DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

Transkript

1 DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

2 Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest i arbejdet med at oplyse om et levende og inspirerende grænseland. Dette gør vi gennem en lang række aktiviteter, bl.a. vores mindretalsmagasin GRÆNSEN, udveksling, foredrag og ikke mindst vores Kulturmødeambassadørkorps Mette Bock, formand for Grænseforeningen HVEM ER GRÆNSEFORENINGEN Grænseforeningen er en landsdækkende, folkeoplysende organisation, som blev grundlagt umiddelbart efter Genforeningen i Vi støtter det danske mindretal i Sydslesvig under sloganet: For en åben danskhed. Det betyder, at Grænseforeningen anerkender globaliseringen som et vilkår for alle også for det danske mindretal og andre mindretal. I det dansk-tyske grænseland har borgerne lært at omgås kulturmødet på en konstruktiv måde. Man har bevæget sig fra et mod hinanden til et med hinanden og endda et for hinanden. Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan bruges som inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Det er netop målet for Grænseforeningens kulturmødeambassadører: Når unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og unge fra det tyske mindretal i Danmark fortæller deres egen historie, deler de af erfaringerne fra 60 års fredelig sameksistens som mindretal i en flertalskultur i det dansk-tyske grænseland. Disse erfaringer kan vi bruge i sameksistensen i Danmark med danskere med anden kulturel baggrund end blot dansk. GRÆNSEFORENINGEN MENER, AT: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. HVEM ER GRÆNSEFORENINGENS KULTURMØDEAMBASSADØRER Grænseforeningens kulturmødeambassadører er et landsdækkende dialogkorps, der går i dialog om identitet, nationalitet og medborgerskab. Med afsæt i de historiske erfaringer fra grænselandet formidler Grænseforeningens kulturmødeambassadører fortællingen om, at kulturmøder ikke behøver at føre til konflikt. Det positive kulturmøde kan tværtimod give inspiration til nye, livgivende fællesskaber baseret på gensidig respekt. Kulturmødeambassadørerne er mere end 35 flerkulturelle unge, som tilbyder brobygning mellem mindretal- og flertalsbefolkning. Det gøres både igennem dialogmøder, happenings, i indlæg på kulturmødebloggen og de sociale medier. Halvdelen af ambassadørerne er fra de mange forskellige etniske minoritetsgrupper, som vi har i Danmark, mens den anden halvdel er fra de to nationale mindretal i grænselandet: Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. I alt er 15 kulturelle baggrunde repræsenteret i korpset. Kulturmødeambassadørkorpset er et fællesskab i forskellighed!

3 Kongeåen Rødding/ Rödding Slesvigs nordgrænse Haderslev/ Hadersleben Rømø/ Röm Skærbæk/ Scherrebek Sylt/ Sild För/ Før Højer/ Hoyer Tønder/ Tondern Niebüll/ Nibøl Bredstedt/ Bredsted Tinglev/ Tingleff Aabenraa/ Apenrade Flensburg/ Flensborg Dybbøl/ Düppel Sønderborg/ Sonderburg Slien Husum/ Husum Schleswig/ Slesvig Eckernförde/ Egernførde Friedrichstadt/ Frederiksstad Ejderen Rendsburg/ Rendsborg Slesvigs sydgrænse 0 50 km Hvornår er man dansk? HVEM ER DET DANSKE MINDRETAL I SYDSLESVIG Det danske mindretal i Sydslesvig er et nationalt mindretal, som udgør ca mennesker. Det opstod efter Genforeningen i 1920, hvor den dansk-tyske grænse blev flyttet. Det betød, at danskere pludselig befandt sig syd for grænsen og tyskere nu boede i Danmark. I Danmark var der efter Genforeningen stor lydhørhed over for det danske mindretal syd for den nye grænse. De skal ikke blive glemt, sagde statsminister Niels Neergaard ved festen på Dybbøl Banke den 11. juli 1920, da Sønderjyllands genforening blev fejret. Det siger politikerne stadig, men i dag er der dog en stor del af danskerne, som ikke kender til det danske mindretal i Sydslesvig. Mindretalsdanskerne kan enten være tyske statsborgere eller danske statsborgere, men de er alle medborgere i den tyske stat. De har derudover særlige mindretalsrettigheder, som betyder, at de f.eks. har mulighed for at: gå i danske skoler og gymnasier, hvor undervisningen foregår på dansk. Pædagogikken er dansk, mens strukturen er slesvigsk-holstensk; gå i dansk kirke. Der er altså mulighed for at blive døbt, konfirmeret, gift og begravet på dansk; spille fodbold, håndbold og lign. i en sportsklub for det danske mindretal; læse dansk avis. Avisen hedder Flensborg Avis og skriver både om tyske og danske nyheder; låne bøger på et dansk bibliotek i Flensborg; blive gammel på et dansk plejehjem; og meget mere. *Det samme gælder for det tyske nationale mindretal i Sønderjylland, blot med omvendt fortegn. Det tyske mindretal tæller ca mennesker. INDVANDRINGEN I DANMARK Modsat de nationale mindretal, som i princippet aldrig er flyttet, så har vi i Danmark forskellige grupper af mennesker, der er indvandret til Danmark af forskellige årsager. Nogle er indvandrere (arbejdsmigranter og familiesammenførte f.eks.), mens andre er flygtninge (flygtet fra f.eks. krig, naturkatastrofer eller personlig forfølgelse). Siden 1500-tallet har Danmark jævnligt inviteret dygtige fremmede og forfulgte til landet. LILLE UDPLUK AF INDVANDRINGEN TIL DANMARK: Ca , svenskere og polakker (arbejdsmigranter) ca. 1970, ungarer (flygtninge) 1960 erne-1970 erne, tyrkere og pakistanere (arbejdsmigranter) 1970 erne, chilenere (flygtninge) 1980 erne-1990 erne, tamilere, palæstinensere, irakere etc. (flygtninge) 1990 erne-2000 erne, somaliere, afghanere etc. (flygtninge) 2000 erne-2010 erne, rumænske, polske, amerikanske etc. (arbejdsmigranter) De største etniske minoritetsgrupper vi har i Danmark, er den tyrkiske, den tyske og den polske. *Bemærk, at der løbende er kommet indvandrere til Danmark, og at listen derfor kun skal ses som udvalgte eksempler.

4 DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FIRE VIGTIGE NEDSLAG VEJEN FRA KONFLIKT SOM EN KONSEKVENS AF NEDERLAGET i 1864 mistede Danmark 1/3-del af sin befolkning og 40% af sit landområde. Ikke alle, der nu boede på den anden side af grænsen, følte sig tyske. Med tabet af Slesvig-Holsten, var der stort set ingen tysktalende danskere længere. Nederlaget satte gang i en proces imod en dansk nationalstat, hvor danskerne kunne sætte lighedstegn mellem én etnicitet og ét sprog = én nationalstat. I 1920 BLEV DER AFHOLDT EN FOLKEAFSTEMNING i området, og grænsen blev i 1920 placeret efter stemmefordelingen. Her ligger den fortsat i dag. DEN NYE GRÆNSE EFTERLOD et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal i Sønderjylland. Stemningen var anspændt og delte befolkningen i grænselandet: Enten var man dansk eller tysk. Grænseforeningen blev etableret efter Genforeningen i 1920 til støtte for de mange dansksindede i det nordlige Tyskland.

5 TIL FREDELIG SAMEKSISTENS 1955 I DAG I PERIODEN FREM TIL 1955 levede de to mindretal stort set adskilt fra flertalsbefolkningen, og der fandt diskrimination sted imod begge mindretal. I 1955 VEDTOG DANMARK OG TYSKLAND EN RÆKKE MINDRE- TALSRETTIGHEDER kaldt København-Bonn Erklæringerne, som er ensidige erklæringer underskrevet af den danske og den vesttyske regering. KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE sikrer, at de nationale mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse kan bevare deres nationale og kulturelle identitet uden at blive diskrimineret. Med ordene fra et mod hinanden til et med hinanden opfordres desuden til fredelig sameksistens. SIDEN 1955 og frem til i dag er der sket en gradvis opblødning mht. enten-eller tilgangen til identitet, og forholdet mellem mindretallene og flertalsbefolkningen er blev markant bedre. I DAG ANERKENDES OG RESPEKTERES de to mindretal på begge side af grænsen. Der samarbejdes og mange har en både-og tilgang til identitet i den dansk-tyske grænseregion. Hvordan kan vi bruge erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland i dag? F.eks. når der kommer flygtninge til Danmark, eller til at løse konfliktramte grænseområder rundt om i verden?

6 KOLLEKTIV SOCIAL PERSONLIG JEG HVAD BETYDER DET, NÅR GRÆNSEFORENINGENS KULTURMØDEAMBASSADØRER SIGER BINDESTREGS: I Kulturmødeambassadørkorpset arbejder vi med en både-og tilgang til national identitet, da vi mener, at man kan føle sig hjemme flere steder samtidig. Bindestregs-identitet hentyder således til, at man rummer to eller flere identiteter. Grænseforeningens kulturmødeambassadører fokuserer på national, kulturel, etnisk og religiøs identitet. NATIONAL, KULTUREL, ETNISK, RELIGØS IDEN- TITET, er en form for kollektiv identitet, men kan også siges at høre under den sociale identitet. Disse identiteter er det, der forbinder os med en bestemt nation, kultur, etnicitet og/eller religion. De forskellige identiteter udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Man kan derfor sagtens både være dansk statsborger, fejre jul, være buddhist og være etnisk inder. F.eks. kan man betegne sig som dansk-inder (bindestregsidentitet). NOGLE DEFINITIONER: KOLLEKTIV, er den enkeltes subjektive oplevelse af fællesskab (f.eks. at være dansk eller at være troende). Den er nødvendig for at kunne få en plads i samfundet og i sociale omgangskredse. Der knytter sig særlige normer til den kollektive identitet, som man skal følge for at blive accepteret af fællesskabet. SOCIAL, er knyttet til de roller man indtager og den måde, man ønsker at andre skal se og opfatte en som person. Den sociale identitet kan derfor godt variere alt efter, hvem man er sammen med, og hvordan man ønsker at de skal opfatte en. Den sociale identitet er tæt knyttet til fællesskaber (det område du bor i eller det musik du hører m.m.) PERSONLIG dækker over de særlige kendetegn, egenskaber og karaktertræk m.m. som andre kender en person på. JEG-, er éns selvbillede og afspejler ens indre personlighed. Det er den identitet, som har størst betydning for det enkelte menneskes psyke og velvære. NATIONALITET Grænseforeningen arbejder for en åben danskhed ud fra princippet om, at: Hvis du føler dig dansk, så er du dansk. Den tankegang hviler på princippet om Folkenes selvbestemmelsesret, som blev slået fast i fredstraktaten (Versaillestraktaten 1919) efter 1. Verdenskrig og som dannede grundlaget for delingen af Slesvig i 1920, hvor indbyggerne i grænselandet stemte, om de ville høre til Danmark eller Tyskland. Nationalitet betegner overordnet tilhørsforholdet til en bestemt nation. I kulturmødet, over middagsbordet, politisk og i medierne tales der ofte om danskhed. DANSK hvornår er man egentlig dansk? På papiret er man dansk, når man har dansk statsborgerskab. Nogle har mulighed for dobbelt statsborgerskab og således to nationaliteter og pas. Men nationalitet kan også siges at gå i arv forstået således, at hvis ens forældre er danske, men man selv er født og opvokset i Ghana, så vil man formentlig definere sig som dansk eller dansk-ghanesisk. Nogle vil måske føle, at forbindelsen til Danmark er så begrænset, at de udelukkende definerer sig som eksempelvis ghanesere.

7 MEDBORGERSKAB Grænseforeningens kulturmødeambassadører tager udgangspunkt i, at medborgerskab grundlæggende handler om, at alle borgere er fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af samfundsfællesskabet, uanset om de derudover har forskellig nationalitet, kultur, etnicitet eller religion. Alle danske medborgere har det danske samfund til fælles. Hvilke pligter har en ny borger i Danmark efter din mening? Flere, eller samme forpligtelser som de danskere, der altid har boet i Danmark? Det betyder, at: RETTIGHEDER OG PLIGTER: Alle borgere er omfattet af de samme grundlæggende rettigheder og pligter. DELTAGELSE: Borgerne deltager i samfundslivet i bred forstand. OG TILHØRSFORHOLD: Borgerne føler sig som en del af fællesskabet. NOGLE DEFINITIONER: INTEGRATION Integration indebærer en ligestilling af indvandrere og danskere, men ikke en ensliggørelse. Indvandrerne har lige så brede og reelle muligheder for f.eks. uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, venner og andre sociale forbindelser som majoritetsbefolkningen. Eller sagt på en anden måde implicerer begrebet integration, at indvandrerne bevarer kontakten til den oprindelige kulturbaggrund og -identitet samtidig med, at de indgår aktivt i det herskende samfunds- og kulturliv ikke med de samme forudsætninger, men på lige fod med danskere.* ASSIMILATION Assimilation er ensbetydende med en ensidig tilpasningsproces fra indvandrernes side, der ikke levner rum for afvigelse i henseende til sprog, kompetenceprofil, værdigrundlag, sociale livsformer, kultur og religion. Indvandrerne skal blive lig danskerne.* SEGREGATION Segregering betyder adskillelse, og refererer sædvanligvis til en socialt baseret fysisk adskillelse mellem forskellige befolkningsgrupper.* *Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Hvilke fordele og ulemper ser du ved henholdsvis integration, assimilation og segregation?

8 VIL DU VÆRE MED? LÆS Grænseforeningens kulturmødeambassadører blogger om kulturmøde Læs vores blogindlæg på FØLG OS Vi deler vores blogindlæg, begivenheder, samt kulturmøderelaterede artikler, videoer, humor og alvor på Facebook.. Find os her: facebook.com/dialogmoeder På Twitter skriver vi om og reagerer på det der rører sig indenfor identitet, nationalitet og på Instagram viser vi Del gerne billeder fra f.eks. dialogmødet (Instagram) eller tweet med: #ÅbenDanskhed #dialogmøde BLIV MEDLEM Grænseforeningen er en folkeoplysende forening med ca medlemmer fordelt på 70 lokalforeninger i hele Danmark. Som medlem får du bl.a. GRÆNSEN magasinet for mindretal, sprog og kultur tilbud på udflugter og arrangementer m.m. Læs mere på WEBSHOP her kan du bl.a. købe spil, bøger og merchandise. Find den på Grænseforeningens hjemmeside. KONTAKT mbs@graenseforeningen.dk FACEBOOK TWITTER INSTAGRAM KULTURMØDE- AMBASSADØRERNE BLIV MEDLEM GRÆNSEFORENINGEN