Aarhus byråd onsdag den 5. april Sag 5: Forslag til Kommuneplan 2017 Offentlig høring

Transkript

1 Sag 5: Forslag til Kommuneplan 2017 Offentlig høring Vi genoptager mødet og tager fat på sag nummer 5, som er forslag til kommuneplan 2017, offentlig høring. Og der skal jeg høre, hvem der ønsker ordet til den? Ango Winther, Socialdemokratiet, lægger for. Værsgo. Ango Winther (S): Som I kan høre, så bliver det ikke et særlig langt indlæg. Jeg håber, stemmen holder aftenen ud. Den her plan hedder i overskrifter klog vækst frem mod 2050, og den indeholder rigtig gode elementer i, hvordan Aarhus kan danne rammen for både den udvikling, men også den kendsgerning, at der er omkring 5000 nye tilflyttere til Aarhus hver eneste år. Vi vil gerne have sagen i udvalg, og det vil vi fordi, der er en del, der har søgt om foretræde, og det er jo primært de arealer, som af en eller anden grund fra embedsmændenes side ikke er kommet med i kommuneplanen, og det er jo meget legalt at bede om at få foretræde i de sager. Så en tur i udvalg. Og så håber vi selvfølgelig på, at det gode samarbejde vi har med fællesrådene, det også fortsætter i hele planen omkring den her kommuneplan Og med de ord vil jeg slutte for nu. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Jamen man får det jo faktisk helt dårligt af Ango Winther, det kunne være, at det kunne sætte vores talelyst lidt ned, hvis vi startede med sådan en indledning hver aften. Jeg håber på, at du må få det lidt bedre, og det var Ango Winther, jeg talte om. I forhold til sag 5 og forslag til kommuneplan 2017 og den offentlige høring der er her, der vil jeg godt starte med at være positiv - lidt positiv har jeg så skrevet efterfølgende - overfor rådmand Kristian Würtz og så borgmesteren i forhold til kommuneplanen. Man kan sige, det der er gået foran kommuneplanen, det har jo været den planstrategi, og der synes vi i hvert fald i Venstre, at der er blevet lyttet til noget af den kritik, at vi har haft i forhold til den overordnede planstrategi. Der er faktisk i hvert fald sendt nogle signaler om, at man også vil andet end udvikling inden for Ringgaden, man vil faktisk også godt se på nogle af de muligheder, at vi ser i det åbne land, men også i forstæderne til Aarhus. Det synes vi overordnet set er rigtig godt. Når det så er sagt, så er det for Venstre slet ikke vidtgående nok. Vi synes, at man i højere grad skulle se på de ønsker, at borgerne har i den her kommune. Og det holder vi op imod noget af det, som der står i indstillingen, at man også har et glimrende samarbejde, og det synes vi er rigtig godt, med det vi kalder Business Region Aarhus, jeg tror det er noget med 12 kommuner, at der er med inde under den hat. Og det er jo netop at tilgodese de gode og stærke side at ens nabokommune her. Jeg tror ikke, at der er skrevet ind i det samarbejde, at man ligesom partout skal forære sine nabokommune nogle af de bedste skatteindtægter. Hvorfor siger jeg så det? Jo, vi ved at rigtig mange gerne vil bygge og bo i Aarhus, vi ved også, og det kan vi jo se med de mange, som har ønsket om at få udlagt nye boligområder i Aarhus Kommune, også gerne vil stille jorde til rådighed. Og ser vi samlet set på det store areal, Aarhus Kommune er, så er der stadig masser af plads.

2 Skulle vi ikke prøve at imødekomme de mange ønsker? Jo, siger vi i Venstre. Skulle vi ikke i højere grad være med til at give de enkelte borgere det frie valg? Jo, siger vi i Venstre. Betyder det så, at vi ikke skal have fortætning i midtbyen? Betyder det så, at vi ikke skal bygge op af? Nej. Men igen vi vil sådan set lade strømmen og vandet løbe i den retning, og det er dermed også borgerne, som at det bedst kan løbe herhen, hvor at man ønsker at bygge og bo. Er vi så imod, at rådmand Kristian Würtz har sagt, at vi vil gerne have flere lejligheder på 100 og 120 kvadratmeter i midtbyen? Nej, det synes vi faktisk er en rigtig god ide. Og for dem der rigtig gerne vil bosætte sig her, så giver det også muligheder for børnefamilierne. Men hvorfor ikke give begge muligheder? Er det fordi, at man ønsker at sætte begrænsninger på? Eller er det ud fra infrastrukturen, at vores byudvikling er? Det er jo et åbent spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at skal letbanen blive en succes, så er man også nødt til at se på, hvordan man får nogen stoppet ind i de her toge. Men det er jo ikke det alene, der skal styre, hvor at vi skal have udvikling fremadrettet. Jeg vil komme tilbage hvor, at vi særligt peger på, at der kan være udviklingsmuligheder i mit næste indlæg. Godt. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Værsgo. Peter Hegner Bonfils (EL): Vi vil starte med det positive, og det er der heldigvis også mest af. Der er tale om en kommuneplan, som er mere målrettet end førhen med nogle rigtig positive og gode sigtelinjer i forhold til miljø og klima og også i forhold til at skabe en by præget af lighed og mangfoldighed i kommunens udvikling. Der vil være tale om en mere stringent byudvikling, som vil være et plus for miljø, klima, og samtidig også lette løsningen og det at løfte forskellige velfærdsopgaver lige meget om det drejer sig om børneområdet eller ældreområdet. Samtidig så er der i højere grad end tidligere lagt op til en fortætning, der strækker sig ud ikke bare til Ringgaden, men også til Ringvejen, og nogle spændende perspektiver omkring den stationsnære fortætning og de muligheder der også ligger i at fortætte og udvikle i nogle af forstæderne rundt omkring i kommunen. Sammen med den boligpolitik, vi har vedtaget i den her periode, så ser vi fortrøstningsfuldt på, at det vil medvirke til at bekæmpe, hvad der med et fint ord hedder segregation, man kan sige en skæv byudvikling, hvor folk lever opdelt og ikke møder forskellige mennesker, hvor kort uddannede bor for sig og langt uddannede bor for sig. Men en by hvor at forskellige typer af mennesker også bor de samme steder, møder hinanden og er i stand til at udvikle fællesskaber og solidaritet på tværs af de skel, der ellers måtte være. Vi er endvidere rigtig tilfredse med, at der er lagt op til et godt 360 graders bæredygtighedsværktøj, som vi jo fik ind i et budgetforlig for nogle år siden. Og ikke mindst ser vi frem til, at det kommer ud at leve efter kommuneplanen er blevet vedtaget, så vi kan få fremmet bæredygtighed både på det sociale område i økonomisk forstand og ikke mindst i miljømæssig forstand. Vi har dog særligt ét bekymringspunkt, og det er den overtætning der foregår til tider i de eksisterende tætte boligkvarterer i midtbyen. Det forholder sig negativt til den målsætning der er omkring bykvalitet og liveability. Og så tror jeg roligt, at man kan sige, at det er en kilde til både stor uenighed i byrådet i hvert fald hidtil i den her periode, men også en massiv utilfredshed blandt tusinder af borgere i midtbyen. Vi mener, at vi bør se nærmere på at foretage en fortætning med en nænsomhed i de eksisterende boligkvarterer i midtbyen, da der jo allerede her er tale om kvarterer, som sådan set høster de tæthedsgevinster, der måtte være.

3 Men overordnet set en plan som peger i den rigtige retning, kan man sige både på det grønne i forhold til miljø og klima og have en effektiv arealudnyttelse, og som også vil hjælpe os i vores trafikpolitik, og samtidig også en plan der vil hjælpe os med at skabe en mere helstøbt by og en mere mangfoldig by, hvor at folk kan danne fællesskaber på tværs af de skel, der ellers normalt måtte være. Men vi vil meget gerne opfordre de øvrige partier til at se med åbne øjne på de her eksisterende boligkvarterer i midtbyen. Det der jo er tale om er jo ikke, at vi høster i hundredevis eller tusindvis af nye boliger, det er ekstremt få boliger, man kan klemme ind i de her eksisterende kvarterer, til gengæld så reducerer man livskvalitet og liveability for tusinder af mennesker. Det bør vi lade være med, men i højere grad faktisk se nogle af de kvarterer, Trøjborg, Frederiksbjerg, Ø-gaderne, som i en vis forstand rollemodeller og idealer for nye byudviklingsområder. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Ja, Dansk Folkeparti de synes også, at der er rigtig, rigtig mange gode elementer her i kommuneplanen Nu bliver den jo sendt i høring, og så kan vi jo se, hvad der kommer ind af høringssvar. Den socialdemokratiske ordfører, Ango Winther, han har sendt den i udvalg grundet, at der er et foretræde. Så bliver der også lidt ekstra mulighed til at komme igennem de medsendte 1339 sider. Og det må vi da sige, det vil vi da sætte pris på i særdeleshed, når vi ikke ligefrem sidder i udvalget. Nu blev der nævnt så meget i den forrige diskussion omkring arbejdsmængden, og der må man da sige, at 1339 sider, det er da trods alt noget, der vil noget, så det er da dejligt, at vi får lejlighed til at komme igennem dem en ekstra gang. Dansk Folkeparti vil efter høringsfristens udløb tage stilling til kommuneplanen. Men jeg vil lige nævne et par enkelte ting, blandt andet er jeg enig med ordføreren fra Venstre, Gert Bjerregaard, at vi skal imødekomme så mange af de her ønsker, som der kommer frem, som overhovedet muligt. Det mener jeg også er et byråds opgave lige som at prøve at lytte så meget til borgerne som overhovedet muligt. Og derfor er vi faktisk også rigtig glade for, at det der står i at 4, at fællesrådene i lokalsamfundene indgår i høringen og promoveres særskilt med henblik på at skabe en øget debat i lokalsamfundene. Det ser vi blandt andet som en rigtig, rigtig god ide. Og efter nu at den er sendt i høring, så vil jeg stoppe her. Tak. Godt. Den er sendt i udvalg, bare lige for en god ordens skyld, så den skal lige en tur omkring byrådet igen, inden den kan komme i høring. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Efter at vi i de forgangne tre år har brugt stor politisk debatkraft på at diskutere fortætning i city og udvikling langs letbanens spor, så er det positivt, som også blandt andet Gert Bjerregaard er inde på, at den her den kigger lidt ud over den dagsorden, der har været rådmandens indtil nu, og kigger lidt mere på oplandet. Og jeg vil gerne sige tak til især Venstre for også at være med til at rejse den her diskussion omkring udvikling andre steder end langs letbanen og blandt andet også det fokus der også der har været på parcelhusdelen. Det her med oplandscentre og det her med at begynde at diskutere, hvordan vores opland udvikler sig og fortætter sig og forbedre sig er en væsentlig diskussion i en kommune, der har en sammenhængskraft der ikke bare handler om city og letbane og de udviklinger der ligger i det. Det synes vi er rigtig positivt og vi er glade for, at det er taget med.

4 Om ambitionsniveauet så er det rigtige sted eller det rigtige niveau, det er så det, der kommer en diskussion af også i forlængelse af høringen. Vi tror helt klart på, at der kan udvikles mere, og tror at det er en meget vigtig parameter at udvikle der, hvor vi også har institutionel kapacitet, så vi rent faktisk forsøger at matche udviklingen med de kapaciteter, vi har rundt omkring. Og derfor tror vi, at det er fint både med udvalgsbehandlingen, også for at give mulighed for at få de sidste elementer med i høringen, så vi kan sende noget på gaden til debat. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen (NB): Ja, det er lidt i den samme tråd. Jeg vil godt rose rådmanden for at tage de områder med omkring de lokalområder omkring Harlev. Jeg kommer selv fra området og der er vis ingen der kan beskylde mig for at føre sognerådspolitik i byrådet, men på det område synes jeg også det er væsentligt at fremhæve det område netop omkring Harlev, fordi vi har ledig kapacitet på skolen og vi har ledig kapacitet på de forskellige dagstilbud. Og derfor er det glædeligt at se, at der nu bliver mulighed for flere parceller derude. Og jeg vil også opfordre til, at man måske kigger lidt mere på det perspektivområde, som ligger øst for Harlev, som ikke er medtaget endnu, men det kan være en høring kan ændre på det, således at det kommer med deri, så vi kan få udbygget på den by. Og som flere af de andre borgerlige partier har sagt, så er det netop vigtigt, at lad os nu kigge de steder hen, hvor vi rent faktisk har plads til flere mennesker, uden at vi skal til at bygge nye dagstilbud, uden at vi skal til at bygge nye skoler. Der er ledig kapacitet derude, og det vil være godt at få et boost til det område både for skolen, men også for forretningslivet og foreningslivet derude, som ellers står lidt i dødvande. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Den del at vi pegede på omkring planstrategien, det var jo, at der var en hel række områder, hvor at vi kunne se, hvis vi kiggede ind i institutionstal og skoletallene for, hvor mange ledige spor der blev, hvor meget skolekapacitet, hvor meget institutionskapacitet der blev for de eksisterende skoler og institutioner. Der var vi jo klar til at gribe fat i nogle af de områder, som her at vi helt gratis kunne udvikle på i forhold til den infrastruktur, som er så nødvendig. Vi ved at med fortætning i midtbyen, at det giver os udfordringer også ved at kan løse skolekapaciteter og institutioner. Vi ved også, at der er ledig kapacitet i vores randområder, og derfor er det jo nu et argument til at sige, jamen skulle vi ikke også se på, hvad er det, der giver samlet set de bedste muligheder? Og så skal jeg ikke bestemme, om man skal bo eller udvikle i Tranbjerg og Mårslet, selv om der er masser af ønsker, det skal vi prøve at vurdere på nu, eller om det er Beder eller for den sags skyld Hjortshøj eller uden for min baghave i Skødstrup. Eller det mest attraktive område måske at man kan finde i Aarhus på parcelhusgrundområde, i Brabrand. Jamen der er jo masser af muligheder, masser af steder hvor folk ønsker at bo og betale måske op mod to millioner for at få en grund. Efterfølgende sætte et hus på til fire. Så skal man da nok tjene sådan lige mere end gennemsnittet gør for at betale sin husleje. Det betyder vel også, at der er skatteborgere i den her kommune, at vi kan fastholde, og ikke med det store åbne hjerte fra borgmesterens side af, vi er jo en del af Business Region Aarhus, så vi eksporterer de bedste skatteydere til

5 nabokommunerne. Der synes vi, at vi godt kunne gøre det lidt bedre. Fordi der er rigtig mange der gerne vil bygge og bo i vores kommune giv dem nu en mulighed. Når vi skal i gang med de her mange der ønsker at give deres besyv med i forhold til den her nye kommuneplan, så synes jeg, at vi skal have den respekt, at vi nu lytter og i særdeleshed på de fællesråd, der har mange gode ideer til den udvikling at der ønskes. Og så har jeg da også en forhåbning om, om ikke i første hug så i hvert fald når vi modtager tilbagemeldingerne og vi skal have sagen her i byråd igen, at der bliver indlemmet en langt højere del, end der er lagt op til. Og så lige få ord omkring sommerhusområdet ude i Skæring. Nu hørte jeg jo her den anden aften, det var i øvrigt første gang jeg deltog i et socialdemokratisk indbudt møde ude i Skæring. Der var nu også, det tror jeg, at jeg kunne se på forsamlingen, en del andre end socialdemokrater, det glædet mig jo. Og det var et udmærket møde, der også fortalte mig, at der er rigtig mange, som vil følge det forslag, som Venstre har stillet om at gøre det til byzone. Det indvirker jo også på den samlede kommuneplan, og der skal man bare vide fra rådmandens og borgmesterens side, at Venstre de naturligvis ønsker det inddraget. Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, Socialdemokratiet. Kristian Würtz (S): Jeg er rigtig glad for byrådets gode modtagelse af kommuneplanforslaget. Det er et forslag til en kommuneplan, som skal prøve at sætte, eller som sætter den strategiske ramme for, hvordan Aarhus kan vokse til en bedre by samtidig med at vi bliver rigtig mange flere. Og det at lave den her langsigtede planlægning, det er jo en opgave, hvor vi skal løse, som vi skal løse på en måde, som vi kan være glade for i rigtig mange årtier. Det by der bliver bygget i de her år, det skal bruges og genbruges i årtier og århundrede, så vi skal gøre det godt. Men det er også sådan, at vi skal sætte nogle rammer, og derfor er det især sådan, at vi skal sætte nogle rammer for byens udvikling, der gør, at den bliver rarere, mens den bliver større. Vi bliver de her omtrent 4000 flere aarhusianere flere hvert år, fordi vi er gode til at få børn, fordi vi er gode til at tiltrække unge mennesker, der i Aarhus kan få opfyldt deres drømme, og der skal vi sørge for, at noget af det som aarhusianerne holder allermest af ved deres by, at det også er en ressource som kommende generationer får. Det handler netop om det med, at i Aarhus næsten ligegyldigt hvor man bor, så bor man i nærheden i naturen, man bor i nærheden af grønne områder. Og det er en af de vigtigste grunde til, at kommuneplanforslaget arbejder med, at vi især skal sørge for at vokse i de områder, vi allerede har taget i brug eller har peget på, at vi ville tage i brug til byformål. Det indebærer, at byen bliver tættere, det kan den nu blive på rigtig mange måder, også uden at det slår en hel masse skygge, men tættere end det der i hvert fald har været traditionen de sidste 50 år. I samspil med at vi skal sørge for at passe bedre på vores bynatur, at vi i kombination med klimatilpasning kan få en by, som er mere grøn, som har et langt bedre blå islæt end den by, vi kender i dag. Jamen så kan vi altså få en by, som både har hjem til mange flere, men som det også bliver federe at bo i. Simpelthen en by med højere livskvalitet. Aarhus det er også en by, hvor man kan bo på rigtig mange måder. Aarhus er ikke bare Aarhus, Aarhus er alle mulige vidt forskellige former for lokalsamfund. I Aarhus der kan man bo i en pulserende

6 storbystemning, hvor der er mennesker, lyd, stemmer og lys året rundt, døgnet rundt. Men man kan også komme til at bo i en landsby, som har hundredevis af år på bagen, som ikke er blevet udskiftet, og hvor man har en bystruktur, som man vil kunne genfinde, hvis man landede med en tidsmaskine en tre-fire hundrede år tilbage i tiden. Midt imellem har vi alle mulige variationer over forstæder og villakvarterer og nye, spændende havnekvarterer på vej. Så Aarhus er masser af forskellige ting, og lige præcis den forskellighed den skal vi også dyrke, og den lægger kommuneplanforslaget op til at dyrke. Der er også nogle ting, vi mangler. For eksempel så mangler vi at have en midtby, hvor det er nemmere at komme til at bo med børn. Og derfor lægger kommuneplanforslaget op til, at vi for første gang skal begynde at stille krav til, at der også bygges store boliger, når der bygges i midtbyen. Det er ikke nødvendigvis noget, der kommer helt af sig selv, hvis vi alene lader markedskræfterne råde. Og det er i virkeligheden noget af det, som er essensen i den her plan. I Aarhus der skal vi ikke lave planlægning i håbet om, at det kan sætte en udvikling i gang. Aarhus er allerede en fantastisk, attraktiv by, og vi skal bruge vores planlægning til at sætte høje kvalitetsstandarder for vores byudvikling. Det kan vi tillade os. Det er et kæmpe privilegie at være sådan en by. Men det skal også være et privilegie at bygge i Aarhus. Og det er det møde, som kommuneplanen forsøger at skabe. Jeg glæder mig rigtig meget til den først i Teknisk Udvalg og senere i alle afkrog af kommunen, den offentlige debat der nu kommer. Der er formentlig flere end nogensinde aarhusianere, som er begejstrede for at deltage i debatten om byens udvikling. Det er en kæmpe ressource. Og et fint billede af det får vi fra de rigtig mange lokalsamfund, hvor fællesrådene har bidraget med lokalsamfundsbeskrivelser i det her materiale. Beskrivelser som også kommer med ud i den offentlige høring, og som borgerne i byens lokalsamfund kan være med til at diskutere. På den måde tror jeg sådan set, at vi får en mere levende og mere nuanceret debat, end vi plejer at have i de her kommuneplandiskussioner. Jeg vil også bare knytte et par enkelte kommentarer til kommuneplanen. Det er jo en fællesindstilling mellem Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling. Og det er jo, kan man sige, en meget gunstig situation, som Aarhus står i. Vi står på et tidspunkt i byens udvikling og byens historie, hvor der er tryk på alle kedler. Der bliver i øjeblikket bygget i Aarhus for i omegnen af 50 milliarder kroner, og det er et niveau, som vi formentligt ikke har set tidligere. Og det gør jo også, at byen forandrer sig ganske meget, og derfor påhviler der jo Aarhus byråd og ikke mindst dem, der bygger i vores by, et kæmpestort ansvar for at få de kvaliteter ind, som vi gerne vil have. Og jeg synes med den kommuneplan, der ligger her, der får vi sat en god ramme om den byudvikling, som kommer til at finde sted. Men det er jo netop det, det er jo en ramme, og derfor kommer vi også til hen ad vejen at skulle justere og tilføje og blive klogere. Og en af de ting, som vi udstikker en kurs for i den her kommuneplan, det er jo en række temaer, vi ønsker at tage op efterfølgende, blandt andet et tema om, hvordan vi ønsker vores erhvervsudvikling på arealsiden skal finde sted. Og noget af det som jeg synes, bør indgå i den debat, det er, hvordan vi sikrer både, sikrer en balance i Aarhus, både mellem de forskellige typer af virksomheder, vi gerne vil understøtte og skabe plads til, men jo også en balance mellem de forskellige bydele. Hvor vi igennem en årrække har set en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af virksomheder, der har slået sig ned i Aarhus nord. Så har vi stadigvæk en opgave med at sikre, at flere får øjnene op for de fantastiske muligheder der ligger i den sydlige del af Aarhus for at drive virksomhed med super infrastruktur, med nogle rigtig spændende naboer og med et, også et område som nu for alvor begynder at tage fart. Og den

7 udvikling skal vi selvfølgelig også understøtte og medvirke til kan sikre, at der også i fremtiden er masser af jobmuligheder i Aarhus. Bare for at tage et enkelt nedslag i en plan, som jo er enormt omfattende, og når man prøver at tænke frem til 2050, så er der jo også tid til undervejs at blive lidt klogere forhåbentligt. Men jeg synes, at der er lavet et meget gedigent stykke arbejde, og jeg glæder mig til alle de input der kommer. Både selvfølgelig i den politiske del af debatten, men først og fremmest fra de borgere der gerne vil være med til at påvirke den fysiske udvikling af Aarhus. Og det fortjener en grundig behandling, og det glæder jeg mig til at følge. Godt, jeg har ikke flere på, der kom lige en, undskyld, var du på, Jan Ravn Christensen kom ikke på før, beklager. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Værsgo. Jan Ravn Christensen (SF): Det er ved at blive en vane. Vi er ganske begejstrede også for det udkast der ligger til ny kommuneplan. Vi synes, at det er de rigtige ting, der slås på. At vi fortsat arbejder stringent med fortætning i en by, der er tættere, en by hvor det også skal være mere behageligt for mennesker at bo, hvor vi bruger det her begreb liveability i mangel af bedre på dansk. Men også en by hvor vi bliver nødt til at arbejde ud fra sådan en strategi, fordi alternativet til at vi ikke fortætter, det er, at vi lægger endnu større beslag på de naturarealer der er i Aarhus Kommune, end vi allerede gør i dag. Og alternativet er, at vi kommer til at bygge en by, hvor behovet for privatbilisme bliver endnu større, end det er i dag. Så derfor bliver vi nødt til at have en tæt by, en by hvor vi placerer os tæt omkring kerneområderne i vores forstæder, og en by hvor vi placerer den byudvikling tæt til letbanestationer og lignende. Og det er egentligt det, som kommuneplanen i høj grad lægger op til, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi er også tilfredse med, at det er en kommuneplan, hvor der jo er rigtig mange temaer, blandt andet at vi stadigvæk fortsætter vores ambitioner om at udvide skovarealerne markant i Aarhus Kommune. Det synes vi også er positivt, at det er en sti, vi fortsætter i. Der er også ting i kommuneplanen, i hvert fald enkelte ting man falder også, som man ikke nødvendigvis er enige i, men som det jo er noget, byrådet har vedtaget tidligere. For os er det ikke en høj prioritet, at Aarhus byråd skal arbejde for, at der kommer seks spor på E45 fra hele strækningen fra Vejle til Randers. Det skal vi måske lige have afklaret, at det er jo vedtaget af byrådet tidligere, så hvis det skal stå i den endelige kommuneplan, så bliver vi nok nødt til at have sådan et lille forbehold i forhold til, at vi synes ikke, at det er en af de centrale prioriteter. Og det er jeg helt sikker på, at vi alle sammen kan genfinde herinde. Men så bliver det så et dokument som kommuneplan, som favner utrolig bredt strategisk, og der skal vi nok have en eller anden ned omkring, hvad binder folk? Er det hvad man tidligere har stemt i en sag, eller er man lige pludselig bundet på alt muligt, så man så stemmer for nogle politiske ambitioner her, som er anderledes end ellers? En af de ting som jeg synes er interessant at diskutere blandt andet, det er det her, som rådmanden også har været ude med, som er en del af planen nu i forhold til større familieboliger centralt i Aarhus. Og det jeg synes, der er vigtigt, det er i hvert fald, hvordan vi sikrer, at det så ikke ender med bare at blive til rigmandsboliger, til store rigmandsboliger centralt i Aarhus. Men sikrer at det rent faktisk bliver boliger til børnefamilier, hvordan vi sikrer at det er dem, der kommer til at bruge dem og bo i dem. Og hvor vi ikke får en by, som bliver mindre tæt, fordi det så er folk der har en ordentlig økonomi, der har råd til at købe de her lejligheder. Det synes jeg er et interessant spørgsmål, som jeg synes, at vi skal gå mere i dybden med. Vi

8 kan gøre det nu her på næste udvalgsmøde, men også videre i processen. Fordi ambitionen deler jeg fuldstændig, det ville være super godt, hvis vi kunne blive endnu bedre til at skabe forholdene for, at børnefamilierne kan bo centralt i Aarhus. Men hvis resultatet bliver, at de alligevel ikke kommer til at bo centralt i Aarhus, fordi der er nogle andre, der køber boligerne, så synes jeg ikke nødvendigvis, at det er en ambition som så er så heldig på sigt. Så lad os få taget den diskussion også. Og så er der jo rigtig, rigtig mange andre ting, som vi kan gå i dybden med videre hen i processen, og det ser vi selvfølgelig også frem til fra SFs side. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Rådmand og borgmester slår i aften på tromme for, at der sker så meget i Aarhus, der kommer så meget hertil af sig selv. Nu er det tid til at hvile på laurbærrene. Vi skal sætte nye rammer, nye kriterier, nye krav for vores by. Det kommer af sig selv, og nu er det os, der stiller krav om, hvordan tingene skal udvikles. Det er jo det vi hører. Der har vi en anden tilgang i Venstre. Ja, der er rigtig mange, der gerne vil være i vores by. Der er også mange, der gerne vil bygge og bo i vores by. Skulle vi så ikke give dem muligheden? Nej, det her kommer ikke af sig selv. Aarhus har så meget mere potentiale end den der tilbagelænede tilgang til virkeligheden. Og det er jo nok, at der i bund og grund er den helt store forskel på det siddende flertal og oppositionen i forhold til, hvad vi ønsker, at der skal ske fremadrettet. Borgmesteren siger, at der er masser af muligheder i forhold til erhverv, og at man ønsker, at der skal være mere sigte på syd. Det synes vi er fint. At påstå at der er en ideel og fejlfri infrastruktur i forhold til det, det tror jeg nok er noget af det, der er årsagen til, at man ikke har erhverv til at komme i den tilskynding, man ønsker. Og derfor skal min opfordring også være, når vi når den næste sag, at vi så prøver at forholde os til det. Og så til sidst, rigmandsboliger det er der jo risiko for, når man bygger lejligheder på kvadratmeter. Eksempelvis man køber en grund i kommunen, som det er i dag til og bygger et hus til halvanden million, hvilket kan lade sig gøre, så kan alle deltage. Og det er jo det, jeg hører Socialdemokraterne råber efter, boliger der kan betales. Det er ikke den strategi, man lægger op til i den her kommuneplan. Godt. Der er ikke flere indtegnede på talelisten. Sagen er sendt til behandling i Teknisk Udvalg.