendelse, der i ansøgningen var påført som kontaktperson, har bemærket, at det ikke er dem der driver anlægget, og at det derfor ikke er dem, der skal have tilladelsen. Tilladelsen har derfor været fremsendt til Byens Drift til kommentering, og der er lavet ændringer i det indledende afsnit i tilladelsen (Baggrund), der beskriver hvem der er ansøger og hvem tilladelsen er rettet til. Udkastet til tilladelsen har været fremsendt til Byens drift. Byens drift har ikke haft bemærkninger ud over at de har spurgt til om der kan benyttes salt(nacl) på broen som glatførebekæmpelse. Det kan der, da recipienten er salt. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Broen opføres i materialer, hvorfra der ikke udvaskes miljøfremmede stoffer i mængder der er problematiske for vandområdet, og broen er ikke åben for biler. På den baggrund er det Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Københavns havn. Der er i vilkår sat krav til, at der etableres riste til at fjerne evt. cigaretskodder mv. fra vandet inden det udledes og sat vilkår til de stoffer der må bruges på broen fremefter, fx tømidler. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000-område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Side 6 af 7

7 Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Mia Jahn Knudsen på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Mia Jahn Knudsen Miljøingeniør Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Byens Fysik, att. Maja Carøe ed2v@tmf.kk.dk Realdania, att Mads Falbe-Hansen maf@realdaniabyg.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 7 af 7