Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894
|
|
- Ida Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energilagring i knaldluft á la Cour, 1894 Tekst og layout: Povl-Otto Nissen. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2009,.
2 Højskolelæreren, meteorologen, cand.mag. i fysik og matematik, Poul la Cour ( ) fik i 1891 idéen til at lade en vindmølle lave elektrisk strøm. Han var klar over, at man var nødt til også at kunne lagre vindenergien til vindstille perioder. Den kendte lagringsmetode for elektrisk energi ved hjælp af blyakkumulatorer var imidlertid for dyr til, at det kunne blive rentabelt. I stedet fik han idéen til at lade vindmøllestrømmen adskille vand til ilt og brint, også kaldet knaldluft. Luftarterne danner sig ved elektrolysen i forholdet 1:2. De kunne lagres i beholdere og efterfølgende bruges som belysningsgas. Her ses La Cours sammendrag af sit forslag til en Vindforsøgsstation fra januar 1891:
3 Ved hjælp af broderen Jørgen Carl la Cour, der var landøkonom i Det kgl. Landhusholdningsselskab, blev indenrigsministeren gjort interesseret, og en bevilling på 4000 kr til projektet kom på finansloven i rekordfart. Allerede i maj 1891 stod en strømproducerende mølle færdig på en grund i den sydlige udkant af Askov. Møllen var bygget af N. J. Poulsens maskinfabrik fra Esbjerg. Hver af møllens fire vinger var 5,8 meter lange og havde en bredde på 2 meter. Fra starten blev vingerne påsejlet med lærred. Men ret hurtigt blev den ændret til en selvsvikker med hængslede vindbrædder tværstillet på vingebjælken. Vindbrædderne var mekanisk forbundne med styrestænger og en såkaldt ladestok gennem den hule aksel og derefter til et lod nede i huset. Virkningen af for kraftige vindstød blev afværget ved at vindbrædderne gav efter i hængslerne, afhængig af loddets vægt. Desuden var møllen også en selvkrøjer. Ved hjælp af to 4-vingede vindfang i hver sin ende af en vandret aksel med skruegang kunne møllen holdes oppe i vinden og dermed stort set passe sig selv. Et problem måtte løses Poul la Cour var klar over, at en dynamo ikke i længden kunne tåle det varierende træk fra en
4 mølle, der konstant ændrer omløbstal afhængig af vindstyrken. Der måtte skabes et jævnt og roligt træk. Allerede i 1892 opfandt han derfor den rotationsudjævner, der kom til at hedde Kratostaten. Den virker populært sagt ved, at møllen ved tiltagende vind løfter et tungt lod i tyngdefeltet. Ved aftagende vind sænkes loddet igen og leverer den derved opsparede energi ind i systemet igen. I kombination med førnævnte vindbrædders funktion og et tilbagekoblingssystem, der tillod pludselige vindstød at glide af i remsystemet, kunne kratostaten levere en meget konstant rotation videre til maskinerne med afvigelser på under en promille. Foruden at trække en dynamo kunne Kratostaten også trække blæseren i vindtunnelen og var endda i stand til på mejerierne at levere en mere konstant rotation til centrifugerne end ved direkte træk fra en dampmaskine, - med øget smørproduktion til følge.
5 Lagringen af vindenergien Som nævnt var lagringen i blyakkumulatorer for dyr på det pågældende tidspunkt. Men Poul la Cour blev i april 1893 opmærksom på en artikel i Ingeniøren, der omtalte nogle forsøg med brint som energikilde til ovne og til smedning på en våbenfabrik i Terni i Italien. Nogle relativt enkle og prisbillige elektrolyseapparater var blevet udviklet af den italienske professor Pomepo Garuti. La Cour rejste derned og fik en aftale om et udviklingssamarbejde, da han fortalte, at strømmen til vandadskillelsen - som noget nyt - skulle leveres af en vindmølle. I aftalen indgik, at la Cours erfaringer skulle komme Garuti-selskabet til gode mod, at der blev leveret 7 elektrolyseapparater og 3 specielle knaldgaslamper til Askov. Det var la Cours hensigt, at installere en af lamperne hjemme hos sig selv og de andre på højskolen. Da apparaterne ankom, gik la Cour straks i gang med at eksperimentere systematisk med eksplosionsfarligheden i relation til renhedsgraden, og han opdager, at apparaterne ikke var for gode. Med fra 5-10 % brint i ilten og endnu værre ilt i brinten var luftarterne eksplosionsfarlige. En post i regnskabet: Ruder istandsat efter Explosion, Kr. 8,55 vidner om aktiviteterne. La Cour får derefter fremstillet fire nye elektrolyseapparater med forbedret separation, både hvad angår diaphragmet mellem elektroderne og opsamlingen af de adskilte luftarter. De første elektrolyseapparater var formentlig blyforede trækasser med en svovlsyreopløsning som elektrolyt og med kuppelformede opsamlingsrum. Senere udviklede la Cour og Garuti i forening et elektrolysekar af jern, hvor elektrolytten var en opløsning af ætsnatron, altså natriumhydroxid. Det var den sidste version med pyramideformede opsamlingsrum og la Cours specielle trykregulerende vandlåssystem, der blev anbragt i et antal af 10 stk. i den elektrolytiske kælder, da forsøgsmøllen blev udvidet i 1897.
6 I oktober 1894 var la Cour klar til at installere den første lampe. I rapportbogen findes følgende notat: Teksten siger: Lampen i Askovhus (Spisestuen) er anbragt i dag (13 Okt). Tændt fra kl 4 til kl Brintbeholderen synker i Timen 0,18. Iltbeh ,17 Under dette var Lysstyrken 40 N.L. I januar og februar måneder 1895 installerede la Cour de resterende lamper på Askov Højskole i hhv. foredragssalen og spisesalen. Hvordan så disse lamper ud? Desværre er ingen af dem bevarede, men vi har fundet er par grafiske illustrationer: Den venstre grafik stammer fra Menneskeaandens Sejre af Helge Holst og Poul la Cour. Den højre grafik stammer fra en brochure udgivet af det belgiske firma L Oxydrique, der overtog rettighederne efter Pompeo Garuti.
7 Hvordan virkede lamperne? En brintflamme lyser ikke ret meget. Men en knaldluftflamme med ilt og brint i forholdet 1:2 bliver meget varm, ca grader. Når den opvarmer et keramisk glødelegeme på størrelse med en hasselnød, som indeholder grundstoffet zirkonium, lyser det med klart hvidt lys, lige så stærkt som 40 stearinlys eller 6 gange kraftigere end Edisons glødepære, og forbrændingsproduktet er rent vand. Det var en sensation, og mange (politikere og journalister) kom på besøg for at tage det i øjesyn. Den eneste ulempe var, at de keramiske glødelegemer blev slidt forholdsvist hurtigt. Men Poul la Cours assistent, den senere undervisningsminister Jacob Appel fik til opgave at udvikle en særlig holdbar udgave af glødelegemet, så det kunne holde i cirka 2 uger, før det skulle skiftes. Knaldluftslyset blev anvendt på Askov Højskole i 7 år fra 1895 til 1902 uden alvorlige uheld. Men der var også udarbejdet et særligt Lyspasserdirektiv, som skulle følges af den særligt ansvarsfulde højskoleelev, som fik overdraget opgaven som lyspasser. Lyspasseren skulle endvidere rapportere på et lille ugeskema, hvornår hanerne blev lukket op og i. Desuden var der naturligvis advarsler mod åbent ild i selve produktionsanlægget. I Brint og Ilt rapport bogen fra 1895 findes lyspasserdirektivet: 1. Lyspasseren har ene Ret og Pligt til at tænde og slukke Lamperne og må høfligt, men bestemt afvise andres Indgreb heri. Dog besørges Spisestuen af Frøken Bejer, Laboratoriet af Appel, Askovhus og Møllen af la Cour. 2. Lyspasseren åbner Hovedhanerne (i Haven), inden nogen Lampe må tændes, og lukker dem, når alle Lamper ere slukkede. NB,1. Det er forbunden med Explosionsfare at tænde, når Hovedhanerne ere lukkede, - eller at lukke disse, før alt er slukket. NB,2. Låsene i Spisestuen aftages af Lysepasseren, når Hovedhanerne ere åbnede, og påsættes før de lukkes. 3. Lyspasseren må forud for hver time, når der i noget Lokale, hvor han ikke selv er med, kan være tale om Lys i Timen, enten tænde Lyset forud, eller overdrage det til vedkommende Lærer i Løbet af Timen; men i hvert fald må Lyspasseren efter hver time besørge Slukningen alle vegne, hvor der skal slukkes. 4. Ved hver lampe, som tændes, eller samme slukkes indføres Klokkeslettet på Sedlen ved Hanerne. 5. For hver Uge afrives en Seddel ved hvert Par Haner, også i Spisestuen, Laboratoriet, Askovhus og Møllen. Sedlerne samles og føres til Protokols. 6. Lyspasseren må holde Øje med, at Lamperne mm er i Orden, men skal i Almindelighed ikke selv foretage noget med dem.derimod melder han til Appel (i Appels forfald la Cour), dersom han mener at Glødelegemerne fejle noget. Ligeledes melder han til la Cour (i la Cours Forfald til Appel), når der skulle være noget mistænkeligt ved Lamper, Ledninger og Haner. 7. Skulle der komme alvorlige betænkeligheder (indre Explosion e.l) lukkes hastigst muligt vedrørende Hane (først Ilt, så Brint); og skulle der samtidigt opstå betænkelige tilfælde ved flere Lamper, lukkes hastigst muligt alle Hanerne, og dernæst Hovedhanerne, hvorpå tilfældet meldes til la Cour (i hans Forfald til Appel).
8 De to luftarter blev efter adskillelsen opbevaret i to gasbeholdere nedfældet i gulvet i Ilt og Brint Huset. Det var et par jerncylindre på 3 meters dybde med henholdsvis 4 m 2 og 2 m 2 i tværsnit. Den store kunne rumme 12 m 3 brint og den lille 6 m 3 ilt. For at eventuelt vand i rørene automatisk kunne ledes ud gennem en vandlås, var der en lidt dybere tørbrønd ved siden gasbeholderne. Luftarterne blev samlet over vand under en gasklokke, der kunne bevæge sig op og ned langs nogle styreskinner afhængigt af luftmængde og tryk. De to luftarter blev derfra ført i hvert sit blyrør de cirka 300 meter hen til højskolen, hvor der var et par tilsvarende beholdere, hvorfra gassen blev ledt ind til lamperne i skolen.
9 Brintmotorforsøg Poul la Cour var formentlig også den første, der forsøgte at få en forbrændingsmotor til at køre på brint. I Ilt og Brint rapportbogen fra 1895 er der den 2. maj noteret følgende: Teksten siger: Brintmotorforsøg. 2/5 95. Åge Schrøder har omhyggeligt renset og opfrisket Ventilerne til Luft og Udblæsning, som tillige blev smurte med Olie. Motoren kjørte en Tid uden at exsplodere baglænds, men kun ¼ á en ½ time. Derefter vedblev den at explodere flere Gange. Ved Eftersyn af Ventilerne og fornyet Smøring, gik det atter noget, men Explosionerne begyndte igjen. De synes uundgåelige og antages at hidrøre fra, at det mindste Fnug gjør Ventilen utæt overfor den voldsomme Explosion. Forsøgsmøllens udvidelse Da forsøgsstationen i 1897 blev udvidet med en større mølle på en stenbygning med maskinhal, værksted, kontor og skolestue, blev der som nævnt anbragt 10 elektrolysekar i kælderen under skolestuen. Der var nu også blevet råd til et 110 volts batteri af blyakkumulatorer.
10 På billedet fra elektrolysekælderen kan man se afledningsrørene fra pyramidetoppene under trælågene. På gode vinddage kunne møllestrømmen levere 1000 liter brint og 500 liter ilt i timen. Som en sideordnet følgeaktivitet af sine brinteksperimenter blev la Cour endvidere forgangsmand for information om og indførelse af autogensvejsning i Danmark. La Cours eksperimenter skabte stor interesse for denne elektrolysefremstilling og energilagring i form af brint, såvel hos militæret, DSB og andre fremadtænkende virksomheder og enkeltpersoner. Projekter som langt fra alle blev til noget. Alt mens dette foregik, var la Cour blevet inspireret af møllebygger Chr. Sørensen fra Skanderborg Vindmotorfabrik til at gå i gang med udforskning af de aerodynamiske kræfter omkring vindmøllevinger med modelforsøg, hvor la Cour med sine vindtunneller og vindtrykmåler opdagede lift-fænomenets betydning for energioptaget. De to havde til at begynde med et frugtbart samarbejde, og Sørensen flotte keglevindfang prydede forsøgsmøllen de første par år, indtil det blev klart, at keglevindfanget i den størrelse var for tungt og ustabilt og måtte nedtages. Om dette kan læses i en anden publikation, Vindtunnelerne i Askov. Den ødelæggende strid mellem de to skabte politisk uro, så forsøgsmøllens budget blev beskåret, og dens sigte blev ændret i 1902 til at være rådgivningscenter for udbredelse af kendskabet til og anvendelsen af elektricitet i landområderne. Dansk Vind-Elektricitet Selskab (DVES) blev oprettet med dette formål og la Cour udgav Tidsskrift for Vind-Elektrisitet. Ved forsøgsmøllen og Askov Højskole i fælleskab gennemførtes fra 1901 Kursus for Ejere og Passere af små Elektricitetsværker, og fra 1904 også en uddannelse til såkaldt Landlig Elektriker. Informationerne i dette lille skrift er baseret på 1) La Cours forsøgsrapporter Forsøgsmøllen I og II (1900) samt Forsøgsmøllen II og IV (1903) 2) Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser af H.C. Hansen, ) en righoldig samling af efterladte dokumenter og billeder fra forsøgsmøllen. 4) Som bilag vedheftes la Cours foredrag Om Vandets Elektrolyse og Anvendelsen af Brint og Ilt, som det er gengivet i 3. Hefte, årgang af Den Tekniske Forenings Tidsskrift. Denne kortfattede beskrivelse af la Cours brinteksperimenter må ikke betragtes som fyldestgørende og endelig. I slutning af Forsøgsmøllen IV bemærker la Cour i et lidt mistrøstigt tonefald, at han så sig nødsaget til at lægge brintprojektet på hylden og lade det bie på bedre Tider. Mon disse tider oprinder nu, 115 år efter i en forureningsplaget verden? Vi søger sponsorer til rekonstruktion af de omtalte elektrolysekar og knaldluftlamper. Tekst og layout: Povl-Otto Nissen,
11 Siden da: Mere om knaldluftlamperne. Der eksisterer faktisk et par gaslamper, som menes at være de rigtige. De ejes af Den nostalgiske Forening v/ Flemming Spangbo, Aalborg. Til venstre ser man tilførslen af hhv. ilt og brint med en hane på hvert rør. Til højre ser man, at det ene rør føres ind i det andet lige før udmundingen. Sandsynligvis er det ilten, der er blevet ledt ind i brinten lige før antændelsen. Brinten kan jo godt brænde i atmosfærisk luft, men ved at tilføre ekstra ilt i forholdet 1:2 får man den optimale blanding til at danne vand, og den blåhvide flamme bliver meget varm. Meningen er, at den skal opvarme et lille keramisk objekt, der indeholder grundstoffet Zirkonium, som er grundstof nr. 40 i det periodiske system. Til højre ser man en spids pind, som var beregnet til at holde det hasselnød store objekt inde i flammen. Pinden er en smule skæv, så afstanden til flammen dermed kunne reguleres via nogle koniske tandhjul og ved at dreje på en reguleringsstang, som ses på det venstre billede. På anvendelsestidspunktet vidste man intet om atomets opbygning med en positiv kerne og elektroner uden om. Kun at elektrolyse af vand gav forholdet 1:2 af ilt og brint.
12 Man kunne derfor heller ikke forklare, hvorfor de forskellige stoffer har deres egen unikke glødefarve ved opvarmning. Zirkonium blev valgt, fordi det udsender et klart hvidt lys ved opvarmningen. Man var efterhånden blevet klar over, at atomerne indeholdt en balance af positiv og negativ elektricitet. I 1897 foreslog J.J. Thompson, at atomerne havde en positiv kerne med en sky af negativ partikler omkring. Studier af de udsendte farver og bølgelængdemålinger ved hjælp af spektrallinjer gjorde, at man for hvert stof kunne opstille nogle karakteristiske forhold. For brints (Hydrogen) vedkommende Balmerserien af det synlige lys. Forskere udover Balmer kan her nævnes Rydberg, Planck, Einstein, Rutherford, som alle bidrog til, at Niels Bohr i 1913 kunne opstille sin atommodel. Nemlig, at et atom består af en positiv kerne med negative elektroner roterende i faste energiniveauer omkring. Lyset udsendes som overskudsenergi, når elektronerne vender tilbage på plads efter at være blevet skubbet ud i højere liggende baner af for eksempel opvarmningen. I la Cours tilfælde: Glødelyset fra det opvarmede Zirkonium. Elektrolyse: Det faktum, at der volumenmæssigt frigøres dobbelt så meget brint (Hydrogen) som ilt (Oxygen) ved elektrolyseprocessen, er grundlag nok for at kunne skrive formlen for vandmolekylet således: H2O. Men hvordan er stofferne forbundet med hinanden i molekylet? Et brintmolekyle H 2 Elektronernes negative ladning holder på de positive kerner, som ellers ville frastøde hinanden. Et vandmolekyle er en til den anden side. hinanden en smule i det dipol, der er lidt positiv til den ene side og negativ Det gør at flere vandmolekyler tiltrækker vi kan iagttage som overfladespændingen. H 2 O
13 Et iltatom har 8 positive ladninger i kernen. Det modsvares af 8 elektroner, hvoraf 2 i inderste skal (energiniveau). De 6 øvrige i andet energiniveau (skal). O 2 Iltmolekyle Når ilt danner et molekyle af 2 atomer, investerer de begge 2 af de 6 elektroner i yderste skal i bindingen. En såkaldt dobbeltbinding, der hver involverer 2 elektroner. Som man ser, skal der 2 vandmolekyler til at danne 1 iltmolekyle O2 ved elektrolyse. Det medfører så, at der kommer 2 brintmolekyler, altså 2 H2. En hovedregel er, at atomerne, når de forbinder sig i molekyler, søger efter at opnå 8 elektroner i den yderste skal. Nogle deles med naboatomet. 2 vandmolekyler indeholder tilsammen 20 elektroner. Under elektrolyseprocessen sker der en omfordeling, så iltmolekylet beholder de 16 og de 2 brintmolekyler får 2 hver. Totalt ser processen således ud: 2 H 2 O -> 2H 2 + O 2 Brinten bobler op ved den negative elektrode (katoden) og ilten bobler op ved den positive (anoden).
14 Ioner Når syrer, baser og salte opløses i vand, vil de danne ioner. Det vil sige, at en elektron eller flere af de yderste elektroner kan rive sig løs fra det ene stof, fordi de føler større tiltrækning til det andet, som de så sætter sig på. Vandet i sig selv er en lille smule ioniseret, hvilket gør det en smule elektrisk ledende Elektrolyse af saltvand: H 2 O + H 2 O -> OH - + H 3 O + eller netto: H 2 O -> OH - + H + Efter, hvad vi ved, var de første elektrolyseapparater, som Poul la Cour fik fra Italien baseret på svovlsyre. Men på et tidspunkt gik man over til at bruge basen kaustisk soda, Natriumhydroxyd, NaOH. Så kunne man lave elektrolysekarrene af jern, og man kunne nøjes med en lidt lavere spænding, men naturligvis en stærk strøm. Det er stadig sådan, at brinten bobler om ved minus og ilten ved plus. Det er vandet, der bliver spaltet, men Na + ionerne og OH - ionerne spiller en aktiv rolle. Ved minus skulle Na + kunne få en elektron og blive til natrium-metal. Men den angriber straks det nærmeste H2O, smider et H ud og laver nyt OH -. For at få er H2 molekyle går det ud over 2 vandmolekyler og involverer 2 elektroner. Ved plus vil 2 OH - smide et O ud og gendanne et vandmolekyle. For at få et helt O2 molekyle, må man doble det hele op og får 2 H2 for hvert O2. Det har så involveret en strøm på 4 elektroner og netto fjernet 2 vandmolekyler.
15 Elektrolysen af en NaOH opløsning vises her: Og her en mere detaljeret visning af ion-transporten i opløsningen: De sidste to illustrationer er fundet ved søgning på nettet (ophav ukendt) Tekst og layout: Povl-Otto Nissen, Poul la Cour Museet,
Forsøgsmøllen. ved Askov. Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul.
Forsøgsmøllen ved Askov Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul. Professor Poul la Cour har i Gaar udsendt et lille Hefte: Forsøg angaaende Vindkraftens Anvendelse I. I dette gjør han Rede for, hvad der er naaet,
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereKratostaten. En opfindelse af Poul la Cour. Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004.
Kratostaten En opfindelse af Poul la Cour Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Dette lille hefte om Poul la Cours opfindelse, Kratostaten, er baseret på dokumenter og fotos, som findes i Poul
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs merePoul la Cour Museet. Introduktion til udstillingen. Møllevej 21, Askov. Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001.
Poul la Cour Museet Møllevej 21, Askov Museets første udstilling blev officielt åbnet 16. juni 2001. Introduktion til udstillingen 2. udgave, februar 2002 Copyright "Poul la Cour Museet" Tekst og redigering:
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereIntegreret energisystem vind Elevvejledning
Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereEn historie fortalt af Danske Commodities inspireret af Poul la Cours børnebog fra 1906
En historie fortalt af Danske Commodities inspireret af Poul la Cours børnebog fra 1906 (til de voksne) Vindmøllepioneren Poul la Cour (1846-1908) byggede den første vindmølle i verden, der producerede
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereVindtunnelerne i Askov
Vindtunnelerne i Askov Udgivet af Poul la Cour Museets Venner, 2004. Dette lille hefte om Vindtunnelerne i Askov, er baseret på beskrivelser og fotos, som findes i Poul la Cour arkivet og i bogen Forsøgsmøllen
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereVindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Vindens energi Lærervejledning Indhold Forløbet er udviklet af Rybners Gymnasium i Esbjerg i samarbejde med Poul la Cour Museet i Askov. Gennem elevaktiverende undervisningsmetoder får eleverne i ungdomsuddannelserne
Læs mereVISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv
U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereOPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET
1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereModul 3-5: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereÅrsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereGlide stykke og nålerør
Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereProduktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning
ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereNy teknologi til lagring af grøn energi
Ny teknologi til lagring af grøn energi 6413_VisBlue_Profilbrochure_DK_Final2.indd 1 02/07/2018 09.39 Skabt på forskning Vi skaber en lys fremtid for lagring af energi VisBlue blev etableret i 2014 af
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereFysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,
Læs mere15. DECEMBER. Sjøberg
15. DECEMBER Sjøberg Jeg elsker at lege med mit episkop. Siden jeg fik det i fødselsdagsgave for 2 år siden, har jeg lavet rigtigt mange film med det. Det er jo ikke rigtige film, det ved jeg godt, men
Læs mereBilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1212 Offentligt Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm. 1163 og 1212 Beregning af hydrogenproduktion og virkning af elektrolyseanlæg fra H2O-go Generator
Læs mereMaskiner og robotter til krig og ødelæggelse
Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereIntegreret energisystem sol Elevvejledning
Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereSWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x
SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereFormålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.
rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne
Læs meredigital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN
digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereINSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:
INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen
Læs mereEksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.
Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereBatterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)
Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mere