Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Transkript

1 Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: At fastholde et skolearbejde i fællesskab med skolekredsens forældre. Meddelelse af kundskaber sker for at fremme en personlighedsudvikling hos den enkelte og for at indføre børnene i det danske samfund og dets nedarvede kulturmønstre. Undervisningen omfatter børnehaveklasse til 10. klasse. Ovenstående er citat fra skolens vedtægt, hvor det endvidere står skrevet: - at skolens leder har det fulde og selvstændige ansvar for den daglige og pædagogiske ledelse af skolen. - at den forældrevalgte bestyrelse har det overordnede og økonomiske ansvar for skolens drift. - at skolen er medlem af Dansk Friskoleforening. Herning Friskole er en Grundtvig Koldsk friskole, hvilket betyder: - at Herning Friskole er en sammenslutning af forældre, elever og lærere, som i fællesskab driver skole. - at vi holder skole i fællesskab og frihed, så den enkelte kan udfolde sig frit i fællesskabets rammer. - at stoffet, forstået som viden, erfaringer og overleveringer, er det centrale i skolens dagligdag. - at undervisningen tager sit udgangspunkt i det enkelte barn. - en accept af, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme og på samme tid. - at barnets og klassens trivsel vægtes højt. - at fortællingen som en måde at undervise på er vigtig. - at vi hver dag synger gamle og nye danske sange og salmer til morgensangen. - at vi beder Fader Vor til morgensangen. - at den bygger på et ikke forkyndende, kristent grundlag. Fastholde er: - at holde hinanden fast på de forpligtelser, vi hver især har for at tingene fungerer. Disse gensidige forpligtelser er: - at lærerne gør deres bedste for at det enkelte barn trives. - at forældrene i tillid til lærerne bakker skolen op og indgår i et åbent samarbejde. - at forældrene støtter barnet i dets skolegang. - at eleverne tager aktivt del i deres egen skolegang.

2 Side 2 af 5 Skolearbejde er: - den daglige undervisning. - den daglige forberedelse hjemmefra i form af lektielæsning. - at elever og lærere møder udhvilede, parate og med de nødvendige remedier. - at elever og lærere møder til tiden. - at elever og lærere deltager i alle fag med engagement. Fællesskab er: - at vi skal rumme hinanden og respektere hinandens forskelligheder. - at vi har pligt til at tage vare på hinanden. - at vi til tider må tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet. - at vi oplever at høre til, at være en del af en større helhed. - at forældrene i skolekredsen tager et medansvar for skolens ve og vel gennem deltagelse i skolens forskellige arrangementer. Skolekredsen er: - en forening af mennesker, der har det til fælles, at de alle støtter friskolen og dens interesser. Den består af forhenværende og nuværende forældre og andre med interesse for skolen. Meddelelse af kundskaber er: - den måde, hvorpå lærerne og eleverne deler deres livserfaringer med hinanden. Kundskaber er: - færdigheder i såvel det boglige som det praktiske og musiske. - viden om livet, om sig selv, om verden. - at kunne begå sig i samværet med andre. Personlighedsudvikling er: - at den enkelte elev bevarer sin medfødte nysgerrighed og evnen til at undres. - at eleven går ud i livet med selverkendelse, åbne sanser, tro på egne muligheder og ansvarsfølelse overfor sig selv og andre. At indføre i det danske samfund betyder: - at vi fortæller myter, sagn og danmarkshistorie, såvel som den verdenshistoriske baggrund for samfundets udvikling. - at vi lærer eleverne om det danske demokrati og samfund i almindelighed. - at historieundervisningen prioriteres højt og finder sted på alle klassetrin. Nedarvede kulturmønstre: - at vi fortæller om kristendommen som et fundament for den danske kultur. - at vi bevarer og fortæller om nogle af de traditioner, som i flere århundreder har sat deres præg på dansk dagligliv. Ovenstående er det grundlag skolens ansatte, elever og forældre sammen arbejder ud fra. Herning, januar 2003.

3 Side 3 af 5 Herning Friskole tilbyder undervisning indenfor følgende fagrække, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Det skal her bemærkes, at i børnehaveklassen varetages undervisningen fra første dag af dansklæreren, der også er klasselærer, og af matematiklæreren. Vi har altså ingen børnehaveklasseleder. Dansk og matematiklæreren følger sædvanligvis klassen til 5. klasse. Humanistiske fag: Dansk fra børnehaveklassen til 10. klasse. fra 4. til 10. klasse. Tysk fra 6. til 10. klasse. Kristendomskundskab fra klasse. Samfundsfag i 10. klasse. Fortælling fra børnehaveklassen til 10. klasse. (Fortællingen omfatter fagområder fra fagene dansk, historie, kristendomskundskab, musik, kunsthistorie, filosofi, samfundsfag) Naturfag: Matematik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Fysik / kemi fra 7. klasse til 10. klasse. Geografi fra 8. til 10. klasse. Biologi fra 8. til 10. klasse. Natur fra 2. til 7. klasse. Praktisk / musiske fag: Obligatoriske: Idræt fra børnehaveklasse til 10. klasse. Sang/musik fra børnehaveklasse til 7. klasse. Værkstedsfag i børnehaveklasse og 1. klasse. Formning (billedkunst) fra 2. klasse til 7. klasse. Håndarbejde fra 3. klasse til 7. klasse. Sløjd fra 4. klasse til 7. klasse. Husgerning (hjemkundskab) fra 6. klasse til 7. klasse. Tekstbehandling/maskinskrivning i 6. klasse. Valgfag: To ugentlige lektioner er obligatorisk i klasse. Fagviften dækker både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske fag. Obligatoriske emner: Uddannelses - og erhvervsvejledning varetages af skolens vejleder. Færdselslære varetages af klasselæreren i samarbejde med færdselskontaktlæreren. Sundheds og seksualundervisning samt familiekundskab er knyttet til klasselæreren og biologilæreren. Alle klasser på skolen er mindst en gang årligt på lejr. Hvert tredje år er der fælleslejr for alle elever fra 2. til 10. klasse.

4 Side 4 af 5 ENGELSK er et dannelsesfag, hvor grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet, både i faget engelsk og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Skolen følger som udgangspunkt undervisningsministeriets faglige vejledning Fælles Mål for engelsk, som detaljeret beskriver, hvilke fagområder der skal arbejdes med på de enkelte klassetrin. Fælles Mål kan læses i sin fulde version på undervisningsministeriets hjemmeside via følgende link: Der er områder, vi gerne vil beskrive særskilt, som er unikke i den måde, vi driver skole på. På Herning Friskole undervises der i engelsk fra 4.klasse til 10.klasse med følgende timetal: Klassetrin 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Timetal Undervisningsministeriet har vedtaget, at engelskfaget siden august 2004 er påbegyndt i 3. klasse med 2 ugentlige lektioner. Beslutningen om at indføre engelsk fra 3. klasse i folkeskolen er taget uden nogen videnskabelige, pædagogiske undersøgelser af, om det har en positiv effekt på elevernes indlæring af sproget. Det er karakteristisk, at ministeriet i sin nye undervisningsvejledning Fælles mål, 2004, skriver at ønsket om at fremrykke starttidspunktet begrundes bl.a. i den øgede internationalisering. Desuden er det et ønske, at eleverne på længere sigt bliver bedre til at læse engelsk og udtrykke sig skriftligt. Som det ses, udelukkende ønsker og formodninger, og selvfølgelig er man nødt til at ønske, at de ekstra ressourcer har en effekt. De 2 ugentlige lektioner i 3. klasse, der undervises i engelsk i folkeskolen, har vi valgt at fordele med en lektion til hhv. 4. og 9. klasse med baggrund i følgende overvejelser: En tidlig sprogstart vil kunne give de svageste elever, der endnu kæmper med sikkerheden i de fundamentale danskfaglige kundskaber som læsning og skrivning, store startvanskeligheder. Vores holdning, baseret på mange års undervisningserfaring her på stedet er, at hvis engelskundervisningen skal opprioriteres, mener vi, det er bedre at give eleverne en ekstra engelsktime i 4. klasse, hvor de blandt andet er sikrere i dansk, samt en ekstra time i 9. klasse, hvor det er den frie mundtlige formulering, den faglige læsning, sikkerhed i de skriftlige udtryksformer og et øget ordforråd, der skal styrke elevernes færdigheder.

5 Side 5 af 5 VALGFAG Fra skoleåret ændrede vi på skolen strukturen for valgfag. Fra tidligere at kunne vælge 2 forløb af et halv års varighed, kan eleverne nu vælge 6 moduler af 6 uger. Indenfor engelskfaget har vi siden 2004, i de fleste perioder, tilbudt valgfagene samtale og grammatik. Tilbuddet giver eleverne i overbygningen mulighed for at øve den frie mundtlige udøvelse af sproget gennem samtaleøvelser og praktisk orienterede øvelser. Desuden styrkes elevernes skriftlige sikkerhed i arbejdet med grammatikken. FAGDAGE På Herning Friskole anser vi det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden får mange og forskelligartede oplevelser gennem fællesaktiviteter. Dette er i sprogfagene søgt styrket gennem afholdelse af fagdage, hvor eleverne til tider på tværs af klasser - arbejder med sproget i alle dets udtryksformer. Vores erfaring viser, at hele undervisningsdage fokuseret på et enkelt fag fremmer muligheden for tematisk arbejde, tværfaglige forløb, gruppearbejde og projektorienterede forløb. METODEFRIHED - Undervisningen på Herning Friskole lever op til kravene i Undervisningsministeriets Fælles Mål, men det skal understreges, at vi som skole - og som friskole i særdeleshed, har fuld metode- og emnefrihed. Det betyder, at de enkelte lærere selv vælger, hvilke emner de ønsker at bruge som udgangspunkt for undervisningen, og hvilke metoder de vælger at bruge. Vores valg af lærebøger tages løbende op til vurdering, og vi bestræber os på, altid at være opdateret i forhold til undervisningsmateriale og metoder.