Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede Hampfrø Linser Quinoa Saflorfrø Vikker... 69
|
|
- Klaus Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit Gærfløde, øl Havre, Afskallet, Nøgen Hestebønner Hvedegluten Hvedeglutenfoder Hvedeklid Hørfrø Kartoffelprotein Lucernepiller Lupin Rapsfrø, dobbeltlav Rapskage, dobbeltlav Skummetmælk Skummetmælkspulver Sojabønner, toasted Sojakage Solsikkekage Sødmælk Sødmælkspulver Tørgær Valle og beriget permeat Vallepulver, sød Ærter Utraditionelle råvarer...64 Boghvede Hampfrø Linser Quinoa Saflorfrø Vikker... 69
2 Fiskeensilage Beskrivelse Fiskeensilage fremstilles ud fra hele friske fisk. Fiskene hakkes og tilsættes 3 pct. myresyre, således at "ph" holdes konstant på ca. 3,8 pct. Efter opvarmning til max. 60 grader celsius fjernes det meste af fiskeolien ved centrifugering for det affedtede produkt. De to energirige produkter (17/3 og 11/25) filtreres og indholdet af olie og protein justeres til det ønskede indhold. Fiskeensilage er ikke beskrevet i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Produktion Fiskeensilage produceres i Danmark af Lumino fabrikken A/S. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg vådfoder Specielle forhold Brug af store andele af fiskeensilage i foder til slagtesvin giver afsmag i kødet. Denne afsmag skyldes indhold af fiskeolie i råvaren. Affedtet fiskeensilage må derfor kun bruges i mindre omfang i foder til slagtesvin, og de olieholdige produkter må ikke anvendes til slagtesvin over ca. 35 kg. Produktet er p.t. ikke godkendt til som økologisk foder, p.g.a. tilsætning af antioxidant. Årsag til problem Ingen. Håndtering af problem Ingen specielle forhold. Opbevaring af råvare Fiskeensilage leveres i flydende form og skal opbevares i en tank med omrører. Den tilsatte myresyre forhindre forgæring. Holdbarheden er på minimum et halvt år. Dog leveres Lumino normalt en gang om måneden. Håndtering og transport af råvare Levering af fiskeensilage affedtet sker via tankvogn. Råvaren pumpes over i en opbevaringstank på ejendommen. Fiskeensilage - Lumino (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Fiskeensilage med lavt fedtindhold som en del af proteintilskudsfoderet til slagtesvin. SH medd. nr. 305, (3) Lumino fiskepulp til søer. LU medd. nr. 261, Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet:
3 Fiskemel Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise ædevægring; tilvækst lav; foderoptagelse lav Beskrivelse På blandede bedrifter med både svin og kvæg må fiskemel kun oplagres og bruges i svinefoder såfremt visse krav fra Plantedirektoratet er overholdt. Det er bl.a. helt adskilte stalde, foder- og lagerfaciliteter mm. - jf. notat LU lun0103, Disse krav er udarbejdet som følge af BSE situationen. Fiskemel fremstilles ved tørring og formaling af hele eller dele af fisk, hvoraf en del af olien kan være fjernet. Pressevand kan være tilsat efter at være koncentreret. Fiskemel skal have et indhold af råprotein i tørstof på mindst 61 pct. Hvis fiskemel har et indhold af råprotein i tørstof på mere end 75 pct., kan det betegnes som proteinrig. Fiskemel har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet De danske fiskemelsfabrikker producerer tre kvaliteter fiskemel til brug i foder til svin, som alle betegnes proteinrige. På Island produceres en standard fiskemel, som også er proteinrig. Det skal bemærkes, at der i alle tre kvaliteter af fiskemel kan forekomme betydelige variationer i indhold af råfedt i forhold til det angivne indhold. Fiskemel Standard har et indhold af råprotein på mindst 72 procent af varen. Til standard fiskemel er der ikke krav til enzymfordøjelighed og titreringstal. Fiskemel Standard fremstilles i en kvalitet, hvor der er anvendt rosmarin som antioxidant i stedet for etoxyquin. Denne kvalitet er godkendt til økologisk foder, og der er derfor kun vist næringsstofindhold for Fiskemel Standard. For fuldstændighedens skyld er de andre kvaliteter omtalt. Den islandske fiskemel, standard har et indhold af råprotein på mindst 70 procent af varen. Special A fiskemel har et indhold af råprotein på mindst 71 procent af varen samt en enzymfordøjelighed på mindst 88 pct. og et titreringstal på højest 80 pct. LT fiskemel fremstilles ved en kombination af en skånsom tørremetode, hvor der bruges vakuum, hvorved tørringen foregår ved 70 grader celsius mod normalt 100 grader celsius samt ved brug af en skånsom metode til inddampning af pressevand. LT fiskemel har et indhold af råprotein på mindst 72 procent af varen samt en enzymfordøjelighed på mindst 90 pct., et titreringstal på maksimalt 80 pct. samt et TVN tal på maksimalt 50 mg N pr. 100 g fisk. Ved afprøvning i to besætninger blev der ikke fundet nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende LT-fiskemel fremfor Standard fiskemel \RK,(11). Fiskemel har et indhold af råfedt på ca. 9 pct., som hovedsageligt består af umættede fedtsyrer. Produktion Fiskemel produceres i Danmark og på Island.
4 Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg Fiskemel, Spec. A og LT fiskemel pct. af kg Specielle forhold Brug af fiskemel i foder til slagtesvin giver afsmag i kødet. Denne afsmag skyldes indhold af fiskeolie i fiskemel. Fiskemel må derfor kun bruges i foder til grise indtil en vægt af ca. 40 kg, samt i foder til søer. Årsag til problem Hvis fisk før formaling og varmebehandling er i en begyndende forrådnelse forringes kvaliteten af fiskemel. Dette kan være årsag til lavere daglig foderoptagelse og eventuelt ædevægring. Desuden, hvis fiskemel udsættes for opvarmning ved en for høj temperatur, vil dele af proteinet være ufordøjeligt, og dermed årsag til fx lavere daglig tilvækst. Erkendelse af problem Grisene mister pludselig deres ædelyst. Eller reducerer deres daglige foderoptagelse. Håndtering af problem Undersøg oprindelse og kvalitetstype af den brugte fiskemel. Hvis det vurderes nødvendigt, kan der gennemføres en analyse af fiskemelspartiet, men kemisk analyse vil ikke altid afdække en kvalitetsmæssig forringelse. Opbevaring af råvare Opbevares tørt. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Fiskemel Standard og fiskehelmel special A leveres som melvare eller som 4 mm piller. LT fiskemel leveres som melvare. Melvare af fiskemel danner let bro i silo, og kræver derfor 60 kegle, vibrator og trykluftspjæld i siloen. Alternativt kan fiskemel lagres i mineralpåslag med omrører. Fiskemel (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Stigende mængder fiskemel til tidligt fravænnede grise. SH medd. nr. 390, (3) Forskellige kvaliteter fiskemel til smågrise. SH medd. nr. 449, (4) Fiskemel og skummetmælkspulver til fravænnede grise. SH medd. nr. 533, (5) Fiskehelmel til svin fra 4 uger til 25 eller 40 kg. SH medd. nr. 789, (6) LT-fiskemel til smågrise. SH medd. nr. 790, (7) 2 Kvaliteter fiskemel til smågrise. LU medd. nr. 152, (8) Fiskemel til søer i goldperioden. LU lue8904, (10) Forbud mod anvendelse af kødbenmel mm. på landbrugsbedrifter. LU lun0103, (11) LT-Fiskemel og standard fiskemel tilsmågrise. LU medd. nr. 314, Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet:
5 Fiskemel Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 92,1 Råprotein (standard) 91 Råprotein 70,8 76,9 Råfedt (reelt ford.) 92 Råfedt 9,2 10,0 Fosfor 72 Råaske 13,8 15,0 Træstof 0,0 0,0 Generel Jodtal 159 Jodtalsprodukt/kg TS 159,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 94,1 G/kg tørstof EFOSi, pct 94,1 Organisk stof 850 EFNi, pct. 94,0 Letford. kulhydrater -23 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,9 Tungtford. kuldhydr. 0 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 1,19 1,30 Opløselige fibre 0 FEdr 1,11 1,21 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg Faktor* Pr. kg vare vare Lysin 49,82 1,02 Calcium, g 26,7 Methionin 19,17 1,05 Fosfor, g 19,4 Cystin 5,69 0,98 Natrium, g 6,8 Treonin 27,31 1,03 Klorid, g 0,0 Tryptofan 5,68 1,00 Kalium, g 11,6 Isoleucin 30,08 1,02 Magnesium, g 2,0 Leucin 48,18 1,03 Svovl, g 0,0 Histidin 14,78 1,00 Jern, mg 305,8 Fenylalanin 25,01 1,02 Kobber, mg 4,6 Tyrosin 19,61 0,95 Mangan, mg 13,8 Valin 35,67 1,02 Zink, mg 97,6 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 2,2 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
6 Grønpiller Nøgleord Dyregruppe: Symptom: søer; søer diegivende foderoptagelse lav; mælkeydelse lav Beskrivelse Grønpiller er fintsnittet græs og kløver, som kunsttørres i en trumletørre og derefter pelleteres. Grønpiller produceret ud fra græs og kløver har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Grønpiller har et lavt indhold af energi, som følge af et højt indhold af træstof. Grønpiller har stor variation i indhold af træstof afhængig af, i hvilket udviklingstrin græsset høstes. Der kan være stor variation i indhold af næringsstoffer fra parti til parti. Dyrkning Der produceres en del grønpiller i Danmark. Maks. grænser Søer, drægtige Søer, diegivende Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold På grund af det lave indhold af energi er grønpiller kun egnet i foder til søer. Et forsøg har vist, at brug af 12 pct. grønpiller i foder til søer betød, at unge søer under 4. læg fik 0,6 færre levendefødte grise pr. kuld end den tilsvarende gruppe i kontrolgruppen. Modsat fik de ældre søer over 3. læg 0,5 flere levendefødte grise pr. kuld, end den tilsvarende gruppe søer i kontrolgruppen. Årsag til problem Brug af grønpiller i foder til diegivende søer betyder, at foderets indhold af energi falder. Dette kan betyde både en lavere foderoptagelse og en lavere mælkeydelse. Håndtering af problem Reducer iblandingen af grønpiller i foderet til de diegivende søer. Opbevaring af råvare Opbevares tørt. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Grønmel bør ikke transporteres med flexsnegle. Sneglevindinger ved almindelige kornsnegle fræses ned ved indløb. Der kan forventes 6-7 gange større slitage ved formaling på hammermølle eller kornrive. Slitagen kan begrænses, men er stadig stor ved valsning på valser med ens periferihastighed.
7 Grønpiller (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (3) Grønmel til søer. LU medd. nr. 208, (4) Grønmel til drægtige søer. LU medd. nr. 222, (5) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
8 Grønpiller Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 90,6 Råprotein (standard) 53 Råprotein 14,7 16,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,8 3,1 Fosfor 50 Råaske 9,1 10,0 Træstof 23,0 25,4 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 51,5 G/kg tørstof EFOSi, pct 39,0 Organisk stof 900 EFNi, pct. 77,0 Letford. kulhydrater 195 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 113 Stivelse 21 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 70 FEsv 0,37 0,41 Opløselige fibre 76 FEdr 0,46 0,51 Uopløselige fibre 302 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 3,13 1,00 Calcium, g 9,8 Methionin 1,17 1,00 Fosfor, g 2,8 Cystin 0,84 1,00 Natrium, g 3,2 Treonin 3,36 1,00 Klorid, g 0,0 Tryptofan 0,47 1,00 Kalium, g 21,1 Isoleucin 3,05 1,00 Magnesium, g 1,6 Leucin 5,47 1,00 Svovl, g 0,0 Histidin 1,56 1,00 Jern, mg 269,1 Fenylalanin 3,21 1,00 Kobber, mg 6,3 Tyrosin 2,11 1,00 Mangan, mg 60,7 Valin 4,22 1,00 Zink, mg 30,8 * Aminosyrefordøjelighe d i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,1 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
9 Gærfløde Nøgleord Dyregruppe: Symptom: slagtesvin; hangrise skatoltal højt Beskrivelse Gærfløde er et biprodukt fra fremstillingen af henholdsvis øl, spiritus og insulin. Gærfløde er ikke beskrevet i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Der er stor variation i indhold af tørstof og råprotein i gærfløde. Der er tre typer gærfløde på det danske marked: Øl-gærfløde er et biprodukt fra ølfremstillingen. Ved brug af øl-gærfløde i foder til hangrise, kan det medføre forhøjet skatol i spækket hos hangrise. Novo-gærfløde er et biprodukt fra fremstilling af insulin på basis af gensplejsede gær, og kan derfor ikke anvendes i økologisk foder. Sprit-gærfløde er et biprodukt fra fremstilling af sprit. Under fremstilling gennemblæses gærfløden med damp og varmes op til kogepunktet, hvorved spritten damper af og gærcellerne dræbes. Sprit-gærfløde tilsættes ca. 0,7 pct. mælkesyre for at konservere gærfløden. Produktion Produktionen foregår i Danmark, og det er et biprodukt fra fremstilling af øl, sprit og insulin mm. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg (vådfoder) Specielle forhold Øl-gærfløde kan medføre forhøjet skatol i spækket og må derfor ikke bruges i foder til hangrise. Afhængig af gærflødens oprindelse varierer indholdet af næringsstoffer og mineraler. Ved brug af gærfløde i foder til grise er det vigtigt at kende produktets oprindelse samt det kemiske indhold af næringsstoffer. Årsag til problem Det er sandsynligvis visse næringsstoffer i øl-gærfløde, der er årsag til, at de skatolproducerende tarmbakterier får specielle gode vækstbetingelser, og dermed også stor produktion af skatol i tarmen. Erkendelse af problem Ved produktion af hangrise er der måling af skatoltal på slagteriet. Ved for højt skatoltal er der fradrag i afregning for det enkelte slagtesvin. Håndtering af problem Brug ikke øl-gærfløde i foder til hangrise. Opbevaring af råvare
10 Der sker tab af tørstof, som følge af forgæring i gærfløden, hvis gærfløde opbevares over en længere periode. Gærfløde bør derfor opfodres inden for 8 dage. Håndtering og transport af råvare Produktet leveres flydende og kræver derfor opbevaringstank på ejendommen. Gærfløde (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Alternative fodermidler til slagtesvin - 4. gærfløde og kolbemajs via vådfodringsanlæg. SH medd. nr. 333, (3) Alternative fodermidler til svin - 6. gærfløde og fedt sammenlignet med byg og sojaskrå. SH medd. nr. 393, (4) Flydende gær sammenlignet med sojaskrå til slagtesvin. SH medd. nr. 496, (5) Foderets indflydelse på ornelugt i svinekød. SH medd. nr. 638, (6) Alternative fodermidler til slagtesvin - valle, gærfløde og CCM-majs. LU medd. nr. 68, (7) Gærfløde til slagtesvin. LU lue8601, Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
11 Gærfløde, sprit Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 21,0 Råprotein (standard) 85 Råprotein 9,4 44,6 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 1,3 6,4 Fosfor 50 Råaske 1,8 8,7 Træstof 0,0 0,0 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 84,1 G/kg tørstof EFOSi, pct 65,5 Organisk stof 913 EFNi, pct. 94,0 Letford. kulhydrater 115 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 170 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 0,21 0,98 Opløselige fibre 0 FEdr 0,21 0,99 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg Faktor* Pr. kg vare vare Lysin 5,56 1,00 Calcium, g 0,8 Methionin 0,96 1,00 Fosfor, g 0,8 Cystin 0,80 1,00 Natrium, g 1,9 Treonin 3,74 1,00 Klorid, g 0,0 Tryptofan 0,92 1,00 Kalium, g 8,1 Isoleucin 0,00 1,00 Magnesium, g 0,4 Leucin 0,00 1,00 Svovl, g 0,0 Histidin 0,00 1,00 Jern, mg 119,7 Fenylalanin 0,00 1,00 Kobber, mg 4,6 Tyrosin 0,00 1,00 Mangan, mg 2,5 Valin 0,00 1,00 Zink, mg 11,3 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
12 Gærfløde, øl Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 11,6 Råprotein (standard) 85 Råprotein 4,3 36,9 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 0,2 1,8 Fosfor 55 Råaske 0,7 6,0 Træstof 0,3 2,4 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 89,6 G/kg tørstof EFOSi, pct 70,0 Organisk stof 940 EFNi, pct. 90,0 Letford. kulhydrater 308 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 184 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 0,11 0,95 Opløselige fibre 0 FEdr 0,11 0,99 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg Faktor* Pr. kg vare vare Lysin 2,26 1,00 Calcium, g 0,3 Methionin 0,51 1,00 Fosfor, g 1,3 Cystin 0,43 1,00 Natrium, g 0,0 Treonin 1,56 1,00 Klorid, g 0,0 Tryptofan 0,42 1,00 Kalium, g 2,1 Isoleucin 0,00 1,00 Magnesium, g 0,2 Leucin 0,00 1,00 Svovl, g 0,0 Histidin 0,00 1,00 Jern, mg 66,1 Fenylalanin 0,00 1,00 Kobber, mg 2,6 Tyrosin 0,00 1,00 Mangan, mg 1,4 Valin 0,00 1,00 Zink, mg 6,3 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
13 Havre Nøgleord Dyregruppe: Symptom: slagtesvin blødt spæk; jodtal højt; jodtalsprodukt højt Beskrivelse Denne beskrivelse er for alm. havre. I næringsstoftabellen er vist værdierne for nøgen havre, som er interessant pga. proteinindholdet. Se også artikelen om nøgen havre side 15. Havre er frø fra dyrkede sorter af havreplanter (Avena sativa). Havre har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Havre har et højt indhold af træstof, hvilket betyder et noget lavere energiindhold end i de øvrige kornarter. Som kornart har havre et relativt højt indhold af råfedt samt et jodtalsprodukt på 53 mod 34 for byg. Hvis der bruges meget havre i foder til slagtesvin, øger det risikoen for blødt spæk. Dette forhold er beskrevet under "jodtal og jodtalsprodukt". Dyrkning Havre dyrkes i Danmark. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Havre er et godt strukturfoder især til sofoder. I besætninger med lind gødning hos grisene, eller andre mave-tarm problemer, da vil brug af havre i foderet ofte give en mere stabil fordøjelse og dermed afhjælpe fordøjelsesforstyrrelserne. Årsag til problem Ingen. Håndtering af problem Ingen specielle forhold. Opbevaring af råvare Opbevares tørt - havre er lagerfast ved 86 pct. tørstof. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Havre bør ikke blandes med andre kornarter i siloen, da det er tilbøjelig til at "stå stille" under tømning af siloen, hvilket samtidig betyder svingende blandingsnøjagtighed. Hvis havreandelen i en blanding er over 10 pct., opstår der ofte problemer med "hængning" i siloer og foderautomater. Dette forværres ved høj fugtighed og ved grov formaling. Ved transport af fugtige partier med et vandindhold på 20 pct. eller derover, bør der bruges kæderedler frem for sidesnegl eller sneglerende.
14 Havre (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (3) Forskellige kornarters indflydelse på fravænnede grises ædelyst, vækst og sundhed. SH medd. nr. 546, (4) Den ernæringsmæssige værdi af forskellige havresorter. SH medd. nr. 826, (5) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. Redaktionelle oplysninger Forfatter: Bent Ib Hansen Redaktør: Lisbeth Jørgensen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
15 Havre Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 85,0 Råprotein (standard) 93,2 Råprotein 12,4 14,6 Råfedt (reelt ford.) 91 Råfedt 6,46 7,6 Fosfor 27 Råaske 1,78 2,10 Træstof 2,38 2,80 Generel Jodtal 110 Jodtalsprodukt/kg TS 83,6 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 95,7 G/kg tørstof EFOSi, pct 90,5 Organisk stof 979 EFNi, pct. 98,0 Letford. kulhydrater 667 Kulhydratværdi, KJ/g TS 11,6 Tungtford. kuldhydr. 50,9 Stivelse 471 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 18 FEsv 1,31 1,55 Opløselige fibre 40 FEdr 1,26 1,48 Uopløselige fibre 258 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 5,06 1,04 Calcium, g 0,73 Methionin 2,37 1,15 Fosfor, g 4,38 Cystin 3,17 0,95 Natrium, g 0,19 Treonin 3,50 0,92 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,96 1,07 Kalium, g 3,99 Isoleucin 4,94 1,10 Magnesium, g 1,46 Leucin 9,72 1,12 Svovl, g 0,0 Histidin 2,91 1,16 Jern, mg 47,7 Fenylalanin 6,71 1,16 Kobber, mg 3,6 Tyrosin 4,89 1,11 Mangan, mg 45,4 Valin 6,73 1,08 Zink, mg 33,7 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,025 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
16 Hestebønner Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise; ungsvin; slagtesvin foderoptagelse lav; foderforbrug højt Beskrivelse Bønner af bælgplanten hestebønne (Vicia fabe). Hestebønner har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Mellem sorterne kan der være stor forskel i næringsindhold. Brug kun hvidblomstrende eller delvis hvidblomstrende sorter i foder til svin, idet de har lavt indhold af tanniner og glukosider. Dyrkning Hestebønner dyrkes i begrænset omfang i Danmark. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Hestebønner kan ikke anbefales til søer! Årsag til problem Hestebønner har et varierende indhold af stoffer, som hæmmer væksten hos grise. Håndtering af problem Brug kun hvidblomstrende eller delvis hvidblomstrende sorter i foder til svin, idet de har lavt indhold af tanniner og glykosider. Brug af hestebønner i foder med højt indhold af tanniner eller glykosider betyder en lavere daglig foderoptagelse og et højere foderforbrug. Opbevaring af råvare Opbevares tørt - hestebønner er lagerfast ved pct. tørstof. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Hestebønner bør ikke transporteres med flexsnegle. Sneglevindinger på kornsnegle fræses ned ved indløb. Ingen problemer ved transport af hestebønner som løsvare. Hestebønner (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi, 90 pp. (3) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (4) 20 pct. hestebønner ("Alfred") til smågrise. LU medd. nr. 124, (5) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg.
17 Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 1
18 Hestebønner Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 86,0 Råprotein (standard) 80 Råprotein 26,7 31,0 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 1,3 1,5 Fosfor 30 Råaske 3,3 3,8 Træstof 8,3 9,6 Generel Jodtal 130 Jodtalsprodukt/kg TS 20,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 81,9 G/kg tørstof EFOSi, pct 69,6 Organisk stof 962 EFNi, pct. 77,5 Letford. kulhydrater 414 Kulhydratværdi, KJ/g TS 11,0 Tungtford. kuldhydr. 118 Stivelse 424 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 26 FEsv 0,86 0,99 Opløselige fibre 0 FEdr 0,89 1,03 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 13,97 1,04 Calcium, g 2,0 Methionin 1,80 0,94 Fosfor, g 5,4 Cystin 3,01 0,94 Natrium, g 0,1 Treonin 7,52 0,98 Klorid, g 0,0 Tryptofan 2,12 0,93 Kalium, g 10,3 Isoleucin 8,66 0,99 Magnesium, g 1,0 Leucin 15,75 1,03 Svovl, g 0,0 Histidin 5,67 1,05 Jern, mg 69,7 Fenylalanin 8,32 1,00 Kobber, mg 7,7 Tyrosin 6,76 0,96 Mangan, mg 17,2 Valin 9,61 0,98 Zink, mg 45,6 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING-SVIN: Redigeringsdato:
19 Hvedegluten Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 93,0 Råprotein (standard) 92 Råprotein 80,0 86,0 Råfedt (reelt ford.) 91 Råfedt 6,6 7,1 Fosfor 0 Råaske 1,0 1,1 Træstof 1,0 1,1 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 94,6 G/kg tørstof EFOSi, pct 92,0 Organisk stof 989 EFNi, pct. 93,0 Letford. kulhydrater 39 Kulhydratværdi, KJ/g TS 11,6 Tungtford. kuldhydr. 26 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 1,31 1,40 Opløselige fibre 0 FEdr 1,25 1,34 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler (oplysninger mangler) St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 0,00 1,00 Calcium, g 0,0 Methionin 0,00 1,00 Fosfor, g 0,0 Cystin 0,00 1,00 Natrium, g 0,0 Treonin 0,00 1,00 Klorid, g 0,0 Tryptofan 0,00 1,00 Kalium, g 0,0 Isoleucin 0,00 1,00 Magnesium, g 0,0 Leucin 0,00 1,00 Svovl, g 0,0 Histidin 0,00 1,00 Jern, mg 0,0 Fenylalanin 0,00 1,00 Kobber, mg 0,0 Tyrosin 0,00 1,00 Mangan, mg 0,0 Valin 0,00 1,00 Zink, mg 0,0 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING-SVIN: Redigeringsdato:
20 Hvedeglutenfoder Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 90,4 Råprotein (standard) 70 Råprotein 15,0 16,6 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 4,5 5,0 Fosfor 27 Råaske 6,2 6,9 Træstof 5,2 5,8 Generel Jodtal 105 Jodtalsprodukt/kg TS 53,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 74,1 G/kg tørstof EFOSi, pct 63,7 Organisk stof 931 EFNi, pct. 84,0 Letford. kulhydrater 404 Kulhydratværdi, KJ/g TS 11,0 Tungtford. kuldhydr. 97 Stivelse 277 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 33 FEsv 0,85 0,94 Opløselige fibre 0 FEdr 0,87 0,96 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 2,92 1,00 Calcium, g 1,6 Methionin 1,62 1,11 Fosfor, g 8,9 Cystin 2,23 1,07 Natrium, g 5,2 Treonin 3,37 1,03 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,41 1,07 Kalium, g 13,6 Isoleucin 3,38 1,08 Magnesium, g 3,1 Leucin 6,91 1,08 Svovl, g 0,0 Histidin 2,68 1,07 Jern, mg 144,6 Fenylalanin 4,43 1,08 Kobber, mg 9,5 Tyrosin 2,83 1,10 Mangan, mg 90,4 Valin 4,89 1,05 Zink, mg 57,9 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
21 Hvedeklid Beskrivelse Hvedeklid er et biprodukt fra fremstilling af mel ud fra renset hvede. Hvedeklid består hovedsagelig af skaldele eller dele af korn, hvorfra størstedelen af endosperm er fjernet. Hvedeklid har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Hvedeklid har, i sammenligning med hvede, et højt indhold af træstof og opfattes som et godt strukturfoder. Hvedeklid har et lavt indhold af energi. Dyrkning Hvede dyrkes i stor udstrækning i Danmark. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Hvedeklid er et godt strukturfoder. Årsag til problem Ingen. Håndtering af problem Ingen specielle forhold. Opbevaring af råvare Opbevares tørt. Håndtering og transport af råvare Hvedeklid danner let bro, og kan være vanskelig at få ud af siloen. Det kan afhjælpes ved trykluft eller vibrator i silosiden. Der er ingen problemer ved transport af hvedeklid som løsvare. Hvedeklid (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (3) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 1
22 Hvedeklid Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 86,5 Råprotein (standard) 65 Råprotein 15,7 18,1 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 4,0 4,6 Fosfor 30 Råaske 5,0 5,8 Træstof 8,7 10,1 Generel Jodtal 105 Jodtalsprodukt/kg TS 48,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 63,4 G/kg tørstof EFOSi, pct 50,6 Organisk stof 942 EFNi, pct. 83,0 Letford. kulhydrater 280 Kulhydratværdi, KJ/g TS 11,0 Tungtford. kuldhydr. 121 Stivelse 222 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 50 FEsv 0,63 0,73 Opløselige fibre 29 FEdr 0,68 0,79 Uopløselige fibre 420 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 3,98 1,00 Calcium, g 1,0 Methionin 1,80 1,10 Fosfor, g 8,6 Cystin 2,12 1,04 Natrium, g 0,1 Treonin 3,47 1,03 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,49 1,04 Kalium, g 9,9 Isoleucin 3,61 1,07 Magnesium, g 3,3 Leucin 6,84 1,08 Svovl, g 0,0 Histidin 3,05 1,15 Jern, mg 115,9 Fenylalanin 4,50 1,13 Kobber, mg 13,0 Tyrosin 3,26 1,14 Mangan, mg 95,2 Valin 5,10 1,04 Zink, mg 83,9 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
23 Hørfrø Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 92,0 Råprotein (standard) 75 Råprotein 22,1 24,0 Råfedt (reelt ford.) 93 Råfedt 35,9 39,0 Fosfor 12 Råaske 4,2 4,6 Træstof 6,9 7,5 Generel Jodtal 190 Jodtalsprodukt/kg TS 741,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 88,6 G/kg tørstof EFOSi, pct 75,5 Organisk stof 954 EFNi, pct. 93,0 Letford. kulhydrater 107 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 125 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 1,84 2,00 Opløselige fibre 0 FEdr 1,61 1,75 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 4,54 1,09 Calcium, g 2,6 Methionin 2,74 1,13 Fosfor, g 5,2 Cystin 2,21 1,13 Natrium, g 0,4 Treonin 4,37 1,05 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,89 1,12 Kalium, g 8,3 Isoleucin 5,41 1,08 Magnesium, g 3,6 Leucin 7,45 1,07 Svovl, g 0,0 Histidin 2,62 1,08 Jern, mg 140,8 Fenylalanin 5,76 1,07 Kobber, mg 12,0 Tyrosin 3,06 1,00 Mangan, mg 29,4 Valin 6,55 1,09 Zink, mg 46,0 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,3 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
24 Kartoffelprotein Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise; ungsvin tilvækst lav; foderoptagelse lav; mavepine; ædevægring; diarré Beskrivelse Kartoffelprotein er et tørret biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse ud fra knolde af kartoffelplanten (Solanum tuberosum). Produktet er ved teknisk behandling koncentreret med hensyn til indhold af protein, og der skal være et indhold af råprotein i tørstof på mindst 76 pct. Kartoffelprotein har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Der sælges en kvalitet kartoffelproteinkoncentrat (Protastar), som er kartoffelproteinkoncentrat, der har været igennem en proces, hvor bitterstoffet solanin fjernes ved hjælp af en syrebehandling med efterfølgende ekstraktion og dekantering. Indholdet af solanin er herefter under 40 ppm. Under processen fjernes også en stor del af kaliumindholdet, men til gengæld stiger indholdet af klorid. P.g.a. ekstraktionen kan denne kvalitet kartoffelproteinkoncentrat ikke anvendes i økologisk foder. Kvalitet Kartoffelprotein kan ernæringsmæssigt erstatte en del af skummetmælkspulver og/eller fiskemel i blandinger til smågrise. Det skal bemærkes, at produktet kan indholde det bitre og giftige stof "solanin". Produktion Kartoffelprotein fremstilles hovedsagelig i Tyskland og Frankrig. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Kartoffelprotein findes p.t. ikke som en økologisk vare. Kartoffelprotein kan indeholde det bitre og giftige stof "solanin", hvilket giver lavere foderoptagelse og dermed også lavere daglig tilvækst. Indholdet af solanin varierer fra 800 til ppm i varen. Forsøg har vist, at hvis en fuldfoderblanding til smågrise har et indhold på mindre end 200 ppm solanin, er der ingen påvirkning af dødelighed og frekvens af diarré. Årsag til problem Solanin har en bitter smag og det irriterer slimhinden i tarmkanalen. Solanin kan være årsag til mavepine og diarré. Erkendelse af problem Et synligt tegn er ædevægring, reduceret tilvækst og evt. begyndende diarré. Der kan kun gennemføres analyse for indhold af solanin i en renvare af kartoffelprotein, fordi analysen ikke er følsom nok til at måle den lave koncentration, der er i et fuldfoder. Håndtering af problem Reducer indholdet af kartoffelprotein i blandingen. Alternativt kan en prøve af partiet med kartoffelprotein analyseres for indhold af solanin. Opbevaring af råvare
25 Opbevares tørt. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Varen bør ikke transporteres på bånd i ren form af hensyn til belægninger på returbåndet. Kartoffelproteinkoncentrat kan være vanskelig at få ud af silo. Transport af kartoffelprotein sker ofte i form af sækkevare. Kartoffelprotein (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi, 90 pp. (3) Kartoffelproteinkoncentrat til smågrise. LU medd. nr. 179, Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
26 Kartoffelprotein Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 90,0 Råprotein (standard) 89 Råprotein 77,3 85,9 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,0 2,2 Fosfor 80 Råaske 2,1 2,3 Træstof 0,6 0,7 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 90,0 G/kg tørstof EFOSi, pct 90,0 Organisk stof 977 EFNi, pct. 90,0 Letford. kulhydrater 84 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,9 Tungtford. kuldhydr. 0 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 1,08 1,20 Opløselige fibre 0 FEdr 1,06 1,18 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 53,81 0,99 Calcium, g 0,5 Methionin 15,82 1,01 Fosfor, g 2,0 Cystin 8,81 0,80 Natrium, g 0,1 Treonin 38,89 0,97 Klorid, g 0,0 Tryptofan 7,17 0,80 Kalium, g 9,8 Isoleucin 38,71 0,97 Magnesium, g 1,0 Leucin 70,16 0,99 Svovl, g 0,0 Histidin 14,83 0,98 Jern, mg 101,1 Fenylalanin 43,35 1,00 Kobber, mg 35,4 Tyrosin 38,31 0,96 Mangan, mg 0,0 Valin 47,88 0,98 Zink, mg 0,0 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
27 Lucernepiller Nøgleord Dyregruppe: Symptom: søer; søer diegivende foderoptagelse lav; mælkeydelse lav Beskrivelse Lucernepiller er fintsnittet lucerne (Medicago sativa L. og Medicago varia M.), og der skal være mindst 80 pct. botanisk renhed. Produktet kunsttørres i en trumletørre med efterfølgende pelletering. Lucernepiller produceret ud fra lucerne har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Lucernepiller har stor variation i indhold af træstof afhængig af, i hvilket udviklingstrin lucernen høstes. Der kan være stor variation i indhold af næringsstoffer fra parti til parti. Dyrkning Der produceres en del lucernepiller i Danmark. Maks. grænser Søer, drægtige Søer, diegivende Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold På grund af det lave indhold af energi er lucernepiller kun egnet i foder til søer. Et forsøg har vist, at brug af 12 pct. grønpiller i foder til søer betød, at unge søer under 4. læg fik 0,6 færre levendefødte grise pr. kuld end den tilsvarende gruppe i kontrolgruppen. Modsat fik de ældre søer over 3. læg 0,5 flere levendefødte grise pr. kuld, end den tilsvarende gruppe søer i kontrolgruppen. Årsag til problem Brug af lucernepiller i foder til diegivende søer betyder, at foderets indhold af energi falder. Dette kan betyde både en lavere foderoptagelse og en lavere mælkeydelse. Håndtering af problem Reducer iblandingen af lucernepiller i foderet til de diegivende søer. Opbevaring af råvare Opbevares tørt. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Lucernegrønpiller kan være svære at få ud af siloen, og kan indeholde en del sand, hvorfor pillerne bør formales med hammermølle, der har forstærket sold, af hensyn til slitage.
28 Lucernepiller (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi, 90 pp. (3) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (4) Grønmel til søer. LU medd. nr. 208, (5) Grønmel til drægtige søer. LU medd. nr. 222, (6) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
29 Lucernepiller Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 92,3 Råprotein (standard) 53 Råprotein 15,1 16,4 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 3,0 3,3 Fosfor 0 Råaske 9,4 10,2 Træstof 22,7 24,6 Generel Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS 0,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 52,0 G/kg tørstof EFOSi, pct 38,7 Organisk stof 898 EFNi, pct. 77,0 Letford. kulhydrater 188 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 119 Stivelse 68 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 23 FEsv 0,39 0,42 Opløselige fibre 77 FEdr 0,47 0,51 Uopløselige fibre 381 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 3,48 1,00 Calcium, g 15,9 Methionin 1,20 1,00 Fosfor, g 2,6 Cystin 0,87 1,00 Natrium, g 0,8 Treonin 3,32 1,00 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,06 1,00 Kalium, g 21,0 Isoleucin 3,40 1,00 Magnesium, g 0,0 Leucin 5,75 1,00 Svovl, g 0,0 Histidin 1,62 1,00 Jern, mg 0,0 Fenylalanin 3,81 1,00 Kobber, mg 0,0 Tyrosin 2,51 1,00 Mangan, mg 0,0 Valin 4,21 1,00 Zink, mg 0,0 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
30 Lupin Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise; ungsvin; slagtesvin tilvækst lav; foderoptagelse lav; ædevægring Beskrivelse Frø af bælgplanten lupin (Lupinus luteus), med lavt indhold af bitre frø. Der findes tre arter af lupin, og deres dyrkningsegenskaber og foderværdi er noget forskellige. De tre arter er. Der er kun vist analyseværdier for smalbladet (blå) lupin, da det der denne som dyrkes i Danmark. Smalbladet blå lupin (L. angustifolius) Gul lupin (L. luteus) Hvid lupin (L. albus). I Europa dyrkes alle tre arter, men under danske forhold er der størst interesse for dyrkning af smalbladet blå lupin på grund af den tidlige modning. Kode er baseret på importeret gul lupin, hvorimod stammer fra analyser af dansk økologisk blå lupin fra Gul lupin dyrkes hovedsagligt i Australien og hvid lupin i Chile, Ægypten, Sydafrika og Østeuropa. Lupin har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer \RK. Kvalitet Mellem sorterne er der stor forskel i næringsindhold. Dyrkning Lupin dyrkes hovedsagelig i Sydeuropa og Australien. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Fra naturens side har frø af lupin et højt indhold af alkaloider. Der er fremavlet sorter af gul, hvid og blå lupin, som har et lavt indhold af alkaloider. Sorter med under 0,03 pct. alkaloider giver sandsynligvis ikke fodringsmæssige problemer. Et højere indhold af alkaloider betyder en bitter smag i foderet samt en lavere foderoptagelse. Årsag til problem En lav foderoptagelse eller evt. ædevægring skyldes et for højt indhold af alkaloider i foderet. Håndtering af problem Brug kun de fremavlede sorter af gul, hvid og blå lupin, som har et lavt indhold af alkaloider. Reducer indholdet af lupin i foderet. Opbevaring af råvare Opbevares tørt - lupin er lagerfast ved pct. tørstof. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Ingen problemer ved håndtering og transport af lupin som løsvare.
31 Lupin (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi, 90 pp. (3) Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. SH 556. beretn., (4) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. (5) Anvendelse af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin. LU medd. nr. 561, (6) Foderværdi af lupiner til kvæg. Kvæginfo nr Jens Møller og Solveig Struck Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter. (7) Misciatelli L. m.fl., Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT. Rapport nr. 98, Dansk Kvæg. Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 1
32 Lupin Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 89,0 Råprotein (standard) 88 Råprotein 31,6 35,5 Råfedt (reelt ford.) 91 Råfedt 4,7 5,3 Fosfor 47 Råaske 3,9 4,4 Træstof 15,3 17,2 Generel Jodtal 116 Jodtalsprodukt/kg TS 61,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 90,0 G/kg tørstof EFOSi, pct 56,0 Organisk stof 956 EFNi, pct. 90,0 Letford. kulhydrater 163 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 325 Stivelse 14 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 104 FEsv 0,87 0,98 Opløselige fibre 0 FEdr 0,91 1,03 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 12,74 0,99 Calcium, g 3,4 Methionin 1,64 0,95 Fosfor, g 5,7 Cystin 3,83 0,97 Natrium, g 0,1 Treonin 8,90 0,95 Klorid, g 0,0 Tryptofan 2,18 0,98 Kalium, g 10,5 Isoleucin 10,76 0,98 Magnesium, g 2,0 Leucin 18,36 0,98 Svovl, g 0,0 Histidin 7,37 1,02 Jern, mg 37,4 Fenylalanin 10,60 0,99 Kobber, mg 4,5 Tyrosin 10,60 0,97 Mangan, mg 44,5 Valin 9,91 0,94 Zink, mg 37,4 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,1 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
33 Rapsfrø, dobbeltlav Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise; ungsvin; slagtesvin tilvækst lav; foderforbrug højt; blødt spæk; jodtal højt Beskrivelse Fedtrige oliefrø af rapsplanter (Brassica napus). Dobbeltlav betyder, at det er sorter med lavt indhold af både erucasyre og glukosinolater. Rapsfrø, dobbeltlav har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Rapsfrø indeholder ca. 42 pct. råfedt, og når rapsfrø samtidig har et højt jodtal, er der begrænset mulighed for at blande rapsfrø i et foder til specielt slagtesvin, når grænsen for jodtalsprodukt skal overholdes. Grisenes spækkvalitet bliver forringet, hvis foderets jodtalsprodukt er for højt. Dette forhold er beskrevet under "jodtal og jodtalsprodukt". Dyrkning Rapsfrø dyrkes hovedsagelig i Canada, Kina og Europa. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Rapsfrø med et højt indhold af glukosinolater i foder til smågrise forringer produktionsresultaterne. Rapsfrø er dobbeltlave, når indholdet af glukosinolater er mindre end 30 mikromol pr. g rapsfrø (9 pct. vand). Samtidig skal indholdet af erucasyre være mindre end 1 pct. af fedtsyrerne. Glukosinolater og/eller dets nedbrydningsprodukter er væksthæmmende, idet disse stoffer hæmmer skjoldbruskkirtlens optagelse af jod og dermed også produktion af hormonet thyroxin. Rapsfrø og ærter supplerer hinanden godt med hensyn til indhold af aminosyrer. Årsag til problem For højt indhold af glukosinolater i foder betyder reduceret produktion af hormonet thyroxin (jf. specielle forhold). Erkendelse af problem Analyse (HPLC) for indhold af glukosinolater (jf. specielle forhold). Håndtering af problem Brug rapsfrø med lavt indhold af glukosinolater. Opbevaring af råvare Opbevares tørt - rapsfrø er lagerfast ved pct. tørstof. Ellers ingen specielle forhold. Håndtering og transport af råvare Ingen problemer ved transport af rapsfrø som løsvare.
34 Rapsfrø kan formales sammen med korn i en hammermølle med 3-5 mm sold, hvis det efterfølges af et kornprodukt til rensning. Desuden kan rapsfrø formales på en valse med 1 mm afstand, dog fungerer dobbeltdrevne valser bedst. Valsning af rapsfrø fungerer bedst, hvis der samtidig jævnligt valses korn. Rapsfrø, dobbeltlav (1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 961 af 16. december (2) Rapsfrø til søer. LU medd. nr. 195, (3) Rapsfrø i slagtesvinefoder. Erfaring fra LU lue9422, (4) Kristensen, M.B., J.C, Flye, M.R. Wiesbjerg og T. Hvalplund Aminosyretabel - indhold af aminosyrer i fodermidler til kvæg. Rapport nr. 60, Landsudvalget for Kvæg. (5) Stigende indhold af rapsfrø til smågrise. LU medd. nr. 479, Redaktionelle oplysninger Forfatter: Lisbeth Jørgensen Redaktør: Bent Ib Hansen Bemærkning: Dato for indlæggelse: Indhold sidst rettet: Antal tekstsider: 2
35 Rapsfrø, dobbeltlav Kemisk indhold Fordøjeligheder Pct. af varen Pct. af tørstof FK Tørstof 92,0 Råprotein (standard) 63 Råprotein 18,1 19,7 Råfedt (reelt ford.) 93 Råfedt 46,2 50,2 Fosfor 30 Råaske 3,9 4,2 Træstof 8,3 9,1 Generel Jodtal 116 Jodtalsprodukt/kg TS 582,0 Energi Kulhydrater EFOS, pct. 89,0 G/kg tørstof EFOSi, pct 78,0 Organisk stof 958 EFNi, pct. 85,0 Letford. kulhydrater 78 Kulhydratværdi, KJ/g TS 9,0 Tungtford. kuldhydr. 105 Stivelse 0 Pr. kg vare Pr. kg tørstof Sukker 0 FEsv 2,14 2,33 Opløselige fibre 0 FEdr 1,82 1,98 Uopløselige fibre 0 Aminosyrer Mineraler St.ford. g/kg vare Faktor* Pr. kg vare Lysin 7,54 1,10 Calcium, g 3,1 Methionin 2,60 1,14 Fosfor, g 5,3 Cystin 3,01 1,10 Natrium, g 0,1 Treonin 5,28 1,05 Klorid, g 0,0 Tryptofan 1,63 1,14 Kalium, g 13,8 Isoleucin 5,17 1,10 Magnesium, g 2,9 Leucin 8,30 1,08 Svovl, g 0,0 Histidin 3,24 1,08 Jern, mg 0,0 Fenylalanin 5,29 1,17 Kobber, mg 0,0 Tyrosin 3,56 0,97 Mangan, mg 0,0 Valin 6,74 1,10 Zink, mg 0,0 * Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed Jod, mg 0,0 Selen, mg 0,0 Kode i BEDRIFTLØSNING- SVIN: Redigeringsdato:
36 Rapskage, dobbeltlav Nøgleord Dyregruppe: Symptom: smågrise; ungsvin; slagtesvin tilvækst lav; foderforbrug højt; blødt spæk; jodtal højt Beskrivelse Biprodukt ved presning/ekstraktion af olie fra fedtrige oliefrø af rapsplanter (Brassica napus). Dobbeltlav betyder, at det er sorter med lavt indhold af både erucasyre og glukosinolater. Indhold af råfedt i tørstof skal være mere end 3 pct. i rapskage. Rapskager som er fremstillet ved en ekstraktionsproces er ikke godkendt til økologisk foder. I praksis betyder det, at fedtfattige rapskager (5 % fedt) ikke kan anvendes. Rapskage, dobbeltlav har nr i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer. Kvalitet Rapskage kan forringe kvaliteten af spæk på grund af højt jodtalsprodukt. Dette forhold er beskrevet under "jodtal og jodtalsprodukt". Indhold af energi i rapskage, dobbeltlav afhænger af indhold af råfedt i rapskage. Grundlag for tabelværdi Rapskager deles i tre grupper afhængig af indholdet af fedt. Fedtfattige med ca. 5 pct. råfedt (Ekstraheret kvalitet) Fedtrige med ca. 10 pct. råfedt (Scanola, Emmelev og Kiel) Fedtrige med ca. 13 pct. råfedt (DLG) Dyrkning Rapsfrø dyrkes hovedsagelig i Canada, Kina og Europa. Maks. grænser Søer Smågrise, 3 uger Smågrise, 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg pct. af kg Specielle forhold Rapsfrø er dobbeltlave, når indholdet af glukosinolater er mindre end 30 mikromol pr. g rapsfrø (9 pct. vand). Samtidig skal indholdet af erucasyre være mindre end 1 pct. af fedtsyrerne. Glukosinolater og/eller dets nedbrydningsprodukter er væksthæmmende, idet disse stoffer hæmmer skjoldbruskkirtlens optagelse af jod og dermed også produktion af hormonet thyroxin. Rapskage og ærter supplerer hinanden godt med hensyn til indhold af aminosyrer. Årsag til problem For højt indhold af glukosinolat i foder medfører en lav produktion af hormonet thyroxin (jf. specielle forhold). Erkendelse af problem Analyse (HPLC) for indhold af glukosinolater (jf. specielle forhold). Hvis der er problemer med blødt spæk, er årsagen det høje jodtalsprodukt i rapskage. Håndtering af problem Brug rapskage med lavt indhold af glukosinolater. Opbevaring af råvare
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereKUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER
KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereFoder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereFormål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereHvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen
Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om
Læs mereVi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
HorseLux hestefoder udvikles og sammensættes af Miljøfoder og produceres af Vestjyllands Andel. Vores målsætning for HorseLux hestefoder er, at tilbyde et foder i højeste kvalitet til en fornuftig pris.
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereNÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ
NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NOTAT NR. 1130 På baggrund af analyserede partier af forskellige sojaproteinprodukter og afskallet sojaskrå
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereVallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %
Equilac - mælkeerstatning til føl Mælkeerstatning til moderløse føl eller som supplement, hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig mælk. Equilac indeholder et letfordøjeligt og høj kvalitets tørret skummetmælkspulver,
Læs mereSundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE
Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet Hund Hvalp Kat Killing SKYTTENS DÆKKER ALLE NÆRINGSBEHOV FOR HUND OG KAT SKYTTENS produkter til hunde og katte er produceret af let fordøjelige råvarer
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser
Læs mereAnalyser af ærter og bønner fra projektet
Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereHestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed
Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mereFODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereAnvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin
Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereFODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERLOVGIVNING SEGES Svineproduktion Foder 2018 BEHOV FOR LOVGIVNING? Sammenhæng til fødevareforordningen FODERLOVGIVNING Formål: At sikre dyrs og menneskers sundhed og miljøet Lovgivningen skal beskytte
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereINSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereGARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.
GARANETRET I HUNDEMADEN Food for uniq dogs UNIQ KVALITET Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. UNIQ START er et super premium kvalitets hundefoder udviklet
Læs mereGrisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Læs mereSolsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereFodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK
Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereBEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereVELKOMMEN TIL GET2PET
VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien
Læs mere