Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre

Transkript

1 NOTAT Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre Baggrund KL har tidligere orienteret om aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i jobcentre på KLs hjemmeside. Selve aftalen og parternes fælles følgebrev om aftalen kan ses på Desuden er der udsendt et Lønog Personalenyt nr. 16 den 13. oktober 2006 om aftalen. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har desuden anmodet KL om at udvide informationsindsatsen. Dette er sket på baggrund af, at Arbejdsformidlingens personaleorganisationer har erfaret, at det har været svært at introducere ønsket om en tværgående samarbejdsstruktur i jobcenteret. De har meget ofte ikke mødt forståelse, men er blot blevet henvist til den kommunale samarbejdsstruktur. Den 17. januar 2007 Jnr O01 Sagsid Ref STS sts@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Den færdige aftale blev udsendt i september Siden da har der været en del spørgsmål i den anledning. Nedenfor gengives de mest almindelige spørgsmål og svar. Dette notat kan forhåbentlig medvirke til at give mere information om samarbejdsudvalg i jobcentre.

2 Spørgsmål og svar: 1. Kan et jobcentersu være en del af kommunens MED- eller SU-struktur? Svar: Et jobcenter SU kan ikke være en del af kommunens MED- eller SU-struktur. Fra 1. januar 2007 eller tidligere, hvis det er muligt, skal der i de nye jobcentre oprettes et selvstændigt samarbejdsudvalg. Udvalget har de samme opgaver som samarbejdsudvalg i øvrigt. Der er mulighed for at indgå en lokal aftale, som minder om de lokale MED-aftaler, hvor sikkerhedsorganisationen er integreret med samarbejdssystemet. Det særlige ved jobcentrenes samarbejdsudvalg er, at der er to sæt ledere og to sæt medarbejdere med forskellige ansættelsesvilkår fra hhv. kommunen og staten. Det er ikke muligt at fuldt ud at integrere jobcenterets samarbejdsudvalg med kommunens, da der skal tages hensyn til at både de kommunale og de statslige medarbejderes ansættelsesvilkår ikke er identiske. 2. Hvorfor er jobcentersu en selvstændigt SU? Svar: JobcenterSU skal omfatte både de statsligt og de kommunalt ansatte medarbejdere. Formålet er at skabe en fælles kultur, de bedst mulige fælles arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Jobcentrene har to ledere. En kommunal jobcenterchef, som typisk refererer til en arbejdsmarkedschef, socialchef eller lignende i kommunen, afhængig af, hvorledes kommunen vælger at organisere sig, og en statslig chef, som refererer til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Løn- og ansættelsesforhold for de ansatte i jobcenteret reguleres af gældende regel- og aftalesæt for henholdsvis den statslige og kommunale del af jobcenteret. Dette forhold gør, at samarbejdsudvalget får en særlig udfordring i at skulle skabe fælles retningslinier, samtidig med, at der skal tages hensyn til de forskellige regelsæt. Det er derfor vigtigt at sikre en sammenhæng mellem de i kommunen og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastlagte politikker og retningslinier, og hvad der tilsvarende fastsættes i et jobcenters samarbejdsudvalg. Der findes ikke på forhånd samarbejdsregler, der konkretiserer samarbejde på tværs af stat og kommuner, derfor er denne aftale kommet i stand. Hvis jobcentersu var en del af kommunens øvrige samarbejdsstruktur, har statens forhandlere haft den holdning, at de statsligt ansattes rettigheder blev krænket. Argumenterne er: - Ethvert jobcenter har en del flere kommunale medarbejdere end statslige. Der har været en (reel?) frygt for at de statslige medarbejdere ville blive en undertrykt gruppe. 2

3 - Der er formentlig tale om to meget forskellige kulturer blandt medarbejderne, aftalen er et forsøg på, at jobcenteret får en god start, og at der kan skabe en fælles kultur. - De forskellige tilhørsforhold og forskellige ansættelsesvilkår kommer til udtryk i aftalen en del steder. Det sker bl.a. i 3 stk. 4 (overordnede retningslinier), 5 stk. 4 (budget og resultatkrav betydning), 4 stk. 5 (den kommunale og statslige aftale om kompetenceudvikling er ikke ens), 6 stk. 6 (ved betydelige ændringer i forhold til beslutninger i hhv. AMS og kommunen), 7 stk. 4 (retningslinier for arbejds- og personaleforhold fra hhv. AMS og kommunen, bl.a. at de statslige medarbejdere stadig er omfattet af alle de statslige aftaler og overenskomster, hvor vilkårene ikke er identiske med de kommunale medarbejderes), 14, (behandling af uoverensstemmelser, voldgift mv., er lidt anderledes end de kommunale aftaler), 17 (om lokale aftaler bl.a. ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet). 3. Er jobcentersu helt fritsvævende eller alligevel en del af helheden? Svar: Der er ikke noget til hinder for at en eller flere repræsentanter fra jobcentrenes kommunale personale deltager i den øvrige MED- eller SU-struktur enten på fx forvaltningsniveau eller hoveddniveau eller i AMSs medindflydelsesorganer. Hvis der er tale om en medarbejderrepræsentant, som skal sidde i hovedudvalget skal medarbejderrepræsentanten, lige som de øvrige udpeges af den pågældende organisation. Desuden står der i aftalens 3 stk.4 at samarbejdsudvalget som udgangspunkt skal respektere de overordnede retningslinier, som besluttes i kommunens eller Arbejdsmarkedsstyrelsens medindflydelsesorgan med henblik på at opnå enighed i om praksis i jobcenteret. Så jobcentersu kan selvfølgelig ikke ignorere denne type overordnede beslutninger. Man skal også huske at fx informations- og drøftelse af fx budgettet har tråde til hhv. kommunens og arbejdsmarkedsstyrelsens budgetter, som besluttes på et overordnet niveau. Derfor vil der altid være en sammenhæng til det arbejde, der foregår i andre dele af medindflydelsesstrukturen. 4. Kan vi lave et samarbejde som ligner MED, hvor arbejdsmiløarbejdet er integreret? Svar: Ja, i 17 er der mulighed for at lave en lokal aftale. 3

4 5. Kan andre kontorer, som er placeret sammen med jobcenteret være med i jobcentersu? Svar : Ja, man kan bruge 17. Hvis der er enighed om det kan der aftales en anden organisering. Men se nedenfor. Der er fx flere kommuner, der har lagt ydelseskontoret således, at det er en saammenhængende enhed med jobcenteret. I disse tilfælde er der tale om én arbejdsplads hvor medarbejderne fysisk sidder samme sted og i nogle tilfælde geografisk er lagt uden for kommunens øvrige bygninger. 6. Kan lederen af arbejdsmarkedsforvaltning el. lign. være formand for jobcenteret? Svar: Nej det skal være en af de ansvarlige ledere for jobcenteret der vælges som formand. Men hvis det giver mening kan fx en direktør selvfølgelig deltage på møderne, hvis vedkommende er inviteret til at give en information eller lignende til et eller flere af punkterne på dagsordenen. 7. Der skal vælges en sikkerhedsrepræsentant for jobcenteret, kan denne repræsentere både de statslige og de kommunale medarbejdere? Svar: Det afhænger af, om der er tale om 1 eller 2 juridiske enheder (1 eller 2 CVRnumre). Hvis der er 1 CVR-nummer kan der vælges 1 sikkerhedsrepræsentant, som dækker hele jobcenteret som arbejdsplads. Der skal vælges 1 sikkerhedsrepræsentant, når der er 10 eller flere medarbejdere. Den valgte sikkerhedsrepræsentant danner sammen med lederen en sikkerhedsgruppe. Der skal kun være 1 leder i sikkerhedsgruppen. 8. Hvad er tillidsrepræsentanternes (TR) kompetence? Kan der vælges en fælles TR for begge grupper? Svar: Nej, valg af TR sker mht. de overenskomstgrupper de dækker, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Fx er HKere fra hhv. stat og kommuner ikke dækket af sammen overenskomst og samme fagforening, da der både er en afdeling for HK-stat og en for HK-Kommunal. Til gengæld kan de valgte TRere beslutte at lade sig repræsentere ved en fælles TR i samarbejdsudvalget. 9. Hvornår og hvordan vælges tillidsrepræsentanter? Svar: Reglerne om valg af TR står i aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Hovedreglen er at der kan vælges 1 TR pr. overenskomstgruppe, hvis 4

5 den pågældende repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Et jobcenter er en sådan institution, så der er altså ret til at vælge en eller flere TR. Det kan anbefales at købe KLs kommenterede udgave af aftale om TR, samarbejde og samarbejdsudvalg. Publikationen er på 110 sider og kan købes for 60 kr. fra forlaget Kommuneinformation A/S. Henvendelse sker på post@kommuneinformation.dk eller tlf Aftalen ligger også på KLs hjemmeside, uden kommentarer. Man skal være opmærksom på, at der er en del regler om TRs vilkår der skal tages hensyn til. 10. Hvornår og hvordan vælges sikkerhedsrepræsentanter Svar: Virksomheder med over 10 ansatte skal have en sikkerhedsorganisation. Det er nødvendigt at sætte sig ind i reglerne for valg af sikkerhedsrepræsentanter mv. Reglerne findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, Gå ind på punktet regler i menuen, find bekendtgørelse 575 af Reglerne står i bekendtgørelsens kapitel 2. Sikkerhedsrepræsentanter, har samme beskyttelsesregler som valgte tillidsrepræsentanter. 11. Hvordan kan en forretningsorden for et jobcentersu se ud? Svar: Der står i aftalens 11 at udvalget selv fastsætter sin forretningsorden. Et eksempel på forretningsorden kan være som følger: Forretningsordenen bør indeholde følgende: 1. Der afholdes møde i SU, når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt. Mødedatoerne planlægges for minimum 1 år ad gangen. 2. Herudover skal der berammes mindst et årligt møde med et strategisk indhold. Dette møde har dog ikke karakter af et beslutningsmøde. 3. Dagsordenen skal være udvalgets medlemmer samt disses suppleanter i hænde senest 8 dage før mødet. 4. Dagsorden indeholder nogle faste punkter til hvert møde: Gensidig information Arbejdsmiljø Drøftelse af aktuelle problemstillinger / udfordringer Status på sikkerheds- og sundhedsarbejdets indsatsområder Økonomisk og budgetmæssig status 5. Referat lægges på intranettet efter godkendelse. 6. Medlemmerne af SU samt deres suppleanter, får samtidig tilsendt referatet. Et andet eksempel: Vejledende forretningsorden: 1. Der holdes møde når formanden eller næstformanden/lederen eller medarbej- 5

6 derrepræsentanten finder det nødvendigt, dog mindst fire gange om året. 2. Møde holdes også, hvis et flertal af udvalgsmedlemmer/medarbejdere over for formanden eller næstformanden/lederen eller medarbejderrepræsentanten anmoder herom og oplyser de spørgsmål, der ønskes behandlet. 3. Indkaldelse til møde sker normalt med tre ugers varsel. 4. Forslag til dagsorden til Lokaludvalg kan komme fra medlemmerne, og til Personalemøde med MED-status fra leder- og medarbejderrepræsentant. 5. Forslag til dagsordenen skal sendes til formanden eller næstformanden/lederen eller medarbejderrepræsentanten senest 2 uger før mødet. 6. Dagsordenen udarbejdes af formanden og næstformanden/lederen og medarbejderrepræsentanten i fællesskab og udsendes senest en uge før mødet. 7 Fristerne i stk. 3, 5 og 6 kan i særlige tilfælde fraviges, ligesom de kan fraviges, hvis der er enighed herom. 8 Udvalget er funktionsdygtigt, når mindst halvdelen af henholdsvis ledelsessiden og medarbejdersiden er til stede. 9 Der udpeges i fællesskab en sekretær, der ikke behøver at være medlem af udvalget. 10 Sekretæren tager referat fra møderne. Referatet udsendes efter godkendelse af formanden og næstformanden/lederen eller medarbejderrepræsentanten til: a) endelig godkendelse på næste møde el- ler b) endelig godkendelse efter indsigelsesfrist på to uger. 11 Arbejdspladsen afholder de udgifter, der er forbundet med udvalgets arbejde, og stiller passende lokale til rådighed for møderne. 6

7 7

8 12 Møderne holdes fortrinsvis i arbejdstiden. 13 Medlemmerne skal have den fornødne tid til rådighed til arbejdet i MEDorganisationen og oppebærer herunder den sædvanlige løn. 14 Medlemmerne af Lokaludvalg/Personalemøde med MED-status får befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser indgået mellem KL og KTO. 8