Velkommen til opstartsmøde: Temagruppe om dokumentation og evaluering

Transkript

1 Velkommen til opstartsmøde: Temagruppe om dokumentation og evaluering Sund By Netværket 2. november 2016 Charlotte Iisager Petersen Sekretariatschef

2 Hvem er Sund By Netværket? 25 års jubilæum i år Netværket blev etableret i 1991, som den danske del af WHO s internationale Healthy Cities Network I dag er vi 56 danske kommuner i netværket, der deler best practices, ideer og resultater på tværs af kommunale og politiske grænser Danmarks største sundhedsstab kolleger i hele Danmark og fra udlandet!

3 Sund By Netværket Via WHO Healthy Cities kan vi trække på erfaringer og nye ideer fra mere end 30 lande og byer Et eksperimentarium der afprøver nye metoder og genererer ny viden bl.a. i: LAKS (Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud) Naturens Rige Rygestop på dit sprog (sam.arb. Rygestoplinjen) Røgfri arbejdstid (sam.arb. Hjerteforeningen) Sundhedsfremme på erhvervs- og produktionsskoler Netværket er bindeled til myndigheder og mange nationale og internationale aktører

4 Temagrupperne er hjertet i netværket! Temagrupperne arbejder med at omsætte ny viden og metoder til lokal praksis Her mødes repræsentanter for medlemskommuner og andre interessenter Deler viden fra praksis og forskning med hinanden kopierer hinandens ideer Fagfaglige og tværgående

5 Sund By Netværkets temagrupper Alkohol Tobak Sunde arbejdspladser Sundhed og beskæftigelse Natur, udeliv og sundhedsfremme Mad og måltider Fysisk aktivitet Mental sundhed Netværk for sundhed og lokalsamfund Faldforebyggelse Ledernetværk Dokumentation og evaluering

6 Dagen faciliteres - af Malene Skov Dinesen

7 Velkommen! Dagens program Kl Peter Dahler Larsen Kl Kommunale indlæg Kl Frokost Kl Evaluering i praksis KAM modellen Kl Workshop om indhold i temagruppen Kl Formandsvalg Kl TAK for i dag

8 Evaluering og evidens - forebyggende sundhedsarbejde Professor Peter Dahler-Larsen Københavns Universitet

9 Kommunale eksempler dokumentation og evaluering Procesevaluering af Aarhus kommunes Sundhedspolitik v. Ditte Kirkegaard Madsen, sundhedsstrategisk konsulent, Aarhus Kommune Udvikling af dokumentationsmodel i Guldborgsund Kommune v. Morten Lysdahl, sundhedskonsulent Center for sundhed & Omsorg og Lene Janik, analysekonsulent, Styringsenhed Center for Økonomi og It, Guldborgsund Kommune Evaluering af Fællesskabsagenter - et samskabende projekt v. Sussie Østerby, koordinator i Folkesundhed, Aarhus Kommune

10 Procesevaluering af Aarhus Kommunes Sundhedspolitik Den 2. november 2016

11 Aarhus en god by for alle Sikrer rammer og strukturer, der gør de sunde valg lette og attraktive Målrettede indsatser til grupper med store sundhedsudfordringer Give alle en reel mulighed for at leve et sundt liv og udnytte egne evner

12 Et bredt sundhedsbegreb

13 Sådan vil vi lykkes med Sundhedspolitikken 2. LIGHED I SUNDHED Via målrettede indsatser 1. DE STØRSTE SUNDHEDSUDFORDRINGER Trivsel Bevægelse Mad og måltider Rygning Alkohol AaK IF MÅL AT FORBEDRE AARHUSIANERNES SUNDHED OG TRIVSEL, OG SAMTIDIG MINDSKE ULIGHED I SUNDHED 4. MERE SUNDHED FOR PENGENE Sundhedsfremmende kompetenceudvikling af personale med borgerkontakt samt fokus på øget dokumentation og vidensbasering. 3. SAMMEN OM SUNDHED HELE LIVET Udvikling af sundhedsindsatser gennem partnerskaber, samarbejde på tværs og den aktive medborger.

14 Sundhedsredegørelse 2016 Kvantitativ afdækning af det fælles målhierarki omkring Sundhedspolitikkens mål Kvalitativ afdækning af fremmende forhold og udfordringer på tværs af Aarhus Kommune Status på udmøntning og implementering af Sundhedspolitikkens satsningsområder

15 Logikken i sundhedsredegørelsen + + = + + =

16 Sammenhængen mellem satsningsområderne NORD VEST

17 Det fælles målhieraki - Lighed

18 Det fælles målhieraki - Trivsel

19 Fremmende forhold og udfordringer Dialogmøder på tværs af Aarhus Kommune om de faktorer, der fremmer og udfordrer arbejdet med Sundhedspolitikkens satsningsområder Fremmende forhold Når sundhedsfremmeindsatser gennemføres i nærområdet tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber og familien, synes effekten og udbyttet at stige. Trivsel er omdrejningspunktet i mange indsatser og for mange forskellige målgrupper. Indsatser med fokus på bedre trivsel kan således bane vejen for arbejdet med andre sundhedsudfordringer som eksempelvis rygestop og forbedrede alkoholvaner. Sundhed integreres i Planstrategien, så Aarhus indrettes til at fremme fysisk aktivitet. Lokale rygepolitikker på eksempelvis ungdomsuddannelser og private arbejdspladser som rammesætning for de forskellige rygestopindsatser. Udfordringer Konkretisering og afgrænsning af både målgrupper og indsatser. Herunder koordinering af lokale indsatser og initiativer samt kendskab til hinandens indsatser på tværs af kommunen. Målgruppen af unge mellem år falder ofte imellem flere aktører, når de går fra folkeskole til en ungdomsuddannelse. Rekruttering og fastholdelse af frivillige til foreningslivet. Af mange medarbejdere på ældreområdet med borgerkontakt opleves det som en direkte overtrædelse af den enkelte ældres autonomi at skulle spørge ind til alkoholvaner.

20 Fra status til den videre udmøntning og implementering

21 Hvor kan vi styrke samarbejdet?

22

23

24 Dokumentation og evaluering af enkelt indsatser Gøre det implicitte eksplicit gennem udarbejdelsen af indsatsteorier En visualisering eller skriftlig fremstilling af teorien bag en indsats/ et projekt En historie, der fortæller: Hvilke forandringer ønsker vi at bidrage til (problemforståelse)? Hvem er målgruppen? Hvordan vil vi skabe forandringen? Hvorfor antager vi, at vores indsats skaber de ønskede forandringer?

25 Indsatsteori Hvad virker for hvem, hvorfor og under hvilke omstændigheder?

26 Tak for jeres opmærksomhed

27 EFFEKTBASERET STYRING I GULDBORGSUND temadag om dokumentation og evaluering 2. november 2016

28 Lene Janik, konsulent i styringsenheden, Center for Økonomi og IT Morten Lysdahlgaard, sundhedskonsulent, Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg OPLÆGSHOLDERE

29 Flytte fokus fra aktivitet til effekt Gøre det, der virker for borgeren Dokumentere, evaluere, tilpasse FORMÅL hvad vil(le) vi opnå

30 STYRINGSBLOMST Strategisk afsæt Flere borgere med problemer ud over ledighed skal komme tættere på arbejdsmarked eller uddannelse Alle elever bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de er og hvor de kommer fra Uddannelse/ efteruddannelse af arbejdsstyrken Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger Understøtte borgernes muligheder for uddannelse gennem en tilgængelig og sammenhængende infrastruktur og kollektiv trafik Nem adgang til frivillige og robuste fællesskaber UDVIKLING I ALLE ALDRE Fremme iværksætteri for ledige Styrke rammevilkårene for uddannelse i Guldborgsund Alle borgere skal have mulighed for at lære og udvikle sig hele livet igennem Guldborgsund Kommune et godt sted at drive virksomhed Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling ERHVERVSLIV I VÆKST Nye og eksisterende virksomheder skal have gunstige vilkår for at udvikle sig Et robust turisterhverv Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Samarbejde med virksomhederne Vækst og jobskabelse hos virksomheder, der arbejder med vedvarende energi og bæredygtig ressourceanvendelse Stærke fællesskaber og netværk i lokalsamfundet FAMILIELIV I BALANCE Samarbejde og samskabelse med borgerne i lokalsamfundet Hverdagen skal kunne udfolde sig i trygge og motiverende rammer Synliggøre tilbud, aktiviteter og herligheder Det tværfaglige samarbejde styrkes, så flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle og flere børn oplever at få hjælp Guldborgsund Kommune - et godt sted at leve Prioritere og differentiere service efter hvor der er behov samt lokal vilje og engagement til samarbejde Fokuseret prioritering større effekt Borgerne motiveres til i højere grad at være aktive medspillere via samskabelse og inddragelse i forhold til egen udvikling Markedsgørelse så socialområdet bliver det foretrukne valg for andre kommuner Der arbejdes virkningsbaseret, via dokumenteret viden i forhold til borgernes oplevede kvalitet i tilbuddene VÆRDIGHED I EGET LIV De, der får brug for hjælp, skal fortsat leve på egne vilkår og ud fra egne ambitioner Borgerne skal blive mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse TRIVSEL I SUNDE RAMMER Uanset alder, skal det sunde valg altid være både det lette og naturlige valg Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Forbedring af borgernes sundhedstilstand Den frivillige indsats skal opleves som et godt supplement til kommunale tilbud Skabe mulighed for udvikling af turisme, erhverv og vækst gennem fokus på natur Forebyggelse af sygdom og tidlig indsats i forhold til sygedagpenge-modtagere Skabe lokale og behovsorienterede løsninger sammen med borgerne

31 UDSNIT af blomst VÆRDIGHED I EGET LIV De, der får brug for hjælp, skal fortsat leve på egne vilkår og ud fra egne ambitioner Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. TRIVSEL I SUNDE RAMMER Uanset alder, skal det sunde valg altid være både det lette og naturlige valg Borgerne motiveres til i højere grad at være aktive medspillere via samskabelse og inddragelse ift. egen udvikling Borgerne skal blive mest muligt selvhjulpne ift. sygdom og funktionsnedsættels e Forbedring af borgernes sundhedstilstand Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

32 Uddannelsesforløb for ledere og konsulenter (ca. 200 x 6 dage) Fælles mind set, begreber, værktøjer CAPACITY BUILDING hvordan gjorde vi

33 Strategisk målsætning Problemstilling EFFEKTKÆDE Indsats RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx Indikatorer og succeskriterier

34 . MÅLAFTALE DIREKTION MÅLAFTALE CENTER MÅLAFTALE INSTITUTION MÅLAFTALER som værktøj til at skabe struktur

35 Skal til at følge op dokumentere og evaluere Hele tiden justere Udbrede effektkæden i organisationen HVOR ER VI NU

36 Inddragelse og tid Mange mål Tværgående organisering UDFORDRINGER UNDERVEJS

37 FOU: Forbedring af borgerens sundhedstilstand Strategisk målsætning HPU: Borgerne motiveres til at være aktive medspillere og inddragelse i forhold til egen udvikling Problemstilling Udsatte borgere har en markant dårligere sundhedstilstand end øvrige grupper Indsats Kompetenceudvikling af frontpersonalet i socialpsykiatrien indenfor KRAM og mental sundhed

38 RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT Ledergruppen deltager min. 1 temadag Inddragelse af ledelsen i Udviklings og implementering sfasen Kompetence udvikling ledergruppen Alle arbejdspladser i socialpsykiatrien har sundhed som en del af deres kultur Borgerne oplever en større kommunal støtte til at ændre livsstilsvaner og fastholde disse Indikatorer skal udvikles i et tværfagligt samarbejde

39 Evaluering af et samskabende projekt - erfaring og overvejelser Sundby By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering d. 2. november 2016 Kontakt: suoe@aarhus.dk

40 Baggrund Lighed i sundhed er et satsningsområde i Aarhus Kommunes sundhedspolitik Men den social ulighed i sundhed er stigende og nærmest fordoblet i løbet af de sidste 20 år. I Aarhus kommer denne ulighed blandt andet til udtryk i udsatte boligområder. En analyse i forlængelse af den sidste sundhedsprofil viser, at sundhedstilstanden i form af levetid, fysisk og psykisk helbred generelt er dårligere blandt borgere i udsatte boligområder. Der er flere motionsuvante og overvægtige og næsten halvdelen af beboerne har to eller flere kroniske sygdomme Erfaringer fra praksis viser, at målgruppen kan være svær at rekruttere til kommunale sundhedstilbud - vi når de bedste af de dårligste

41 Sund By Netværket tog initiativ til udvikling af netværk for fællesskabsagenter et projekt inspireret af erfaringer fra England. Fællesskabsagenter Kernen i indsatsen er, at et øget fokus på samskabelse og medborgerskab skal medvirke til udvikling af et aktivt og robust lokalmiljø som en vej til mere lighed i sundhed. I Aarhus valgte vi at udvikle og gennemføre indsatsen i et samarbejde med de boligsociale indsatser i fire udsatte boligområder (nyt). Indsatsen er koblet op på de boligsociale helhedsplaner og løber frem til udgangen af 2017.

42 Indsatsen Medarbejdere fra Folkesundhed Aarhus udstationeres i fire boligområder. I samarbejde med den boligsociale indsats, frivillige foreninger og andre kommunale aktører rekrutteres borgere som frivillige fællesskabsagenter ( oplevet viden og helst ikke Tordenskjolds soldater) De sundhedsprofessionelles rolle er, sammen med fællesskabsagenterne, at finde nye løsninger på gamle problemer og forbedre den måde beboerne forbinder sig til offentlige og frivillige tilbud og muligheder Sundhed tænkes i denne indsats meget bredt og handler også om trivsel og mental sundhed - om at komme ud af hjemmet og ind i fællesskabet.

43 Udgangspunkt i to metoder 1. Social innovation, social forandring ved at mobilisere flere aktører omkring løsning af udfordringer sammen med de borgere det omhandler. De sundhedsprofessionelle faciliterer, at de rette personer møder hinanden, at der bliver skabt dialog og at aktørerne deler ansvar for aktiviteter og fællesskaber (f.eks. cykelkursus). 2. Peer education, formidling gennem ligemand. Fællesskabsagenter fungerer som rollemodel og er med til skabe ændringer i målgruppens viden, holdninger, overbevisning eller adfærd.

44 Forventninger Fra ledelsen Samskabelse, frivillighed, medborgerskab og innovation er en cocktail, som mange kommuner ser som et middel til at løse nogle de velfærdsudfordringer, man står overfor - også i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Fra fagprofessionelle Som fagprofessionelle har vi et stort ønske om at være med til at skabe forandring for udsatte befolkningsgrupper - men vi mangler viden om hvad der virker og hvordan indsatsen bedst organiseres og implementeres i en lokal kontekst for at give resultater. Håber at indsatsen kan skabe læring. Fra nye samarbejdspartnere Lidt skepsis og fordomme kommunen har ikke altid et godt renommé det er noget med gulerødder og løbesko. Behov for forventningsafstemning (beskeden indsats).

45 Indsatsteori For at få styr på forventninger og indsatsens mål og retning blev der udarbejdede en indsatsteori Ideen er, at indsatsteorien skal give de forskellige aktører en fælles forståelse af indsatsen og fælles mål at styre efter være en slags ramme for indsatsen og samarbejdet Indsatsteorien kan også hjælpe os med at overskueliggøre en fremtidig evalueringen og tydeliggøre sammenhængen mellem indsats og resultat

46 Øget lighed i sundhed Indsatsteori Indsats Indsats Output Outcome Fællesskabsagenter Indsatsen har et særligt fokus på samskabelse, og skal medvirke til udvikling af et aktivt og robust lokalmiljø, som en vej til mere lighed i sundhed. Indsatsen tager udgangspunkt i to metoder. Den ene er Social innovation, social forandring ved at mobilisere en mangfoldighed af aktører omkring løsning af udfordringer sammen med de borgere det omhandler. Derudover Peer education, der gør brug af peers, som i denne indsats betegnes fællesskabsagenter til at skabe ændringer i målgruppens viden, holdninger, overbevisning eller adfærd. I et samarbejde mellem frivillige foreninger, det boligsociale område, Folkesundhed Aarhus og andre kommunale aktører rekrutteres borgere som har engagement, mod, passion, oplevet viden som frivillige fællesskabsagenter. De sundhedsprofessionelles rolle bliver, sammen med fællesskabsagenterne, at finde nye løsninger på gamle problemer og forbedre *I gennemsnit den måde beboerne 3 timer forbinder om ugen sig til offentlige og frivillige tilbud og muligheder. Folkesundhed Aarhus er til stede og aktive i området i gennemsnit 3-4 timer om ugen. Lokalt samarbejde mellem den boligsociale indsats, frivillige foreninger og Folkesundhed Aarhus omkring fællesskabsagenter. Folkesundhed Aarhus faciliterer det engagement og netværk som får beboere til at engagere sig som fællesskabsagent eller involvere sig i fællesskab og aktiviteter i området. Folkesundhed Aarhus etablerer netværk for fællesskaber, både i det enkelte boligområde og på tværs af boligområder. Fællesskabsagenter rekrutteres løbende. Fællesskabsagenter er kendte, synlige og aktive i lokalområdet. Fællesskabsagenter får grunduddannelse og relevant kompetenceudvikling. Folkesundhed Aarhus deltager med fagprofessionelle undervisere til relevante kursusforløb, events og aktiviteter for beboerne i området. De lokale fællesskabsagenter deltager i nationalt netværk for fællesskabsagenter Fællesskab er styrket på tværs af alder, kultur og etnicitet Der er etableret nye samarbejder om sundhed og trivsel Flere borgere er aktive i fællesskaber og aktiviteter Flere aktiviteter omkring trivsel og sundhed Den generelle sundhedskompetence i

47 Outcome Hvad skal indsatsen i sidste ende føre til? Lighed i sundhed! Kan vi måle det? Vil det være en effekt af selve indsatsen? Vi måler helbredsbetinget overførselsindkomst flyttemønster? Men en god værdi at sigte efter! Hvilke positive konsekvenser skal indsatsen have for boligområdet? Der er flere aktiviteter omkring sundhed og trivsel Der er etableret nye samarbejder omkring sundhed og trivsel Hvilke forandringer skal målgruppen opleve? Beboerne oplever, at fællesskabet i boligområdet er styrket på tværs af alder, kultur og etnicitet Flere beboere er aktive i fællesskaber og aktiviteter Beboernes generelle sundhedskompetence er styrket

48 Forandringsteori Er det nok at vi er tilstede og aktive i boligområdet? Hvorfor antager vi, at vores indsats skaber de ønskede effekter? Hvad er forbindelsen mellem vores indsats og effekterne? Hvad er det mere præcist, der skal få indsatsen til at virke? Er der forhold i boligområdet/i vores organisation som virker fremmende/hæmmende? Der er brug for at samle viden om forandringsdelen, så den samlede indsatsteori kan forbedres til gavn for fremtidige indsatser. succeskriterier

49 Forandringsteori Vi træder et skridt tilbage og undersøger: Hvad sker der, når vi forlader vores mursten? Bliver vores faglighed sat i spil på en anden måde? Er der behov for andre kompetencer? Hvad sker der i samspillet mellem de ressourcer indsatsen stiller til rådighed og beboernes respons? Kan vi pege på organisatoriske og sociale kvaliteter som skaber forandring og får ting til at ske? Hvad skal der til for at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, med integration af sundhedsfremme og mere traditionelt boligsocialt arbejde, kommer til at fungere?

50 Kvaliteter og ledetråde Vi arbejder med at identificere de kvaliteter, der skal til for at den enkelte aktivitet i det enkelte boligområde kan betragtes som en succes: Hvad er det vi leder efter? Hvad er det for en kvalitet, som vi gerne vil genskabe? Kvaliteterne er ikke stationære, men udvikles og omformes løbende. Vi tegner begivenhedslandkort på store papirruller og får et billede af hvordan indsatsen udvikler sig, omformes og evt. kobler sig på andre indsatser. Kvaliteter/ledetråde får farvekoder, så det fremgår, om de rent faktisk genfindes over tid. Arbejdet med kvaliteter/ledetråde skal hjælpe os med at få tydeliggjort de organisatoriske og sociale kvaliteter, som potentielt kan skabe forandring og få ting til at ske.

51

52 Evaluering af en samskabende indsats? Lige nu har vi flere spørgsmål end svar! Hvad er samskabelse overhovedet? Hvordan forbinder vi indsats og resultat, når indsatsen hele tiden udvikler sig og slet ikke er stabil? Hvad er genstanden for evaluering individ/boligområdet/samarbejdet/? Hvordan inddrager vi borgerne? Skal borgerne revidere indsatsteorien, stille evalueringsspørgsmålene og fortolke resultaterne? Der er plads til forbedring!

53 Afslutning - Vi zoomer ud... Med den stigende forekomst af kroniske sygdomme og en social ulighed i sundhed, som nærmest er fordoblet de sidste 20 år, er det tydeligt, at kommunernes håndtering og løsning af folkesundhedsarbejdet er af afgørende betydning for borgernes trivsel, livskvalitet og lige mulighed for at leve et sundt liv. Derfor er Sund By Netværkets initiativ til opstart af ny temagruppe med fokus på evaluering og dokumentation vigtigt. Vi får sammen mulighed for at blive klogere på, hvordan vi skal gribe det kommunale evalueringsarbejdet an og dermed blive bedre til at skabe den viden, som er af afgørende betydning for prioritering og udvikling af det kommunale folkesundhedsarbejde - og for at fremme lighed i sundhed.

54 Frokost og netværk

55 Kage og netværk

56 Workshop - fremtidig arbejde i temagruppen dokumentation og evaluering - Hvad ønsker I at få ud af arbejdet i temagruppen? F.eks. konkrete værktøjer til dokumentation og evaluering eller faglige oplæg? - Hvilke emner skal temagruppen arbejde med?

57 Konstituering af temagruppe & valg af formandskab

58 Valg af formandskab til temagruppen Dokumentation og evaluering Struktur for en temagruppe Formand/inde gerne delt mellem flere Formandsgruppe bakker op om formandskabet Engagement for formandskabet Forme temagruppens fokus og virke Dagsordensætte og facilitere temagruppemøderne Være bindeled til sekretariatet og bestyrelse Være temagruppens talerør i forskellige sammenhænge fx konferencer, møder mv. Får mulighed for at udvikle projekter i samarbejde med sekretariatet --> Økonomi og praktik ligger i sekretariatet 1. Valg af formand/inde vi foreslår delt formandskab mellem to-tre kommunale repræsentanter 2. Valg af formandsgruppe to til tre andre.

59 Tillykke med formandsvalget vi ser frem til samarbejdet! Kommende temagruppemøder for Dokumentation og evaluering: Den 31. januar 2017 Den 16. maj 2017 Den 12. september 2017 Den 28. november 2017

60 Tak for i dag! Kontakt i Sund By Netværket Johanne Biltoft, projektleder jobh@kl.dk /