HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 14. afdeling den 3. april I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski. Påstande Kærende, advokat Anne Almose Røpke, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Vestre Landsrets beslutning af 3. april 2014 i sag V.L. B ændres, således at a conto honorering af Jens Nielsens beskikkede advokat skal ske med tilbagevirkende kraft fra arbejdets begyndelse den 4. januar Subsidiært: Vestre Landsrets beslutning af 3. april 2014 i sag V.L. B annulleres, således at spørgsmålet hjemvises til fornyet behandling, hvorved a conto honorering af Jens Nielsens beskikkede advokat skal ske med tilbagevirkende kraft fra et tidligere tidspunkt end den 9. april Landsretten, der har henholdt sig til den trufne afgørelse, har i anledning af kæremålet udtalt bl.a.:

2 - 2 - Det påkærede a conto salær til advokat Anne Almose Røpke er fastsat på baggrund af en beskikkelse af hende som advokat for Jens Nielsen i medfør af retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., efter at Jens Nielsen var meddelt advokatpålæg i medfør af retsplejelovens 259, stk. 2. Den foreliggende situation, hver der meddeles advokatpålæg til en part, der hidtil har været repræsenteret af en advokat, er noget særegen. Baggrunden for den valgte fremgangsmåde var, at landsretten fandt det mest hensigtsmæssigt at tilkendegive sin stilling til advokatpålæg og advokatbeskikkelse uden at kræve, at de pågældende advokater udtrådte først. Det er min opfattelse at den tidligere bestemmelse i retsplejelovens 259, stk. 3, 3. pkt., skal fortolkes i lyset af, at advokatbeskikkelse i medfør af retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., er tænkt bragt i anvendelse i situationer, hvor den pågældende part ikke har en advokat i forvejen. Sagsfremstilling Den 23. december 2010 anlagde Finansiel Stabilitet A/S sag mod Jens Nielsen som tidligere direktør i den konkursramte EBH Bank A/S. Jens Nielsen blev fra den 4. januar 2011 repræsenteret af advokat Anne Almose Røpke. Efter at Jens Nielsen den 26. april 2012 havde fået endeligt afslag på fri proces af Procesbevillingsnævnet, anmodede advokat Anne Almose Røpke landsretten om at meddele Jens Nielsen advokatpålæg. Ved kendelse af 25. september 2012 nægtede landsretten at imødekomme anmodningen, og advokat Anne Almose Røpke udtrådte som konsekvens heraf af sagen medio oktober Efter en fornyet henvendelse fra advokat Anne Almose Røpke besluttede landsretten den 22. marts 2013 at meddele Jens Nielsen advokatpålæg. Den 9. april 2013 beskikkede landsretten advokat Anne Almose Røpke som advokat for Jens Nielsen. Advokatbeskikkelsen blev betinget af, at Jens Nielsen påtog sig at refundere statskassens udgifter til den beskikkede advokat. Ved breve af 26. november 2013 og 13. marts 2014 anmodede advokat Anne Almose Røpke landsretten om et acontosalær på kr. + moms. Tidsforbruget blev opgjort til 182 timer, hvoraf 25 timer vedrørte perioden efter beskikkelsen den 9. april 2013.

3 - 3 - Ved beslutning af 3. april 2014 tilkendte landsretten advokat Anne Almose Røpke et acontosalær på kr. + moms. I landsrettens beslutning hedder det bl.a.: Advokat Anne Almose Røpke har anmodet om a conto salær som beskikket advokat for Jens Nielsen. Advokat Anne Almose Røpke blev beskikket for Jens Nielsen ved retsbog af 9. april 2013, jf. retsplejelovens 259, stk. 3. Landsretten havde forinden ved retsbog af 22. marts 2013 tilkendegivet, at landsretten var indstillet på at beskikke advokat for Jens Nielsen, hvis han ikke længere var repræsenteret af advokat. Landsretten bemærker i den forbindelse, at beskikkelse af advokat efter retsplejelovens 259, stk. 3, ikke i modsætning til beskikkelse efter reglerne om fri proces har tilbagevirkende kraft. Det, som advokat Anne Almose Røpke har anført i brev af 12. marts 2014, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten bemærker i den forbindelse, at den foreliggende situation, hvor advokatbeskikkelsen er sket på baggrund af et advokatpålæg, adskiller sig grundlæggende fra situationen, hvor advokatbeskikkelse sker på grundlag af meddelelse om fri proces. Ved fastsættelse af a conto salær har landsretten taget udgangspunkt i den opgørelse, advokat Anne Almose Røpke har indsendt, det vil sige ud fra en fast timepris for de timer, der er anvendt efter beskikkelsen. Der er ikke herved taget stilling til størrelsen af det salær, som advokat Anne Almose Røpke kan kræve ved afslutningen af arbejdet med sagen. Anbringender Advokat Anne Almose Røpke har anført bl.a., at det indtil lovændringen i 2005 fremgik af retsplejelovens 259, stk. 3, 3. pkt., at der Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31. I forarbejderne til lovændringen hedder det endvidere, at Reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om salær og godtgørelse for udlæg til beskikkede advokater foreslås formuleret på en sådan måde, at det er ufornødent i andre kapitler i retsplejeloven at henvise særskilt til kapitel 31, for at disse regler skal finde anvendelse. Som konsekvens heraf blev 259, stk. 3, 3. pkt., ophævet. Reglerne om fri proces i retsplejelovens kapitel 31 angiver i 331 virkningerne af fri proces, og i 331, stk. 4, er det særskilt anført, at beskikkelsen omfatter hele sagen i den pågældende instans. Dette må forstås således, at salæret til den beskikkede advokat omfatter hele retssagen, uanset tidspunktet for advokatbeskikkelsen. Ingen af de advokater, der er beskikket efter

4 - 4 - retsplejelovens 259, stk. 3, i det nuværende retsopgør om erstatningsansvar efter konkursramte banker, havde i øvrigt mulighed for at være beskikket fra begyndelsen af den civile erstatningssag, idet det først skulle afklares, om parten kunne opnå fri proces. For så vidt angår honorering af en beskikket advokat efter retsplejelovens 259, stk. 3, adskiller den foreliggende situation sig ikke grundlæggende fra den situation, hvor advokatbeskikkelsen er sket på grundlag af fri proces. En beslutning om fastsættelse af acontosalær til en beskikket advokat efter retsplejelovens 259, stk. 3, skal derfor omfatte sagen fra dens begyndelse i lighed med reglerne, hvor advokatbeskikkelsen er sket på grundlag af meddelelse om fri proces. Jens Nielsen har i øvrigt påtaget sig at refundere omkostningerne til advokatbeskikkelse til statskassen. Endelig bemærkes, at Vestre Landsret i en nylig afsagt dom i sag V.L. B ikke har skelet til tidspunktet for advokatbeskikkelsen ved salærfastsættelsen, ligesom landsretterne i UfR Ø og UfR V har fastslået, at der skal ske honorering af en beskikket advokats arbejde forud for beskikkelsen. Retsgrundlaget Bestemmelsen om advokatbeskikkelse blev indsat i retsplejelovens 259 ved lov nr. 253 af 4. juni , stk. 3, 2. og 3. pkt., havde følgende ordlyd: Hvor særlige hensyn taler derfor, kan retten dog beskikke parten en advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. kapitel 31. I lovforslagets specielle bemærkninger til 259, stk. 3, Folketingstidende , tillæg A, sp. 2897, hedder det om advokatbeskikkelse bl.a.: Formålet hermed er at give retten adgang til at afværge de uheldige følger, som en anvendelse af 259, stk. 2, ellers kan medføre. Reglen er således ikke i første række givet af hensyn til parten, men derimod af hensyn til retten, der ikke bør tvinges til at medvirke til reelt utilfredsstillende resultater. Lovforslaget byggede på betænkning nr. 404/1966 om ændring af reglerne om fri proces og organisationen af den vederlagsfri retshjælp. I betænkningen hedder det om advokatbeskikkelse på s. 47:

5 - 5 - Reglerne herom bør dog efter udvalgets opfattelse ikke optages i retsplejelovens kapitel 31, men bør derimod knyttes dels til bestemmelserne i retsplejelovens 259, stk. 2, der omtaler de virkninger, som er forbundet med, at en part undlader at efterkomme rettens pålæg om at møde ved en advokat Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love blev retsplejelovens 259, stk. 3, 3. pkt., ophævet. I bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende , tillæg A, L132, s. 5538, hedder det bl.a.: 4. Fri proces 4.1. Gældende ret Endelig er der i en række tilfælde hjemmel til, at retten beskikker en advokat for en part, således at advokatens vederlag og udlæg betales af statskassen, jf. herom pkt nedenfor. En sådan advokatbeskikkelse betyder formelt ikke, at parten har fået bevilget fri proces, men reglerne om fri proces finder i et vist omfang tilsvarende anvendelse. I lovforslagets specielle bemærkninger til 259 og nyaffattelsen af retsplejelovens kapitel 31 om retshjælp og fri proces, herunder , Folketingstidende , tillæg A, L132, s og 5557 ff., hedder det bl.a.: Til nr. 7 ( 259 ) Reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om salær og godtgørelse for udlæg til beskikkede advokater foreslås formuleret på en sådan måde, at det er ufornødent i andre kapitler i retsplejeloven at henvise særskilt til kapitel 31, for at disse regler skal finde anvendelse. I konsekvens heraf foreslås 259, stk. 3, 3. pkt., ophævet. Der henvises til de foreslåede regler i retsplejelovens 333 og 334 (lovforslagets 1, nr. 9). Til nr. 9 (kapitel 31) indeholder fælles regler, der gælder, hvad enten fri proces bevilges efter de almindelige regler i eller efter den særlige regel i og 334 indeholder regler om beskikkede advokater. Reglerne gælder, hvad enten advokaten beskikkes efter kapitel 31 eller efter regler i andre kapitler i retsplejeloven. Til 333 Bestemmelsen indeholder regler om, hvem der kan beskikkes som advokat for en part, der har fri proces, jf. 331, stk. 1, nr. 2.

6 - 6 - Stk. 1, 1. pkt., viderefører den gældende regel i retsplejelovens 336 alene med en præcisering af, at de advokater, som justitsministeren antager (beneficerede advokater), er forpligtet til at udføre sager såvel for parter, der har fri proces, som for parter, for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter retsplejelovens regler. Det drejer sig om retsplejelovens 259 (advokatpålæg) Til 334 Bestemmelsen indeholder regler om den konkrete beskikkelse af advokat for en part, der har fri proces, jf. 331, stk. 1, nr. 2, og om salær og godtgørelse for udlæg til advokaten. Bestemmelsen finder også anvendelse, når beskikkelse af advokat sker med hjemmel i andre regler i retsplejeloven. Højesterets begrundelse og resultat Advokat Anne Almose Røpke blev i henhold til retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., beskikket som advokat for Jens Nielsen under en retssag, som Finansiel Stabilitet har anlagt mod bl.a. ham. Spørgsmålet er, om advokaten har krav på (aconto)salær fra statskassen for det arbejde med sagen, der er udført før beskikkelsen den 9. april Det fremgår af retsplejelovens 331, stk. 4, at virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans samt tillige de foranstaltninger, som af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse af fri proces. Der er ikke i retsplejeloven fastsat regler om, at en advokatbeskikkelse efter 259, stk. 3, 2. pkt., i lighed med fri proces skal have tilbagevirkende kraft. I den tidligere bestemmelse i retsplejelovens 259, stk. 3, 3. pkt., var det fastsat, at Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. kapitel 31. Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 blev bestemmelsen ophævet med den begrundelse, at reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om salær og godtgørelse for udlæg til beskikkede advokater foreslås formuleret på en sådan måde, at det er ufornødent i andre kapitler i retsplejeloven at henvise særskilt til kapitel 31, for at disse regler skal finde anvendelse. Højesteret finder, at ordlyden af den tidligere bestemmelse i retsplejelovens 259, stk. 3, 3. pkt., efter en naturlig sproglig forståelse alene indebærer en afgrænset henvisning til reglerne i

7 - 7 - retsplejelovens kapitel 31 om fastsættelse af salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat og dermed ikke en generel henvisning til virkningerne af fri proces, herunder dennes tilbagevirkende kraft. Denne fortolkning støttes af, at forarbejderne ved bestemmelsens ophævelse alene henviser til de foreslåede nye bestemmelser i retsplejelovens 333 og 334. Heller ikke efter forarbejderne til retsplejelovens 259, stk. 3, er der grundlag for at antage, at en advokatbeskikkelse har tilbagevirkende kraft. Højesteret finder på den anførte baggrund, at en advokatbeskikkelse efter retsplejelovens 259, stk. 3, 2. pkt., ikke som fri proces har tilbagevirkende kraft. Den beskikkede advokat kan derfor som udgangspunkt kun kræve salær fra statskassen for arbejde, der er udført efter beskikkelsen. Retten er dog ikke afskåret fra at bestemme, at beskikkelsen i henseende til salærfastsættelsen efter omstændighederne skal have virkning fra et tidligere tidspunkt, hvis det navnlig efter karakteren og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, skønnes rimeligt. Højesteret tiltræder, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at lade beskikkelsen få tilbagevirkende kraft, og stadfæster derfor landsrettens afgørelse. Thi bestemmes: Landsrettens afgørelse stadfæstes.