Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Transkript

1 Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil egentlig have dem? Denne historie er delt i to. Første del er sure opstød over alle dem, der fralægger sig ansvaret, men i anden del kommer der masser af optimisme og håb. I sin nytårstale i 2008 opfordrede dronningen til, at vi skulle kere os om dem, der er udenfor, før de fik begyndt. Det var en klog opfordring, men forgæves... Hvem er de ti procent? De har egentlig ikke meget til fælles, men det er ikke nogen, vi andre vil have med til vores fødselsdag. Enten fordi de ingenting siger eller gør, eller fordi de bare er forkerte og irriterende. De kan ikke finde ud af nogen ting: Stå op om morgenen, passe en uddannelse eller et arbejde, få betalt regninger eller i det hele taget overholde selv de simpleste aftaler. Lidt mere konkret er der to hovedgrupper: De indadvendte, som ofte har ondt i livet, og de udadvendte, der ikke bryder sig om nogensomhelst heller ikke sig selv! Langt de fleste af vore unge trives som aldrig før. Men de sidste 10 % betaler prisen for den kulturelle frisætning, individualiseringen og kravet om at vælge og tage ansvar for egen læring og eget liv. De prøver at tage en uddannelse, men de dropper ud. I folkeskolen gik det heller ikke godt, og som årige er det nu gået op for dem, at samfundet egentlig ikke kan bruge dem! Det er ikke godt for selvværdet. De er enten fagligt svage, eller også har forældre og samfund ikke fået lært dem de nødvendige sociale og personlige kompetencer. Så de er bøvlede, kan ikke arbejde selvstændigt, kommer for sent og kan ikke finde ud af nogetsomhelst. Hvem tager sig af de 10 procent? Folkeskolen: Behandler dem egentlig ganske pænt, sammenlignet med andre lande, som er meget bedre til at sortere og udskille tidligt. På den anden side glæder mange sig, når de bliver væk en dag eller et år. Og trods mange gode intentioner har man gennem 30 år ikke været i stand til at skabe nogen fremgang mod større social lighed. I øjeblikket får folkeskolen nye handlemuligheder, men samtidig stilles også større krav om faglighed. Krav, der sammen med mulighed for en karakter på minus 3 er effektive mekanismer til endnu stærkere udstødelse af de 10 %. De gymnasiale uddannelser: Her kommer de sjældent, for de var ikke lige i skole den dag, man gennemgik andengrads ligninger.

2 Erhvervsskolerne (Tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhed og landbrug): Næh Vi vil ikke være skraldespand, siger de og ønsker, at de fremover kan afvise de uegnede elever. De bruger for megen tid på sociale problemer og for lidt tid på at undervise. Og så kan man jo godt se, at det ikke går med de 10 procent, for de har netop så store sociale og personlige problemer, at det forhindrer dem i at modtage undervisning. Erhvervslivet: Nej, dem kan vi ikke bruge, har jeg hørt en erhvervsmand sige på et møde. Det er sjældent, de siger det så direkte, men ifølge Erhvervsbladet er Dansk Industri og Dansk Erhverv nu enige med erhvervsskolerne i, at man skal kunne afvise de uegnede. Man siger godt nok, at vi får brug for alle unge i fremtiden, men i både ord og handling viser erhvervslivets top, at der er en grænse. Det offentlige: Jamen, så må stat og kommune vel tage over? Joh, men her er det sunde princip noget for noget, så hvis de unge ikke lever op til kravene for fx. at få kontanthjælp, lukkes kassen. Mange af de 10 procent unge kan ikke klare det, og tilbage er så alternative indtægtskilder som prostitution, sort arbejde, salg af stoffer og anden kriminalitet. Vi kan ikke være det bekendt, men hvad skal vi gøre? Vi må kunne reducere gruppen med en bedre forebyggende indsats, for de unge er jo ikke født sådan, og det er altså skidt med sådan en start på voksentilværelsen. Anden del af historien begynder her: Vi er godt i gang! Som sagt var første del fyldt med sure opstød og overdrevne generaliseringer. Men giv lige mig og især de unge en chance og læs videre, for jeg synes faktisk, der er mange, der i dag tager et fælles ansvar for at reducere de 10 procent. Det vil jeg gerne fortælle om, især med udgangspunkt lokalt, dvs. i Skive, hvor jeg er leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning og projektleder for projekt Ungdomsuddannelse til alle. Et projekt under KL og Undervisningsministeriet, som ca. 30 andre kommuner også deltager i, og hvor alle parter er medspillere. I Skive vil det sige alle relevante kommunale afdelinger, erhvervsliv, alle ungdomsuddannelser og Produktionsskolen. Men selv om min historie handler om Skive, foregår lignende tiltag altså overalt i Danmark i denne tid. Jeg vil gerne starte den optimistiske historie i vuggestuen: I et forældreblad fortæller lederen, at han har ansat en pædagog, som skal stå for området tidlig indsats for de børn og forældre, som har et særligt behov for omsorg. Han skriver til forældrene: Vi er nødt til at fokusere mere præcist på de børn, der falder ud, bl.a. for at sikre, at alle unge kommer videre i samfundet, får en uddannelse. Folkeskolen: Hvis flere børn skal få succes, er det meget vigtigt, at flere får lært at læse og regne, og alt tyder på, at det sker nu. I Skive har Byrådet nu afsat 1 million kroner til en

3 inklusions- og rummelighedspulje, som skolerne kan søge og således styrke indsatsen over de elever, som er på vej mod at blive mellem de 10 procent! De fleste skoler har nu også plan for mobning og kriser, og det er vigtigt, når vi ved, at 2/3 af alle vore mest udsatte unge på kontanthjælp har ondt i livet! Mange skoler i Skive er i øjeblikket i gang med at tilbyde særlige undervisningsforløb ( 9.4) for skoletrætte elever, hvor man kombinerer teori (skolefag) med erhvervspraktik. Desuden har skoleafdelingen netop afsluttet en analyse af elevers ulovlige fravær, for det vil man nu sætte effektivt ind overfor. Erhvervsskolerne: Jeg kan godt forstå, at skolerne engang imellem synes, de bliver for meget skraldespand, men det er altså ikke det, vi bruger tiden til at drøfte i Skive. Alle lokale ungdomsuddannelser tager et stort socialt ansvar, både hver for sig og i fællesskab. Der er unge-koordinator, tutorer, socialpædagog og mentorsamarbejde på alle erhvervsskoler, produktionsskolen og det almene gymnasium. Vi mødes i ungeteam, og samarbejdet mellem uddannelserne og kommunen omkring de mest udsatte unge fungerer godt. Vi løser ikke alle problemer, men viljen til at forsøge gennem samarbejde er stor, og vi smitter hinanden! Kommune: I Skive er der ungerådgivere for både dem under og over 18 år, og de er i daglig kontakt med UU-vejlederne om de unge. Alle unge, der søger kontanthjælp, får råd og vejledning hos UU Skive om alternative muligheder for uddannelse og produktionsskole. Der er tæt kontakt om de unge mellem vejlederne i UU, på produktionsskolen og de lokale uddannelsesinstitutioner. Ligesom på erhvervsskolerne har kommunens arbejdsmarkedsafdeling også ansat en unge-koordinator, som skal støtte udsatte unge i at blive klar til uddannelse og job. Erhvervslivet: Både i organisationstoppen og i de enkelte virksomheder tager man gerne et medansvar for de ti procent! Dansk Industri, Skive-Viborg, indgår p.t. i flere projekter. Når UU Skive skal finde arbejdspladser til udsatte unge, som ikke nødvendigvis præsterer ret meget arbejde eller kommer hver dag, er der stor velvilje fra lokale virksomheder til at hjælpe en ung. Erhvervslivet er jo også aktiv deltager i de lokale beskæftigelsesråd, og de støtter gerne tiltag over for unge. Staten: Får sjældent ros, men et flertal i Folketinget har gennem de seneste år gennemført en række love, som styrker muligheden for de sidste 10 procent, fx. mentorordninger i erhvervsuddannelser og folkeskole, korte og trindelte erhvervsuddannelser, som nogle unge bedre kan overskue, ny mesterlære, traineeordninger, grundforløbspakker, som giver fastere rammer for de unge, der har brug for det, og tidlig indsats i Folkeskolen. Vi vil se resultater: Der er mange tiltag i gang, lige fra vuggestuen over folkeskolen til ungdomsuddannelser. I Skive får vi lidt flere i uddannelse, men vi har endnu ikke fået begrænset antal unge på

4 kontanthjælp. Vi vil lave flere nye og anderledes tiltag, og politisk er man på vej med en beslutning om at samle store dele af ungeindsatsen i Uddannelsesbyen Skive. Der er ingen, der vil have de 10 procent, som de er nu. Men vi tager et fælles ansvar for, at disse unge, der er udenfor, før de fik begyndt, får en chance. Og vi kan heller ikke være andet bekendt! Vedlæg evt. Kludetæppet Skubber til marginaliseringen: Fjerner fokus fra de unge/udstiller dem: AFEL Projektorienteret undervisning Karakterskala med minus 3 Adgangsbegrænsning på EUD Krav om, at alle elver i Folkeskolen skal til prøver Plan: Karakterer i grundskolen skal betyde noget i ungdomsuddannelserne Kontrakter i en klasse, om fx alkohol, frugt osv Kampagner mod rygning, fedme, usund mad Resultat: Udstødelse Vold Hærværk, misbrug, psykiatriske lidelser Forsikringspræmier stiger Støtte til de udsatte unge: Trindelte eud Grundforløbspakker EGU Mentor Produktionsskole

5 10. klasse