Notat om høringssvar fra ekstern høring
|
|
- Hanne Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. <initialer> Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 9. november 2016 med frist for afvigelse af høringssvar til den 16. november Der er modtaget høringssvar fra - Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 1 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 2 - Økologisk Landsforening, jf. pkt. 3 - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 4 Erhvervs- og Vækstministeriet, Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dansk Bilbrancheråd, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, har ikke haft bemærkninger til udkast til lovforslaget. Høringssvar 1. Danmarks Naturfredningsforening (DN) 1.1 Udkastet lægger således op til en frivillig tilskudsordning til etablering af efterafgrøder som et led i den danske nitrathandlingsplan. Det fremgår ikke af udkastet, hvor stor en andel af de nødvendige indsatser i nitrathandlingsplanen til at opfylde direktivforpligtelserne, tilskudsordningen kan bidrage med. Det fremgår heller ikke af udkastet i hvilken udstrækning det kan forventes, om tilskudsordningen vil blive udnyttet fuldt ud. Opfølgning Den frivillige tilskudsordning indgår ikke i nitrathandlingsplanen, idet det alene er nedsættelsen af kvælstofkvoten, som indgår heri. Yderligere initiativer til kvælstofreduktion fastlægges i forbindelse med arbejdet med nitrathandlingsplanen og vedrører derfor ikke dette Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil derfor gerne understrege, at det ikke er muligt at vurdere eller kommentere udkastet i forhold til den samlede nødvendige indsats i den danske nitrathandlingsplan. DN foreslår derfor, at udkastet bliver omfattet af en redegørelse for, hvilke yderligere initiativer til NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@naturerhverv.dk
2 kvælstofreduktion, som nitrathandlingsplanen skal indeholde, samt om de kan tilpasses i tilstrækkeligt omfang, hvis den påtænkte frivillige efterafgrødeordning ikke får den tilsigtede miljøeffekt. 1.2 I udkastet angives det, at det forventes, at den frivillige ordning vil give en samlet kvælstofreduktion på ca tons kvælstof i 2017 og Der redegøres ikke for, på hvilket grundlag denne forventede kvælstofreduktion er estimeret. DN foreslår, at udkastet bliver omfattet af en redegørelse af det grundlag den forventede kvælstofreduktion er estimeret på, herunder for eksempel hvorvidt dette grundlag omfatter overvejelser over, om der må forventes at være forskel i interessen for frivillige efterafgrøder på sandjord og lerjord og inden for de forskellige landbrugsbedriftstyper. En sådan redegørelse vil give et bedre overblik over den forventede effekt i kvælstofreduktionen med den foreslåede tilskudsordning. 1.3 Udkastet lægger ikke op til, at de frivillige efterafgrøder efter ordningen skal placeres på nærmere bestemte arealer. Tilskuddet til frivillige efterafgrøder er således ikke målrettet til arealer i vandområdeoplande med indsatsbehov til at nedbringe kvælstofudledningen, eller til områder med en stor kvælstofudledning (N-retentionen), selvom de skal være en del af den danske nitrathandlingsplan og bidrage til at hindre en stigning af nitratindholdet i overfladevand. Indsatsbehovet er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale om Naturpakke fra maj Indsatsbehovet reguleres i øvrigt ikke i dette Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette Udkastet lægger heller ikke op til, at efterafgrøderne skal etableres på arealer, hvor der er behov for at beskytte grundvandet mod stigende koncentrationer af nitrat, selvom en central del af nitrathandlingsplanen er at beskytte grundvandet mod øget nitratindhold. Det er efter DNs opfattelse hverken en miljø- eller omkostningseffektiv måde at anvende tilskudsmidler til frivillige efterafgrøder på. Desuden vil det indebære, at den nødvendige øvrige indsats til at nedbringe kvælstofbelastningen i vandmiljøet og beskytte grundvandet alt andet lige vil blive mere omkostningsfuld. 2
3 1.4 DN foreslår derfor, at hvis der ønskes en tilskudsordning til frivillige efterafgrøder som et led i den danske nitrathandlingsplan, bør ordningen målrettes de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt områder med en ringe N-retention i vandområdeoplande med et indsatsbehov for at få nedbragt kvælstofbelastningen. 1.5 DN vil dog gerne pege på, at varige løsninger i form af for eksempel udtagning af omdriftsarealer vil være langt mere miljø- og omkostningseffektiv end frivillige efterafgrøder. Varige løsninger i form af udtagning af omdriftsarealer vil samtidig have en række positive sideeffekter for natur, klima og fosforbelastning af vandmiljøet. DN foreslår derfor, at de afsatte økonomisk midler, som med udkastet tænkes anvendt i en tilskudsordning til frivillige efterafgrøder, i stedet anvendes til en tilskudsordning til varige løsninger, for eksempel til udtagning af omdriftsarealer. 2. Landbrug & Fødevarer 2.1 Af udkast til ændringsforslaget fremgår, at formålet med lovforslaget er at sikre miljøeffekten af en frivillig efterafgrødeordning. Ifølge lovforslaget skal den frivillige efterafgrødeordning sikre mod tilbagegang i tilstanden i overflade- og grundvand i en midlertidig periode for de kommende to år (2017 og 2018). Landbrug & Fødevarer vil arbejde aktivt for, at ordningens formål om at sikre mod tilbagegang i forhold til grundvand og kystvande indfries. 2.2 Landbrug & Fødevarer har tidligere argumenteret for, at en sådan midlertidig ordning er unødvendig bl.a. fordi (1) det reelle gødningsforbrug er betydeligt mindre end ministeriet ligger til grund i deres beregninger og (2) den forsinkelse der er i transport af vand fra marken til grundvand og kystvande medfører, at mindre variationer i kvælstofudvaskningen udjævnes. Landbrug & Fødevarer finder derfor, at en midlertidig efterafgrødeordning er fagligt ubegrundet, idet Fødevare- og landbrugspakkens øvrige initiativer sikrer den ønskede miljøbalance, og sikrer mod negative tilstandsændringer af grundvand og kystvande. Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette Valg af reguleringsmodel er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke og reguleres i øvrigt ikke af dette Indsatsbehovet og behovet for ordningen er politisk besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke og i Aftale om Naturpakke. Dette reguleres ikke i dette 3
4 2.3 Det bør fremgå af det faglige grundlag for ordningen, at det er lagt til grund, at alle landmænd udnytter den fulde kvælstofkvote, og at dette må betragtes som en teoretisk worst case, idet omfattende undersøgelser viser, at landmænd kun vil anvende dele af deres kvælstofkvote. Se besvarelse af punkt 2.2. SEGES har i maj 2016 og november 2016 undersøgt, hvor stor en del af den ekstra kvælstofgødning som Fødevare- og landbrugspakken muliggør, der rent faktisk forventes at blive anvendt. Denne undersøgelse sammenholdt med opgørelse fra indkøbt kvælstofgødning viser, at der forventes anvendt markant mindre end den teoretiske mulige mængde, som ligger til grund for Miljø- og Fødevareministeriets beregninger. Landbrug & Fødevarer forventer derfor, at den frivillige efterafgrødeordning afstemmes i udstrækning efter de faktiske forhold, således, at når myndighederne har tilstrækkelig viden om den faktiske anvendte mængde kvælstof revurderes behovet for kompenserende efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer finder, at der med baggrund i SEGES undersøgelser findes tilstrækkelig sikker viden, som giver et pålideligt billede af den forventede anvendte mængde kvælstofgødning for I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de frivillige afgrøder skal sikre en miljøeffekt, ved at hindre en stigning i nitratindholdet i overfladevand og grundvand. Det fremgår ikke konkret, hvilke områder det drejer sig om. Det fremgår dog, at ansøgningen åbner af 3 gange. 1. februar åbnes der for ansøgning målrettet grundvandsområder, 1. marts åbnes der for ansøgning målrettet kystvandoplande med lav retention og 22. marts åbnes der for de resterende kystvandoplande med indsatsbehov. De nærmere regler omkring efterafgrødeordningen foreligger endnu ikke. Ansøgningsrunderne for ordningen er fastsat således, at det sikres, at miljøindsatsen gøres der, hvor der er mest behov for den. Ansøgningsrunderne reguleres i øvrigt ikke i dette Landbrug & Fødevarer finder, at ordningen umiddelbart virker meget og unødigt kompleks. Ønsker man at opnå en attraktiv ordning, er det afgørende, at der så tidligt på dyrkningsåret som muligt, er klarhed over mulighederne for at indgå i 4
5 ordningen for den enkelte landmand. 2.5 Som beskrevet ovenfor vil Landbrug & Fødevarer arbejde aktivt for, at ordningens formål om at sikre mod tilbagegang i forhold til grundvand og kystvande indfries. Vi er dog generelt meget bekymrede for, om måltallet for de frivillige kompenserede efterafgrøder vil blive opfyldt med den foreslåede komplekse administrationsmodel. 2.6 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan ordningen med de frivillige kompenserede efterafgrøder planlægges implementeret. Det fremgår, at ansøgningen skal ske i tre tempi. Det betyder, at landmanden havner i en situation, hvor markplan og ansøgning skal gennemgås 3 gange, før den kan laves helt færdig. Da langt størstedelen af landmændene bruger konsulenthjælp til udarbejdelse af markplan og ansøgning, vil dette være forbundet med yderligere omkostninger hver gang typisk kr. pr. gang. Det kan bevirke, at interessen for ordningen mindskes hos landmænd, fordi administrationsomkostninger bliver for høje. 2.7 Det er meget ærgerligt, at landmænd, der melder sig under ordningen ifølge lovforslaget i høring risikerer straf i form at kvotetræk, hvis efterafgrøden fx pga. vejret ikke lykkes. Det kan desværre afholde landmænd fra at deltage. 2.8 Det fremgår også af høringen, at efterafgrøderne skal være stedfaste, det vil sige, at de er bundet til bestemte marker. Det er ufleksibelt for landmanden, fordi driftsmæssige og klimatiske forhold kan betyde, at han ønsker at ændre i sin markplan efter der er sket en tegning af efterafgrøder. Det bør være muligt at skifte i det omfang, at marker ligger i Se besvarelse af punkt 2.4. Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning. Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for ordningen afmelder efterafgrøderne, eller det ved kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået igennem en nedsættelse af kvælstofkvoten. Det er ærgerligt, hvis dette kan afholde nogle virksomheder fra at søge om tilskuddet. Det er dog NaturErhvervstyrelsens vurdering, at muligheden for at kunne nedsætte kvælstofkvoten er nødvendig for at sikre, at ordningen opnår den forudsatte effekt. Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette 5
6 samme grundvandsområde/kystvandopland. 2.9 Landbrug & Fødevarer finder, at en mere fleksibel ordning i højere grad vil sikre ordningens succes, mens en ufleksibel ordning vil betyde, at nogle landmænd vil afholde sig fra at tilmelde sig ordningen, men tilsvarende lav miljøeffekt som følge Det fremgår også af bemærkningerne, at ordningen ikke vil føre til øgede administrationsomkostninger for landmanden. Dette er forkert, fordi ordningen er sammensat således, at markplan og ansøgningen skal åbnes 3-4 gange, hvilket hver gang er forbundet med omkostning på kr. 3. Økologisk Landsforening 3.1 Det har meget stor betydning for Økologisk Landsforening, at økologiske landmænd, der har forpligtet sig på at overholde et lavt N loft på henholdsvis 100 kg udnyttet N/ha og 60 kg udnyttet N/ha kan bruge N fikserende afgrøder i deres efterafgrøder. Der er tale om dobbeltregulering, når efterafgrødereglerne ikke tager højde for, hvis landmanden i forvejen har underlagt sig en N reducerende N regulering. Ordningens opbygning reguleres ikke i dette Dette lovforslag, som vedrører nedsættelse af virksomhedernes kvælstofkvote, hvis de ansøgte efterafgrøder ikke udlægges, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for landmændene. Lovforslaget omhandler reduktion af kvælstofkvoten i tilfælde af, at virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til den 21. april. Hvorvidt kvælstoffikserende efterafgrøder kan godkendes som efterafgrøder, falder derfor uden for dette De N fikserende afgrøder er et vigtigt redskab til at sikre en bæredygtig N forsyning på de økologiske brug. Det er ødelæggende for dette system, når pligtige efterafgrøder ikke må indeholde N fikserende afgrøder. Bedrifterne rammes tredobbelt, når deres tilladte gødningsindkøb ovenikøbet reguleres ned på grund af en beregnet forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder. Det er særligt kritisk for de bedrifter, der har indgået aftale om at holde sig på et N loft helt nede på 60 kg udnyttet N/ha, idet dette loft så bliver endnu lavere. Resultatet er, at hovedafgrøderne bliver meget tynde og dårlige til at konkurrere med ukrudt. Det betyder, at landmanden skal sætte ind med mere jordbehandling med risiko for N tab til følge, og det bliver endnu sværere at få økologisk planteavl i områder uden adgang til husdyrgødning. 6
7 Økologisk Landsforening mener, at anvendelsen af efterafgrøder hører til i en god landbrugspraksis, men det er helt afgørende, at de økologiske landmænd, der kun har begrænset adgang til gødning kan anvende efterafgrøder, der giver et godt dyrkningssystem. Dårlige efterafgrøder giver også lavere udbytter i marken hvilket yderligere forringer økologiens N profil og klima profil i øvrigt. 3.2 Til gengæld så mener Økologisk Landsforening, at der skal være krav om følgene på ejendomme, der anvender N fikserende afgrøder som efterafgrøder: Der skal altid skal være en efterafgrøde efter kløvergræs. Det er dog tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde i vårsæden, der vokser sig til en vintersæd opfylder dette krav. Der er forbud mod ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse, det er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august 3.3 Økologisk Landsforening redegjorde i sit høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at der er behov for at indføre et frivilligt spor for økologiske bedrifter. Se besvarelse af punkt 3.1. Se besvarelse af punkt 3.1. Ovenstående er indeholdt i dette frivillige spor, som i øvrigt indeholder følgende komponenter for markdriften, og som selvfølgelig skal kunne tilvælges uanset, om markdriften drives på et husdyrbrug: 1. et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit eller 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit - omfattende alle kvælstofgødninger, 2. krav om en beregnet C binding i sædskiftet på 100 kg C/ha/år, 3. overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau. Økologisk Landsforening vil gerne foreslå, at ovenstående også kobles op på de forhold, der skal overholdes, hvis en bedrift udnytter N fikserende afgrøder som efterafgrøde
8 For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private haver, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med. Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal. 3.5 Det bør gøres enklere for økologiske landmænd, der holder sig på et lavt N-loft at etablere naturstriber inden for de rammer og betingelser, der skal overholdes, uden at grundbetalingstilskuddet bortfalder. Bedrifter der har forpligte sig på at holde sig inden for et gødningsloft på 100 kg udnyttet N/ha eller lavere skal kunne udlægge naturstriber, uden at gødningsplanerne skal korrigeres. Omkostninger til ændring af gødningsplaner og frygt for afvigelser på decimalerne, afholder landmændene fra at udlægge naturstriber, selvom de kan udlægge dem uden at miste grundbetaling og økologisk arealtilskud. Det er ærgerligt, når lyst til at arbejde med natur på landbruget kvæles i bureaukratiske milimeterregler. 4. Bæredygtigt Landbrug 4.1 Overordnet set mener vi, at ordningen med de frivillige efterafgrøder er gjort unødvendigt bureaukratisk og uigennemskuelig. Hvordan kvælstofloftet reguleres, falder uden for dette Udlægning af naturstriber reguleres ikke af dette Opbygningen af ordningen med de frivillige efterafgrøder reguleres ikke i dette Lovforslaget vedrører muligheden for at reducere kvælstofkvoten i tilfælde af manglende etablering af frivillige efterafgrøder, hvilket 8
9 4.2 Det er os ubegribeligt, at der fortsættes i samme spor med datotyranni ved efterafgrødeordningerne, når det de seneste to år har vist sig, at naturen og vejret ikke følger de samme regneark som Styrelserne følger. To år i træk har det været nødvendigt at forlænge fristen for etablering af efterafgrøder, fordi hovedafgrøden ikke kunne høstes inden efterafgrøderne, ifølge bekendtgørelsen, skulle være i jorden. I forhold til den forslåede ændring er det endda blevet mere besværligt at gennemskue reglerne for de såkaldte frivillige efterafgrøder end reglerne for de pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøderne. Hvis den mark, det er påtænkt at etablere frivillige efterafgrøder på ikke er høstet, eller ikke kan tilsås pga. af vejrforhold, har landmanden ingen mulighed for at etablere efterafgrøderne på et andet tilsvarende areal, hvor det måske var muligt. Han kan derfor blot imødese en reduktion i kvoten selvom den pågældende landmand ingen indvirkning har på, at eftergrøderne ikke kan etableres. 4.3 Der opstilles ingen mulighed for at komme ud af ordningen, hvis det viser sig, at det praktisk talt er umuligt at få efterafgrøderne i jorden på den pågældende mark, som landmanden har indberettet ifølge ordningen. I stedet for at betale tilskuddet til de frivillige efterafgrøder tilbage, sker der en reduktion af den samlede kvælstofkvote for planperioden. 4.4 Selvom vi som udgangspunkt støtter tanken om frivillige efterafgrøder, må det være åbenlyst at vi har betænkeligheder ved den måde reglerne er skruet sammen på. Det er desuden ikke svært at forestille sig, at vores medlemmer kan have betænkeligheder ved at melde sig til ordningen, når historikken viser, at det er umådeligt svært at NaturErhvervstyrelsen ikke vurderer, er bureaukratisk eller uigennemskueligt. Fristerne for etablering af frivillige efterafgrøder og muligheden for at flytte rundt på markerne med efterafgrøder er ikke reguleret af dette Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning. Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for ordningen afmelder efterafgrøderne, eller det ved kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået igennem en nedsættelse af kvælstofkvoten. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at muligheden for at kunne nedsætte kvælstofkvoten er nødvendig for at sikre, at ordningen opnår den forudsatte effekt. 9
10 overholde fristerne. 4.5 Anvendelsen af efterafgrøder bør helt overordnet følge princippet om godt landmandskab. Der er ingen fornuft i, at marken ikke bliver høstet, fordi der død og pine skal efterafgrøder i jorden. Der er behov for et paradigmeskift i reguleringen af landbruget. Datotyranni i forhold til efterafgrøder er et fornuftigt sted at starte. Det er landmanden, der har hænderne i mulden og ved, hvornår det er landbrugsfagligt korrekt at gøre dette og hint i marken. Det må også være åbenlyst, at der er forskelle i høsttidspunkter mellem Gedser og Skagen, hvilket også medfører forskelle i tidspunktet for optimal etablering af efterafgrøder. 4.6 Man bør desuden overveje at udvide ordningen til at omfatte tidligt såede vinterafgrøder. Tidligt såede vinterafgrøder vil bidrage positivt ift. udvaskning og holde næringsstofferne på marken på samme måde som efterafgrøderne. 4.7 Pengene, der er afsat på Finansloven er det nationale midler eller EU-midler? 4.8 Hvis landmanden ikke overholder betingelserne for eftergrødekravet i den kommende bekendtgørelse kan han så ifalde sanktioner ift. landbrugsstøtten og den grønne støtte? 4.9 Ifølge Forslag til Finansloven for finansåret 2017 fremgår det, at der i år 2017 vil være 74,6 mio. kroner og det forventes, at der udlægges ha, Opbygningen af ordningen og fristerne for etablering af efterafgrøderne reguleres ikke i dette Der er ikke lagt op til, at der kan anvendes andre alternativer til etablering af efterafgrøder end nedsættelse af kvælstofkvoten. Spørgsmålet vedrører ikke dette Det kan i øvrigt oplyses, at der er tale om en nationalt finansieret de minimis-støtteordning. Spørgsmålet vedrører ikke dette Det kan oplyses, at sanktioner for manglende etablering af efterafgrøder ikke får betydning for grundbetaling eller den grønne støtte. Hvis virksomheden ikke etablerer de anmeldte efterafgrøder, får virksomheden i medfør af lovforslaget nedsat kvælstofkvoten for planperioden. Hvis virksomheden herefter udleder mere kvælstof end den nedsatte kvote, kan virksomheden få en sanktion for manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene. Manglende etablering af frivillige efterafgrøder og efterfølgende manglende overholdelse af den nedsatte kvælstofkvote kan derfor få indirekte betydning for grundbetalingen og for landdistriktstilskud i kraft af en sanktion for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav. 10
11 mens der i 2018 kommer ha med et støttebeløb på 83,5 mio. kr. Hvorfor er tilskuddet relativt lavere i år 2017? Hvor mange af midlerne går direkte til ansøger og hvor mange går til administration af ordningen? Vi anmoder venligst om opgørelse eller overslag. 11
(Omtryk Fejl i printpakke) L 114 Bilag 2. Miljø- og Fødevareudvalget Offentligt. NaturErhvervstyrelsen 16.
NaturErhvervstyrelsen 16. november 2016 Horingssvar til forslag til tov om ændring af gødskningsloven, journalnr. 164630-000003 Økologisk Landsforening vil gerne fremsætte kommentarer der retter sig mod:
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereP-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen
Side 1 af 5 Notat Til P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen Fra Peter Nyegaard Nissen Cc [Navn] Dato 24. november 2016 Spørgsmål & Svar vedr. målrettet efterafgrødemodel Landbrug & Fødevarer
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereI det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.
NOTAT Erhverv J.nr.: 029-00619 Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereFagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereVejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018
Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Januar 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Miljø & biodiversitet J.nr. 16-8630-000011 Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereFAQ om efterafgrøder
FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2018
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 December 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup Kjær Landbrugsstyrelsen
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereSåfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,
Miljø- og Biodiversitet J. nr. 18-1261-000007 Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen),
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereMålrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk
Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Hvorfor Målrettede Regulering? Kystvandopland: 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII Østersøen, Bornholm(56, 57) 3.1 Bornholm Ikke-forringelse, grundvand,
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereDe to brugerguides blev i udkast sendt i ekstern høring 28. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. december 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-8010-000021 Ref. Sib Den 28. marts 2017 Høringsnotat til Brugerguide til Fællesskema 2017 og Brugerguide til Internet Markkort 2017 De to brugerguides blev i udkast sendt
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Januar 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereBedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017
Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte.
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Til høringsparterne på vedlagte liste J.nr. 19-1224-000001 Ref. KBK Den 3. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Hermed sender
Læs mere