FFL 14 besparelser på SVU

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt personer med videregående uddannelse. Det er i skarp modsætning til ønsket om at kvalificere arbejdskraften generelt og til og til anbefalingerne fra Produktiovitetskommissionen om opkvalificering af offentligt ansatte. Samtidig har besparelsen negative konsekvenser på beskæftigelsesområdet ved at begrænse mulighederne for jobrotation for personer med videregående uddannelse. _ Stramningen af SVU-reglerne Den varslede lovgivning målretter SVU til personer uden videregående uddannelse samt personer med en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) eller en forældet uddannelse. Det giver ifølge FFL 2014 en forventet besparelse på SVU på 120 mio. kr. og en forventet besparelse på aktivitetstilskud til diplomuddannelser på 5 mio. kr. svarende til en reduktion på knap 11 pct. i aktiviteten. På FFL 2014 forventes ikke aktivitetsfald på masteruddannelserne. Stramningen vil forringe muligheden for kompetenceudvikling blandt personer med videregående uddannelse. Forringede rammevilkår for deltagelse i efter- og videreuddannelse vil både for privat og offentligt ansatte betyde, at de får vanskeligere ved at opnå kompetencer til at påtage sig nye opgaver og til at sikre den størst mulige faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Det skaber et væsentligt problem på FTF-området. 48 procent af FTF erne har indenfor det seneste år deltaget i efter- og videreuddannelse. 82 procent af dem har en professionsbachelor- eller en universitetsuddannelse, og rammes dermed direkte af besparelserne på SVU. Nogle faggrupper eller funktioner bliver særlig ramt Særlige udfordringer for faggrupper, hvor gennemførelse af videreuddannelse er en betingelse for ansættelse eller for varetagelse af en bestemt funktion, bliver særlig ramt af at SVU til personer med videregående uddannelse bortfalder. Det gælder bl.a.: Praktikvejledere / kliniske vejledere. På en række professionsbacheloruddannelser er det en krav, at praktikvejlederen/den kliniske vejleder har gennemført en vejlederuddannelse a mindst 10 ECTS-point (del af diplomuddannelse). Vejledere i UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og studievalg, der som udgangspunkt skal have gennemført en fuld vejlederuddannelse, fx en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning Notat Side 1

2 Nogle undervisere på erhvervsuddannelserne, som skal gennemføre en erhvervspædagogisk læreruddannelse som diplomuddannelse. De vil afhængig af uddannelsesbaggrund blive udelukket fra at søge SVU til den nødvendige opkvalificering. SVU påvirker mulighederne for jobrotationsprojekter med løntilskud Jobrotation kan i dag gennemføres på 2 måder: Med rotationsydelse (hvor SVU ikke er en mulighed) eller med en kombination af løntilskud og SVU og delvis ordinær ansættelse af vikarerne. Sidstnævnte model er anvendt af nogle FTF-grupper. Rotationsydelse til personer med videregående uddannelse trækkes fra en pulje, som traditionelt er opbrugt før årets udgang. Derfor kan man ikke uden videre udvide antallet af rotationsforløb, som gennemføres med rotationsydelse. Det er nødvendigt at der fortsat kan laves rotationsforløb som kombinerer SVU, løntilskud og ordinær ansættelse. Fortsat høj ledighed blandt dimittenderne Dimittendledigheden også på FTF-området er fortsat høj. Denne gruppe ledige har brug forankring og netværk for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et væsentligt redskab til dette er jobrotation. Sætter man ind nu, kan man med forholdsvis enkle midler hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet. Den nødvendige indsats kommer under voldsomt pres, hvis muligheden for SVU fjernes. Besparelsen går ud over mulighederne for kompetenceudvikling 54 pct. af FTF erne oplever det i dag som en barriere for efter- og videreuddannelse, at der er for få penge til efter- og videreuddannelse på deres arbejdsplads. Denne situation bliver efter alt at dømme værre, når muligheden for SVU bortfalder. (FTF-undersøgelse fra 2012). På FTF-området får medarbejderne som hovedregel løn under efteruddannelse. Det er typisk arbejdsgiver, der får SVU'en udbetalt. På uddannelser, der kan udløse SVU, får godt 20 pct. af arbejdsgiverne SVU-refusion. Det er kun få FTF ere, der gennemfører efteruddannelse uden løn, men med SVU. SVU til fx et modul på 10 ECTS på en diplomuddannelse svarer til godt kr. Det er penge, som arbejdsgiver fremover kommer til at mangle i budgetterne til kompetenceudvikling, og det vil forringe mulighederne for efter- og videreuddannelse. EVA s undersøgelse om læreres og pædagogers kompetenceudvikling (september 2013) bekræfter, at der allerede i dag mangler penge til kompetenceudvikling på arbejdspladserne. Ca. 45 pct. af skoleledere og daginstitutionslederne svarer, at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk muligt at give lærerne og pædagogerne den nødvendige kompetenceudvikling. De svar afspejler situationen før forringelsen af SVU. Situationen må forventes at blive kritisk hvis SVU-forringelsen gennemføres. Notat Side 2

3 Formel efteruddannelse er i forvejen under pres Aktiviteten på diplomuddannelserne er i forvejen under pres. I perioden fra har udviklingen (eksklusive aktivitet på diplomuddannelse i ledelse) været sådan her: x Aktiviteten på diplomuddannelserne er faldende Aktiviteter (årsstuderende) på diplomuddannelser bortset fra diplomuddannelse i ledelse Aktivitet baseret på statistik i REP rådets beretning Tallene afspejler bl.a., at selv om det har været en prioriteret indsats at fremme aktiviteten på de videregående efter- og videreuddannelser i de seneste år, har effekten været beskeden, og aktivitetsløftet ikke haft det ønskede omfang og robusthed. Det skal også ses i sammenhæng med den genopretningspakke fra 2010, som forringede rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse, herunder SVU. Produktivitetskommissionen peger på behovet for øget kompetenceudvikling Produktivitetskommissionen understreger, 1 at mulighederne for at skabe øget effektivitet og innovation i den offentlige sektor afhænger både af kompetente ledere og af kompetente medarbejdere. Kompetente medarbejdere er en nøglefaktor, da kvaliteten i opgaveløsningen og brugernes oplevelse afhænger af medarbejdernes viden, faglige ekspertise og forståelse. Kommissionen fremhæver, at lederne kan understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling ved bl.a. at give dem gode vilkår for videre- og efteruddannelse. Kommissionen vurderer, at der er betydeligt potentiale for at opnå bedre resultater ved at give offentligt ansatte mulighed for at udvikling og anvende deres kompetencer, og anbefaler, at opkvalificering af de offentligt ansatte fortsætter. En undersøgelse af FTF'ernes efter- og videreuddannelse fra foråret 2012 viser tydeligt, at den form for efter- og videreuddannelse, som deltagerne vurderer at de får mest udbytte af, er fag/moduler fra masteruddannelser (99 procent oplever stort eller meget stort udbytte), efterfulgt af fag/moduler fra diplomuddannelser og fagspecifikke kurser (78-80 procent), mens interne kurser vurderes væsentligt lavere (62 procent). Hvis man skal nå Produktivitetskommissionens mål gennem opkvalificering er det er væsentligt, at den viden, der spredes gennem kompetenceudvikling, er kvalitetssikret og baseret på dokumentation. Præcis sådan som den formelle efter- og videreuddannelse i form af master- og diplomuddannelser. EVA s undersøgelse om læreres og pædagogers kompetenceudvikling (september 2013) viser, at 49 pct. af lærerne og 30 pct. af pædagogerne mener, at de ikke får den kompetenceudvikling de har brug for, for at kunne løse deres opgaver. Undersøgelsen viser også, at pædago- 1 Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 3, Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor, september 2013 Notat Side 3

4 ger og lærere faktisk anvender den nye viden, de får gennem kompetenceudvikling, til at forny eller effektivisere deres arbejde. Over 50 pct. svarer, at kompetenceudviklingen medfører, at de arbejder på en ny måde, knap 50 pct. føler sig mere kompetente og sikre i deres arbejde og hver sjette lærer og hver fjerde pædagog mener, at de er mere effektive på grund af den kompetenceudvikling, de har gennemgået. I forbindelse med den nødvendige kompetenceudvikling i den offentlige sektor vil det være relevant, at dimittender indgår som erstatningsarbejdskraft via jobrotation. Forringelse af rammevilkår for efteruddannelse og reduktion af mulighederne for jobrotation hænger dårligt sammen med dette. Hvem får SVU til hvad? Omkring en fjerdedel på VVU, diplom og masteruddannelse får SVU Aflønning under efteruddannelse af typerne VVU, diplom- og masteruddannelse Kommunal arbejdsplads Regional arbejdsplads Statslig arbejdsplads Privat arbejdsplads Selvejende institution Jeg fik normal løn 70 pct. 63 pct. 75 pct. 87 pct. 70 pct. 72 pct. Jeg fik normal løn og min arbejdsgiver fik refusion (SVU) Total 23 pct. 32 pct. 16 pct. 4 pct. 19 pct. 21 pct. Jeg fik eller SVU 2 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 5 pct. 2 pct. Personer i alt Note: Fri/afspadsering, anden finansiering og ved ikke indgår ikke i tabellen. Omfatter i alt 5-10 pct. af deltagerne Kilde: Undersøgelse af efter- og videreuddannelse blandt FTF'erne. FTF Trækket på SVU fordeler sig ikke jævnt på sektorer. Det er især de offentligt ansatte FTF er, som bruger muligheden for SVU til efter- og videreuddannelse. Det er diplomuddannelserne, der føst og fremmest udløser SVU, her er det hele 27 pct. af deltagerne, som udløser eller får SVU. Men der er også et vist træk på SVU til akademiuddannelser (VVU) og til masteruddannelser. Tabellen nedenfor viser, hvordan SVU bidrager til at finansiere efter- og videreuddannelsen for deltagere i de tre uddannelsesformer: Flest diplomforløb udløser SVU Aflønning under efteruddannelse af typerne VVU, diplom- og masteruddannelse Fag el. modul fra akademi udd. (VVU) Fag el. modul fra diplom udd. Fag el. modul fra master udd. I alt Jeg fik normal løn 89 pct. 67 pct. 85 pct. 72 pct. Jeg fik normal løn og min arbejdsgiver fik refusion (SVU) 6 pct. 25 pct. 8 pct. 21 pct. Jeg fik SVU 1 pct. 2 pct. 0 pct. 2 pct. Personer i alt Note: Fri/afspadsering, anden finansiering og ved ikke indgår ikke i tabellen. Omfatter i alt 3-7 pct. af deltagerne Kilde: Undersøgelse af efter- og videreuddannelse blandt FTF'erne. FTF Notat Side 4

5 Notat Side 5