Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen
|
|
- Vilhelm Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen Thomas Kaiser er bandagist og fysioterapeut. Gennem mange år tilknyttet Team Danmark og idrætsenheden på Bispebjerg Hospital. Driver egen klinik og specialforretning for løbere. Belastningsskader i UE stammer ofte fra fejlstillinger og funktionel instabilitet af fod og underben. En dybere kendskab til basale biomekaniske årsagssammenhænge kan give nye behandlingsmuligheder. Indledning: De følgende afsnit vil forsøge at give den praktiserende læge, fysioterapeut eller andre behandlere en indføring i basale årsager til belastningsskader i fod og underben. Normale lægelige og fysioterapeutiske behandlingsmetoder har bevist sin effekt på belastningsskader, men kan ofte med fordel suppleres med en biomekanisk belastningsundersøgelse og korrektion af funktionelle uregelmæssigheder. Temaet gennemgår fem enkle diagnostiske undersøgelser, der i klinikken kan afgøre, om patienten vil kunne drage fordel af en mere omfattende undersøgelse af fodens biomekaniske forhold og evt. have effekt af korrigerende fodindlæg og mere hensigtsmæssigt fodtøj. Samtidig analyserer temaet en række almindelige belastningsskader og peger på en række fejlstillinger i fod og underben, som kan være medvirkende faktorer bag skaden - og som derfor skal korrigeres for at forhindre fornyede skader. Flere af disse sammenhænge er kun mangelfuldt beskrevet i litteraturen, og der er kun lidt evidens på området, men der er alligevel grund til at formode at denne tilgang til længerevarende fodskader
2 kan vise sig frugtbar. Mange idrætsklinikker og behandlere med erfaring i behandling af idrætsskader henviser deres patienter til udredning og behandling af de grundlæggende biomekaniske faktorer for at sikre patienten kort restitutionstid. Eksempelvis er skader som medial shinsplint og plantar fasciitis ofte relateret til fejlstillinger i bagfoden, og responderer derfor hurtigt på korrektion af fodstillingen. De nævnte lidelser er typiske idrætsskader. Men alle symptomer og årsagssammenhænge kan optræde hos enhver patient, uanset aktivitetsniveau og alder. Fejlstillinger De typiske skadefremkaldende fejlstillinger er: Overpronation (bagfodsvalgus) Hulfod (cavusfod) Forfodsvarus (supineret stiv forfod) Forfodsplatfod (pes planus transversus) Knyster (hallux valgus) Hallux rigidus Et eksempel: Overpronation Overpronation af bagfoden er den hyppigste og bedst beskrevne årsag til flere belastningsskader, særligt shinsplint, achillestendinit, peritendinit og fasciitis plantaris. Ved denne tilstand valgiserer bagfoden overdrevent i den vægtbærende fase af afviklingen over foden, således at calcaneus og talus tiltes (medialt og plantart). Ved den normale dynamiske afvikling over foden forflyttes belastningsfordelingen hen over den anden tå. Ved overpronation forflyttes belastningsfordelingen i istedet over mediale fodrand. Det giver et øget stress på svangsene, hælpude og mediale fodrand, men forårsager samtidig også en bunden indadrotation af underbenet. Denne overdrevne valgisering og for store indadrotation af ankelled og underben udløser i mange tilfælde skader i fodens og underbenets strukturer. Hvis der således er en biomekanisk årsag til skadens opståen, er det mest effektivt at behandle skaden ved at undersøge og modificere de biomekaniske belastningsforhold. Hvis foden ikke arbejder i et normalt leje med et fuldt og normalt bevægemønster, kan det skyldes en fejlstilling,
3 eventuelt medfødt, eller nedsat styrke eller bevægelighed i et eller flere led. Ved behandlingen er det derfor vigtigt at man sikrer sig at foden har den fornødne bevægelighed og stabilitet og at man samtidig opnår en optimal udgangsstilling for overførsel af kræfter. Det sikres bedst ved en kombination af mobilisering og træning og eventuelt med dynamiske fodindlæg til understøttelse og korrektion af fodens platform. Undersøgelse og indikation Undersøgelse Undersøgelsen bør indeholde: Visuel undersøgelse af fodens stilling & mobilitet Manuel undersøgelse af fodens mobilitet Analyse af belastningsforhold i foden ( stående/statisk analyse) Analyse af belastningsforhold i foden under bevægelse (gang-, eller løbestilsanalyse) Analyse af fodtøj Behandlerens rolle Ved at udføre en kort og funktionel undersøgelse af patienten, kan man som praktiserende læge eller anden behandler forholdsvis sikkert afdække om patientens fodstilling og funktion i UE kan være årsagen til belastningsskaden. Behandleren kan med enkle midler visuelt og manuelt undersøge fodens type, udgangsstilling (alignment) og mobilitet, og dermed konstatere om patienten skal sendes videre til yderligere undersøgelse og behandling. Den mere biomekanisk rettede funktionsundersøgelse kræver specialiseret apparatur og erfaring i behandling af fodproblemer. Når patienten henvises videre til en biomekanisk udredning hos specialisten, kan patienten normalt samtidig opnå behandling og forsøg på modifikation eller normalisering af fodens mekaniske belastningsforhold. Undersøgelse af fodstilling og mobilitet Undersøgelse 1: Vristhøjde Testen giver et indtryk af fodens type, alignment, arealmæssige bæreflade, forfodsbelastning og træk på svangsene. Betragt patienten forfra og fra siden Er patienten præget af høj eller lav vrist?
4 Lav vrist Normal vrist Høj vrist Undersøgelse 2: Bagfodspronation Testen giver et billede af om bagfoden har en fornuftig udgangsstilling for bevægelse. Betragt patienten bagfra i almindelig stående stilling Knækker bagfoden ind, eller prominerer området omkring talus medialt for meget? Meget overproneret bagfod Undersøgelse 3: Feissline Testen giver et udtryk for graden af platfod/bagfodsvalgus. Patienten sidder med foden strakt frem. Markér apex på mediale malleol og det første metatarsophalangealled. Markér naviculare, og træk evt. en streg gennem punkterne. Patienten rejser sig og står med fuld vægtbæring på begge, let spredte ben.tjek punkterne og marker naviculares position. Naviculare vil normalt ligge på en ret linie mellem de to punkter. Hvis naviculare kun ligger under linien (som på billedet til højre) i stående stilling, har patienten funktionel platfod. Hvis naviculare ligger under den rette linie mellem de to andre punkter i siddende stilling, har patienten medfødt platfod. Platfod kan også indikere hyperpronation.
5 Undersøgelse 4: Funktionel stabilitet i UE Testen giver et udtryk for fodens evne til at fungere som et stabilt fundament for bevægelse. Patienten stiller sig med højre fod bag venstre underben og går langsomt ned i knæ ca.10 gange Observér hvorvidt knæet bevæger sig medialt, og hvor god balancen er. Medialforskydning af knæ Undersøgelse 5: Dorsalflektion af storetåen Testen giver et udtryk for hvorvidt fodens langsgående bue (svangen) løfter sig ved denne bevægelse, hvor fascien burde opspændes. I stående stilling dorsalflekteres storetåen Løfter svangen sig ved bevægelsen, og opspændes fascia plantaris?
6 Dorsalflekteret storetå: opspænding af fascia plantaris Undersøgelse 6: Forfodspronation Testen vil afsløre om den fikserede forfod kan tvinge bagfoden til overpronation. Højre bagfod fikseres i neutralstilling med den venstre hånd. Palpér med højre hånd om forfoden er fikseret i forhold til bagfoden Vinkler forfoden i supination i forhold til underbenets længdeakse? Gangafviklingen ved forfodspronation Ved at sammenholde fundene fra de ovenstående undersøgelser kan man danne sig et billede af om patienten er præget af funktionel hypo- eller hypermobilitet - eller fejlstillinger i (bag)foden. Hvis dette er tilfældet kan det være hensigtsmææsigt at henvise patienten til yderligere biomekanisk undersøgelse, og evt. behandling med dynamisk korrigerende fodindlæg. Biomekaniske årssagssammenhænge Mulige underliggende fejlstillinger ved belastningsskader i UE Medial shinsplint (traktionsperiostitis i m. tibialis posterior ) Mulige underliggende fejlstillinger Symptomer Oftest beskrevet i forbindelse med pes planus (platfod), som er kendetegnet ved den affladede svangbue og valgisering af bagfod. Ses også hyppigt ved cavusfod (høj svang), hvor en funktionel instabilitet af bagfoden kan give samme symptombillede. Smerter og ømhed medialt bag knysten, som strækker sig op på medial/bagsiden af tibia. Symptomerne svinger i styrke afhængig af aktivitetsniveau. Symptomerne kan også minde om smertebilledet ved compartment-syndrom, men bedres til forskel fra dette
7 Se endvidere afsnit om den funktionelt instabile bagfod. hurtigt ved korrektion af bagfodens instabilitet. Lidelsen fremkommer ofte ved overdrevent stabiliserende arbejde af m. tibialis posterior. I hælisættet nedbremser m. tib. post. indsættelsen af fodens fulde kontakt med underlaget, og begrænser samtidig også pronationsbevægelsen i bagfoden. Bagfodspronationen vil i normal udstrækning udgøre en væsentlig del af underbenets indbyggede støddæmpende funktion. Men når pronationen bliver for kraftig, ændres belastningsmønstret i underbenets muskulatur. Calcaneus og talus tilter medialt og indadroterer samtidig talocruralleddet. M. tib. Post. tvinges til at modvirke denne funktionelle instabilitet af bagfoden og belastes derved kraftigt. I idrætsgrene med meget løb og anden bevægelse udføres denne bevægelse med mange repetitioner, hvorved sene, muskel og især periost kan inflammeres. Fasciitis Plantaris (svangsene inflammation) og hælspore Mulige underliggende fejlstillinger Skaden ses hyppigst i forbindelse med: cavusfod overpronation af bagfoden. Symptomer Smerter i svangsenens bagerste trediedel, trækkende op på medialsiden af foden, samt direkte ved senens tilhæftning på calcaneus
8 Årsagen til begge disse lidelser skal findes i et for stort træk på svangsenens tilhæftning på calcaneus. Cavusfodens (den høje vrist) stramme og korte svangsene gør at kroppens vægt og belastninger overføres til et meget lille areal under foden. Det lille areal giver et stort tryk, som igen transformeres til store trækkræfter på svangsenen, der fungerer som en bardun mellem for- og bagfod. Også ved overpronation af bagfoden udspændes svangsenen konstant, idet foden forlænges ved en valgisering af bagfoden. Behandling: Den klassiske behandling af denne tilstand har i mange år været en hælkile, enten hesteskoformet eller i silikone. Denne behandlingsform har dog ofte en begrænset effekt af den årsag, at man godt nok aflaster hælen lokalt, men samtidig ved løftet af hælen mindsker den i forvejen lille vægtbærende flade, og dermed øger udspændingen og trækket i svangsenens tilhæftning på calcaneus. I behandlingen af hælspore og plantar fascit gælder det først og fremmest om at mindske trækket i svangsenen og stabilisere bagfoden. Dette kan gøres med et dynamisk, korrigerende og stødabsorberende fodindlæg. Udspændingen af svangsenen, og dermed trækket i calcaneus mindskes ved at understøtte svang og midtfod. Indlægget skal ligeledes udformes skålformet omkring hælpuden, således at hælpuden forbliver under hælen og friktion nedsættes. Calcaneus rettes samtidig op og patienten træder igen fladt på hælpuden. Kombineret med fodtøj med stiv, smal hælkappe samt god stødabsorbtion er behandlingsresultatet normalt overbevisende. Behandlingen suppleres med udspænding af m. gastrocnemius, m. soleus og fascia plantaris. (3) I genstridige tilfælde kan ordineres en dorsalflekterende ortose, som udspænder fascia plantaris i nattetimerne. Slidte hælpuder
9 Mulige underliggende fejlstillinger Symptomer: Smerter i hælen eller hælens randzoner. Medial eller lateral forskydning af bagfoden. Cavusfod (høj svang) Valgusfod Hælpuden har en vigtig støddæmpende funktion ved al bevægelse, og en defekt hælpude øger derfor belastningen i UE dramatisk. Bursa mellem hælpude og knogle kan også irriteres, især ved medial eller lateral forskydning af bagfoden. Ved cavusfod bliver hælpuderne pga. det store partielle tryk ofte mindre stressresistente og stødabsorbende. Hælpuden optager her unormalt store belastninger, og ændrer derfor efterhånden struktur i fedt- og bindevæv. Ved valgusfod tiltes calcaneus ved hvert hælisæt, og hælpuden udsættes dermed for store forskydende kræfter, hvilket giver en øget friktion imellem hælpudens lag og strukturer. Behandling: Tapening af hælpuden har ofte overraskende god effekt på smerter både i hælen og svangsenen, men slider hårdt på huden. Istedet kan hælen aflastes ved fremstilling af et kraftigt skålformet stødabsorberende fodindlæg (helst til hele foden), som samler hælpuden og holder den på plads. Samtidig mindsker indlægget stress i det afficerede område ved at fordele belastningen på hele fodens areal.. Forfodsplatfod (pes planus transversus) Mulige underliggende fejlstillinger Cavusfod (hulfod) Hypermobilitet "Spredefod" Symptomer Kan svinge fra Fornemmelse af "pude" under forfoden Snurrende og sovende fornemmelser til Stærke smerter, som umuliggør normal gang (metatarsalgi) Ødem, evt. med irritation af nerver og kar.
10 Ved cavusfoden (hulfod) overføres kroppens vægt som før nævnt til et meget lille areal. Forfodens tværbue belastes hårdt og kollapser, således at det ikke længere er første og femte caput i mellemfoden, der bærer størstedelen af belastningen. Trykket på de midterste stråler stiger, og trædepuderne forskydes samtidig væk fra det vægtbærende område på grund af trækket i svangsenen. Behandling: Fodindlæg til aflastning af forfodsproblemer kan med fordel fremstilles med forfodspelotte samt svangløft for både at restituere den forreste fodbue og samtidig øge det vægtbærende areal, så trykket på forfoden bliver mindre. Ved forfodsfald er det også vigtigt at patienten går i fornuftigt fodtøj uden høje hæle og med kraftige, stødabsorberende såler. Samtidig bør muskulaturen i forfoden optrænes. Ved vedvarende irritation kan der udvikle sig en lille udposning (Mortons neurom) på nerven. Operation kan her være den eneste udgang på problemet, hvis ikke et fodindlæg med pelotte er i stand til at afhjælpe det. Hallux valgus Mulige underliggende fejlstillinger Valgusfod Overpronation af bagfoden - medfødt/arvelig Symptomer Øget valgisering af tåen. Smerte, rødme og hævelse svarende til grundleddet. Besvær med at finde egnet fodtøj.
11 En valgusfejlstilling af bagfoden kan formodentlig medvirke til at accellerere udviklingen af hallux valgus. Ved overpronation af bagfoden overføres en for stor del af kropsvægten over den mediale fodrand. Afsættet vil derfor ofte foregå let udadroteret over storetåen, hvilket bevirker at denne belastes unormalt og vrides i fejlstillingens retning. Behandling: Hvis der er familiær tendens til udvikling af knyster, er det vigtigt at patienten vælger fodtøj med god plads til forfoden, samt at m. abd. hallucis trænes for at modvirke fejlstillingen. Når extensor hallucissenen først har fået ændret sin trækretning på tåen så meget at den er rykket over midtlinien af tåen, vil muskeltrækket medvirke til at forværre fejlstillingen. Øvelser for tåen skal derfor udføres i korrekt udgangsstilling, for ikke at virke direkte modsat ønsket. En knyst kan ikke kureres, men symptomerne kan lindres. Først og fremmest bør man anvende fodtøj med tilstrækkelig bredde. Man kan også anvende et fodindlæg, som aflaster storetåens grundled og øvrige forfod, og som samtidig korrigerer bagfoden, hvis dette er nødvendigt. Behandlingen kan suppleres med en natbandage, som kan genskabe tåens normale udgangsstilling, og dermed aflaste leddet. Operation kan i svære tilfælde være eneste løsning på problemet. Achillesseneskader Mulige underliggende fejlstillinger Symptomer Overpronation af bagfoden Forfodsvarus Smerte, ømhed og hævelse ved belastning, typisk 2-3 cm over achillessenens tilhæftning.
12 Mange achillesskader opstår, når belastningen på senen og dennes tilhæftning på calcaneus ændres eller øges. Ved en valgisering (overpronation) af bagfoden ændres trækretningen, der normalt forløber tæt på senens længderetning. Overpronationen vil således medføre, at senens mediale strøg udspændes først og belastes mere en de laterale.samtidig indadroteres tibia under afviklingen, og senen vrides derved. Ved biomekaniske analyser af løbere med achillesproblemer ses ofte at senen under hælisæt får et svirp, fordi pronationsbevægelsen i bagfoden foregår for hurtigt eller bliver for stor. Dette er arbejdsbetingelser, som en kraftig sene, der overfører store kræfter, bliver belastet af. Behandling: Generne ved overbelastningen af achillessenen svinder hyppigt overraskende hurtigt ved korrektion af bagfoden og skift til en tilpas stabiliserende løbesko, hvor senens arbejdsbetingelser normaliseres. Excentrisk træning af achillessenen har endvidere vist sig at være mere traditionelle træningsprogrammer overlegen. Den funktionelt instabile bagfod Mulige underliggende fejlstillinger Symptomer Hypermobilitet af bagfoden Forfodspronation (cavusfod) Svarer til symptomer på overpronation. Smerter og ømhed medialt bag knysten strækkende op på medial/bagsiden af tibia. Symptomerne svinger i styrke afhængig af aktivitetsniveau. Symptomerne kan også minde om smertebilledet ved compartment-syndrom, men bedres til forskel fra dette hurtigt ved korrektion af bagfodens instabilitet. Tilstanden er dårligt beskrevet og kun i forbindelse med pes planus og overpronation. Men i klinikken ses ofte samme instabilitet hos patienter med cavus fod. Symptombilledet hos patienten med den høje, stramme fod kan overraskende nok svare til patienten med platfod. Cavusfoden har en relativt lille belastningsflade, som i disse tilfælde ikke udgør et stabilt fundament. Bagfoden bliver funktionelt instabil (hypermobil), og det bliver derfor primært muskulaturen i fod og underben, som skal opretholde den normale funktion af bagfoden.
13 Ved løbestilsanalyser er det ikke ualmindeligt, at idrætsudøvere med en tilsyneladende normal fodbue eller cavusfod overpronerer i den vægtbærende fase, når de løber. Forfodspronation er en vigtig, men ofte overset årsag i denne sammenhæng. Især ved cavusfoden, som jo er en rigid fodtype, ses ofte nedsat torsionsbevægelighed af forfod i forhold til bagfod. En rigid skråtstillet (supineret) forfod, hvor storetåen ligger højere end lilletåen, vil således tvinge bagforden til en overpronation i afsætsfasen af løbet. Kraften i afsættet ligger primært i 1. og 2. tå, og hvis især storetåen ikke rigtigt får ordentlig kontakt med jorden, kan bagfoden i afsættet tvinges ned i en overpronation. Dette forårsager igen en bunden indadrotation af underbenet og kan derved fremkalde de samme symptomer som hos den platfodede overpronationsløber. Men årsagen skal i dette tilfælde findes helt ude i forfoden. Behandling: Den funktionelle instabilitet af bagfoden kan i de fleste tilfælde normaliseres med dynamiske fodindlæg og tilpas stabiliserende løbesko/sportssko. Det klassiske løberknæ Mulige underliggende fejlstillinger Symptomer Overpronation af bagfoden Forfodsvarus Stram tractus iliotibialis Varusknæ Anisomeli Smerter der tiltager under bevægelse. Ofte beskrevet som en sviende smerte i et 5-krone-stort område på ydersiden af knæet, som umuliggør løb efter få hundrede meter.
14 Opstår typisk ved en for stor pronation af bagfoden. Indadrotationen af underbenet får tractus iliotibialis til skridt for skridt at glide frem og tilbage over den laterale epicondyl, og derved kan en inflammation af sene eller bursa opstå. Behandling: Den mest effektive behandling af løberknæ og andre skader udløst af en overpronation af bagfoden er et dynamisk fodindlæg, som korrigerer bagfodens bevægemønster - samt sko med den fornødne stabilitet. Udspænding af tractus og rotatorer over hofteleddet kan supplere modifikationen af de biomekaniske belastningsforhold. Herved normaliseres muskulaturens arbejdsbetingelser i fod og underben, og vævet aflastes. Patellofemorale smerter Mulige underliggende fejlstillinger Overpronation Funktionelt instabil bagfod (Bunden indadrotation af tibia) Symptomer Smerter, typisk sub/infrapatellart, eller medialt for patellas kant. Evt. smerter, som strækker sig nedover området ved mediale menisk. Hvis bagfoden overpronerer eller er funktionelt instabil, vil indadrotationen i underben og knæ medføre at vastus lateralis arbejder under forlængelse og vastus medialis under forkortning. Samtidig vil det indadroterede knæ have en ændret bevægeakse (kalveknæ). Dette forrykker den patellare sporing, hvorved patella trækkes lateralt. Behandling: Man forsøger ofte med træning af vastus medialis, samt tapening og/eller patellastabiliserende bandage, - og ofte med god effekt. Men også ved dette bredt definerede smertesyndrom er det vigtigt at kaste et blik på fødderne. En korrektion af bagfodens stilling vil udadrotere knæet, og ændre patellas belastningsmønster. Skader i baglår og lyske kan i nogle tilfælde også behandles udfra dette perspektiv. Indadrotation af knæet giver en indadrotation af hofteleddet og en ændret muskelbalance i baglår og bækken, og således ændrede belastningsmønstre og udgangsstilling for muskulaturen ved bevægelse. Ved en pronationsudløst indadrotation af knæet vil eksempelvis m. glut med. skulle arbejde overdrevent udadroterende over hofteleddet, for at knæet skal pege lige frem i bevægeretningen. Behandlingsmuligheder Behandlingen skal sikre: Fri bevægelighed i fodens og underbenets led. Dette kan opnås gennem mobilisering/manipulation.
15 Optræning af svag og/eller kontrakt muskulatur; træning af specifikke muskelgrupper, fx med hjælp af en fysioterapeut. Normalisering af fodens biomekaniske belastningsmønstre og alignment gennem korrektion af fodstillingen, fx via dynamiske fodindlæg og specialtilpassede sko. Det dynamiske fodindlæg Det dynamiske fodindlæg kan forbedre fodens funktion ved: at overføre belastning fra sensitive til mere tryktolerante områder reducere friktion og forskydende kræfter i sensitive områder modificere vægtbæringsmønstre korrigere fleksible deformiteter understøtte fikserede deformiteter begrænse bevægelse i smertefulde, inflammerede eller instabile områder udligne evt. benlængdeforskel Fodtøj Løbesko og andre sportssko er en væsentlig faktor ved mange belastningsskader i UE. En forkert type løbesko kan være den udløsende faktor ved en belastningsskade. I mange sportsforretninger sælges løbesko mest på prisen og skoens udseende. Gennem effektiv markedsføring er det købelystne publikum blevet vænnet til at udseende og stødabsorbtion er de væsentligste parametre ved køb af løbesko. Knap så mange har hæftet sig ved at en meget stor procentdel af alle løbere også har brug for en stabiliserende sko. Netop løb i for bløde sko, som ikke understøtter bagfodens (instabile) funktion er årsag til mange løbeskader, idet skoen her ligefrem kan øge overpronationen af bagfoden. Løb indgår i mange sportsgrene til at vedligeholde konditionen, og derfor vil et bredt udsnit af idrætsudøvere rammes af disse problemer. Skoens egenskaber skal ikke kun passe til moden eller sponsoratets tekst og betingelser, men også til idrætsudøverens fodtype, træningsmængde, vægt, løbestil og underlag. Det er derfor vigtigt, at idrætsfolk med problemer i fødder og underben sikrer sig tilstrækkelig rådgivning og vejledning i forbindelse med valg af løbesko og andet fodtøj til deres idræt. Det gælder også alle andre mennesker med fodlidelser at fodtøjet er af allerstørste vigtighed. De fleste herre- og især damesko tilgodeser langt fra de behov foden har for at kunne udføre sit arbejde. Derfor bør man altid checke patientens sko, eller henvise til en fagmand på området, så man kan sikre sig at fodtøjet ikke forværrer eller vedligeholder patientens gener. Ordination og betaling af fodindlæg og andre hjælpemidler
16 I det danske sundhedssystem ordineres alle behandlings- og mere permanente ortoser og bandager af lægen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at vide, at lovgivningen økonomisk skelner mellem midlertidige behandlingsbandager og permanente hjælpemidler. Behandlingsbandager i hospitalsregi er naturligt nok oftest er en hospitalsudgift. Omvendt er et lægeordineret, mere permanent hjælpemiddel som et par dynamiske fodindlæg en udgift, som kun kan bevilges efter ordination af en speciallæge eller hospital. Det er 97 i Serviceloven, som fastlægger retningslinierne for bevilling af hjælpemidler. Serviceloven fastlægger også hvilke diagnoser, der kan udløse tilskud fra det offentlige, men det væsentligste krav er at lidelsen skal være varig. Proceduren ved ansøgning om betaling af et hjælpemiddel er denne: Patienten rekvirerer et ansøgningsskema om hjælpemidler hos socialforvaltningen. Patienten udfylder skemaet og vedlægger ordination fra speciallægen. Hvis patienten søger om bevilling, må fremstilling af hjælpemidler ikke påbegyndes før bevillingen foreligger. Sygesikringen Danmark giver endvidere et tilskud på op til 300 kr. pr. par til individuelt tilvirkede fodindlæg fremstillet af bandagist eller skomager. Du kan finde lovteksten angående bevilling af hjælpemidler i Servicelovens Kapitel 19, 97.
Ankel fod ortoser (AFO)
Ankel fod ortoser (AFO) Generelle informationer Ankel Fod ortoser (AFO) er et af de mest brugte hjælpemidler inden for ortopædien. Denne AFO guide er tænkt som et lille opslagsværk, der kan give et overblik
Læs mereLøberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren
Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,
Læs mereSole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.
Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne
Læs mereA-kursus i fod & ankelkirurgi
A-kursus i fod & ankelkirurgi Ortopædisk fodtøj & Ortoser Brugbare ordinationer Hvidovre Hospital 26. 27. september 2011 Ortopædisk fodtøj & Ortoser Brugbare ordinationer Ortopædisk fodtøj Fodindlæg Konservative
Læs mereNår fod og ankel gør ondt
- hurtig og sikker behandling Dine fødder er dit fundament. Du går, sidder, står, eller løber hver dag - og oplever du smerter i fødder eller ankler, kan det være til stor gene. Nogle smerter går væk af
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereFysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen
Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever
Læs mereVi gør en forskel for alle, der bevæger sig
Vi gør en forskel for alle, der bevæger sig Vores navn leder tankerne hen på sport og idræt, men vi hjælper også alle med slidskader og belastningsskader i fødder, ben, hofter og ryg. Unge som gamle, elitesportsfolk
Læs mereKroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret
Læs mereVær god ved dine fødder det betaler sig
En almindelig person går mere end 2 ½ gange rundt om jorden i løbet af livet. Derfor er det vigtigt, at fødderne fungerer godt, og som resten af kroppen skal fødderne trænes og holdes ved lige. Her får
Læs mereSPORTSMEDICIN DANSK UNDERBEN, ANKEL OG FOD INFORMATIONSSØGNING DIMS ÅRSMØDE. NR. 4, 4. årgang, NOVEMBER 2000 ISSN 1397-4211
ISSN 1397-4211 NR. 4, 4. årgang, NOVEMBER 2000 SPORTSMEDICIN DANSK UNDERBEN, ANKEL OG FOD INFORMATIONSSØGNING DIMS ÅRSMØDE faggruppen for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt Det faglige indhold af det sidste
Læs mereFig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.
Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.
Læs mereSundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko.
Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Det styrker knæene at køre på løbehjul, hvor der selvfølgelig skiftes ben ind imellem. Styrk dit barns fødder Det styrker knæene at cykle- gerne lidt op af
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereUnderben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker
Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereDanske Fysioterapeuter. Sunde fødder
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Sunde fødder 2 www.krop-fysik.dk Fødder Dine fødder bærer dig gennem livet fra dine første usikre skridt til aftenens sidste dans. En sten i skoen Når det går godt,
Læs mereBliv klogere på dine fødder
Bliv klogere på dine fødder SAHVA ANALYSERER OVER 10.000 PAR FØDDER OM ÅRET, HVORNÅR SKAL VI SE PÅ DINE? Fødderne er placeret langt fra hovedet. Måske er det derfor, at mange mennesker ikke giver fødderne
Læs mereStrækøvelser. Achillessenen
Achillessenen Achillessenen er den senede del af lægmusklerne, der hæfter på hælbenet. Overbelastning af achillessenen ses ofte hos løbere. Tilstanden er som oftest karakteriseret ved smerter i achillessenen
Læs mereVoksen erhvervet platfod
PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne
Læs merewww.sportspharma.dk INDLÆG TIL BØRN Specielt udviklet til fodboldstøvler.
Produktkatalog INDLÆG TIL BØRN Formthotics Youth Dual Helt indlæg til børn. Giver optimal og naturlig støtte. Afhjælper smerter i barnets fødder, knæ og ben. Forbedrer barnets gangart og giver en god kropsholdning.
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider KEND DIN LØBESTIL. - og få en sjovere LØBETUR
Foto: Scanpix/Iris Guide September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider KEND DIN LØBESTIL - og få en sjovere LØBETUR INDHOLD: FIND DIN LØBESTIL Kend din løbestil - og få en sjovere
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med grønne mini bolde (også kendt som Franklin Balls) af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Velkommen til dine fødder Bonus til hele kroppen Vi har det med at glemme fødderne vi
Læs mereDIN FODS OPBYGNING OG ANATOMI
DIN FODS OPBYGNING OG ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk KØBENHAVN PRIVATHOSPITALS MISSION OG VISION SUPERSPECIALISME FORPLIGTER Missionen
Læs mereTræningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen
Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereAkut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod
Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereOverrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereVEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT
VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT LasF 2012 VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT Denne vejledning er udarbejdet for at kvalitetssikre de undersøgelser, der skal danne grundlag for den fodterapeutiske
Læs mereTræningsprogram. Programmet er fagligt redigeret af overlæge Otto Langhoff og specialeansvarlig fysioterapeut Kasper Spoorendonk d
Træningsprogram Programtitel: Achillesseneruptur Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet er fagligt redigeret af
Læs mereSmå fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte,
BØRN & FØDDER Små fødder Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, fordi de ikke er pakket ind i sko. Dette er de indtil
Læs mereDet kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.
Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er
Læs mereTræning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel
Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereTapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:
aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereInformation til patienter med stabilt brud i ryggen.
Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereSunde og smukke fødder med grønne mini bolde. af fysioterapeut Lotte Paarup
Sunde og smukke fødder med grønne mini bolde af fysioterapeut Lotte Paarup 1 Velkommen til dine fødder Vi har det med at glemme fødderne vi skænker dem ofte ikke en tanke, før end de gør ondt, eller hvis
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereAtraumatiske Fod-Ankel
Atraumatiske Fod-Ankel Apophysitterne i ankel-fod Apophyse = Sekundær center for ossifikation (calcaneus) Vækstzonen lukker omkring 15 års alderen. Morbus Osgood Slatter, ASIS, AIIS, Sinding-Larsen-Johansson,
Læs mereInformationspjece til patienter med bristet akillessene.
Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.
Læs mereBrud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs merePlatfod en biomekanisk fejlfunktion
923 Platfod en biomekanisk fejlfunktion Jens V. Bruun Forfatter argumenterer for en mere aktiv indsats ved platfod. Behandles tilstanden i barnealderen, undgår de pågældende at få slidgigt i bag- og mellemfoden
Læs mereHospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg
Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig
Læs mereUnderbenssmerter samt fod- og
Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis
Læs mereFødder og sportsskader
IDRÆT & FØDDER Fødder og sportsskader Fødderne er ofte årsagen til skader Rigtig mange skader hænger sammen med den måde, du belaster din fødder på. Forskningen og erfaringen har vist, at mange af disse
Læs mereUnderekstremiteten - massagecases. Københavns Massageuddannelse
Underekstremiteten - massagecases Københavns Massageuddannelse Program Massagecases Røde flag og kontraindikationer Massagecases Løberknæ Hvad er det: Ved stramhed af tractus iliotibialis, vil den komme
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese
Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereTræning ved hofte-/lyskeskader
Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet
Læs mereBrud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram for smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen
Læs mereGenerelle informationer og definitionen af en dropfod...3. AFO Præfabrikeret (standard dropfodsortoser)...7
Dropfodsguide (AFO) Indholdsfortegnelsen Generelle informationer og definitionen af en dropfod...3 Dropfodsbandage...5 AFO Præfabrikeret (standard dropfodsortoser)...7 Dropfodssimulator FES (funktionel
Læs mereBørn idræt og behandling Specielle forhold
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige knæproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Børn idræt og behandling Specielle forhold Motivation Forældres
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereUdviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point
Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereSYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI
SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereMedical Surgical (MedSurg) Terapisko som sikrer stabilitet og aflastning. Indikationer: Post-operativt samt til alle former for sår.
Behandlersko Forord Axel Madsen Health Care A/S er forhandler af Darco s professionelle produktserie inden for ortopædiske sko og aflastende tilbehør til forebyggelse, postoperativ behandling og som led
Læs mereDer er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin
Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra
Læs mereSportFys Tlf
Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -
Læs mereHospi t al senhed Mi dt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor Viborg. A-kursus Århus Regi onshospi t al et Vi bor g
Hospi t al senhed Mi dt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor Viborg A-kursus Århus 2018 Smertetilstande i forfoden. De små tæers patologi, udredning og mulige behandlinger - dvs. ondt i foden på 1 time.!
Læs mereFod- og ankelproblemer
Bengt Lund ORTOPÆDI 1113 Fod- og ankelproblemer Praktiserende læger møder ofte i konsultationen patienter med fod- og ankelproblemer. Denne artikel gennemgår de mest almindelige lidelser, og den giver
Læs mereBehandlingsforslag Hoften
Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle achillessenen efter overrivning (ruptur).
Læs mereKikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram
Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var
Læs mereHÅNDSYET FODTØJ TIL FØLSOMME FØDDER
HÅNDSYET FODTØJ TIL FØLSOMME FØDDER 2 Velkommen til Sahvas specialister Hos Sahva har vi branchens dygtigste team af specialister, der står klar til at hjælpe dig. Med stor erfaring og den nyeste scanningsteknologi
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereIntroduktion til step
Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler
Læs mereGenoptræning af Achillessenen
Lægedage 2015 Genoptræning af Achillessenen v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Achillessene smerter? Diagnosen vig4g for behandlingen Tendinopa4 (1) Peritendini4s (2) Entesopa4 (3) Tennis
Læs mereSådan træner du foden
Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge
Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereTræning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital
Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående
Læs mereSådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter
Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.
Læs mereMuseskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100
Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereBRUGERVEJLEDNING INDLÆG
BRUGERVEJLEDNING INDLÆG Indledning Tillykke med dit nye indlæg fra Sahva! Denne pjece er en skriftlig vejledning om dine nye fodindlæg. Pjecen skal supplere den mundtlige vejledning, du har fået af Sahvas
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereFodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver
Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser Michel Bach Hellfritzsch Ver. 20180110 Dispostion til billedanalyse. Bløddelene Akser i foden Knoglestruktur Led inklusiv tilstødende
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese
Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
1 ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato:... Diabetestype: Diabetes konstateret år:...... Navn:... CPR-nummer:... Fodterapeut:..... De med farve og * markerede felter har betydning for beregningen af risikogruppen
Læs mereKnæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.
Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er
Læs mereDIN FODS OPBYGNING OG ANATOMI
DIN FODS OPBYGNING OG ANATOMI Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 På Capio CFR s fodkirurgiske klinik har vi superspecialister i fod-og ankelkirurgi og i sportsskader i og omkring ankelleddet.
Læs mere