Progressiv encefalopati hos børn udredning med fokus på neurometaboliske/neurodegenerative sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Progressiv encefalopati hos børn udredning med fokus på neurometaboliske/neurodegenerative sygdomme"

Transkript

1 Progressiv encefalopati hos børn udredning med fokus på neurometaboliske/neurodegenerative sygdomme Indhold: 1.1. Definition Symptomatologi relateret til alder og forløb Encefalopati i neonatalperioden kliniske scenarier og diagnoser Encefalopati i neonatalperioden udredning Basis udredningsprogram Udvidet udredningsprogram Akut recidiverende encefalopati efter neonatalperioden diagnoser og udredning Kronisk progredierende encefalopati definitioner Diagnoser Udredningsprogram Basis udredningsprogram Metabolisk udredning ved uspecifikke symptomer Metabolisk udredning ved specifikke symptomer Undersøgelser/referencer 16 Forfatter: Ulrikka Dunkhäse-Knädel Fag referenter: Peter Uldall, Allan Lund og Helle Smedegaard 1

2 1.1. Definition: Progressiv encefalopati beskriver en tilstand med påvirkede neuronale processer og CNS-funktioner som kan påvirke udvikling og/eller struktur af det centrale nervesystem og medføre progredierende og vedvarende funktionsnedsættelse samt handicap og død. Differentialdiagnoser: IEM inborn errors of metabolism neurodegenerative sygdomme epileptiske syndromer/encefalopatier andre differentialdiagnoser: o infektioner o immunologiske sygdomme o hypoksi/iskæmi/asfyksi o traume/blødninger o tumorer/hydrocephalus/forhøjet intrakranielt tryk o intoksikationer/abstinens o endokrine anomalier o gastrointestinale obstruktioner o kardiopulmonale/vaskulære anomalier Nedenstående udredningsprogram koncentrerer sig om encefalopatier, som er forårsaget af neurometaboliske, neurodegenerative og epileptiske syndromer/encefalopatier. Indebærer at andre differentialdiagnoser er udelukket. Alder og symptomer ved debut er afgørende faktorer for udredningen Kan optræde - akut - akut recidiverende - kronisk progredierende 2

3 1.2. Symptomatologi relateret til alder og forløb Ledende symptomer er fedt markerede. akut akut recidiverende kronisk progredierende neonatalt < 2 år > 2 år > 6 år bevidsthedspåvirkning dårlig suttelyst, somnolens, coma irritabilitet neurovegetative symptomer: apnø, bradykardi, temperaturinstabilitet muskeltonusændringer: hypotoni eller hypertoni dyskinesier, myoklonier, tremor epileptiske anfald terapirefraktær epilepsi bevidsthedspåvirkning somnolens, koma kan være ledsaget af cerebrale infarkter, cerebralt ødem, epileptiske anfald, fokale neurologiske symptomer udviklingsstop tilbagegang af færdigheder dysmorfologi macrocefali organomegali/ multiorganpåvirkning cardiomyopati hår/hudsymptomer vækst/trivselsproblemer øjensymptomer /synsproblemer (kataract,opticusatrofi, cherry red spot) hypotoni/hypertoni spasticitet extrapyramidale symptomer epileptiske anfald, infantile spasmer bevidsthedspåvirkning somnolens, koma kan være ledsaget af cerebrale infarkter, cerebralt ødem, epileptiske anfald, fokale neurologiske symptomer udviklingsstop tilbagegang af færdigheder dysmorfologi macrocefali organomegali/ multiorganpåvirkning vækstretardering øjensymptomer /synsproblemer spasticitet extrapyramidale symptomer ataksi perifer neuropati epileptiske anfald bevidsthedspåvirkning somnolens, koma kan være ledsaget af cerebrale infarkter, cerebralt ødem, epileptiske anfald, fokale neurologiske symptomer udviklingsstop tilbagegang af færdigheder organomegali/ multiorganpåvirkning vækstretardering øjensymptomer /synsproblemer spasticitet extrapyramidale symptomer ataksi perifer neuropati epileptiske anfald psykiatriske symptomer 3

4 2.1. Encefalopati i neonatalperioden Optræder overvejende akut, der er 3 forskellige kliniske scenarier: - som følge af ophobning af toksiske metabolitter: Symptomerne opstår efter et symptomfrit interval, tiltagende cerebral påvirkning er det mest i øjne faldende symptom. - som følge af energimangel: Symptomerne opstår uden længere symptomfrit interval. Forløbet er mere fluktuerende. Der er som regel udtalt muskulær hypotoni samt lettere leverpåvirkning eller kardielle symptomer. Der kan være hypoglykæmi. Kan optræde kronisk progredierende - som udtryk for epileptisk encefalopati: Recidiverende og som regel terapi-refraktære epileptiske anfald er det vigtigste symptom cerebral påvirkning: intoksikation cerebral påvirkning:energimangel epileptisk encefalopati undersøgelser, som kan være diagnostiske Nonketotisk hyperglycinæmi. Serin-mangel syndromer. GLUT 1 defekt. Aminosyrer i P/CSV. CSV-aminosyrer. Glucose-ratio P/CSV. Molybdæn kofaktor mangel, Adenylosuccinatlyase-mangel, Sulfitoxidase defekt. Metabolisk urinscreening, puriner/pyrimidiner i U, sulfit i Urin ketonstoffer ketoacidose hypoglykæmi, laktatacidose (leverpåvirkning cardiomyopati) MSUD/ aminoacidopatier organiske acidæmier ketolysedefekter Fedtsyreoxidationsdefekter Glukogenoser, fedtsyreoxidationsdefekter kongenit laktatacidose, respirationskædedefekter Peroksisomale sygdomme. Pyridoxin/Pyridoxalphosphat-responsive kramper. Ohtahara-syndrom, Early myoclonic encephalopathy. Kongenit laktatacidose Meget langkædede fede syrer, fytansyre. Marker:pipecolsyre i P,U,CSV, behandling med pyridoxin, pyridoxalphosphat. EEG, negativ metabolisk udredning. Metabolisk urin-screening, p-aminosyrer. Metabolisk urin-screening, acylcarnitiner. Metabolisk urin-screening, acylcarnitiner. Laktat i B, CSV, respirationskædeenzymer MB, PHD HB. Evtl.leverbiopsi, 4

5 hyperammoniæmi resp. alkalose fruktose 1,6- biphosphatasemangel urinstofcyclusdefekter organiske acidæmier ketogenesedefekter molekylærgenetiske undersøgelser Metabolisk urinscreening, p-aminosyrer. Nedenstående sygdomme har som regel en mere kronisk debut eller mere i øjne faldende symptomer fra andre organer, men kan være relevante differentialdiagnoser: hypotoni dysmorfologi peroxisomale sygdomme CDG-syndrom peroxisomale sygdomme Meget langkædede fede syrer, fytansyre. Isoelektrisk fokusering transferrin. leverpåvirkning hepatomegali hyopglykæmi defekt cholesterolsyntese (SLO) lysosomale sygdomme galaktosæmi tyrosinæmi B blod, P plasma, CSV cerebrospinalvæske, U urin, MB muskelbiopsi, HB hudbiopsi. 7-dehydro-cholesterol. Reducerende substanser i U, enzymanalyser efter aftale med met.lab. Metabolisk urinscreening, p-aminosyrer. 5

6 2.2. Udredningsprogram Basis udredningsprogram er tilstrækkelig for at diagnosticere forstyrrelser i aminosyre-stofskifte,, organiske acidæmier samt urinstofcyclusdefekter. Blod Urin s/b status stix for glucose og ketonstoffer glucose reducerende substanser ammoniak metabolisk screening anion gap ((NaK) - (Cl-HCO3)) reference 16/-3 laktat blodketoner (stix)(burde være tilgængeligt, bliver brugt af diabetes-patienter) levertal (ALAT,ASAT,BASP,bili,KFNT) Spinalvæske p-aminosyrer celler, protein, glucose ratio spinal/blodglucose laktat acidose ketoner laktat ammoniak MSUD/ 0 0/ 0 0/ aminoacidopatier organiske acidæmier 0/ 0/ urinstofcyclusdefekter 0 0 0/ kongenit laktatacidose 0/ 0/() nonketotisk hyperglycinæmi

7 Udvidet udredningsprogram ved specifik klinisk og/eller paraklinisk mistanke og/eller uafklaret diagnose: Klinisk/paraklinisk situation ketoacidose hyperammoniæmi laktatacidose hypoglykæmi cardiomyopati leverpåvirkning epileptisk encefalopati dyskinesier, hyperkinesier /- epileptisk encefalopati blod urin spinalvæske andre undersøgelser carnitin, acylcarnitinprofil carnitin, acylcarnitinprofil, laktat, evtl. biotinidase, evtl.isoelektrisk fokussering transferrin lysosomale enzymer, meget langkædede fede syrer, fytansyre, isoelektrisk fokussering af transferrin, biotinidase, pipecolsyre puriner, pyrimidiner puriner, pyrimidiner, sulfit Pyridoxin 30mg/kg/døgn fordelt på 2-3 ED i 7 dage Pyridoxalphosphat 30-50mg/kg/døgn fordelt på 3 ED i 7 dag laktat, pyruvat aminosyrer, pipecolsyre biogene aminer, folat, neurotransmittorer evt. muskelbiopsi: måling af respirationskædeenzymer evt. hudbiopsi mhp. PDH-kompleks, genetiske undersøgelser evt. molekylærgenetiske undersøgelser, leverbiopsi mhp glukogenose, gluconeogenesedefekt behandlingsforsøg med pyridoxin, pyridoxalphosphat, 7

8 3.1. Akut recidiverende encefalopati efter neonatalperioden Efter neonatalperioden kan en encefalopatisk tilstand optræde intermitterende / recidiverende o som følge af ophobning af toksiske metabolitter i forbindelse med katabole situationer eller excessiv substrat-indtag o som følge af energimangel En recidiverende encefalopatisk tilstand kan vise sig o ved bevidsthedspåvirkning (metabolisk koma uden fokale neurologiske symptomer) o neurologisk koma (med fokale neurologiske symptomer- stroke eller stroke-like episodes, anfald, intrakraniel hypertension) o hepatisk koma (med hepatomegali, leversvigt) Udredning ligesom ved akutte encefalopatier. Det basale udredningsprogram suppleres med nedenstående specifikke metaboliske prøver afhængigt af den kliniske situation og de parakliniske fund. Metabolisk koma Neurologisk koma/krise Hepatisk koma ketoacidose laktatacidose hyperammoniæmi hypoglykæmi Uden vejvisende paraklinik organisk acidæmi urinstofcyclusdefekt, organiske acidæmier kongenit laktatacidose kongenit laktatacidose gluconeogenese-defekt ketolysedefekt Organisk acidæmi: MMA,PA urinstofcyclusdefekt fedtsyreoxidationsdefekt glukogenoser gluconeogenesedefekt fedtsyreoxidationsdefekt mitokondriesygdomme: MELAS urinstofcyclusdefekt fedtsyreoxidationsdefekt urinstofcyclusdefekt urinstofcyclusdefekt glukogenoser gluconeogenesedefekt fedtsyreoxidationsdefekt mitokondriesygdomme: MELAS fedtsyreoxidationsdefekt MSUD, GA1. Morbus Wilson Homocystinuri CDG-syndrom tyrosinæmi Morbus Wilson CDG-syndrom supplerende udredning Acylcarnitiner. Evtl.respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB. Evtl.molekylærgenetiske undersøgesler, leverbiopsi. Acylcarnitiner. Acylcarnitiner. GCDH. Mitokondrie-DNA-mutationer, evtl. respirationskædeenyzmer i MB, PDH i HB. S-kobber,coeruloplasmin. Totalt homocystein i P. Isoelektrisk fokusering af transferrin. Acylcarnitiner. S-kobber, coeruloplasmin. Isoelektrisk fokusering af transferrin. 8

9 4.1. Kronisk progredierende encefalopati En kronisk progredierende encefalopati viser sig ved udviklingsstop eller tab af færdigheder. Som regel er alle cerebrale funktioner påvirket, men i forskellig grad og på forskellig vis. Der er i mange tilfælde vigtige associerede symptomer eller symptommønstre, som kan være vejledende for udredningen. Det kan dreje sig om specifikke neurologiske, psykiske eller symptomer fra andre organsystemer. Debut-tidspunkt og forløb kan ligeledes være vigtige for differentialdiagnosen. Ætiologien er vidt forskellig: o IEM - neurometaboliske sygdomme o neurodegenerative sygdomme o epileptiske encefalopatier o kroniske infektioner med eller uden immundefekt o kronisk inflammatoriske sygdomme med immunologisk baggrund o endokrine encefalopatier o hydrocephalus/ tumorer/forhøjet intrakranielt tryk Nedenstående udredningsprogram koncentrerer sig om neurometaboliske og neurodegenerative samt epileptiske encefalopatier. Den vigtigste og mest vanskelige differentialdiagnose er kronisk infektiøse og inflammatoriske sygdomme som kan give anledning til en kronisk inflammatorisk proces i CNS (HIV, SSPE, kronisk encefalitis i forbindelse med agammaglobulinæmi, andre immundefekter). Her kommer en udvidet infektionsmedicinsk og immunologisk udredning på tale. Vejledende for diagnosen er spinalvæskeundersøgelser for inflammatoriske markører samt MR-scanning af neuroaksen. Kronisk progredierende encefalopatier med neurometabolisk baggrund, d.v.s. at den biokemiske defekt er kendt, debuterer typisk i alderen mellem 6 mdr. og 2 år, men kan debutere senere. Kronisk progredierende encefalopatier med neurodegenerativ baggrund, har forskellige debut-tidspunkter, som strækker sig over hele barnealderen, kan i nogle tilfælde også debutere i voksenalderen. Epileptiske encefalopatier har debut i den tidlige barnealder, undtagen progressive myoclonus epilepsier som debuterer efter 10 års alderen eller endnu senere. Ætiologien af epileptiske encepfalopatier er forskellig og i mange tilfælde uafklaret. Progressive myoclonus-epilepsier er enkelt gen sygdomme og den genetiske defekt er kendt. 9

10 Diagnoser Denne liste omfatter de mest relevante differentialdiagnoser. Inkluderer tilstande med mulighed for et progredierende forløb og generel påvirkning af cerebrale funktioner. Inkluderer ikke tilstande med primær påvirkning af motoriske systemer, men den fænotypiske variabilitet kan være stor.. Neurometaboliske sygdomme defekt dannelse eller nedbrydning af komplekse molekyler Neurometaboliske sygdomme ophobning af toksiske metabolitter energimangel Neurodegenerative sygdomme Epileptiske encefalopatier CDG-syndrom Peroksisomale sygdomme Zellweger-syndrom Neonatal adrenoleukodystrofi (NALD) Infantil Refsum-diseas Rhizomelic chondrodysplasia Punctata (RCDP) Kassisk Refsum-disease Adrenoleukodystrofi Lysosomale aflejringssygdomme Sphingolipidoser Niemann-Pick A,C Gaucher 2,3 GM1 gangliosidosis GM2: Tay-Sachs, Sandhoff Metachromatisk leukodystrofi Krabbe sygdom Farber sygdom Mucosulfatidosis (Fabry ikke neurologisk debut) Mucopolysaccharidose I,II,III,VII Oligosaccharidoser Mannosidosis Fucosidosis Sialidosis Galactosialidosis Salla disease Schindler disease Mucolipidosis I,II PKU, Tetrahydrobiopterinmangel Glutaracidæmi I Defekter i Biotin-metabolisme Nonketotisk hyperglycinæmi Serinmangel-syndromer Sulfitoxidase-mangel Molybdæn-kofaktor-mangel Glut-1-defekt Pyridoxin-, Pyridoxalphosphat-, responsive kramper Creatinmangel-syndromer Defekter i Folat-metabolisme Sjældne organiske acidurier Mitokondriesygdomme Leigh syndrom Alpers syndrom MERFF MELAS Fedtsyreoksidationsdefekter Menkes sygdom M.Wilson Lesch-Nyhan disease Canavan-disease Neuronal ceroid lipofuscinose NCL1 infantil Infantil/HagbergSantavuori NCL2 sen infantil Jansky-Bielschowsky NCL3 juvenil Spielmeyer-Vogt, Batten NCL4-9 Leukodystrofier Sudanofile leukodystrofier Alexander-disease Pelizaeus-Merzbacher Aicardi-Goutieres syndrom Cockayne syndrom Van der Knaap leukodystrofi Neuroaksonal dystrofi Chorea Huntington Friedreichs ataksi Ataxia teleangiectasia Ohtahara syndrom Early myoclonic encephalopathy West-syndrom Dravet-syndrom Lennox-Gastaut-syndrom Landau-Kleffner-syndrom CSWS-syndrom Progressiv myoclonus epilepsi Lafora-disease Unverricht-Lundborg disease Osv. Rasmussen syndrom 10

11 4.2. Udredning Basisprogram: Familieanamnese over 2-3 generationer m.h.p. arvelige dispositioner, men oftest ikke vejledende ved de recessive sygdomme. Perinatal anamnese: risikofaktorer for CNS-udvikling Udviklingsanamnese: milepæle motorisk, sensorisk, sproglig, social. Problemer med syn, hørelse. Neurologiske symptomer: epileptiske anfald, specielle motoriske eller sensoriske problemer Multiorgansymptomer? Objektiv undersøgelse inkl. neurologisk status Vækstparametre: højde, vægt, hovedomfang, hovedform. Dysmorfe træk? Synlige misdannelser eller anomalier? Hudforandringer? Organomegali? Fysioterapeutisk vurdering. Udviklingsvurdering (Kuno-Beller, WISC). Øjenundersøgelse. Høretest. Basale undersøgelser som suppleres med metaboliske prøver afhængigt af symptomatologien: S/B, glucose, ammoniak, anion-gap, laktat, urat, levertal, CK Metabolisk udredning ved uspecifikke symptomer: Blod urin spinalvæske Lysosomale enzymer Metabolisk urin-screening Celler, protein, glucose, lactat Vacuoliserede lymfocytter Kvantitativ MPS og oligo- Glucose ratio blod/spinalvæske Meget langkædede fede syrer, fytansyre sakkarider CSV-aminosyrer Isoelektrisk fokusering transferrin Puriner, pyrimidiner Acylcarnitiner P-aminosyrer 7-dehydrocholesterol MR-scanning af cerebrum, medulla, evtl. MR-spektroskopi. EEG ved mistanke om epileptiske anfald. Neurofysiologisk udredning ved mistanke om neuropati, sensorisk ataksi. 11

12 Metabolisk udredning ved specifikke symptomer Udviklingsstop/tab af færdigheder multiorganforandringer aflejringstype macrocefalus multiorganpåvirkning energy failure dysmorfologi hud og hår symptomer dysostosis multiplex organomegali evtl. Hurler-like fænotype: grove ansigtstræk sløretkornea dysostosis multiplex nedsat syn/hørelse, hepatosplenomegali cardiomyopati, leverpåvirkning vækstretardering syndaktyli 2./3.tå Kinky hair erytem/ekcem perifere ødemer inverted nipples/fat pads Niemann-Pick A, Gaucher 2,3 GM1gangliosidosis Tay Sachs, Sandhoff Mucopolysaccharidosis I Hurler Mucopolysaccharidoser I,II,III,VII Mannosidosis, Fucosidosis, Sialidosis Mucolipidosis II Salla-disease Sandhoff/Tay Sachs Mucopolysaccharidosis I Hurler Canavan Alexander GA-I Infantil Refsum-disease Zellweger Adrenoleukodystrofi Mitokondriesygdomme CDG Smith-Lemli-Opitz-syndrom CDG Zellweger, RCDP, inf.refsum Menkes disease Biotinidase mangel Farber sygdom CDG-syndrom Mucopolysacharidosis I Vacuoliserede lymfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). Metabolisk urinscreening, kvantitative MPS i U. Oligosaccharider i U. Metabolisk urinscreening, mucopolysaccharider i U. MR-scanning spektroskopi. Metabolisk.urinscreening, acylkarnitin, GCDH. Respirationskædeenzymer i MB, PHD i HB, mitokondrie-dna-mutationer. Isoelektrisk fokusering transferrin. 7-dehydro-cholesterol. Isoelektrisk fokusering transferrin. S-kopper, coeruloplasmin, DNA-analyse. Biotinidase i P. Lysosomale enzymer: ceramidase. Isoelektrisk fokusering af transferrin. Metabolisk urinscreening, mucopolysaccharider i U. 12

13 Øjensymptomer Cherry red spot Retinitis pigmentosa Nedsat syn Opticus atrofi GM1 Niemann-Pick A Gaucher 2 GM1 gangliosidosis Tay Sachs/Sandhoff Sialidosis NCL 1-9 Zellweger, NALD Refsum disease Mitokondriesygdomme CDG Canavan Zellweger Mitokondriesygdomme Vacuoliserede lymfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). Oligosaccharider i U, neuraminidase (hudbiopsi). Vacuoliserede lymfocytter, lysosomale enzymer, ERG, VEP, rectumbiopsi, mutationsanalyser. Laktat i B,CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB,mitokondrie DNA mutationer. Isoelektrisk fokusering transferrin. MR-scanning spektroskopi. Laktat i B,CSV,respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB, mitokondrie-dna-mutationer. Oligosaccharider i.u. MR-scanning. Sialidosis type 2 Pelizaeus Merzbacher Nystagmus Pelizaeus Merzbacher MR-scanning, DNA-analyse. katarakt Zellweger RCDP, Refsum Smith Lemli Opitz Mitokondriesygdomme Sløret kornea Sialidosis type 2 Mucopolysaccharidoser Mucolipidosis, Sialidosis type2 GM1 Zellweger 7-dehydrocholesterol. Laktat i B, CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB. Oligosaccharider i.u. Metabolisk urinsreening, kvantitative MPS I U. Oligosaccharider i U. Meget langkædede fede syrer. 13

14 specifike neurologiske symptomer Epilepsi < 2år meget tidlig debut, som regel i neonatalperioden usædvanligt forløb: terapi-resistens alvorligt udviklingsstop ingen/uspecifikke MR-scannings anomalier sulfitoxidasemangel molybdæn-kofaktor-mangel, adenylosuccinatlyase-mangel nonketotisk hyperglycinæmi serinmangel-syndromer Zellweger, NALD Pyridoxin, pyridoxalphosphat, Glut 1 defekt NCL1 Gaucher 3, Niemann-Pick A Farber sygdom defekter i Biotin-metabolisme defekter i folatmetabolisme mitokondrie sygdomme Menkes sygdom CDG Sulfit i U. Purin, pyrimidin i U. Aminosyrer i U,P,CSV. Meget langkædede fede syrer, fytansyre. Pipecolsyre i P,CSV, behandlingsforsøg med pyridoxin, pyridoxalphosphat. Ratio CSV/P glucose Vacuoliserede lymfocytter,lysosomale enzymer. Vacuoliserede lysmfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). Lysosomale enzymer: ceramidase. Biotinidase, metabolisk urinscreening. Folater i CSV. Laktat i B, CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB, mitokondrie-dna-mutationer. Coeruloplasmin, kobber, Mutationsanalyse. Isoelektrisk fokusering transferrin. epilepsi >2år synsproblemer retinitis pigmentosa Creatinmangel-syndromer NCL 2-9 U,P creatin-metabolitter, MR-spektroskopi. Vacuoliserede lymfocytter, VEP,ERG, rectumbiopsi, hudbiopsi, mutationsanalyser. hepatosplenomegali Gaucher 3 Vacuoliserede lymfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). 14

15 GM1 - juvenil Tay-Sachs,Sandhoff juvenil Krabbe - juvenil MPS oligosaccharidoser Schindler disease Metabolisk urinscreening, kvantitative MPS i U. Oligosaccharider i U. Extrapyramidale Symptomer adfærdsproblemer multiorganpåvirkning Choreoatetose Dystoni Dyskinesier, tremor adrenoleukodystrofi mitokondriesygdomme CDG LeschNyhan GA-I Mitokondriesygdomme Chorea Huntington Pelizaeus Merzbacher GA-I Mitokondriesygdomme M.Wilson Juvenil GM2 Niemann Pick C Neurotransmitter defekter Defekter af folat-metabolisme Laktat i B, CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB, mitokondrie-dna-mutationer. isoelektrisk fokussering transferrin Puriner, pyrimidiner i U. Metabolisk urinscreening, acylkarnitiner, GCDH. Laktat i B,CSV, respirationskædeenzymer i MB,PDH i HB. Mutationsanalyse. MR-scanning, mutationsanalyse. Metabolisk urinscreening, acylkarnitiner, GCDH. Laktat i B, CSV, måling af respirationskædeenyzymer i MB, PDH i HB. Coeruloplasmin, kobber. Vacuoliserede lymfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). Biogene aminer, folat, neurotransmittorer i CSV. spasticitet Tidligt i forløbet Krabbe Gaucher 2 Alexander disease Adrenoleukodystrofi Axonal dystrofi leukodystrofier Vacuoliserede lymfocytter, marker chitotriosidase (lysosomale enzymer). MR-scanning. MR-scanning. hypotoni Zellweger, NALD, RCDP, Infantil Refsum 15

16 perifer neuropati ataksi B blod, P plasma, CSV cerebrospinalvæske, U urin, MB muskelbiopsi, HB hudbiopsi GCDH glutaryl-coenzyma- dehydrogenase VEP visual evoked potentials ERG elektroretinogram Biotinidase-mangel Mitokondrie sygdomme CDG Creatinmangel-syndromer Neuroaksonal dystrofi Metachromatisk leukodystrofi Krabbe sygdom Klassisk Refsum Friedreichs ataksi Ataksia teleangiectasia Juvenil Krabbe Metachromatisk leukodystrofi Juvenil GM1 CDG Refsum disease mitokondriesygdomme Biotinidase. Laktat i B, CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB. Isoelektrisk fokussering transferrin. U, P creatin-metabolitter, MR-spektroskopi. MR-scanning. Neurofysiologisk udredning, Mutationsanalyse. Alpha-fetoprotein, mutationsanalyse. Isoelektrisk fokusering transferrin. Laktat i B,CSV, respirationskædeenzymer i MB, PDH i HB. Ved mucopolysaccharidoser, oligosaccharidoser screeningsundersøgelser i urin, herefter specifikke enzymundersøgelser efter aftale med met.lab. Ved Gaucher, Niemann-Pick vacuoliserede lymfocytter, chitotriosidase som screeningsundersøgelse, herefter specifik udredning efter aftale med met.lab. 16

17 Undersøgelser/referencer: Undersøgelser ved udvidet PKU-screening: Aminoacidopatier: PKU, MSUD, argininoravsyreuri, tyrosinæmi 1: Fedtsyreoxidationsdefekter: MCAD, VLCAD, MAD, LCHAD, 1: Organiske adidæmier: GA I, metylmalonacidæmi, propionacidæmi,. 1: Andre: biotinidase-defekt, carnitin transporter defekt, multipel karboxylase defekt Klinisk genetisk afdelings hjemmeside på RH: Standard-undersøgelser, der udføres på Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Metabolisk laboratorium, RH: metabolisk urinscreening: ph, glucose, blod, benedikt (red.substanser), protein, ketonstoffer, nitrit, smps kulhydrater(ved pos. Benedikt), organiske syrer, aminosyrer, urinsyre urin: purin, pyrimidiner i urin oligosakkarider, sure mukopolysakkarider i urin aminosyrer, organiske syrer, carnitin i urin creatin-metabolitter sulfatid i morgenurin sulfit i urin: friskladt urin frysses ned hurtigst muligt, sendes på tøris EDTA-blod: lysosomale enzymer: beta-galaktosidase (GM1 gangliosidose), arylsulfatase A (metchromatisk leukodystrofi), hexosaminidase AB (Sandhoff), Hexosaminidase A (Tay Sachs), Galaktosylceramid-beta-galaktosidase (Krabbe), alpha fukosidase (fukosidose), Palmiotyl-protein thioesterase (Infantil NCL), Chitotriosidase (marker enzym aflejringssygdomme) Plasma: p-aminosyrer meget langkædede fedtsyrerfytansyre acylcarnitin-profil pipecolsyre creatin-metabolitter Serum: ioelektrisk fokussering transferring referencer: Cleary MA Developmental delay: when to suspect and how to investigate for an inborn error of metabolism Arch Dis Child.2005 Nov;90(11): Leonard JV Diagnosis and early management of inborn errors of metabolism presenting around the time of birth Acta Paediatrica 2006,Jan.;95(1): 6-14 Garganta Ch.L. Metabolic evaluation of the sick neonate SeminPerinatol 29: Lund A. Diagnostik og akut behandling af arvelige stofskiftesygdomme hos spædbørn 2002 Ugeskr Læger;164(48):5613 Medfødte stofskiftesygdomme (inborn errors of metabolism,iem) Vejledning for biokemisk udredning Fernandes J. Inborn metabolic diseases, London

Udviklingsstop/tab af færdigheder + + multiorganforandringer aflejringstype

Udviklingsstop/tab af færdigheder + + multiorganforandringer aflejringstype Metabolisk udredning ved specifikke symptomer Udviklingsstop/tab af færdigheder multiorganforandringer aflejringstype macrocefalus multiorganpåvirkning energy failure organomegali evtl. Hurler-like fænotype:

Læs mere

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for biokemisk udredning

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for biokemisk udredning Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for biokemisk udredning IEM er arvelige sygdomme i stofskiftet. En IEM er oftest forårsaget af et defekt enzym, men andre årsager er defekt vitaminomsætning,

Læs mere

Medfødte stofskiftesygdomme ( IEM) - vejledning for anæstesi

Medfødte stofskiftesygdomme ( IEM) - vejledning for anæstesi Medfødte stofskiftesygdomme ( IEM) - vejledning for anæstesi IEM er arvelige sygdomme i stofskiftet. En IEM er oftest forårsaget af et defekt enzymer, men andre årsager er defekt vitaminomsætning, transportprotein

Læs mere

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for akut behandling 1

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for akut behandling 1 Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for akut behandling 1 Indledning Behandling af IEM er mulig og ofte succesfuld såfremt den iværksættes tidligt. Ved sen behandling er der risiko for død og

Læs mere

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 PÆDIATRISK MR NEURORADIOLOGI DSMMR 2012 FOSTRE Hvorfor? FOV giver overblik

Læs mere

Resume 1 Definition 1 Ætiologi 2 Differentialdiagnoser 2 Undersøgelser 3 Behandling 4 Prognose 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6 Appendiks 6

Resume 1 Definition 1 Ætiologi 2 Differentialdiagnoser 2 Undersøgelser 3 Behandling 4 Prognose 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6 Appendiks 6 Titel: Forfattergruppe: Kontaktperson: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Infantile spasmer Christina E. Høi-Hansen (tovholder DNPS, Børne- og Ungeafdelingen, Hillerød Hospital) Lars Kjærsgård Hansen (H C

Læs mere

Udredning af krampeanfald i neonatalperioden

Udredning af krampeanfald i neonatalperioden Udredning af krampeanfald i neonatalperioden Kristian Vestergaard Jensen 1, Bo Mølholm Hansen 2, Allan Meldgaard Lund 3 & Maria J. Miranda 2 STATUSARTIKEL 1) Børneafdelingen, Hvidovre Hospital 2) Børne-

Læs mere

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse

Læs mere

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning Muskelbiopsi Muskelbiopsi er indiceret ved udredning af flere neuromuskulære sygdomme og er afgørende

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Infantile spasmer hos børn

Infantile spasmer hos børn Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: hos børn Christina Høi-Hansen (BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet) Ian Theodor Westphall (Børneafdelingen, Hvidovre Hospital)

Læs mere

22q11 deletions-syndrom

22q11 deletions-syndrom 22q11 deletions-syndrom Stense Farholt overlæge, ph.d. Center for Sjældne Sygdomme BørneUngeKlinikken Rigshospitalet - og lidt på Aarhus Universitetshospital Juni 2018 Sjældne-landskabet To landdelscentre

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Udredning af anfald i neonatalperioden

Udredning af anfald i neonatalperioden Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Udredning af anfald i neonatalperioden Kristian Vestergaard Jensen, Bo Mølholm Hansen, Allan Meldgaard Lund og Maria Miranda

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven )

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven ) J.nr. 7-203-02-62/12 Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven ) En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet rapporten Biokemisk

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen

PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen 22. januar 2015 EMA/PRAC/63323/2015 Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen Vedtaget den 6.-9. januar 2015,

Læs mere

Ataksi Forskningsstatus

Ataksi Forskningsstatus Ataksi Forskningsstatus Jørgen E. Nielsen, Overlæge, Ph.d. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens Neurogenetisk Klinik og Forskningslaboratorium Rigshospitalet, Københavns Universitet

Læs mere

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Ny Aktuel behandling af medfødte metaboliske sygdomme (IEM)

Ny Aktuel behandling af medfødte metaboliske sygdomme (IEM) Ny Aktuel behandling af medfødte metaboliske sygdomme (IEM) Allan Meldgaard Lund Center for Medfødte Stofskiftesygdomme () Klinisk Genetisk Klinik Rigshospitalet Danmark Aktuel behandling af IEM Hvilke

Læs mere

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU Neuropædiatri hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk speciale, der dækker

Læs mere

Aicardi-Goutieres syndrom

Aicardi-Goutieres syndrom Aicardi-Goutieres syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Aicardi-Goutieres

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Algoritme til diagnosticering af slapt spædbarn

Algoritme til diagnosticering af slapt spædbarn Algoritme til diagnosticering af slapt spædbarn Susanne Christiansen & Maria J. Miranda KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL Børneafdeling E, Neuropædiatri, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2015;177:V05150378 Figur

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Bevidsthedstab Diagnose og Management

Bevidsthedstab Diagnose og Management Bevidsthedstab Diagnose og Management Christian Hohenstein, MD, FESEM Akutmedicinsk Afdeling Universitaetshospital Magdeburg, Tyskland 1 Oversigt Klassifikation Tilgang Synkope vs. Epilepsi Video eksempler

Læs mere

4 Neurologiske lidelser

4 Neurologiske lidelser 4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse

Læs mere

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt

Læs mere

Epilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling

Epilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

EPILEPSI KORT & GODT

EPILEPSI KORT & GODT EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

Speciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi 20.6.2011 Forbrug, januar - december

Speciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi 20.6.2011 Forbrug, januar - december Speciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi 20.6.2011 Forbrug, januar - december Tabel 1A: Samlede udgifter, løbende priser Udgift, løbende priser Stigning 2009-10 2008-2010 Januar 11.851.831 13.043.408 13.535.269

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Formålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Pseudoxanthoma Elasticum følges på CAKS, OUH.

Formålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Pseudoxanthoma Elasticum følges på CAKS, OUH. OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet

Læs mere

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder

Læs mere

BIOKEMISK SCREENING FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE

BIOKEMISK SCREENING FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE BOKEMSK SCREENNG FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE 2.Del: Faktablade (Bilag til hovedrapport) 2008 Sundhedsstyrelsen december 2008 december Arbejdsgruppen vedrørende biokemisk screening for medfødt sygdom

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dokumentegenskaber: Udkast 2013 ver.1 Gældende for Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab under DSOHH Opdateringsdato 01.02.14 Faglig ansvarlig

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i neurologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

SLIDE 1: SLIDE 2: SLIDE 3:

SLIDE 1: SLIDE 2: SLIDE 3: SLIDE 1: Hej Jeg har fået lov til at fortælle jer lidt om min søn Albert, og hans lange rejse gennem udredningsland til en ret sjælden diagnose der hedder Helsmoortel Van Der Aa-Syndrom, eller lidt kortere

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014

Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

Det sjældne Ja selv i almen praksis kan vi finde en zebra!

Det sjældne Ja selv i almen praksis kan vi finde en zebra! Af Mette Møller Handrup og Kirstine Stochholm Kontakt Kirstine Stochholm: annkra@rm.dk Biografi Afdelingslæge, ph.d. Mette Møller Handrup og overlæge, ph.d., dr.med. Kirstine Stochholm, Center for Sjældne

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Biomarkører (Biomarkers)

Biomarkører (Biomarkers) https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er

Læs mere

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle

Læs mere

Målet for denne behandlingsstandard er at undgå potentielt toksiske TsB niveauer og dermed udvikling af bilirubin encefalopati.

Målet for denne behandlingsstandard er at undgå potentielt toksiske TsB niveauer og dermed udvikling af bilirubin encefalopati. Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi en introduktion. Jesper Padkær, Margrethe Møller, Hristo Stanchev, Rikke Maimburg, Jesper Bjerre, Finn Ebbesen. Definition af patientgruppen Nyfødte.

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Noget om SJÆLDNE DIAGNOSER

Noget om SJÆLDNE DIAGNOSER Noget om SJÆLDNE DIAGNOSER HVEM ER VI? Sjældne Diagnoser er en organisation for små foreninger, der har medlemmer som lever med sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet patienter og pårørende. Nogle

Læs mere

Arvelige sygdomme i etniske minoritetsfamilier

Arvelige sygdomme i etniske minoritetsfamilier 469 Arvelige sygdomme i etniske minoritetsfamilier Flemming Skovby Børn af beslægtede forældre, fx fætre og kusiner, har en øget forekomst af genetisk betingede sygdomme. I Danmark er ægteskab mellem beslægtede

Læs mere

Refeeding Syndrom. Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH

Refeeding Syndrom. Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH Refeeding Syndrom Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH Marts 2017 Baggrund Først beskrevet efter 2. verdenskrig Japanske krigsfanger og fanger fra Kz-lejrerne

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere