Narrativer eller læringsfortællinger? Læringsfortællinger som dokumentationsform. Evaluering ved brug af læringsfortællinger. Formidling.

Transkript

1

2 I Holbæk kommunes dagtilbud benytter vi narrativer, når vi undersøger (evaluerer) hvad de pædagogiske aktiviteter betyder for børnenes læring & trivsel og når vi vil blive klogere på vores egen praksis (egen læring). Narrativerne bruges også som grundlag for formidling fx til at danne metafortællinger. En metafortælling skal forstås som den store fortælling om mange små fortællinger. Det kunne fx være fortællingen, der evaluerer betydningen af arbejdet med den pædagogiske læreplan til politikerne. Anvendelsen af narrativer er med andre ord rettet mod: 1. Barnets læring (internt) 2. Medarbejdernes læring (internt) 3. Formidling af metafortællinger (eksternt) Når fokus er på barnets og medarbejdernes læring (punkt 1-2), så vil det oftest være det pædagogiske personale, der arbejder med narrativerne. Metafortællingerne (punkt 3) vil som oftest blive udarbejdet af lederne. Narrativer eller læringsfortællinger? Begrebet narrativ betyder faktisk fortælling, og ordet er efterhånden temmelig udbredt i den pædagogiske praksis, bl.a. fordi det enten dominerer eller indgår i forskellige psykologiske teorier. På trods af den tiltagende udbredelse, føler mange, at det er mere anvendeligt at bruge ordet fortælling. Man kan sige, at betegnelsen narrativ dokumentation er et mere fagligt teoretisk udtryk, mens læringsfortælling kan siges at være dansk hverdagssprog. I denne skrivelse har vi primært valgt at benytte betegnelsen læringsfortælling, men indholdsmæssigt kan begge dele sidestilles. Læringsfortællinger som dokumentationsform Når læringsfortællinger anvendes med dokumentationsformål skal de være skriftlige. Man indsamler således skriftlige læringsfortællinger om selvoplevede hændelser i hverdagen, der siger noget om hvad børnene lærer eller ikke lærer. Læringsfortællinger skrives i jeg-form og fylder ca. ½ side. Alle læringsfortællinger samles i en mappe (aflåst), og dokumentationen indgår i evalueringerne. Evaluering ved brug af læringsfortællinger Når læringsfortællinger anvendes til evaluering, så handler det om at lave et systematisk tilbageblik, hvor der evalueres på den betydning, som processen har haft på børnenes og/eller det pædagogiske personales læring. Med andre ord: Effekten af den pædagogiske indsats skal evalueres. I den forbindelse opfordres I også til at inddrage andre dokumentationsmetoder (fx video). Analyse og evalueringsproces følger nogenlunde denne rækkefølge: Analyse af fortællingerne Fælles fortolkning og evaluering af børns læring/egen læring Ny praksis Formidling Læringsfortællingerne, og i høj grad også evalueringerne, kan som tidligere nævnt benyttes til udarbejdelse af metafortællinger. Det betyder også, at de kan anvendes til formidling af betydningen af den pædagogiske praksis for børnenes læring fx i nyhedsbreve/skrivelser til forældrene. Begge dele kræver en bearbejdning og omskrivning af materialet. Opsamling Hermed følger en opsamlende oversigt over de tre måder vi anvender narrativer på: 2

3 1. Læringsfortællinger relateret til barnet/børnene Skriftlige narrativer/fortællinger om selvoplevede hændelser i hverdagen hvor fokus er på barnets læring. 2. Læringsfortællinger relateret til det pædagogiske personales læring Skriftlige narrativer/fortællinger om selvoplevede hændelser i hverdagen hvor fokus er på det pædagogiske personales egen læring set i relation til børnenes læring. Her er det pædagogiske personale med andre ord optaget af rollen som læringsleder i praksis. 3. Anvendelse af læringsfortællinger ift. dagtilbuddenes omverden Når læringsfortællinger anvendes til dialog med eller information til det politiske niveau eller forældre, så er det med afsæt i en række af fortællinger hvoraf der bliver uddraget en essens. Det kan i den forbindelse være gavnligt at inddrage 7-trinsmodellen, når metafortællingen skal klargøres til formidling. Se Michala Schnoor: Narrativ organisationsudvikling Udarbejdelsen af metafortællinger følger oftest denne rækkefølge: Læringsfortællinger enten med fokus på børnenes eller det pædagogiske personales læring Fælles analyse. Hvilke mønstre kan vi se / hvad træder kraftigst frem, ikke mindst i forhold til læreplanerne, børne- og ungepolitikken, forskning m.v.? Hvilken metafortælling skaber det nedskrivning af metafortælling. Metafortællingen videreformidles enten mundtligt eller skriftligt til det politiske niveau, forældre, øvrige aktører m.v. Her følger en skabelon til arbejdet med læringsfortællinger fra start til evaluering. Skabelonen er samstemt med forløbsskemaet. 3

4 Skriv din læringsfortælling her 4

5 Evaluering af børnenes læring Hvordan har børnene efter din faglige vurdering oplevet forløbet? Hvad lærte børnene (tegn på læring)? Hvordan stemmer din fortælling om hvad der skete overens med dine hensigter? Hvilken læringsprogression hos barnet/børnene viser fortællingen? Lærte alle børn det samme og blev alle børn inkluderede i aktionen? Har børnene vist andre tegn på læring end du forventede? I hvor høj grad har aktiviteten/aktionen/forløbet bidraget til børnenes læring? Hvad siger denne fortælling om barnets/børnenes læring i denne aktion/dette forløb? Hvilken ny praksis peger evalueringen samlet set på? Skal evalueringen formidles? Til hvem? Omskrivning af evalueringen brug gerne 7 P. 5

6 Evaluering af egen læring Hvad var det, jeg gjorde, som fik betydning for barnets/børnenes læring? Hvilken betydning havde min forberedelse for børnenes læring? Hvad var det i min adfærd, som fik størst effekt ift. læringen hos barnet/børnene? Hvad lærte jeg selv af aktionen/forløbet i forhold til min faglige praksis? Var de valgte aktioner/aktiviteter velegnede til børnenes læring? Justeringsbehov? Er der elementer i læringsmiljøet, der har hindret børnenes læring? Hvilket barnesyn kan analyseres i din fortælling? Hvordan bidrog/hindrede din rammesætning og tilgang til børnene, børnenes læring? Hvordan vil du opsummere din egen faglige læring? 6