Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren"

Transkript

1 Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt Hjørnestenen i fordelingssystemet i den almene sektor har i mange år været, at ledige boliger blev tildelt boligsøgende opført på den almindelige venteliste efter anciennitet. Dette system er blevet mere eller mindre gennemhullet i de senere år, hvor tre andre fordelingssystemer fungerer parallelt hermed. Regeringens strategi mod ghettoisering af maj 2004 bygger på den antagelse, at de hidtidige systemer ikke har fungeret tilfredsstillende og foreslår en yderligere underminering af ventelistesystemet. I paperet belyses virkningerne af de gældende fordelingssystemer på baggrund af en evaluering, som Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet har gennemført for Erhvervs- og Boligstyrelsen. En analyse af beboerudviklingen i almene boligafdelinger viser desuden, at der, samtidigt med at segregationen mellem almene boliger og andre boliger er øget, rent faktisk er sket en reduktion af segregationen internt i den almene sektor i de sidste 5 år. 1

2 Indledning Med de nye forslag i maj 2004 fra integrationsminister Bertel Haarder til "bekæmpelse af ghettoer" (Integrationsministeriet 2004) vil der ske en yderligere opløsning af de regelsæt, som tidligere har været gældende for anvisning af boligsøgende til ledige almene boliger. Det vil betyde, at de almindelige ventelister vil få stadig mindre betydning for fordelingen af almene boliger. Dette er imidlertid en udvikling, som har været i gang i nogle år efter indførelsen af den såkaldte fleksible udlejning i år 2000, som gav mulighed for at give fortrinsret til bestemte grupper af boligsøgende, kombineret med øget brug af kommunal anvisning. Erhvervs- og boligstyrelsen har netop offentliggjort tre rapporter udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet, der belyser omfanget og virkningerne af 3 forskellige anvisningsformer, nemlig de interne oprykningslister i boligorganisationerne (Skifter Andersen 2004), den kommunale anvisning (Skifter Andersen og Fridberg 2004) og den fleksible udlejning (Fridberg og Lausten 2004). I dette paper bringes nogle af hovedkonklusionerne med hovedvægt på analysen af virkningerne af oprykningsretten. Desuden vises nogle foreløbige resultater af en undersøgelse af udviklingen i den interne segregation i den almene sektor. De mange regler for anvisning Indtil Regeringens nye udspil har der været fire forskellige regelsæt gældende for anvisning af ledige almene boliger: De almindelige ventelister Den særlige oprykningsventeliste, som favoriserer beboere i samme boligorganisation Den kommunale boliganvisning, som giver kommunerne ret til at anvise op til hver fjerde bolig. Der kan dog med gældende regler gives mulighed for dispensation, så kommunen disponerer over en større andel Den fleksible boligudlejning, som giver fortrinsret til specifikt definerede grupper - fx pendlere - efter nærmere aftale mellem kommune og boligorganisation En undersøgelse blandt et udvalg af almene boligafdelinger (Fridberg og Lausten 2004) viser, at lidt over halvdelen af de ledige boliger i 2002 blev fordelt fra den almindelige venteliste. Som vist i figur 1 er der dog store regionale forskelle. I Københavns og Frederiksberg kommuner var det kun hver femte ledige bolig, som blev anvist fra ventelisten og i det øvrige hovedstadsområde hver fjerde. 2

3 Udlejede boliger 2002 på anvisningsform Procent Kbh.+Frdb. Hovedst.omr. i øvrigt Odense, Århus, Aalborg Andre > indb. Øvrige komm. Hele landet Fleks. Udlejn. Komm. anv. Oprykning Venteliste Figur 1. Udlejede boliger i 2002 fordelt på anvisningsform i hele landet og i forskellige kommunetyper Note. Øvrige Hovedstadsområde = Københavns amt + Birkerød, Hørsholm, Karlebo, Farum, Allerød, Fredensborg- Humlebæk, Stenløse, Ølstykke, Greve og Solrød Kilde: Fridberg og Lausten, 2004 Ifølge undersøgelsen blev ca. hver femte ledige bolig på landsplan fordelt via oprykningsventelisten, men i Hovedstadsområdet var det en langt større andel. Kommunerne anviste i gennemsnit 17 pct. af de ledige boliger, men der blev anvist mere end dobbelt så mange i Hovedstadsområdet. Her er der altså mange kommuner, som har udnyttet dispensationsmulighederne. Det ses endvidere, at den fleksible udlejning kun er brugt i begrænset omfang - ca. 5 pct. af de ledige boliger. Den har været brugt mest i Københavns Kommune Alm. venteliste i 1997 Alm. venteliste i 2002 Oprykn. venteliste i 2002 Ventetid ved Fleks. i 2002 Figur 2. Ventetid på de almindelige ventelister til almene familieboliger (Antal år ) i 1997 og 2002, samt til ventelisterne for oprykning og fleksibel udlejning i 2002, i forskellige kommunetyper. Kilde: Fridberg og Lausten,

4 Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige ventetid for boligsøgende på den almindelige venteliste i 2002 var næsten 10 år (Figur 2). Der er naturligvis en del usikkerhed på dette tal, da der ofte kan være tale om skøn. Der er siden 1997 sket en vækst i ventetiden på lidt over et år. Det er især i Hovedstaden, at ventetiden er lang - mere end 16 år i Københavns Kommune og mere end 18 år i det øvrige hovedstadsområde. Ventetiden på oprykningsventelisten var kun lidt over 4 år - i Hovedstadsområdet 6 år. Endelig var ventetiden på fleksibel udlejning i gennemsnit 2½ år. Dette gjaldt også i Københavns Kommune, mens den var dobbelt så lang i forstæderne. Opykningsretten Oprykningsrettighederne i almene boliger Ifølge lov om almene boliger skal fraflyttede boliger fordeles efter en almindelig venteliste. Husstande, der i forvejen bor i en almen boligorganisation, kan imidlertid blive skrevet op på en særlig oprykningsventeliste, hvor de opskrevne har fortrinsret i forhold til opskrevne på den almindelige venteliste, hvis de i øvrigt kan godkendes til den ledige bolig efter de samme regler, som gælder for den almindelige venteliste. Der gælder her forskellige regler for hhv. familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. En forudsætning for, at man kan få en bolig via oprykning, er, at man samtidigt fraflytter en anden almen bolig i boligorganisationen. Oprykningen betyder derfor, at der frigives samme antal boliger, som der bruges ved oprykningen. Men det er ikke nødvendigvis i den samme slags boliger (mht. størrelse, opførelsesår, hustype og husleje) og i de samme boligafdelinger, at der bliver fraflyttede boliger, som de der beslaglægges. Oprykningen betyder derfor en ændring af det boligudbud fra den almene sektor, som er til rådighed for andre boligsøgende og påvirker beboersammensætningen i forskellig boligafdelinger. Oprykningens omfang Undersøgelsen (Skifter Andersen 2004) viser, at er der i ca. hver tredje ledige almene bolig i 2002 flyttede en husstand ind, som kom fra en anden bolig i samme boligorganisation (Figur 3). En del af disse tilflyttere kan have fået deres bolig på anden vis end via oprykningssystemet - fx ved at have brugt den almindelige bytteret. Dette skal ses i forhold til, at i alt 45 pct. af tilflytterne til ledige almene boliger kom fra andre almene boliger. Oprykkernes andel af alle og af ledige boliger Procent 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Alle oprykkere Mellem afdelinger Indenfor afdelinger Andel af alle boliger Andel af ledige Figur 3. Andelen af fraflyttede boliger og af alle boliger, som i 2002 fik nye beboere, som kom fra samme boligorganisation. Oprykningen betyder, at 4,3 pct. af den almene boligmasse til- og fraflyttes pr. år. Dette skal ses i forhold til, at ca. 14 pct. af de almene boliger (inklusiv 4

5 de 4,3 pct.) genudlejes i løbet af et år. Oprykningen betyder således en væsentlig forøgelse (med ca. 40 pct.) af boligomsætningen i den almene sektor afhængigt af, hvor stor en del af oprykkerne der ville være flyttet alligevel, hvis de ikke fik mulighed for oprykning. Omfanget af oprykningen har været konstant i de senere år, idet den udgjorde næsten samme andel af de fraflyttede boliger i året Oprykningen kan opdeles i den interne oprykning indenfor samme boligafdeling og den eksterne oprykning mellem forskellige afdelinger indenfor samme boligorganisation. Figuren viser, at den eksterne oprykning havde et større omfang end den interne i 2002 (hhv. 19 og 13 pct. af de fraflyttede boliger). Den eksterne oprykning sker næsten udelukkende indenfor samme kommune, idet mindre end 5 pct. af alle eksterne oprykkere kommer fra andre kommuner. Dette skyldes i vid udstrækning, at mange organisationer kun har bolig i en enkelt kommune, men også at de fleste flytninger på boligmarkedet foregår indenfor kommunerne. Oprykningen har et lidt forskelligt omfang i forskellige dele af landet. Den anvendes mest i Det øvrige hovedstadsområde og i de tre største provinsbyer, sjældnest i de mindre byer og kommuner. Tabel 1. Andelen af ledige almene boliger i forskellige boligtyper, som blev beslaglagt af oprykkere i 2002 (Pct.). Opførelsesår Boligstørrelse Før < 60 m m 2 35 Efter > 90 m 2' 40 Huslejeniveau Hustype <400 kr/m 2 40 Lavt kr/m 2 35 Etage kr/m 2 31 >600 kr/m 2 26 Andelen af fraflyttede boliger, som beslaglægges af oprykkerne varierer mellem forskellige typer af boliger (Tabel 1). Der finder oprykning sted til alle typer af boliger, men andelen af oprykkere er på landsplan størst i boliger opført før 1975, i de største boliger og i de, der har det laveste huslejeniveau. Der er ikke større forskel på etageboliger og tæt-lave boliger. Oprykningens betydning for boligudbudet Samlet set har oprykningen som nævnt ikke nogen betydning for det udbud af almene boliger, der er til rådighed for andre boligsøgende, idet der frigøres lige så mange boliger ved oprykningen, som der beslaglægges. Men det er ikke de samme boliger, der frigives, som de der beslaglægges. Det er derfor i en vis udstrækning nogle andre boliger, der bliver ledige for andre boligsøgende. I undersøgelsen er de ændringer, der sker i boligudbudet for andre boligsøgende som følge af oprykningen, beregnet som den procentdel færre eller flere boliger der er til rådighed for andre boligsøgende. I Figur 4 ses ændringerne i boligudbudet for boliger med forskelligt opførelsesår, størrelse, hustype og huslejeniveau. Det ses, at ændringerne i boligudbudet ikke følger helt det samme mønster som andelen af de tilflyttede boliger, der beslaglægges (Tabel 1). Dette skyldes, at oprykkerne ved fraflytning frigør boliger. 5

6 Ændring i boligudbudet som følge af oprykning Efter Før ,0-6,0-4,0-2,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Opførelsesår > 90 m2' m2 < 60 m2-8,0-6,0-4,0-2,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Boligstørrelse Etage Lavt -10,0-8,0-6,0-4,0-2,0 0,0 2,0 4,0 Hustype >600 kr/m kr/m kr/m2 <400 kr/m2-4,0-2,0 0,0 2,0 4,0 Huslejeniveau Figur 4. Den procentvise ændring, som følge af oprykningen, der sker i udbudet af forskellige typer af almene boliger, som er til rådighed for andre boligsøgende, Generelt set må det konkluderes, at oprykningen på landsplan kun har en mindre betydning for ændringer i udbudet af almene boliger. Udbudet af ældre boliger før 1960 reduceres med 6-7 pct., mens der bliver udbudt 8 pct. flere boliger fra Lidt uventet er det især udbudet af de mellemstore boliger, som reduceres ved oprykningen, mens der bliver flere af både de små og de store boliger. Som ventet bliver der færre lave boliger (små 8 pct.) og færre boliger med lavt huslejeniveau, men det er især for de næstbilligste boliger, at udbudet øges. Set i sammenhæng med det samlede boligmarked er de ændringer, som oprykningen skaber i boligudbudet, meget små. Den største effekt er, at udbudet af boliger mellem 60 og 90 m 2 reduceres med 1,5 pct. Udbudet af ældre boliger, tæt-lave boliger og billige boliger med husleje under 400 kr. pr. m 2 reduceres alle med mindre end 1 pct. af det samlede udbud af ledige udlejningsboliger. Hvem har hvilke fordele af oprykningen? Sammenlignet med alle tilflyttere til almene boliger er der relativt flere børn og flere mellem 25 og 66 år blandt oprykkerne, mens de flyttende unge og de ældste bruger oprykningen mindre. Set i forhold til beboersammensætningen og hele befolkningen er det foruden små børn imidlertid hyppigst unge fra år, som benytter sig af oprykningen. Denne forskel i 6

7 sammenligningen med hhv. flyttende og beboere skyldes i høj grad, at flyttehyppigheden er forskellig for grupperne. De flyttende enlige med børn bruger sjældnere oprykning end andre tilflyttede husstande, men set i forhold til beboersammensætningen og hele befolkningen, så er de enlige forsørgere overrepræsenteret blandt de oprykkende. Par med børn er overrepræsenteret i forhold til både tilflytterne og beboerne, men ikke i forhold til befolkningen. Blandt beboerne i almene boliger er det således især børnefamilierne, der bruger oprykningsretten, mens de enlige uden børn sjældnere gør det. I hvilket omfang, forskellige socialgrupper deltager i oprykningen, er belyst i Figur 5, hvor oprykkernes sociale sammensætning er sammenlignet med hhv. alle tilflytterne, alle beboere i almene boliger og med hele befolkningens sociale sammensætning. Som figuren viser, bruger personer i beskæftigelse med højere indkomst, som flytter, relativt oftere oprykningen, og en lidt større andel af beboerne gør det også. Men set i forhold til hele befolkningen er disse stærkt underrepræsenteret blandt oprykkerne. Man kan tyde tallene derhen, at middel- og højindkomstgrupperne sjældent flytter rundt mellem almene boliger, men når de endelig gør det, er det fordi oprykningen giver dem mulighed for at finde en passende bolig på en nemmere måde. Oprykningen betyder måske hermed, at nogle af denne gruppe forbliver i den almene sektor i stedet for at flytte væk. Det er alt i alt især de mindre velstillede i befolkningen der har haft glæde af ordningen. Det er således tilflytterne blandt de marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet (førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse i øvrigt), der relativt hyppigere benytter sig af oprykningsmuligheden, mens de flyttende beskæftigede med lav indkomst sjældnere bruger ordningen. Sammenlignet med beboerne og hele befolkningen er oprykkerne dog i høj grad domineret af beskæftigede med lav indkomst foruden kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse. Førtidspensionisterne bruger sjældnere oprykningen, men set i forhold til befolkningen er de dog overrepræsenteret blandt oprykkerne. Den eneste gruppe udenfor arbejdsmarkedet som sjældnere bruger ordningen er folkepensionister mv., og dette skyldes ikke kun en lav mobilitet i gruppen, da oprykkerne også er underrepræsenteret blandt de flyttende. Endelig er det især indvandrerne, der bruger oprykningen. Næsten hver fjerde oprykker er enten indvandrer fra "ikke-rige" lande eller efterkommer af disse. Indvandrernes andel af oprykkerne er især stor sammenlignet med befolkningens sammensætning, men også større i forhold til beboerne i almene boliger og tilflytterne. 7

8 Oprykkerne sammenlignet med alle tilflyttere Beskæftigede m. høj indkomst Beskæftigede m. lav indkomst Studerende Arbejdsløse mv Folkepensionister Kontanthjælpsmodtagere mv. Førtidspensionister Overrepræsentation, pct. Oprykkerne sammenlignet med almene beboere Beskæftigede m. høj indkomst Beskæftigede m. lav indkomst Studerende Arbejdsløse mv Folkepensionister Kontanthjælpsmodtagere mv. Førtidspensionister Overrepræsentation, pct. Oprykkerne sammenlignet med hele befolkningen Beskæftigede m. høj indkomst Beskæftigede m. lav indkomst Studerende Arbejdsløse mv Folkepensionister Kontanthjælpsmodtagere mv. Førtidspensionister Overrepræsentation, pct. Figur 5. Oprykkernes sociale sammensætning sammenlignet med hhv. alle tilflytterne til almene boliger i 2002, alle beboere i almene boliger pr og hele befolkningen

9 Hvilke boligforbedringer opnår oprykkerne? Mulighederne for oprykning indenfor boligorganisationerne giver beboerne en nemmere mulighed for at tilpasse deres boligforbrug til ændrede behov. Ændring i boligstørrelse Ser man på samtlige oprykkede husstande, så er en tredjedel flyttet til boliger med et mere end 20 pct. større areal. Lidt mere end hver femte er omvendt flyttet til mere end 20 pct. mindre boliger (Figur 6). Det er især par og især dem med børn (46 pct.), som rykker op i større boliger. Også enlige med børn rykker mest til større boliger, men her er der en større gruppe som flytter til næsten samme boligstørrelse. Det er især de enlige uden børn, som flytter til mindre boliger (36 pct.). Især unge i alderen år og små børn flytter til større boliger. I aldersgruppen år er der også en relativt stor andel der flytter til større boliger, men i mindre omfang. For de ældre går strømmen den anden vej, idet flere får en mindre bolig. 25 pct. af de årige flytter således til en mere end 20 pct. mindre bolig, mens 19 pct. flytter til større boliger. Ændring i boligstørrelse ved oprykning Alle Øvrige Par med børn > 20% mindre Næsten samme > 20% større Par uden børn Enlige m. børn Enlige uden børn Procent af husstande Figur 6. Ændringen i oprykkernes boligstørrelse ved flytningen i forskellen mellem tilflyttede og fraflyttede boligs areal. En nærmere analyse af oprykningsmønsteret for ældre over 60 år viser, at 21 pct. af disse før flytningen boede i boliger over 90 m 2. Efter flytningen er 15 af de 21 pct. flyttet til mindre boliger, men til gengæld er andre 6 pct. flyttet til de større boliger fra mindre boliger. Alt i alt betyder oprykningen dog at antallet af ældre i de større boliger er blevet reduceret væsentligt gennem oprykningen. Det er nogle af de dårligt stillede grupper - kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og beskæftigede med lav indkomst - der oftest får en større bolig ved oprykningen. Det gælder også for studerende og for beskæftigede med høj indkomst. Folkepensionisterne flytter derimod oftere til mindre eller samme størrelse boliger. Det er meget markant, at indvandrere fra de "mindre rige" lande - og især efterkommerne - får større boliger i forbindelse med oprykningen. Det er således 40 pct. af efterkommerne, der flytter til boliger, som er mere end 20 pct. større end den fraflyttede bolig. En stor del af efterkommerne er børn. Ændret hustype 80 pct. af husstandene flytter til samme hustype, som de kom fra, men der er lidt flere, som flytter fra etageboliger til lave boliger end den omvendte vej (hhv. 12 og 8 pct.). Det er især børnefamilier og par som flytter mod de lave boliger. Næsten hver femte af par med børn flytter således fra etage til lave boliger. Det er også børnene og de yngre og midaldrende år, der især skifter til lave boliger, men også en del af de ældre gør det. 9

10 Der er en hel del af de beskæftigede med middel-høj indkomst, der skifter til lave boliger (men dog mindre end hver femte), men det gælder også ofte for førtidspensionister og arbejdsløse. Indvandrerne flytter sjældnere til lave boliger end danskerne gør. Ændret husleje Blandt andet som følge af den øgede boligstørrelse er der flere af oprykkerne, som får en højere husleje efter flytningen (30 pct. får mere end 20 pct. højere leje, mens 26 pct. får lavere). Oprykningen bruges således ikke generelt til at opnå lavere husleje. Det er især par med børn, som får en højere husleje efter flytningen. De enlige oprykkere uden børn flytter derimod noget oftere til boliger med lavere husleje og sjældnere til højere leje. Det er især de ældre i aldersgruppen år, som får lavere husleje, mens især de årige og de små børn flytter til dyrere boliger. En stor del af de, der er udenfor arbejdsmarkedet flytter mod billigere boliger. Det gælder således for førtidspensionister, Folkepensionister mv. og studerende. For kontanthjælpsmodtagere flytter lige så mange mod dyrere boliger. For de beskæftige er det også næsten samme antal der flytter mod dyrere boliger. Relativt få indvandrere flytter til billigere boliger. Ændret boligalder Ændring i boligalder sker som regel kun ved ekstern oprykning, idet det er få afdelinger som har bygninger med meget forskelligt opførelsesår. Der er ikke en systematisk flytning af husstande fra nyere til ældre boliger, idet næsten samme andel flytter til nyere boliger (hhv. 10 år ældre eller yngre end den tidligere). 40 pct. af de eksterne oprykkere er flyttet til boliger af næsten samme alder. Indenfor hver af husstandsgrupperne ses heller ikke en tydelig tendens til flytning mod ældre boliger. Det er ofte personer udenfor arbejdsmarkedet, som flytter mod nyere boliger - især Folkepensionister mv.. Der er ikke systematiske forskelle mellem indvandrere og danskere med hensyn til flytning til ældre eller nyere boliger. Konsekvenser for boligafdelingerne og for segregationen i den almene sektor Den interne oprykning har ikke, som den eksterne, nogen direkte effekt for beboerudviklingen i den enkelte afdeling, idet der er tale om flytninger indenfor afdelingen. Der kan forekomme en indirekte effekt ved, at den interne oprykning ændrer boligudbudet for andre boligsøgende på en måde, som påvirker tilflytningen til afdelingen af andre boligsøgende. Men samtidig kan den interne oprykning også medføre, at nogle af de husstande, der ved oprykning beslaglægger et attraktivt boligudbud, forbliver i afdelingen i stedet for at flytte væk. Det er derfor svært at sige noget entydigt om, hvad den interne oprykning betyder for beboerudviklingen i afdelingerne. Den eksterne oprykning mellem boligafdelinger betyder, at der fra nogle afdelinger sker en direkte nettofraflytning, mens andre får en nettotilflytning. I den udstrækning, at det er bestemte beboergrupper, som rykker til og fra afdelingerne, kan oprykningen påvirke den sociale stabilitet og beboerudviklingen i de enkelte afdelinger. Dette er undersøgt ved at opdele afdelingerne på tre måder: 1. efter i hvor høj grad de er nettomodtagere eller -afgivere af oprykkere, 2. efter deres sociale sammensætning målt ved andelen af personer uden beskæftigelse, og 3. efter andelen af indvandrere og efterkommere. Tilflytnings- og fraflytningsafdelinger Fraflytningsafdelingerne, hvor antallet af fraflyttede ved oprykning er mere end 25 pct. større end antallet af tilflyttere, udgør på landsplan 30 pct. af de almene boliger. Tilflytningsafdelingerne (mere end 25 pct. flere tilflyttere end fraflyttere) udgør kun 19 pct. Der er således nogenlunde balance i til- og fraflytningen i afdelinger, som udgør mere end halvdelen af de almene boliger. 10

11 Procent Tilflytnings- og fraflytningsafdelinger fordelt på opførelsesår Flest tilflyttere Nogenlunde balance Flest fraflyttere Alle afdelinger Efter Før 1960 Figur 7. Boliger i afdelinger med til- eller fralytning 2002 fordelt på opførelsesår. Der er visse forskelle på til- og fraflytningsafdelingerne mht. opførelsesår, størrelse, hustype og huslejeniveau, men disse forskelle er ikke voldsomt store. Dette peger i retning af, for det første at det måske først og fremmest er boligvalget, som er afgørende for oprykkerne mere end valget af afdeling, og for det andet at de foreliggende kendte egenskaber ved afdelingerne ikke entydigt siger noget om, hvor attraktive de er for oprykkerne. Det er - som ventet - især de ældre boliger, der er overrepræsenteret blandt tilflytningsafdelingerne (Figur 7). Lidt mere overraskende er det, at også afdelinger med nyere boliger er overrepræsenteret blandt tilflytningsafdelinger, mens det især er boliger fra tresserne, som er i fraflytterafdelingerne. Det er især de store afdelinger med flere end 300 boliger, der oftere fraflyttes, mens de små oftere har tilflytning. Afdelinger med enten mange små eller mange store boliger fraflyttes relativt oftere, mens det mere er afdelinger med mellemstore boliger, som tilflyttes. Tæt-lave bebyggelser har oftere tilflytning, mens etageboliger oftere har fraflytning. Endeligt er det oftere afdelinger med det laveste huslejeniveau, der har tilflytning. Men der er også relativt flere med tilflytning på det højeste huslejeniveau, hvilket passer sammen med, at de nyere afdelinger oftere har tilflytning. Vi ved fra flere tidligere undersøgelser, at den sociale sammensætning af boligområderne har en stor betydning for, hvor attraktive de er for boligsøgende. Der er imidlertid ikke særligt markante forskelle på den sociale sammensætning af beboerne i til- og fraflytningsafdelingerne. Der er lidt flere udenfor arbejdsmarkedet og beskæftigede med lav indkomst i fraflytningsafdelingerne, og lidt flere pensionister og beskæftigede med højere indkomst i tilflytningsafdelingerne, men forskellene er ikke store. Der er derimod en del flere indvandrere i fraflytningsafdelingerne (25 pct. mod 16 pct.). Oprykningens betydning for den sociale stabilitet i fraflytningsafdelingerne Oprykningen medfører i alt en fraflytning på ca. 4 pct. af alle personer og 5 pct. af alle husstande i fraflytningsafdelingerne. Dette tal er en del højere end den gennemsnitlige fraflytning ved ekstern oprykning, som er beregnet til 2,5 pct. af boligerne. Man kan dog ikke uden videre antage, at fraflytningen fra afdelingerne ville være 4-5 procentpoint mindre, hvis der ikke var ret til oprykning, idet det kan tænkes, at en del af oprykkerne så i stedet var flyttet til andre boliger på grund af et stort behov for at ændre bolig. Alt i alt betyder oprykningen derfor kun en mindre forøgelse af fraflytningen i disse afdelinger, selv om der kan være mere ekstreme tilfælde, hvor effekten er større. 11

12 Det er især de unge og yngre i aldersgruppen år, der rykker væk fra fraflytningsafdelingerne, mens det sjældnere er de ældre. Blandt socialgrupperne er det først og fremmes beskæftigede med lav indkomst (og studerende), der benytter oprykningen til at komme væk fra fraflytningsafdelingerne. Der er derimod ikke større forskelle mellem de etniske gruppers fraflytning - det er dog lidt sjældnere, at efterkommerne rykker væk. Oprykningens betydning for beboerudviklingen i afdelingerne Alt i alt betyder oprykningen, at der netto tilføres 1,3 procentpoint flere beboere og små 2 procentpoint flere husstande til tilflytningsafdelingerne, mens fraflytningsafdelingerne mister hhv. 1,1 og 1,3 procentpoint, som så i stedet erstattes af andre tilflyttere end oprykkerne. Dette kan ikke siges at være en voldsom stor omfordeling, men tallene er afhængig af, hvordan vi har defineret de to grupper af afdelinger. Hvis vi fx havde valgt at se på de afdelinger, som havde 50 pct. mere fraflytning end tilflytning, ville tallene have været højere. Oprykningen betyder især en ændring af aldersfordelingen i fraflytterafdelingerne mod færre unge og yngre i alderen år og færre enlige med børn. Der er også en nettoændring mod færre par med børn, men denne ændring er mindre end gennemsnittet. I tilflytterafdelingen er effekten af oprykningen symmetrisk med fraflytningsafdelingerne. Der er specielt en stor nettoeffekt mht. antallet af enlige med børn, som øges med mere end 3 procentpoint i For socialgrupperne er den største effekt, at antallet af beskæftigede med lav indkomst i løbet af et år reduceres med 1,5 procentpoint i fraflytningsafdelingerne og øges med 2 procentpoint i tilflytningsafdelingerne. Der er også en vis effekt for beskæftigede med højere indkomst, men den er mindre end for nogle af grupperne udenfor arbejdsmarkedet (arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere). Man kan derfor ikke konkludere, at oprykningen betyder en højere koncentration af højindkomstgrupper i tilflytningsafdelingerne og et fald i fraflytningsafdelingerne. Nettoeffekten i fraflytningsafdelingerne er nærmere, at andelen af pensionister øges, og andelen af beskæftigede med lav indkomst falder. Endelig er den eneste markante forskel på de forskellige etniske grupper, at andelen af efterkommere af indvandrere relativt set øges lidt i fraflytningsafdelingerne, idet disse fraflytter i mindre omfang end de øvrige beboere. Oprykningens betydning for den sociale segregation i den almene sektor Den sociale sammensætning af afdelingerne er i undersøgelsen blevet karakteriseret ved andelen af voksne personer, som enten er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller arbejdsløse i øvrigt (kaldet marginaliserede fra arbejdsmarkedet). Undersøgelsen tyder ikke på en særlig stærk bevægelse fra afdelinger med mange marginaliserede mod afdelinger med få. Kun 10 pct. af de eksterne oprykkere er flyttet mod afdelinger med mindst 10 pct. færre marginaliserede, men samtidig er 8-9 pct. flyttet mod afdelinger med 10 pct. flere. Dette betyder at mere end 80 pct. af de eksterne oprykkere flytter til en ny afdeling med en andel af personer udenfor arbejdsmarkedet, som ligner deres gamle indenfor +/- 10 pct. Det er især førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, som i højere grad bevæger sig mod de mere marginaliserede afdelinger. Oprykningen bidrager således i et mindre omfang til en øget social segregation i den almene sektor. Det er imidlertid først og fremmes folkepensionisterne, som flytter til afdelinger med færre marginaliserede. Dette kan hænge samme med, at en del af dem flytter til ældreboliger i afdelinger med få familieboliger. Der er ikke flere af de beskæftigede som flytter til afdelinger med færre marginaliserede, men der er en del færre med højere indkomst, som flytter til afdelinger med flere marginaliserede. Ser man på den etniske gruppering af oprykkerne, er det især danskerne, som oftere flytter til mindre end til mere marginaliserede afdelinger. Indvandrerne bevæger sig sjældnere væk fra samme afdelingstype og flytter næsten lige ofte til mere og mindre marginaliserede afdelinger. 12

13 Det afgørende er, hvilke ændringer oprykningen skaber i beboersammensætningen i de mere marginaliserede afdelinger. Undersøgelsen tyder imidlertid ikke på, at oprykningen har en særlig stor virkning for den sociale segregation i den almene sektor. Den skaber kun en meget lille omfordeling mellem afdelinger med få eller mange personer udenfor arbejdsmarkedet. Der er en mindre nettotilflytning til afdelingerne med få udenfor arbejdsmarkedet, men den er ikke stor. Det er de beskæftigede, som oftest reduceres i afdelinger med mange marginaliserede, men der er kun en meget lille forskel i forhold til de øvrige socialgrupper. Der sker heller ikke større reduktion af danskere i disse afdelinger. Eneste mere markante resultat er, at børnefamilierne i højere grad end par uden børn og enlige reduceres i afdelinger med mange marginaliserede og øges i afdelinger med få. Oprykningens betydning for den etniske segregation i den almene sektor Undersøgelsen viser, at der er en væsentlig strøm af oprykkere væk fra afdelinger med mange indvandrere, der kun i et vist omfang opvejes af flytninger den modsatte vej. I alt flyttede hver tredje eksterne oprykker i 2002 til en afdeling, hvor andelen af indvandrere var mere end 10 pct. lavere, mens kun hver femte flyttede mod afdelinger med 10 pct. flere indvandrere. Andelen af oprykkerne, som flytter til afdelinger med flere eller færre indvandrere Procent af oprykkere Mere end 10 procentpoint flere Samme indenfor +/- 10 pct. Mere end 10 procentpoint færre Danskere Indvandrere Efterkommere Figur 8. Andelen af hhv., danskere, indvandrere og deres efterkommere, som ved oprykning i 2002 flyttede til afdelinger med flere eller færre indvandrere. Der er ikke stor forskel mellem de etniske grupper mht. hvor stor en andel der flytter til afdelinger med færre indvandrere (Figur 8). Den afgørende forskel er, at der er væsentlig flere indvandrere end danskere, som flytter mod afdelinger med flere indvandrere. Der er således en del af indvandrerne - og især efterkommerne - som har ønsket at flytte til boligområder med mange indvandrere, mens der er færre danskere der har ønsket dette. Dette harmonerer med en tidligere undersøgelse af boligønsker (By og Byg og AKF 2001), som viste, at ca. halvdelen af danskerne lagde nogen eller en vis vægt på ikke at flytte til boligområder med mange indvandrere, mens det kun var en tredjedel af indvandrerne som gjorde dette. 13

14 Det er især beskæftigede med middel-høj indkomst, som rykker mod de mindre indvandrertunge afdelinger. Men der er også mange blandt grupperne udenfor arbejdsmarkedet - pensionister og arbejdsløse. Der er derimod relativt flere kontanthjælpsmodtagere, beskæftigede med lav indkomst og studerende der flytter til afdelinger med flere indvandrere. Ændring i andel af beboere, pct. 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Den etniske udvikling i afdelinger med få og mange indvandrere < 8,5 pct. 8,5-20 pct. > 20 pct. Andel indvandrere i afdeling Danskere Indvandrere Efterkommere Figur 9. Den procentvise ændring, som følge af oprykningen, i andelen af etniske grupper i afdelinger med få og mange indvandrere i Disse flyttemønstre betyder, at den etniske segregation i den almene sektor øges. Oprykningen medfører generelt, at antallet af beboere reduceres med ca. 0,5 procentpoint i de indvandrertunge afdelinger. Der er dog ikke nogen entydig sammenhæng mellem afdelinger med mange indvandrere og de afdelinger, der har nettofraflytning. 45 pct. af afdelinger med mange indvandrere tilhører gruppen af afdelinger med fraflytning, men der er også 37 pct. af afdelingerne med få indvandrere, som gør dette. Oprykningen medfører imidlertid, at andelen af indvandrere øges i de indvandrertunge afdelinger (Figur 9), og især at antallet af danskere samtidigt mindskes (med ca. 1 procentpoint pr. år i afdelinger med mere end 20 pct. indvandrere). Omvendt sker der i afdelinger med få indvandrere en relativ formindskelse af antallet af indvandrere - og især efterkommere -, men de absolutte tal er ret små her. Det er især antallet af beskæftigede med høj indkomst, som blive mindre i afdelinger med mange indvandrere, mindst kontanthjælpsmodtagerne. Der sker derfor også en vis øgning i andelen udenfor arbejdsmarkedet i de indvandrertunge afdelinger. Disse resultater er meget i overensstemmelse med undersøgelsen af fraflytningen fra de bebyggelser, som fik støtte fra Byudvalget i 90'erne (Skifter Andersen 1999). Denne viste også en tæt sammenhæng mellem andelen af indvandrere i afdelingerne og fraflytning og tilflytning af beskæftigede og højindkomstgrupper. Desuden er det især børnefamilierne, som øges i afdelinger med få indvandrere, men der er samtidigt relativt færre par med børn, der forlader de indvandrertunge afdelinger, bl.a. fordi en stor del af børnefamilierne i disse er indvandrerfamilier. Regionale forskelle i virkningerne af oprykningen De ovenfor beskrevne konklusioner på landsplan varierer imidlertid betydeligt, når man ser på forholdene i forskellige dele af landet, og i nogle tilfælde er lokale konsekvenser af oprykningen de modsatte af de landsdækkende. Der er, som vist i Figur 10, flest oprykkere i de mest urbaniserede dele af landet. Den største andel oprykkere findes således i Hovedstadsområdet udenfor Københavns og Frederiksberg Kommuner, den mindste i de mindre 14

15 "Øvrige kommuner". Dette har vel en naturlig sammenhæng med at udbudet af almene boliger er større i de større kommuner. En særlig stor oprykning findes til de store boliger og lavt byggeri i Københavns og Frederiksberg Kommuner. De lave boliger udgør dog kun en meget lille gruppe her. Der er derimod ikke forskelle på oprykningen til boliger af forskellig alder og huslejeniveau i Københavns Kommune mv. set i forhold til resten af landet. Også i Det øvrige hovedstadsområde er der relativt større oprykning til lave boliger og til større boliger. Andel af ledige boliger som bruges til oprykning Ekstern Intern Kbh. Frdb. Øvrige Hovedstadsomr. Odense, Århus, Ålborg Procent Provinsbyer > Øvrige kommuner Total Figur 10. Oprykningens omfang, fordelt på intern og ekstern oprykning, målt som andel af fraflyttede boliger i forskellige dele af landet Regionale ændringer i boligudbudet, som følge af oprykningen Oprykningen medfører i en vis udstrækning flytninger henover kommunegrænserne og mellem de valgte kommunegrupper. Oprykningen medfører således en mindre reduktion af det samlede udbud af ledige almene boliger i Københavns og Frederiksberg Kommuner på 2,4 pct., mens det øges lidt i Det øvrige hovedstadsområde. Reduktion af udbudet i de ældre afdelinger sker især i de største provinsbyer, men ikke i de små kommuner, hvor det kun sker i de nyeste boliger. I alle kommunegrupperne er det udbudet af boliger fra der øges, mens der er relativt små ændringer i udbudet af de nyeste boliger. I Københavns Kommune mv. er der en vis reduktion af udbudet af de mellemstore boliger og forøgelse af de små, mens udbudet af store boliger (som der også er relativt få af) totalt set ikke ændres. Ser man på den interne oprykning alene medfører denne imidlertid en reduktion af udbudet af store boliger, som opvejes af, at den eksterne går i modsat retning. I Det øvrige hovedstadsområde er der en stor forøgelse af udbudet af de største boliger som følge af oprykningen. Også i de andre kommunegrupper sker der en forøgelse af udbudet af store boliger og en reduktion af de mellemstore. I de små kommuner sker der ikke en forøgelse af udbudet af små boliger på samme måde som i de andre kommunegrupper. Regionale forskelle i brugen af oprykningen Oprykkernes sammensætning set i forhold til beboersammensætningen følger nogenlunde det samme mønster i hver af de fem kommunegrupper, som på landsplan, men der er også visse forskelle. I Københavns Kommune mv. er der relativt færre større børn blandt oprykkerne og flere årige, der oftere er par uden børn. Der er relativt færre førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der bruger oprykningen, men flere beskæftigede - især med lav indkomst. Der er desuden færre indvandrere. I det øvrige hovedstadsområde er der flere småbørn og unge i alderen år blandt oprykkerne. Der er færre par uden børn. Desuden er der 15

16 flere arbejdsløse. Der er også her kun en relativt lille overrepræsentation af indvandrere blandt oprykkerne set i forhold til beboerne. I de tre største provinsbyer er der derimod relativt flere indvandrere blandt oprykkerne. De andre mellemstore provinsbyer ligner på mange måder landsgennemsnittet, mens de øvrige, mindre kommuner, afviger en del. Her er der væsentligt flere børn og par med børn blandt oprykkerne, der er flere marginaliserede fra arbejdsmarkedet og beskæftigede med lav indkomst og også flere indvandrere end landstallene. Regionale forskelle i konsekvenserne for afdelingerne På landsplan er der i halvdelen af afdelingerne nogenlunde balance mellem antallet af til og fraflyttere i forbindelse med den eksterne oprykning. Dette varierer imidlertid en del mellem kommunegrupperne. Den største polarisering mellem afdelingerne findes i de mindre kommuner, hvor kun en tredjedel har nogenlunde balance. Den mindste polarisering findes i det øvrige hovedstadsområde, hvor kun en fjerdedel af afdelingerne har en nettofraflytning på mere end 25 pct. I Københavns Kommune mv. er det - i modsætning til de øvrige kommuner - især tresserbyggeriet, som har nettotilflytning. Det er især i det øvrige hovedstadsområde og i provinsbyerne, at de store afdelinger fraflyttes, og de små ofte har nettotilflytning. I det øvrige hovedstadsområde er det i højere grad end i Provinsen de ældre boligafdelinger, der flyttes til. Det er især i de største og mellemstore provinsbyer, at der er tilflytning til de tæt-lave afdelinger. I det øvrige hovedstadsområde har tilflytningsafdelingerne oftere et lavt huslejeniveau, men samtidig er der både her og i Københavns Kommune mv. også mange tilflytningsafdelinger med et højt huslejeniveau. Kommunal boliganvisning Der har været en væsentlig vækst i den kommunale boliganvisning i de senere år. Andelen af genudlejede familieboliger, som er anvist af kommunerne i de undersøgte afdelinger, er steget fra 11 pct. i 1997 til 17 pct. i Det er især i Hovedstadsområdet, at denne vækst har fundet sted (se Figur 1). Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til, i hvilke typer af boligafdelinger, der anvises den største andel af de genudlejede boliger. På landsplan er anvisningsprocenten størst i de mellemstore afdelinger og i de nyeste afdelinger opført efter Den er mindst i de små afdelinger og i blandede bebyggelser med både etageboliger og rækkehuse. I Københavns Kommune er der imidlertid den største andel anvisninger i det ældste byggeri, og i de tre største provinsbyer sker det oftest i de små afdelinger. Når man skal vurdere, hvilke boligafdelinger der "belastes" af anvisningen, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at se på andelen af genudlejede boliger, der anvises. Der er nemlig store forskelle på boligomsætningen i forskellige boligafdelinger afhængig af deres beboersammensætning og attraktivitet. Det kan derfor forekomme, at en lille andel anvisning i en afdeling med stor boligomsætning har en større effekt for den sociale udvikling i afdelingen, end en stor andel har i en afdeling med lille boligomsætning. 16

17 Tabel 2. Overrepræsentation (procent) af kommunalt anviste boliger i forhold til antallet af boliger i afdelinger med forskellig andel af arbejdsløse eller indvandrere. Beboersammensætning i afdeling Kbh + Frederiksberg Hovedstaden i øvrigt Odense, Århus, Ålborg Andel arbejdsløse beboere: - Overrepræsentation af kommunalt anviste ift. alle boliger, pct. - Kommuner med Øvrige byer over kommuner 20 pct. eller derunder pct pct Over 35 pct Andel indvandrere 0 pct pct pct pct Over 25 pct Kilde: Skifter Andersen og Fridberg 2004 Undersøgelsen tyder på, at kommunerne som helhed har søgt at anvise boliger i afdelinger med færrest sociale problemer - i undersøgelsen målt som afdelinger med færrest arbejdsløse (førtidspension, kontanthjælp eller understøttelse mv.). Dette gælder både, når man ser på hvor stor en andel af genudlejede boliger, der anvises til, og når man ser på fordelingen af de anviste boliger mellem afdelinger med få og mange arbejdsløse (Tabel 2). Men det gælder ikke i Hovedstadsområdet og i de tre største provinsbyer. Især i omegnskommunerne til København er det afdelinger med mange arbejdsløse, der belastes af anvisningen. Dette skyldes især, at boligomsætningen er høj i disse bebyggelser, idet anvisningen udgør samme næsten andel af de genudlejede boliger som i afdelinger med få arbejdsløse. Dette tyder på, at man ikke kan anvende normer for andelen af genudlejede boliger alene som målsætning for en kommunal anvisning, der vil sprede de sociale problemer. Undersøgelsen tyder heller ikke på, at anvisningen på landsplan har bidraget til en væsentligt øget etnisk segregation. Dette er på trods af, at anvisningen udgør en lidt større del af genudlejningen i de mest indvandrertunge afdelinger. Det er især afdelinger med en middelstor andel af etniske minoriteter, der belastes, men anvisningen er dog underrepræsenteret i afdelinger med få indvandrere (Tabel 2). I Hovedstadsområdet - især i omegnskommunerne - og i de mellemstore provinsbyer er det imidlertid de afdelinger, der har mange indvandrere, der belastes mest af anvisningen. Dette sker ikke, fordi andelen af de genudlejede boliger er højere, men igen fordi der er en høj boligomsætning. I de mest urbaniserede områder af landet er der derfor risiko for, at anvisningen medvirker til en øget segregation. Om det sker i praksis, er afhængigt af, hvor stor en del af de anviste familier, der tilhører etniske minoriteter. Alternativt modtager områder med mange indvandrere en større andel familier med sociale problemer. Hele landet Fleksibel udlejning Et af formålene med at indføre fleksible udlejningsregler var at give kommunerne et værktøj til at fremme en mere positiv udvikling i problemramte boligafdelinger gennem aftaler om, at mere ressourcestærke boligsøgende får fortrinsret til en vis andel af boligerne i disse afdelinger. SFI's undersøgelse (Fridberg og Lausten 2004) viser, at den vigtigste begrundelse for at indføre fleksible udlejningsregler er, at Fremme udviklingen mod en mindre ensidig social beboersammensætning i dårligt fungerende afdelinger undgå flere på overførselsindkomster og tiltrække mere ressourcestærke. 40 pct. af boligafdelingerne har angivet dette som den vigtigste begrundelse. At kunne Give bedre boligmuligheder for tilflyttere til kommunen samt Give særlige muligheder for bestemte grupper fx ældre, studerende, handicappede og fraskilte er ligeledes højt prioriteret. Men der er tydelige forskelle mellem kommunegrupperne. Hvor Københavns og Frederiksberg Kommuner, kommunerne i hovedsta- 17

18 dsområdet i øvrigt samt kommuner med byer over indbyggere hovedsageligt prioriterer en mindre ensidig beboersammensætning og særlige muligheder for bestemte grupper, er det i Odense, Århus og Aalborg samt i de små kommuner hovedsageligt ønsket om bedre boligmuligheder for tilflyttere, der har afstedkommet indførelsen af de fleksible udlejningsregler. De hyppigst benyttede konkrete kriterier for fleksibel udlejning er at give fortrinsret til pendlere, som arbejder i kommunen, men bor udenfor, og til tilflyttere, der har fået arbejde i kommunen. De tegner sig tegner hver for 22 pct. af udlejningerne i 2002 efter reglerne om fleksibel udlejning. Ældre bliver næsten lige så hyppigt tilgodeset. Børnefamilier tegner sig for 15 pct. og Boligsøgende pga. af skilsmisse for 14 pct. af udlejningerne. Kun få af udlejningerne sker til Handicappede, og det er heller ikke ofte, at muligheden for at ophæve fortrinsretten for børnefamilier og par uden børn til større boliger bliver anvendt. 5 pct. af udlejningerne sker efter Andre kriterier, hvilket mest dækker over unge under uddannelse eller unge med tilknytning til kommunen. Undersøgelsen peger på, at der er en klar tendens til, at fleksibel udlejning i større udstrækning er indført i afdelinger med mange socialt svage grupper blandt beboerne, dvs. mange etniske minoriteter og mange uden arbejde i normalt arbejdsdygtige aldersgrupper. Undersøgelsen peger generelt i retning af, at fleksibel udlejning indtil nu ikke har haft den helt store effekt for tilflytningen til de berørte almene boliger. Det kan hænge sammen med, at den fleksible udlejning har virket i relativt kort tid og haft et relativt lille omfang. Andelen af danskere blandt tilflytterne til afdelinger med fleksibel udlejning faldt fra 75 pct. i 1997 til 69 pct. i Parallelt hermed øgedes andelen af indvandrere blandt tilflytterne. Ændringerne var dog mindre markante i afdelinger med mest fleksibel udlejning. Også andelen af kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse blandt tilflytterne er øget mellem 1997 og Undersøgelsen viser, at der ikke flytter færre uden for arbejdsmarkedet og færre indvandrere ind i afdelinger med fleksibel udlejning end tidligere, men det gælder for hele den almene sektor. Statistiske analyser viser således, at den fleksible udlejning alt andet lige har betydet en opbremsning i tilflytningen af disse grupper. Udviklingen i segregationen i den almene sektor Udviklingen i den almene sektor sammenlignet med alle boliger Der er i almene boliger i perioden sket et fald i andelen af beboere, som er udenfor arbejdsmarkedet på enten førtidspension, kontanthjælp eller er på understøttelse (Tabel 3). Men faldet er mindre end for befolkningen som helhed (tilvækst i overrepræsentation). For en af grupperne, nemlig kontanthjælpsmodtagerne, er der sket en tilvækst, som er noget større end i alle boliger. Bortset fra Hovedstadsområdet udenfor Københavns og Frederiksberg Kommuner var den gennemsnitlige andel af voksne beboere uden beskæftigelse i almene boliger nogenlunde ens i de forskellige kommunetyper i Udviklingen i almene boliger i Københavns Kommune m.v. har imidlertid været anderledes end den øvrige del af landet med en vækst i beboere udenfor arbejdsmarkedet - især sammenlignet med udviklingen i kommunerne som helhed (ændringer i overrepræsentation ). Også i de mindre kommuner er andelen i almene boliger øget mere, både absolut og i forhold til kommunerne som helhed. 18

19 Tabel 3. Udviklingen i andelen af beboerne i almene boliger som er uden beskæftigelse (Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse) og andelen, som er indvandrere og efterkommere fra 3. verdenslande, i forskellige regioner Almene 1998 Almene 2002 Ændring Overrepræsent ation 2002 Ændr. I overr Uden beskæftigelse Kbh. Frdb , ,8 Øvrige Hovedstadsomr ,2 87 5,4 Odense, Århus, Ålborg ,4 97 8,9 Provinsbyer > ,0 91 8,8 Øvrige , ,9 Hele landet Indvandrere og efterkommere Kbh. Frdb Øvrige Hovedstadsomr Odense, Århus, Ålborg Provinsbyer > Øvrige Hele Landet Kilde: Database med almene boliger i Danmarks Statistik Lidt mere end hver femte beboer i almene boliger var i 2002 indvandrer eller efterkommer fra lande udenfor Vesteuropa og Nordamerika mv., mens det i 1998 kun var 16 procent. I forhold til hele befolkningen er der mere end 3 gang så mange indvandrere mv. i almene boliger. Desuden er overrepræsentationen af indvandrere i almene boliger steget , dvs. der er sket en yderligere segregation af etniske minoriteter på det danske boligmarked. I takt hermed er andelen af etniske danskere reduceret med ca. 4 pct. De etniske minoriteter er meget skævt regionalt fordelte med en meget høj koncentration i almene boliger i Københavns og Frederiksberg Kommuner og der har været en høj vækstrate. Også de almene boliger i tre store provinsbyer har mange indvandrere. I almene boliger i de mindre kommuner er der ikke så mange beboere af anden etnisk baggrund, men det er til gengæld en større del af kommunernes indvandrere, som bor i almene boliger (overrepræsentation). Væksten i andelen af indvandrer skyldes især, at der generelt er kommet flere indvandrere til landet i perioden. I Københavns forstæder og i de mellemstore provinsbyer har væksten således været mindre end i kommunerne som helhed. Udviklingen i den interne segregation i den almene sektor Foruden den almindelige beboerudvikling i den almene sektor er det af stor betydning for beboerudviklingen i de enkelte afdelinger, hvordan boligsøgende fordeles mellem de almene boligafdelinger. I det følgende belyses, i hvor høj grad forskellene i beboersammensætningen mellem afdelingerne er øget eller mindsket. Et mål for dette er det såkaldte segregationsindeks, som er en opgørelse af, hvor stor en andel af beboerne uden arbejde - eller indvandrere - det ville være nødvendigt at flytte mellem afdelinger for at opnå den samme beboersammensætning i alle afdelinger på landsplan eller i kommunetyper. I Tabel 5 er beregnet indeks for hhv. andelen af voksne beboere, som er uden beskæftigelse, og andelen af beboere, som er indvandrere eller efterkommere fra lande udenfor Vesteuropa og Nordamerika mv. 19

20 Tabel 4 Segregationsindeks*) for forskelle i beboersammensætningen i almene boligafdelinger, for hhv. beboere uden beskæftigelse og for etniske minoriteter 1998 og 2003 i forskellige kommunetyper. Segregationsindeks Kommunegruppe Kbh. Frdb. Øvrige Hovedstads omr. Odense, Århus, Ålborg Provinsbyer > Øvrige Uden beskæftigelse ,0 18,3 19,0 17,8 21,2 19,5 Uden beskæftigelse ,3 17,0 19,6 17,7 20,0 19,6 Ændring ,7-1,3 0,5-0,1-1,2 0,1 Etniske grupper ,4 35,1 35,8 35,0 49,2 35,7 Etniske grupper ,4 32,0 34,6 33,0 37,9 33,4 Ændring ,0-3,2-1,2-2,1-11,3-2,3 *) Andelen (pct.) af hhv. voksne uden beskæftigelse og indvandrere og efterkommere fra 3. verdenslande, der skal flyttes for at opnå samme andel af disse grupper i alle afdelinger Hele landet Segregationsindekset er temmelig højt for både personer udenfor arbejdsmarkedet og især for etniske minoriteter, hvilket betyder at de ikke er ligeligt fordelt mellem almene boligafdelinger. Nogle afdelinger har således mange arbejdsløse eller indvandrere, mens andre har få. På landsplan betyder tallene for 2003, at 20 pct. af beboerne udenfor arbejdsmarkedet og 33 pct. af indvandrerne skulle flyttes til andre afdelinger før man opnår en ligelig fordeling af grupperne. For både personer udenfor arbejdsmarkedet og etniske minoriteter findes den mest skæve fordeling i de mindste kommuner og i de tre store provinsbyer. I Københavns Kommune mv. er de etniske minoriteter relativt mest lige fordelt mellem afdelingerne, men den er stadig ret skæv. Tabellen viser imidlertid, at den interne segregation i den almene sektor af etniske minoriteter er faldet over perioden især i Københavns Kommune mv. og i de mindre kommuner. Fordelingen af personer uden beskæftigelse er også blevet mere lige i Hovedstadsområdet og især i Københavns Kommune mv. Opsamling og konklusion Boliganvisningsreglerne har en afgørende betydning for både beboerudviklingen i de enkelte boligafdelinger og for dårligt stillede familiers mulighed for at få en god bolig. Endelig har de betydning for i hvor høj grad, den almene sektor er et åbent tilbud til hele befolkningen afhængig af, hvor let det er for almindelige boligsøgende at komme ind. Der kan være en konflikt mellem disse målsætninger og det er ofte en balancegang at kunne opfylde dem samtidigt. I nogle kommuner, fx Københavns Kommune, er det meget svært, mens det i andre ikke er noget særligt problem. Med Regeringens "Ghettoudspil" er det først og fremmest beboerudviklingen i segregerede afdelinger, som er kommet i fokus, men det er vigtigt ikke at tabe de andre målsætninger af syne. Oprykningsretten øger mobiliteten i almene boliger væsentligt, og giver beboerne gode muligheder for at forbedre deres boligsituation. Det vil være en skam generelt at suspendere disse fordele, fordi oprykningen giver et mindre bidrag til segregation. Med regeringens udspil kan oprykningen sættes ud af kraft for flytninger til afdelinger med en meget skæv beboersammensætning. Kommunerne er tilsyneladende blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at bruge den kommunale anvisning med omtanke. Men der kan stadigt gøres forbedringer her - især i Hovedstadsområdet, hvor det stadigt er de mest socialt belastede afdelinger, der anvendes. Den fleksible udlejning har vist sig brugbar i afdelinger, hvor det er muligt at styre tilflytningen, dvs. hvor der er et stort pres på boligmarkedet, og hvor der er mere velfungerende familier, som gerne vil bo der. Den er derimod ikke brugbar i boligområder, hvor der af forskellige grunde ikke er nogen interesse for at flytte ind. Erfaringerne med fleksibel udlejning viser således, at der er grænser for, hvad man kan opnå ved hjælp af boliganvisning, hvis afdelingerne ikke er konkurrencedygtige og attraktive nok til at tiltrække almindelige boligsøgende. 20

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

SBi 2005:10. Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger

SBi 2005:10. Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger SBi 2005:10 Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger Hans Skifter Andersen SBi 2005:10 Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park NOTAT Dato: 24. oktober 2014 Af: Tine Hansen og

Læs mere

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2006:02 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til

Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Flyttemønstrene mellem landets kommuner har stor betydning for forskellene i beboersammensætningen. Særligt på Sjælland er der en markant tendens:

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2025 2027 2029 GENTOFTE KOMMUNE 9. marts STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene boliger

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BO401-0123 01-10-2018 Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder Fraflytningen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste? KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 17. maj 2019 Jakob Næsager, MB Sagsnr. 2019-0128033 Dokumentnr. 2019-0128033-5 Kære Jakob Næsager Tak for din henvendelse 9. maj 2019, hvor du stiller

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Bilag 1. Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 GENTOFTE KOMMUNE 28. marts 2019 STRATEGI OG ANALYSE Udvikling i 2018: Væksten er slut I løbet af 2017 oplevede vi for første gang i 10 år, at befolkningstallet ikke voksede, og heller ikke i 2018 blev

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende

Læs mere

Ventelisteregler 1209

Ventelisteregler 1209 Side 1 af 5 Ventelisteregler 1209 Selskab: Hovedstadens almennyttige Boligselskab Afdeling: Røde Møllegård IV Lejlighederne anvises efter følgende fordeling A B C D Anviser i medfør af bekendtgørelse om

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering

Læs mere

Effekterne af byudvalgets indsats i almene boligområder

Effekterne af byudvalgets indsats i almene boligområder Effekterne af byudvalgets indsats i almene boligområder 1994-98 I 1994 igangsatte Regeringens Byudvalg en omfattende indsats i et stort antal almene boligområder med en udsat position på boligmarkedet.

Læs mere

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 3. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 4-6 6 6 6 996 99 986 98 976 97 6 8 4 6 4 48 54 6 66 7 78 84 9 - - - -4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen 4-6 er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune,

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15

UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15 UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15 Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger Hans Skifter Andersen SBi 2017:15 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING Kolding Kommune har 2 boligområder på listen over hårde ghettoer. Dette notat relaterer sig til det ene af disse to områder, nemlig boligområdet

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019 Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose

Læs mere

Ledige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019

Ledige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019 TEMASTATISTIK 219:3 Ledige boliger i den almene boligsektor januar 218 januar 219 I januar 219 er der 1.745 boliger i den almene boligsektor, hvilket er 282 boliger flere end i januar 218. Ledighedsprocenten

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere