Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Transkript

1 Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

2 Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen har lavet en temauge med farver, hvor vi illustrerer hvordan vi generelt arbejder med sprog. I basisgruppen arbejder vi meget med sprog/kommunikation, også specialpædagogisk og med det enkelte barns udfordringer, hvor vi laver handleplaner som vi arbejder ud fra dagligt. Nedenstående emneuge om farver, beskriver hvordan vi generelt arbejder med sprog, udover det specialpædagogiske med talepædagog som sparring, ud fra læreplans definition af sprog og hvordan vi griber hverdagens øjeblikke til at styrke det sproglige. Vi har valgt at evaluere emneugen med brug af den didaktiske refleksionsmodel grundlagt af Hilde Hiim og Else Hippes teori. Beskrivelsen er delt op i forskellige sekvenser hvor vi har valgt forskellige projekter med hovedtemaet farver. Nogle af projekterne forløb i 2 dage.

3 Emneuge om farver: Første projekt: Maling med grundfarver. Vi tager afsæt i de tre grundfarver, rød, blå og gul, hvor vi blander og eksperimenter også med nuancerne hvid og sort, så børnene kan lave lyse og mørke farver. Læringsforudsætninger: Børnene har meget forskellige læringsforudsætninger, hvorfor aktiviteten afstemmes herefter. Generelt er der stor interesse for at male og blande farver, alle børnene har kompetencerne og kan male med pensel på papir. Kendskab til farver og nuancer som lys og mørk, samt begrebsbeskrivelse er meget varieret hos børnene. Nogle kan alle farver og nuancer og andre kan sortere farver men ikke begrebsbestemme dem. Rammefaktorer: Alle genstande papir, pensler, maling skal være klar når børnene skal i gang, for nogle af børnene kan det, at vente 1 minut være en meget stor udfordring så det er vigtigt alt er klar. Ro til fordybelse og samtale i form af afskærmning og lukkede døre, ligeledes deler vi børnene op i mindre grupper med en til to voksne. Vi illustrerer visuelt og verbalt hvad der præcist skal foregå så det bliver klart for børnene. Mål: At give børnene begrebsforståelse af farver og nuanceforståelse som lys og mørk. At børnene oplever det er interessant og sjovt at eksperimentere med maling og farver. At opbygge dialog i sekvenser om farver med blik for det enkelte barns zone for nærmeste udvikling. Indhold: Det åbne/manifeste var det sproglige, begreber, symboler, farvelæring, nuanceforståelse, dialog og interesser. Det skjulte/latente var at styrke samspil og give mulighed for at have interesse for de andre børn og deres produkter i aktiviteten. Læreprocessen: Læringsformen tenderede til den skolastiske form hvor en pædagog var tovholder og tilrettelagde aktiviteten i samråd med stuens pædagoger. Pædagogen illustrerede hvad der sker når man blander fx gul og blå = grøn. Pædagogen har den teoretiske viden i form af egen erfaring om grundfarver og formidler den til børnene. Børnene fik mulighed for igennem læring at drage egne erfaringer med grundfarver ved at blande og eksperimenterer.

4 Andet projekt: Farven grøn. Vi tager afsæt i farven grøn. Børnene skal finde grønne objekter på legepladsen og efterfølgende lave en planche med egne fundne materialer og diverse kreative materialer i farvenuancen grøn. Læringsforudsætninger: De fleste af børnene kender farven grøn og de der ikke kender farven grøn, kan farve sortere og dermed have forudsætninger for at finde grønne objekter. Alle kan deltage i processen med deres udgangspunkter for læring. Umiddelbart er der stor interesse for en fælles aktivitet blandt børnene, hvilket der også var i dette tilfælde. Børnene synes det var meget spændende at skulle finde grønt på legepladsen. De fandt blade, græs og andet naturmateriale i grønt plus en masse legetøj der var grønt. Det endte med at hele børnehaven fandt grønne genstande, selvom det var vores stue der lavede aktiviteten. Rammefaktorer: De grønne genstande børnene skulle finde, var på institutionens legeplads. Inde på stuen var der klarlagt en masse grønne materialer til planchen, til at supplere natur materialerne med. Der var piberensere, karton, glimmer mv. Det var ret vitalt at alle materialer, siddepladser mv. var klar til at gå i gang med plancherne, idet det kan være vanskeligt for børnene

5 at vente på at aktiviteten skal i gang. Alt var klargjort inden hele aktivitetens start, visualiseret og børnene var forberedt så det blev klart hvad der skulle foregå. Mål: at give børnene en bevidsthed om farven grøn. At farver findes i forhold til mange materialer både ude og inde og blive bevidst om dette. Fx er et blad grønt men en bog kan også være grøn. At opbygge dialog om farve og materiale nuancer. Indhold: Det åbne/manifeste var det sproglige, dialog om begreber, materialer og aktiviteten. Vi læste også historie om farver, hvor farven grøn indgik. Det skjulte/latente var at styrke samspil og have interesse for de andres planche og materiale valg. På legepladsen lykkedes det et begejstret hele børnehaven og der opstod en form for fællesskabsfølelse på mange niveauer om at finde grønne genstande. Læringsprocessen: Denne proces var maget kropsligt og praksisorienteret, aktiv deltagelse læringsmæssigt. Børnene skulle løbe rundt og finde genstande, oppe, nede og under. Børnene samarbejdede om at lave en kæmpe bunke grønne genstande vi kunne bruge til at lave plancher. Børnene havde meget medbestemmelse i forhold til valg af materialer, der var ingen begrænsning, farven grøn var fastlagt. De var meget motiveret og begejstrede for begge dele af aktiviteten, både ude og inde. Efterfølgende blev der samtalet også uger efter om aktiviteten og forældrene fortalte også om at dialogen og begejstringen fortsatte hjemme. Ligeledes var børnene meget stolte af deres flotte plancher og viste dem stolt frem til alle interesserede, især egne forældre.

6 Tredje projekt: Musik og farver. Vi laver et musisk projekt hvor vi synger nogle sange hvor farver indgår. Fx se min kjole hvor hvert barn fik et tørklæde i forskellig farve og når ens farve blev sunget, skulle man vifte med sin farve. Efter sang og trommespil m. farvesange skulle børnene ligge ned og slappe af mens de lyttede til Pia Raug: Jeg vil male dagen blå. Læringsforudsætninger: Alle børn i basisgruppen er meget begejstrede og interesserede for musik så der var stor motivation til projektet. Alle kan synge eller nynne med og deltage i sangen ud fra deres forståelsesramme og personlighed. Sangprojektet var meget struktureret og børnene var forberedt hvilket giver forudsætning for forståelse af hvad der skal foregår. Rammefaktorer: Rekvisitter til sangene var fundet og forløbet var visualiseret og børnene forberedt på aktiviteten, børnene havde en brik på gulvet med den farve som var deres så de vidste hvor de skulle sidde. Den voksne var tydelig i aktiviteten. Når børnene i basisgruppen har meget klare rammer kan de som regel frigive energi til læring, idet energi til omverdensbevidsthed og klarhed over aktivitetens indhold mindskes, når det er tydeligt hvad der skal foregå.

7 Mål: at give børnene en sproglig bevidsthed om farvebegreberne gennem musikaktivitet. Samt give børnene en fælles musisk oplevelse. Et fælles fokuspunkt i forhold til læring gennem musik. Indhold: Det åbne/manifeste var de sproglige begreber af farvenuancer, samt at opleve et fælles fokuspunkt. Læring gennem musik, hvor pædagogen udviser skolastisk form ved at være den tydelige tovholder gennem projektet. Det skjulte/latente var at blive opmærksom og måske entusiastisk for de andre deltagere i gennem sanglegene. Der var tydelig stolthed over egen farve og flere af børnene beskrev både farve og navn på de andre deltagere. Fx: Thomas har gul, mens der med begejstrede øjne blev kigget rundt i rummet. Læreprocesser: Forløbet var tilrettelagt af pædagogerne meget detaljeret. Børnene deltog meget aktivt og begejstrede og nogle forbandt farvebegreberne sprogligt, både sidemandens farve og navn samt egne farver. Andre var meget begejstrede når det var deres egen farve og ikke så interesseret i sidemandens farve. I dage efter blev der snakket om egne farver og for nogen kunne farvebetegnelsen udvises i hverdagskontekst, hvor fx en bog eller blyant havde samme farve som den farve man havde i projektet. Selve afslapningsøvelsen blev også modtager positivt.

8 Opsummering: Generelt i emneugen læste vi meget litteratur med emnet farver på forskellig vis. Til samling lavede vi balloner med hvert barns farve, hvor de skulle sætte deres farve med navn på en tavle. I hverdagskontekst implementerede vi farvebegreber ud fra hvert barns niveau, fx når vi legede med Lego sneg vi farver ind. Kan du række mig den gule klods eller, se jeg bygger et rødt hus mv. Denne generelle tilgang til sproglige begreber mens vi konstruerer Lego, laver perler mv. benytter vi os generelt af gennem hele den pædagogiske hverdag. Det kan være sproglige begreber inden for alt. Ligeledes så vi en film med farver. Når vi laver projekter som ovenstående har vi altid barnets personlighed og zone for nærmeste udvikling i fokus. Vi tilrettelægger aktiviteten så det antageligvis kan blive en succesoplevelse for alle med hver deres styrker og udfordringer. Kilde til evalueringsmodel: Hiim, H & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendalske boghandel