Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet
|
|
- Magdalene Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for Universitetet har indgået en ny udviklingskontrakt for perioden , og der har derfor været behov for en revideret vejledningsstrategi med udgangspunkt i den nye kontrakt. Da der er en tidsmæssig forskydning mellem indgåelsen af udviklingskontrakten og udarbejdelsen af ny vejledningsstrategi gælder denne strategi fra direktionens vedtagelse den 22. januar 2009 til og med Vejledningsstrategien er udarbejdet af Vejlednings- og KarriereCentret og drøfteti SAKs (Studieadministrativ Koordineringsgruppe) undergruppe for vejledning. Strategien kan revideres undervejs i perioden Baggrund Strategien og delmålene for vejledning er overordnede og omfatter alle områder af vejledning, herunder akademisk og personlig vejledning samt vejledning af internationale studerende. Vejledning omfatter både indslusning-, gennemførsels- og udslusningsvejledning men på nuværende tidspunkt ikke vejledning om efterog videreuddannelse, der varetages af SDUE. Kompetencechefen for SDUE og projektlederen for vejledning har primo 2009 påbegyndt arbejdet med at formulere en fælles strategi vedrørende vejledning. Udgangspunktet for denne overordnede strategi for vejledning er relevante mål i udviklingskontrakten for samt den gældende lovgivning på vejledningsområdet i Universitetsloven, Vejledningsloven, Adgangsbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Uddannelsesbekendtgørelsen. Der er desuden hentet inspiration til strategien fra frafaldsanalyserne, som studiekontorets afdeling for Dokumentation og kvalitet løbende udarbejder. Herudover er delpolitikkerne i kvalitetssikrings- og akkrediteringsarbejdet inddraget. Der blev i 2006 indgået aftaler mellem Studiekontoret og de enkelte fakulteters dekanater om implementering af vejledningsstrategien. Disse aftaler vil efter direktionens vedtagelse af den nye strategi blive revideret i et samarbejde mellem Vejlednings- og KarriereCentret og fakulteterne. Fakulteterne, Vejlednings- og Karriere- Centret udarbejder på baggrund af vejledningsstrategiens 5 mål handleplaner til opfølgning på indsatsområderne under de enkelte mål i strategien. Vision Syddansk Universitets overordnede vision er at være det foretrukne universitet i Danmark for studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere i ind- og udland. Visionen omfatter bl.a., at vores studerende udvikler deres faglige og personlige kompetencer i et inspirerende og nyskabende læringsmiljø. Med baggrund i ovenstående er visionen for vejledning ved Syddansk Universitet: Syddansk Universitet vil gennem lettilgængelig, aktuel information og professionel vejledning støtte de studerende i at træffe bevidste, kvalificerede valg før, under og ved afslutningen af deres uddannelse. Gennem information og dialog til refleksion over kompetencer og jobmuligheder er det målet at få det bedste match mellem studerende og studium, at de studerende fuldfører deres uddannelse uden unødig forsinkelse, og at de hurtigt kommer i arbejde efter endt uddannelse. Syddansk Universitet tilrettelægger studierne, så de kan gennemføres på normeret tid. Vejledningen skal sikre, at den enkelte studerende kan gennemføre uden unødig forsinkelse fx i forbindelse med udlandsophold og praktik. Syddansk Universitet vil desuden være det førende universitet i Danmark på vejledningsområdet. 1
2 Udviklingskontraktens De vejledningsrelevante mål i udviklingskontrakten for : 2.1 Optag: Syddansk Universitet ønsker at fastholde den stabile fremgang i optaget på sine bacheloruddannelser/kandidatuddannelser og har som mål, at der skal ske en årlig stigning i optaget på 2 % /3 %. 2.2 Frafald: Syddansk Universitet har et konkret mål om i kontraktperioden at mindske frafaldsprocenten på bacheloruddannelserne/kandidatuddannelserne med minimum 2 % -point/år for de hovedområder, der i udgangspunktet har et frafald over 30 %/10 %. For de uddannelser, hvor frafaldet i udgangspunktet ligger under 30 % /10 %, skal dette niveau fastholdes eller reduceres yderligere. 2.3 Gennemførselstid: Det er Syddansk Universitets mål, at andelen af studerende, der gennemfører en bacheloruddannelse/kandidatuddannelse på normeret tid + 1 år, skal stige med 2 % -point om året. 2.5 Beskæftigelsesgrad for færdiguddannede Det er Syddansk Universitets mål, at beskæftigelsesgraden for kandidater, i henhold til Videnskabsministeriets opgørelse over nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse skal ligge over gennemsnittet for de øvrige universiteters beskæftigelsesgrad for kandidater inden for samme fagområde. 2.6 Internationalisering af uddannelserne Syddansk Universitet har som mål, at antallet af studerende, der som led i uddannelsen har indlagt et udlandsophold (udgående studerende), som vil være meritgivende ved hjemkomsten, forøges med 10 % om året. Tilsvarende har Syddansk Universitet som mål, at antallet af indkommende studerende, som i 2007 var 678, øges med 10 % om året i kontraktperioden. 2
3 MÅL 1 - Alle der udfører vejledningsopgaver i relation til studerende har og opbygger kontinuerligt relevante kompetencer Det betyder, at alle medarbejdere, der udfører vejledningsopgaver i relation til studerende, ved strategiperiodens afslutning i 2011 har gennemført relevant kompetenceuddannelse. At udføre vejledningsopgaver omfatter foruden direkte vejledning udført af studievejledere, faglige vejledere og undervisere, der vejleder studerende (se første indsatsområde nedenfor) også information til studerende om studieordning, eksamen osv. givet af TAP-personale (se femte indsatsområde nedenfor). Det betyder, at der fastsættes mindstemål for uddannelse og/eller kompetenceudvikling af omfattede personalegrupper, og der fastlægges uddannelsesmuligheder med tidsrammer for gennemførsel. Fakulteterne, institutterne og Studiekontoret har ansvaret for kompetenceudviklingen af deres respektive medarbejdere. Henholdsvis fakulteterne og Studiekontoret er ansvarlig for at identificere, hvem af deres medarbejdere, der hører til de forskellige kategorier af medarbejdere med vejledningsopgaver. Vejlednings- og KarriereCentret samarbejder med HR-udvikling, CUP og fakulteterne om fastsættelse af mindstemål og uddannelsestilbud. Vejlednings- og KarriereCentret er intern kompetenceenhed på studie- og karrierevejledningsområdet. Indsatsområder Følgende personalegrupper er omfattet: VIP-vejledere (der vejleder i studiekompetencer og akademiske kompetencer, specialer, bachelorprojekter og som gennemfører lovpligtige forsinkelsessamtaler), AC-fuldtidsvejledere, TAP-medarbejdere med tæt kontakt til studerende (f.eks. studiesekretærer, eksamenskontormedarbejdere, studenterservicemedarbejdere, studieservicemedarbejdere, medarbejdere på Det Internationale Kontor) samt faglige vejledere (studerende). Relevante vejlederkompetencer for VIP-vejledere omfatter som minimum kendskab til relevant lovgivning (Forvaltningsloven, Adgangsbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Uddannelsesbekendtgørelsen), FUEs etiske principper for vejledning ( enkelte konkrete værktøjer indenfor vejledningsmetode (fx spørgsmålstyper), vejlederrolle, uddannelsesstruktur og henvisningsmuligheder. Sidstnævnte for at sikre, at de studerende får hjælp første sted de henvender sig. Hjælpen kan evt. være henvisning til andre eller til tilgængelig information. Relevante vejlederkompetencer for AC-fuldtidsvejledere omfatter som minimum indgående kendskab til relevant lovgivning (Forvaltningsloven, Universitetsloven, Vejledningsloven, Adgangsbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen, Uddannelsesbekendtgørelsen), FUEs etiske principper for vejledning ( vejledningsteori, -rolle, -teknik og metode, uddannelsesstruktur og henvisningsmuligheder. Sidstnævnte for at sikre, at de studerende får hjælp første sted de henvender sig. Hjælpen kan evt. være henvisning til andre eller til tilgængelig information. Relevante vejlederkompetencer for faglige vejledere omfatter som minimum kendskab til relevant lovgivning (Forvaltningsloven, Universitetsloven, Adgangsbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen, Uddannelsesbekendtgørelsen), FUEs etiske principper for vejledning ( vejledningsrolle, -teknik og metode, uddannelsesstruktur, udlandsophold og henvisningsmuligheder. Sidstnævnte for at sikre, at de studerende får hjælp første sted de henvender sig. Hjælpen kan evt. være henvisning til andre eller til tilgængelig information. Relevante vejlederkompetencer for TAP-medarbejdere med tæt kontakt til studerende omfatter som minimum kendskab til deres rolle i forhold til de studerende, relevant lovgivning, konkrete værktøjer og redskaber til samtale, kendskab til uddannelsesstruktur og henvisningsmuligheder. Sidstnævnte for at sikre, at de studerende får hjælp første sted de henvender sig. Hjælpen kan evt. være henvisning til andre eller til tilgængelig information. 3
4 Kompetenceudviklingen vil for VIP ere ske i samarbejde med CUP og HR-udvikling gennem adjunktpædagogikum (evt. en udvidelse af denne) og andre tiltag (herunder tilbud til VIP ere ansat før adjunktpædagogikum). Kompetenceudviklingen af AC-fuldtidsvejledere består i, at nyansatte indenfor det første års ansættelse påbegynder en vejlederuddannelse (diplom-uddannelse, AEU ACvejlederuddannelse eller tilsvarende) og for øvrige AC-fuldtidsvejledere inden udgangen af TAP-medarbejdere med tæt kontakt til studerende tilbydes kompetenceudvikling gennem interne kurser, målrettede temamøder i samarbejde mellem VejledningsCenter, HR-udvikling og fakulteter, hvor fakulteterne har ansvar for omfang og placering i ansættelsen. Fakulteterne har ansvar for at de faglige vejledere senest 6 måneder efter deres ansættelse skal have gennemgået Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser og indenfor 12 måneders ansættelse have gennemgået Vejlednings- Centrets introduktionskursus for nye faglige vejledere. Samtidig skal de have mulighed for at deltage i mindst 1 temadag pr. semester arrangeret af VejledningsCentret. Relation til udviklingskontrakt: Mål 1 skal sikre medarbejdere, der ved kompetent vejledning og et højt serviceniveau, arbejder for at få nye studerende og fastholde de studerende i deres uddannelse samt hjælpe dem til at gennemføre uden unødig forsinkelse og komme hurtigt i arbejde. 4
5 MÅL 2: Studerende træffer bevidste, kvalificerede valg før, undervejs og ved afslutningen af deres uddannelse Det betyder, at universitetet sikrer aktuel lettilgængelig information og vejledning om individuelle muligheder for valg for alle studerende herunder potentielle og internationale studerende. Alle vejledningstilbud synliggøres for de studerende, og det tydeliggøres hvilke vejledningsinstanser, der varetager de specifikke vejledningsfunktioner. Målet for vejledningen og informationen er at de studerende kender deres muligheder, reflekterer over deres valg og træffer bevidste beslutninger i relation til deres faglige udvikling, generelle kompetencer og det arbejdsmarked, de skal blive en del af efter endt uddannelse. De studerende sikres muligheder for og vejledning om kombinationsmuligheder, praktik, relevante studiejob, udlandsophold og projekter i virksomheder. De studerende støttes i at blive arbejdsmarkedsparate gennem vejledningstilbud, kurser mv. Fakulteterne har ansvar for information og vejledning om indholdet i de enkelte uddannelser, administrative og faglige forhold, herunder meritmuligheder, kompetencemål, overordnede karriereveje samt organisering og synliggørelse af decentrale vejledningstilbud. Fakulteterne har ansvar for, at potentielle studerende kan få information om indhold i uddannelserne, når de henvender sig (se delpolitik: Før uddannelsen: Universitetet tilbyder altid generel vejledning om universitetets uddannelser og faglig vejledning på de enkelte uddannelser ). Vejlednings- og KarriereCentret har ansvar for vejledning om overordnede valg herunder om kombinationsmuligheder, herunder at gå på tværs af hovedområder, karrierevejledning samt praktik, relevante studiejob og projekter i virksomheder. KarriereCentret er intern kompetenceenhed på karrierevejledningsområdet (fx ved at gennemføre kandidatundersøgelser). Det Internationale Kontor har ansvar for vejledning om muligheder for udlandsophold i samarbejde med fakulteterne. Studenterservice optagelse og vejledning har ansvar for at vejlede om optagelse på bacheloruddannelser, SU, udlandsstipendium og SPS (specialpædagogisk støtte til studerende med funktionsnedsættelse). Studievalg varetager vejledning om valg af videregående uddannelser, og Studiekontoret er ansvarlig for vejledning om valg af bacheloruddannelse ved henvendelse fra potentielle studerende til Syddansk Universitet. Indsatsområder Valg før, undervejs og ved afslutningen af uddannelsen omfatter både valg af og optagelse på bacheloruddannelse, valg af fag, emner i opgaver, tilvalg, kandidatuddannelse, karrierevej, evt. projekt-, studiejob, praktik og udlandsophold. Fakulteterne er ansvarlig for forhold i de enkelte uddannelser, og Studiekontoret er ansvarlig for valgvejledning vedr. tilvalg, kandidatuddannelse og jobmuligheder. Aktuel lettilgængelig information og vejledning omfatter både web, skriftligt materiale, vejledning telefonisk, elektronisk og personligt, informationsmøder, messer og andre arrangementer. Fakulteterne har ansvar for information om de enkelte uddannelser og faglig vejledning vedr. disse i alle ovennævnte medier. Studiekontoret er ansvarligt for information om optagelse, kombinationsmuligheder, personlige forhold og generel studievejledning samt kompetenceressource på studie- og karrierevejledningsområdet. Alle med vejlederfunktioner og anden tæt kontakt med de studerende, har ansvar for at understøtte de studerendes refleksion over egne valg dette kan bl.a. ske ved kvalificeret visitering. Både Studiekontoret og fakulteterne har ansvaret for dette. Alle med vejlederfunktioner og anden tæt kontakt med de studerende holder sig orienteret om ændringer og udvikling inden for deres område og relaterede områder, mens deres ansvarlige ledelser sikrer at denne viden samles og formidles til relevante medarbejdere. Både Studiekontoret og fakulteterne har ansvaret for dette. 5
6 Vejledningen centralt og decentralt understøtter universitetets mål om at sætte fokus på ITuddannelser. Både Studiekontoret og fakulteterne har ansvaret for dette. Relation til udviklingskontrakt: Mål 2 skal sikre de studerende optimale muligheder for at træffe ambitiøse, målrettede og realistiske valg, der fastholder dem og sikrer hurtigere gennemførsel af deres uddannelse samtidig med at deres beskæftigelsesmuligheder optimeres. 6
7 MÅL 3: Universitetet arbejder for at lette de studerendes overgang fra studium til job og støtter de studerende i at blive arbejdsmarkedsparate dimittender Det betyder, at universitetet sikrer de studerende hjælp til kompetenceafklaring, jobsøgning, valg af studiejob og valg af karriereveje. Det skal være tydeligt for alle studerende at valg af uddannelse samt uddannelseskombinationer indebærer karrierevalg. De studerende sikres erfaring i at sætte ord på kompetencer og kvalifikationer i relation til netop deres uddannelse og senere jobsøgningsmuligheder. Fakulteterne har ansvar for at sikre, at de studerende er bekendte med uddannelsens karrieremuligheder (fx via web), og at de er bevidste om, hvorledes valg undervejs i uddannelsen påvirker karrieremuligheder efter dimission. Fakulteterne har ligeledes ansvar for at de studerende får information om og hjælp til kompetenceafklaring i løbet af uddannelsen, og at de bliver bevidste om deres individuelle kompetencer og faglige kvalifikationer. KarriereCentret iværksætter forskellige aktiviteter, der dels understøtter fakulteterne og dels sikrer fastholdelse og udvikling af samarbejdet med virksomheder vedr. studiejob, praktik og projekt samt ansættelse af dimittender. Vejlednings- og KarriereCentret har ansvar for at de studerende, der henvender sig vedrørende valg undervejs, reflekterer over jobmuligheder. Konkrete jobmuligheder kan bl.a. ses på KarriereCentrets Jobbank. Indsatsområder Kompetenceafklaring undervejs og ved afslutningen af uddannelsen omfatter såvel fagspecifikke kvalifikationer som generelle akademiske kompetencer og de individuelle kompetencer, de studerende har tilegnet i løbet af uddannelsen, idet kombinationen af de tre er essentiel i jobsøgningen og i mødet med erhvervslivet ved overgangen til arbejdsmarkedet. Fokus er på alle dele af erhvervslivet - offentligt som privat men i tråd med regionens vækstpolitik foretages målrettede indsatser overfor især de små og mellemstore virksomheder. For at skabe en naturlig overgang til arbejdsmarkedet er det vigtigt at de studerende allerede i løbet af studietiden opøver en vis jobparathed gennem en forståelse af, hvilke muligheder uddannelsen kan føre til, og at de som en naturlig del af dette er bevidste om at studievalg også er (begyndende) karrierevalg. De studerende skal have den fornødne viden til at træffe valg undervejs i uddannelsen vedr. kombinationsmuligheder samt samarbejde med virksomheder. De skal undervejs i uddannelsen og ved afslutning løbende have tilbud om information og vejledning vedrørende job og karriere. KarriereCentret fungerer som kompetenceenhed på områderne kompetenceafklaring og viden om arbejdsmarkedet, mens VejledningsCentret er kompetenceenhed for kombinationsmuligheder undervejs i uddannelsen. Vejlednings- og KarriereCentret stiller tilsammen ekspertise til rådighed på området for såvel fakulteter som studerende. I Vejlednings- og KarriereCentret er der udpeget en medarbejder for hvert fakultet. På hvert fakultet er udpeget en eller flere kontaktpersoner til at varetage samarbejdet med Vejlednings- og Karriere- Centret. Samarbejdet mellem fakulteterne og Vejlednings- og KarriereCentret skal sikre, at de studerende kan få den nødvendige støtte til at træffe bevidste uddannelses- og karrierevalg og at de reflekterer over deres jobmuligheder gennem hele deres uddannelsesforløb. Relation til udviklingskontrakt: Mål 3 skal sikre aktiviteter, der øger de studerendes muligheder for at få job efter uddannelsen samt initierer universitets mål om beskæftigelsesgraden for færdiguddannede. 7
8 MÅL 4: Universitetet støtter de studerende i at blive velfungerende studerende Det betyder, at de studerendes tilbydes professionel støtte vedr. studiestart, studieteknik, eksamensteknik, opgaveskrivning, specialeskrivning, gruppearbejde, læsegrupper, økonomiske, sociale og personlige forhold. Fakulteterne har det overordnede ansvar for at støtte både danske og internationale studerende i at blive velfungerende studerende. Vejlednings- og KarriereCentret indgår i et tæt samarbejde med fakulteterne om dette og stiller deres kompetencer indenfor studie- og karrierevejledning til rådighed for fakulteterne og de studerende. Det betyder samtidigt, at vejledningsindsatserne opnår en stigende positiv evaluering i strategiperioden jf. mål 5 om evaluering og kvalitetssikring Indsatsområder Velfungerende studerende defineres her som studerende, der mestrer de teknikker og metoder, der sikrer et højt forståelses- og læringsniveau, aktiv deltagelse i undervisningen og et selvmotiveret ønske om at fremme egen læring og forståelse samt opmærksomhed omkring et kommende arbejdsliv. Det er studerende som er i stand til at finde og indgå i meningsfulde sammenhænge, såvel fagligt som socialt, på universitetet og i fritiden. Støtten til de studerende sikres gennem koncept for og aktiviteter ved studiestart (jf. delpolitik for studiestart), information på sdu.dk, vejledning, kurser, coaching, kollektive arrangementer og i undervisningen. Fakulteterne er ansvarlige for studiestarten, vejledning i undervisningen, faglig vejledning på de enkelte uddannelser samt information på websitet. Både fakulteter og Vejlednings- og KarriereCentret kan tilbyde kurser, coaching og kollektive arrangementer til de studerende. Vejlednings- og KarriereCentret tilbyder studie- og karrierevejledning. I Vejlednings- og KarriereCentret er der udpeget en medarbejder for hvert fakultet. På hvert fakultet er udpeget en eller flere kontaktpersoner til at varetage samarbejdet med Vejlednings- og Karriere- Centret. Samarbejdet mellem fakulteterne og Vejlednings- og KarriereCentret skal sikre, at de studerende kan få nødvendig støtte til at fungere bedre som studerende. VejledningsCentret sikrer at tilgængelig viden om best practice på vejledningsområdet internt på Syddansk Universitet formidles til fakulteterne. Viden om vejledningsområdet på andre universiteter i ind- og udland formidles ligeledes i det omfang, der opnås kendskab til det. VejledningsCentret vil i 2009 sikre, at viden om best practice ved studiestart formidles til alle studier på universitetet. Relation til udviklingskontrakt: Mål 4 skal sikre, at de studerende overvinder forhold, der forsinker dem eller får dem til at stoppe med deres uddannelse og at universitet herved lever op til udviklingskontraktens mål for gennemførselstider. 8
9 MÅL 5: Vejledningsindsatsen ved Syddansk Universitet skal kontinuerlig evalueres og kvalitetsudvikles i relation til målene i vejledningsstrategien Det betyder, at ovenstående 4 mål skal evalueres summativt med henblik på at skabe et kvalificeret overblik som beslutningsgrundlag for prioritering og iværksættelsen af kvalitetsudviklingen af vejledningsindsatsen. Evalueringer fokuserer derfor på umiddelbare output-målinger af eksempelvis vejledtes forbrug af vejledningsindsats og vejledtes tilfredshed med vejledningen, men der skal også foretages evalueringer af mere komplekse og knap så kortsigtede outcome-målinger af eksempelvis effekterne af vejledningsindsatsen (effekter for såvel de vejledte som organisatoriske og økonomiske). Desuden skal arbejdsprocesserne ved vejledningsindsatsen evalueres formativt med henblik på at identificere muligheder for forbedringer. Disse evalueringer skal kunne understøtte kvalitetsudviklingen af potentialet i vejledningsindsatsen. Organiseringen af vejledningsindsatsen decentralt og centralt skal ligeledes evalueres og kvalitetssikres. Der udarbejdes i strategiperioden ( ) koncepter for hvorledes de konkrete vejledningstilbud evalueres og kvalitetsudvikles. Koncepterne indeholder beskrivelser af evalueringernes gennemførsel og vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem fakulteterne, Studiekontorets sekretariat samt Vejlednings- og KarriereCentret. Relation til udviklingskontrakten: Mål 5 skal sikre, at der sker en løbende vurdering og udvikling af vejledningsindsatsen med henblik på at opfylde vejledningsstrategiens mål og danne grundlag for den efterfølgende vejledningsstrategi fra Revideret 17. februar 2009 iht. notat fra direktionsmødet 22. januar
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereFaglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet
Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning
Læs mereVALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser
VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc
Læs mereFakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.
Målbare standarder for 2018-2019 for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet KU s obligatoriske Datadefinition kvalitetsparametre Standarder for kvantitativt materiale Frafald BA Opgøres pr. 1. oktober som
Læs mereDelpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring
Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring
Læs mereDelpolitik for: Før uddannelsen
Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereTendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere ved Københavns Universitet Analyse under indsats 1.A.3 i vejledningsstrategien for Københavns Universitet
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indholdsfortegnelse Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen
Læs mereStudiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Studiestartsstrategi Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet 30 06 2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ikrafttrædelse... 3 2.0 Studiernes ansvarsområder... 4 2.1 Velkomstpakke/informationspakke...
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereUdmøntning af Politik for studie og karrierevejledning på Aalborg Universitet - Bilag 1
Udmøntning af Politik for studie og karrierevejledning på Aalborg Universitet - Bilag 1 De forskellige vejledningsenheder på AAU indgår alle i det samlede studie- og karrierevejledningstilbud for potentielle
Læs mereDelpolitik for: Studieledelse / studieadministration
Delpolitik for: Studieledelse / studieadministration Tidspunkt for ikrafttræden: 17. januar 2008. 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for studieledelse / studieadministration at synliggøre og
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indholdsfortegnelse Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDelpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3
Læs mereKvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010
Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt
Læs mereFakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.
Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereKilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse Ansvar for opdatering: Studieleder, Vicestudieleder Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse
Årshjul for studienævnet for Tysk/Spansk 2018 Opdateret: 02.10.17 Tid Opgave Kilde / Ansvar Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereUdmøntning af Politik for studie og karrierevejledning
Bilag til Politik for studie- og karrierevejledning Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Sagsnr.: 2018-412-01052 Udmøntning af Politik for studie og karrierevejledning
Læs mereUdmøntn Universitet. bilag 1. Indsatsom. Vejledningsin. Opgaver: Delmål: Platform: Ad. 1 6: 3. Vejledning. studievalg.
Udmøntn ning af Politik for studie og karrierevejledning påå Aalborg Universitet bilag 1 De forskelligee vejledningsenheder på AAU indgår alle i det samlede studie er gensidige afhængige af hinanden. Der
Læs mereBeskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen
Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indhold Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereVi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet
God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereNY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET
NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET ST U D I E V E J L E D N I NG I KARRIEREVEJLEDNING I INTERNATIONAL VEJLEDNING INDHOLD OM VEJLEDNINGSCENTRET PÅ AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN STUDIEVEJLEDNING KARRIEREVEJLEDNING
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereOpsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereNotat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er
Læs mereDelpolitik for: Studieledelse og studieadministration
Godkendt i direktionen: 17. januar 2008 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for: Studieledelse og studieadministration 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for studieledelse og studieadministration
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet
Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål
Læs mereTid Opgave Kilde Ansvarlig Noter Behandlet på møde
Årshjul for uddannelserne under Filosofisk studienævn Godkendt den 13. marts 2019 Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen rekruttering og optagelse Fak. + SL + studiesekr.
Læs mereFakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering
Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse
Læs mereVelkomstmateriale til de nye KA negot.- studerende udsendes. Indtaste endelige studieordningsændringer
Årshjul for uddannelserne under studienævnet for Cand. negot.-studier 2018 Godkendt af studienævnet den 22.02.2018 Tid Kilde Opgave Behandlet på møde Delpolitik for studiestart og Koncept Planlægning af
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR
Læs mereDelpolitik for: Prøveformer og undervisningsevaluering
Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 6. april 2009 Delpolitik for: Prøveformer og undervisningsevaluering 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereVejledningsstrategier for. Ungdomsuddannelserne. Projekt 3.3. Ulla Nistrup, VIA UC. Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC
Projekt 3.3 Vejledningsstrategier for Ungdomsuddannelserne Projektdeltagere: Lis Boysen, UCC Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC Ulla Nistrup, VIA UC Formål med projektet At udvikle vejledningsstrategier
Læs mereProfessionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner
Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.
Læs mereTid Opgave Kilde Ansvarlig Noter Behandlet på møde Januar
Årshjul for uddannelserne under Filosofisk studienævn Godkendt den 11. januar 2018 Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have kontakt
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereStyrk din uddannelse - byg bro til din fremtid
RUC Roskilde Universitet Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid [01] Til alle RUC ere [02] Studentervæksthuset SHEIK [03] Projektsamarbejde & praktik [05] Iværksætteri & innovation [07] Kompetence
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet
Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - Intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul
UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul Unge og voksne med særlige vejledningsbehov Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om unge og voksne med særlige vejledningsbehov og opnår
Læs mereoptagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen
Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved
Læs mereLøbende administrativ registrering. Opgørelse halvårligt.
Kvalitetssystem De samarbejdende institutioner vil arbejde med et fælles kvalitetssystem. Formålet med kvalitetssystemet er at sikre en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen. I
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereBEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN
KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereBeskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen
Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indhold Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereAfrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008
Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status
Læs mereIndividuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/8 31/
Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/8 31/12 2016 Hjemmel og deltagere i forhandlingen Bestyrelsesformand Jette Kammer Jensen, næstformand Lars Falsig og direktør
Læs mereTil studieledere og institutledere på humaniora. Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2008-09. Sagsbehandler: Luise Hvidt
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til studieledere og institutledere på humaniora S A G S N O T A T Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten
Læs mereOFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011
DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereMedvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet
KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereBaggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede
Kvalitetssikring af projektorienterede forløb på Arts Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede forløb. For det første er der fra UFU
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereBeskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen
Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indhold Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mere