Løsningsfokuseret voksenvejledning
|
|
- Jonathan Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Løsningsfokuseret voksenvejledning Af Hans Brewaeys Med udgangspunkt i Steve de Shezers løsningsfokuserede korttidsterapi har vejledere over hele verden taget de løsningsfokuserede tilgange til sig i arbejdet med at finde og udvikle ressourcer og opstille mål hos personer, der er i overgangsfaser af deres liv. Når det er sådan er det dels fordi der i metoderne er indeholdt glimrende værktøjer til samarbejde mellem den vejledningssøgende og vejleder dels fordi det rent faktisk virker. Denne artikel beskriver og forklarer flere spørgsmål, man som vejleder kan benytte til at afdække klientressourcer relateret til klientens mål. Artiklen blev bragt første gang i Årsskrift for sefovo 04. Bag hvert et problem er der et mål, bag hver en klage er der et ønske! citat Ben Furman Der er voksende interesse blandt vejledere for at finde veje til at afdække og mobilisere klient ressourcer i deres praksis. Dette blandt andet på baggrund af det nye paradigme indenfor socialt arbejde der slår fast, at alle skal deltage med det, de kan. Hermed skal der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og interesser og ikke i den enkeltes fejl og mangler. Arbejdsevnemetoden med ressourceprofilen samt regeringens projekt Flere I arbejde med dertilhørende værktøjskasse (redskaber til afdækning af klienters vej til arbejdsmarkedet) er eksempler på dette nye. Ressource/styrke perspektiverne hviler på en række påstande (Saleebey 1992): - Først og fremmest og på trods af livets problemer, så indeholder alle mennesker styrker, der kan udfolde sig og bruges til at forbedre kvaliteten af deres liv. Vejledere bør respektere disse styrker og den måde, klienten ønsker at udnytte dem på. - For det andet skabes klientens motivation af en tilbagevendende vægt på styrker, sådan som klienten definerer dem. - For det tredje indebærer opdagelsen af styrker en samarbejdsproces, hvorved klient og vejleder i fællesskab finder frem til klientens styrker. Vejleder har ikke det sidste ord omkring, hvad klienten har behov for. - For det fjerde betyder fokuseringen på styrker, at vejleders opmærksomhed vendes fra fristelsen til at lægge skylden på offeret og i stedet, at afdække, hvordan klienten har overlevet selv under de værst tænkelige forhold. - For det femte indeholder alle miljøer selv de dårligst stillede ressourcer. Disse påstande baserer sig på den tese, at vejledere i deres arbejde/sagsbehandling, i højere grad skal respektere og inddrage klientens syn på sig selv og sin verden. Eller sagt på en anden måde, forudsætter styrkeperspektivet, at klientens mening absolut skal være mere gyldig i hjælpeprocessen, og at videnskabelige etiketter og teorier skal være mindre gyldige. Skiftet mod en dybere respekt for en klients referenceramme, er særdeles vigtig i den nuværende praksis med stadig flere forskellige klientgrupper. Vejleder står i dag overfor store udfordringer i deres praksis netop med baggrund i den større og større kompleksitet i arbejdet. Denne artikel vil præsentere en metode som jeg har erfaring med og mener er passende i forhold til styrkeperspektivets filosofi, og i praksis er brugbar overfor førnævnte komplekse klientgrupper, samtidig med at den også opfylder forpligtigelsen til at arbejde indenfor klientens referenceramme. Metoden kaldes den løsningsfokuserede metode, den er udviklet over de sidste 25 år af Steve de Shazer og hans kolleger i Brief Theraphy Center i Milwaukee USA. Selv om metoden oprindeligt er udviklet med henblik til brug over for individer, par og familieterapi, har spørgsmålene nået et niveau, hvor de kan være brugbare i andre praksis sammenhænge. Løsningsfokuseret dialog igangsætter to praksisaktiviteter. - Udvikling af velformulerede mål sammen med klienten og indenfor klientens referenceramme.
2 - Fælles udvikling med klienten af løsninger baseret på undtagelser Hvad er velformulerede mål? Berg og Miller (1992) har på basis af egne erfaringer identificeret syv karakteristika ved veldefinerede mål: 1. Mål er vigtige for klienten. Mål er veldefinerede, når de er forankret hos klienten og er udtrykt i klientens eget sprog. Dvs. de er ikke veldefinerede, når de er udtænkt og fundet passende af vejlederen og er udtrykt i dennes sprog/nuancer/konstruktion. Denne karakteristik udgør et princip, der hviler på den holdning, at klienter, hvis mål er respekterede er mere motiverede end dem, hvis mål bliver overset. Dette princip må kun fraviges når vejleder er overbevist om, at klienten til fare for sig selv eller andre. 2. Målene er små. Små mål er lettere at opnå end større mål. Det er f.eks. lettere at udarbejde en jobansøgning end at få et job. 3. Målene er konkrete, specifikke og handlingsbeskrevne. Mål med sådanne karakteristika hjælper både vejleder og klient, så de kan følge udviklingen hen mod målet. Dvs. at besøge AF to gange om ugen er bedre end at besøge AF. 4. Målene skal beskrive nærvær i stedet for fravær. Klienter udtaler ofte, når de bliver spurgt, at de ønsker at fjerne følelsen af at modet svigter. Resultaterne forbedres, når klienten hjælpes til at udtrykke deres mål som noget nærværende, f.eks. at cykle en tur 5. Målene har begyndelser snarere end slutninger. Klienter har i starten en tendens til at konceptualisere deres mål som slutpunkter, f.eks. som før nævnt at få et job. De vejledere der er bevidste om, at målopfyldelse er en proces, kan bedre hjælpe klienten til at konceptualisere det første skridt mod deres ønskemål, som f.eks. at finde et tidspunkt for at skrive et brutto cv. 6. Målene er realistiske og indenfor klientens livskontekst. Denne forudsætning taler for sig selv og opnås som regel automatisk i løbet af udvikling af mål. Hvis vejleder er i tvivl, kan dette afklares ved, at vejleder sammen med klienten finder frem til, hvad det er i klientens liv, som gør, at netop dette mål giver mening for ham. 7. Målene opfattes af klienten som værende hårdt arbejde. Opmuntring af klienterne til at tænke på den måde om deres mål, er både realistisk og nyttig som beskyttelse af klientens værdighed. Den er realistisk, fordi målopfyldelse betyder forandring hos klienten, og forandringer er vanskelige. Den beskytter klientens værdighed ved, for det første, at hvis klienten når målet, så er det en bemærkelsesværdig bedrift, og for det andet, hvis det ikke lykkes for klienten, så betyder det at der stadig er en del hårdt arbejde tilbage. Denne opfattelse af mål forudsætter, at de er forhandlet mellem vejleder og klient og at vejleder ikke har ret eller magt til at afgøre, hvilke mål, der er passende for klienten. Der vil ofte være en særlig ramme f.eks. lovgivning der forstyrrer dette, men vi må huske på at denne ramme selvfølgelig skal være en fælles ramme, altså skal klienten være velorienteret og realistisk i forhold til dette banen skal være kridtet op. Vejleder og klient skal sammen slide i det for at opnå mål, der ligger inden for klientens referenceramme og det evt. lovgrundlag som vejleder nødvendigvis må holde sig til. Undtagelser. At lede efter undtagelser er den anden dialogaktivitet inden for det løsningsfokuserede koncept. Undtagelser er de situationer i klientens liv, hvor klientens problem kunne have optrådt, men ikke gjorde det. Hvis en person klager over konstant mangel på energi så vil vejleder bede personen om at beskrive situationer, hvor personen havde energi, eller noget energi. Den løsningsfokuserede spørgeteknik er temmelig insisterende, men den afværger en mere tilbundsgående undersøgelse af klientens problemer. Vejleder fokuserer på undtagelsernes hvem, hvad, hvornår og hvor i stedet for problemernes hvem, hvad, hvornår og hvor. Resultatet af denne teknik bliver en øget bevidsthed hos både vejleder og klient om klientens styrker i relation til deres mål, i stedet for klientens svagheder i forhold til sine problemer. Når disse styrker er bragt i spil og dermed blevet tilgængelige, så kan klienten mobilisere dem til at udvikle løsninger for eget liv. Et grundlæggende princip i den løsningsfokuserede metode er, at man ikke beskæftiger sig med
3 problemer men udelukkende med løsninger. Det kan være meget svært at forstå dette, da vi i mange år har haft den forståelse, at hvis man ikke kende problemet til bunds så kan der ikke udvikles en løsning. Dette dogme gør sig stadig gældende indenfor f.eks. den tekniske og medicinske verden, men for den menneskelige bevidsthed gælder konceptet om årsag virkning næppe. Mange bruger fantastisk meget tid med at analysere problemet, der defineres ofte syndere og hele processen bliver negativ. At arbejde med løsninger er det mest respektfulde man kan gøre, men det kræver hårdt arbejde. Spørgeteknik til at udvikle veldefinerede mål. Mirakel spørgsmålet. Som regel fokuserer relationen mellem vejleder og klienten på klientens bekymringer eller problemer. Klienterne insisterer på at fortælle deres vejleder om hvad der går galt i deres liv. Det er vigtigt for vejlederen at lytte til disse bekymringer, men så snart han har fastslået at der ikke er tale om fare for klient eller andre, så drejes samtalen hen mod udvikling af veldefinere mål. Det såkaldte mirakel spørgsmål er en god måde til at påbegynde forhandlingen. Vejleder kan f.eks. stille følgende spørgsmål: Forestil dig, at der mens du sover i nat sker et mirakel. Det problem, som du fortalte mig om, er blevet løst! Men da du sov ved du ikke at miraklet er sket. Hvad vil du bemærke i morgen tidlig, som er anderledes end i dag? Og som bekræfter, at miraklet er sket. Dette spørgsmål er kun begyndelsen på en række følgespørgsmål, som har til formål at flytte klientens opmærksomhed væk fra vanskelighederne og i stedet vende den mod en forestilling om en fremtid, hvor problemet er løst. Følgende opfølgningsspørgsmål kan benyttes : - Hvad er det første, du vil lægge mærke til efter miraklet er sket? - Hvad tror du, at din kone/mand/barn/nabo osv. vil lægge mærke til hos dig? - Hvad vil din mand/kone gøre som du opfatter som anderledes? - Når din mand/kone gør det, hvordan reagerer du så? - Og når du reagerer på det, hvad vil så ændre sig hos dig? Formålet med disse spørgsmål er at hjælpe klienten til en detaljeret formulering af, hvad der vil være anderledes i hans liv efter miraklet er sket. Efterhånden som klienten bakser med at beskrive disse forandringer, udvikler klienten også en forventning om forandring og en stigende konkret målretning, som han kan arbejde hen imod. Følgespørgsmål afspejler karakteristika i de velformulerede mål. Så, når klienten besvarer mirakelspørgsmålet, som f.eks. jeg vil kunne slappe mere af, vil vejlederen eksempelvis spørge hvad tror du, at din kone vil lægge mærke til hos dig, som fortæller hende, at du slapper mere af? Med dette spørgsmål, forsøger vejleder at hjælpe klienten til at formulere et mere konkret mål, som mere er begyndelsen af noget end slutningen på noget. Samtidig respekteres klientens sprog. Spørgeteknik til afdækning af klientstyrker. Undtagelsesidentificerende spørgsmål. Denne type spørgsmål bruges af vejleder til at afdække de af klientens nuværende og tidligere succeser, der relaterer sig til klientens mål. Efterfølgende benyttes disse succeser til at udvikle løsninger. F.eks. du sagde, at da miraklet var sket, så oplevede du og din kone at du slappede mere af, og at du bedre kunne overskue at søge job. Er der tidspunkter, enten nu eller tidligere, hvor du har kunnet overskue at søge job? Klienter er nogle gange ikke i stand til at beskrive, hvordan deres liv bliver anderledes, når deres problemer løses. De taler kun om deres problemer. I disse situationer kan vejleder stadig søge efter afvigelser fra et givet mønster, men bliver nødt til at gøre det ud fra problemet i stedet for mirakelspørgsmålet f.eks.; Jeg tænker på, om der er dage, hvor du ikke er så opgivende over for din jobsøgning (klientens definition på problemet). Hvornår havde du sidst en god dag uden denne opgivenhed? Hvad var anderledes, som gjorde denne dag bedre? Eller: Hvor var du den dag? Hvem var du sammen med? Hvad tror du vedkommende fandt anderledes hos dig og som fik dig til at føle du havde det bedre? Når undtagelser fra problemmønstre på denne måde er blotlagt, undersøger vejlederen i langt de fleste tilfælde, hvordan undtagelsen opstod. Vejlederen prøver især at afklare, så konkret som muligt, hvad klienten har bidraget med for at afvigelsen opstod. Ethvert sådant bidrag, som klienten og vejlederen i fællesskab kan identificere, repræsenterer en klientstyrke. Eksempel på afdækning af undtagelse: Vejleder Jeg er nysgerrig efter at vide mere om de dage, hvor du ikke var så opgivende overfor din jobsøgning. Hvad mener du selv, at du gjorde anderledes de dage? Klient Jeg er ikke sikker (pause), måske vaske bilen eller lave havearbejde Vejleder Hvad mere? Klient Joh, i går læste jeg jobannoncer!
4 Når en vejleder og en klient sammen afdækker en undtagelse og derefter en klientstyrke, der har bidraget til afvigelsen, så bekræfter og forstærker vejlederen sådanne styrker. Vejleder Så på bedre dage, er du aktiv med ting som at vaske bil, lave havearbejde og gå jobannoncer igennem - det ser godt ud, hvor fik du idéen til det fra? (Eller: Det at gøre disse ting, var det nyt for dig? Var det svært for dig at gøre disse ting? ) Skalaspørgsmål. Skalaspørgsmål er en god måde at gøre komplekse mønstre i klientens liv mere konkrete og lettere tilgængelige for både klient og vejleder. De udformes gerne ved at klienten bedes nævne et tal fra 0 til 10, som bedst beskriver, hvor klienten er i forhold til et bestemt punkt. Vejlederen betegner som regel 10 som det mest positive på skalaen. Herefter matches positive resultater i forhold til denne skala. F.eks. Vejleder Nu vil jeg gerne lade dig bedømme et udsagn på en skala fra 0 til 10. Lad os sige, at 0 var der, hvor du befandt dig, da du første gang kom til mig og 10 betyder, at dit problem er løst. Hvor mener du, at du ligger på skalaen lige nu? Klient Ja, jeg tror at jeg ligger på 3 Næsten alle aspekter af en klients liv kan skaleres, inklusiv fremgang i forbindelse med at finde en løsning, motivation til at arbejde for en løsning, omfanget af et problem, sandsynligheden for at skade sig selv eller andre, selvværd osv. Når klienten bedømmer sig selv med tal højere end nul, kan vejleder følge op med spørgsmål, der afdækker, bekræfter og forstærker klientens styrker f.eks. Vejleder Du mener altså, at du ligger på 3. Hvad har du gjort, for at du føler, at det går bedre end da du kom her første gang? Klient Jah, jeg besluttede at komme her, og jeg begyndte at spekulere på, hvordan jeg kunne bruge min fritid. Vejleder Fint, var det svært for dig at beslutte dig for at komme her? Er det den måde, du starter med at finde en løsning? Begynde med at spekulere på, hvad du har brug for at gøre anderledes? Udholdenhedsspørgsmål. Det er min erfaring at langt de fleste klienter er i stand til at arbejde produktivt med udviklingen af mål og identifikation af undtagelser. Men alle vejledere møder klienter, der føler sig håbløse og som kun synes i stand til at tale om, hvor forfærdelig deres tilværelse er og hvor grufuld deres fremtid ser ud. Nogle gange oplever disse klienter en akut krise, som giver anledning til deres håbløshed og andre gange repræsenterer håbløsheden et presserende mønster af mismod. I disse tilfælde kan udholdenhedsspørgsmål hjælpe med at afdække klienters styrker. Disse spørgsmål accepterer klientens opfattelse og fortsætter derfor med at spørge klienten om, hvordan han er i stand til at håndtere sådanne overvældende omstændigheder og følelser. Eks.: Vejleder sider overfor en klient der beskriver sin lange ledighedsperiode med den ene nedslående begivenhed efter den anden. Jeg kan godt se, at du har mange grunde til at være nedslået, der har været mange afslag og ting der ikke har gået, som de skulle. Jeg er forbavset over, at du overhovedet har kunnet klare det. Hvordan har du været i stand til at stå op hver morgen og gå i gang med en ny dag? Klient: Jeg ved det egentlig ikke Vejleder: Det må jeg nok sige. Med alle de afslag. Jeg ved ikke, hvordan du har klaret det? Hvordan gjorde du? Klient: Jeg overrasker også mig selv en gang imellem. Nogle gange ønsker jeg bare at gøre en ende på det hele. Men jeg kan ikke. Hvem ville så tage sig af mine børn? Vejleder: Er det sådan, du gør det tænker på, hvor meget dine børn har brug for dig? Du må virkelig holde meget af dem. Fortæl mere om, hvad du gør for at tage dig af dem. (Vejleder søger efter forældrestyrker og motivation.) Efterhånden som vejlederen hjælper klienten med at afdække udholdenhedsstyrker, stiger klientens humør og selvtillid. Nogle gange kommer nye ideer til udholdenhed frem. Ideer som klienten ikke tidligere havde tænkt på. Det er imidlertid også almindeligt, at klienten vender tilbage til problembeskrivelser og de tilhørende følelser af f.eks. mismod. Når det sker, lytter vejleder med respekt, empati og vender smidigt klienten tilbage til sporet at fokusere på styrkeafdækning og styrkebekræftelse. Hvad går bedre? spørgsmål Hvad går bedre? spørgsmål er ikke så meget et præcist sæt spørgsmål, men snarere en metode til at begynde senere interviews, hvor det videre arbejde med at udvikle løsninger og afdække klientstyrker fortsætter. I stedet for at begynde de efterfølgende møder med en gennemgang af hjemmeopgaver eller klientens vurdering af egen fremgang, så spørger den løsningsfokuserede vejleder simpelthen Hvad sker der i dit liv, som går bedre? Dette gøres af to grunde:
5 1. på den måde optimeres chancerne for, at afdække afvigelsesmønstre, der har fundet sted siden sidste møde 2. det accepteres, at klientens liv, inklusive hans mål, er under udvikling. Situationen er derfor ikke nødvendigvis den samme i dag som den var i går, Som følge deraf, øger hvad går bedre metoden chancerne for at afdække undtagelsesmønstre og de tilknyttede styrker, som er mest meningsfulde og brugelige for klienten på nuværende tidspunkt. At arbejde med hvad går bedre metoden er det samme som at søge efter undtagelsesmønstre. Og på samme måde, som med undtagelsesmønstre, kan klienten have svært ved at svare på spørgsmålene. Vejlederen må derfor være mere eller mindre insisterende. Klientens og vejlederens roller Under løsningsfokuserende dialoger er det normalt, at vejlederen tager en kort pause før afslutningen af en dialog. Det er for at forberede en tilbagemelding til klienten af dialogforløbet. Tilbagemeldingen består for det meste af, at anerkende klientens veldefinerede mål (i det omfang, de er fremlagt). Og den består i at fremhæve de af klientens tanker, følelser og handlinger (essensen af de afdækkede undtagelser), der allerede bidrager til enten at opnå de ønskede mål eller til at udholde livets barske vilkår eller traumer. Disse tanker, følelser og handlinger udgør klientens styrker på vejen mod klientudviklede løsninger, og styrker der er udtrykt i klientens eget sprog og begrebsverden. I det løsningsfokuserende arbejde bidrager begge parter forskelligt til interaktionen. Klienten leverer indholdet en personlig historie, værdier, tro, opfattelser, ønsker, drømme, realitetsdefinitioner udtrykt på hans egen måde. Vejlederen levere en forståelse af strukturen i forandringsprocessen nødvendigheden af at udvikle veldefinerede mål og opbygge løsninger fra undtagelser eller forandringer sammen med de spørgsmål, der reflekterer hans forståelse. Vejlederen hjælper klientens deltagelse ved at bekræfte klientens referenceramme og de styrker, der fremkommer ved dialogen. Denne blanding producerer til slut i de fleste tilfælde en synergisk forøgelse af klientens ressourcer. Den ideelle dialog med en klient er at udforske og anerkende anormaliteten hos klienten. Løsningsfokuserende spørgeteknik er netop det. Når klientens opfattelser og styrker drages ud af klienten, respekterer og anerkender vejlederen løbende klienten anormalitet. At samarbejde med en klient er at forhandle med og konsultere klienten, og ikke at give klienten ekspertens svar. Når klienten insisterer på at vende tilbage til problemerne eller beder om svar fra vejleder, så lytter vejleder, er empatisk og vender smidigt klienten tilbage til at definere deres mål hen mod en ønsket fremtid. Opsummering En løsningsfokuseret vejledningssamtale er ikke hvilken som helst samtale. Den adskiller sig fra hverdagskonversation og den adskiller sig fra de fleste andre typer af vejledningssamtaler. Samtalen kan starte med følgende: Det er sådan at jeg først vil stille nogle spørgsmål og derefter holder vi en pause, for at tænke og se, om jeg har nogle ideer som jeg mener kan være til hjælp. Jeg siger at mit job er at stille spørgsmål og klientens opgave er at formidle information til mig og at jeg derefter kommer til at fortælle, hvad jeg er kommet frem til hvis jeg er kommet frem til noget! Dette indebærer at den ydre form for samtalen er den, som de fleste forventer, når de kommer til vejledning (kulturelt betinget forståelse). Det er først efter lidt tid, at en del klienter indser, at selv om strukturen er, som man kunne forvente så er indholdet anderledes. Den løsningsorienterede vejleder samler ikke information om, hvad der er galt, men om hvad klienten ønsker, der skal være anderledes, og hvad klienten gør, som virker (undtagelser). Løsningsorienterede vejledere betragter egentlig ikke et interview som informationsindsamling, snarere handler det om at skabe information at få gang i en dialog hvor klient og vejleder sammen udforsker klientens mulige verden og i denne udforskning skaber den. Grundprincippet er at man sammen konstruerer løsninger mere end at løse et problem. (At konstruere en løsning er at tænke anderledes om problemet, hvorved det netop er løst eller ses i et andet lys og derved ikke mere optræder som et problem). Dette lyder trivielt, men er noget meget konkret og effektivt, samtidig med at det kræver end del kreativitet, lydhørhed og smidighed for at få det til at fungere. Metoden er baseret på intensivt og fokuseret at undersøge, hvad der kommer i stedet for problemet. Man spørger hvorledes mennesker kommer at mærke at problemet er løst, og lægger mindre vægt hvad de tror problemet beror på. Man forsøger ikke at fjerne problemet, men forsøger i stedet at få mennesker til at gøre mere af det, som sker når problemet ikke er der dvs. konstruere løsninger. Det er svært at forestille sig et mere tæt forhold mellem filosofi og praksis end det, der er mellem styrkeperspektivet og den løsningsfokuserende spørgeteknik. Denne artikel har haft til formål at vise
6 dette. Styrkeperspektivet åbner vejledere til at forstå, at ligegyldigt hvor nedtrykt eller sygt et individ er, så har de overlevet. De har taget skridt, hentet ressourcer frem og holdt ud. Vi har behov for at vide, hvad de har gjort, hvordan de har gjort det, hvad de lærte af det, hvilke ressourcer indre og ydre, der var til rådighed for dem i deres kamp for at overkomme deres vanskeligheder. Mennesker bearbejder altid deres situation, selv hvis de kun beslutter sig for at resignere. Som vejledere må vi finde ind til det arbejde, tappe fra det, samt finde og bygge på dets muligheder. Hvis det, du gør, virker så gør mere af det! Hvis det ikke virker så gør noget andet! Er det ikke gået i stykker så hold dig fra at reparere det!
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program
Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2
Læs mereIdentitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1
Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereIdentitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet
Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereLØFT en indføring Af Trond Kristoffersen
LØFT en indføring Af Trond Kristoffersen Indledning Løsningsfokuseret terapi (LØFT) er efterhånden blevet et begreb, også i børnehavesammenhæng. Cand. psych.gro Johnsrud Langslet, som har bred erfaring
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereLøsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer. Jonas Schmidt Funch
Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer Jonas Schmidt Funch funch.erhvervspsykologi@gmail.com 0 PRÆSENTATION OG RAMMESÆTNING TEGN PÅ ET HJÆLPSOMT OPLÆG?
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mere4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.
4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereLøsningsfokuseret samtale
Løsningsfokuseret samtale - Vejledning til løsningsfokuseret tilgang og metode. Den løsningsfokuserede tilgang kan bruges i mange typer samtaler. Det kan være indskrivningssamtale, 3 måneders-samtale,
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereMotivation. Indledning. Alt er muligt
Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge
Læs mereDag 3. Modul 3. Aarhus Coaching
Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte
Læs mere09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser
Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereLederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:
Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor
Læs mereVærdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet
BILAG 1 - Værdier Forståelsen af GK s værdier tager afsæt i arbejdet fra Fællesuddannelsen, hvor der i skemaet herunder er hentet eksempler som fortæller hvad vi ønsker omkring vores adfærd på arbejdet.
Læs mereKommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA
Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne
Læs mereFusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner
Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mere