Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer

Transkript

1 Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2009 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer Resume Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Bilagstabel 1: Resultatoversigt Bilagstabel 2: Scorecard ministermål Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Bilagstabel 4: Scorecard rettidighed

2 Resume Én gang om året skal landets jobcentre udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Samlet set viser Resultatrevisionen 2009 for Jobcenter Struer tilfredsstillende resultater. Men der er dog også områder, der fremover skal være ekstra fokus på. Arbejdsmarkedsudviklingen har de seneste år været præget af lavkonjunkturen. Således sås der i 2008 en stor stigning i ledigheden i Struer kommune i forhold til de øvrige kommuner i klyngen. Den stigende ledighed har også kendetegnet udviklingen i 2009, men her var udviklingen mere jævnt geografisk fordelt, så ledighedsstigningen i Struer lå på niveau med gennemsnittet i klyngen. Udviklingen de seneste 2 år har betydet, at der ved udgangen af 2009 er en større andel ledige i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget. Korrigeres for effekterne af konjunkturudviklingen, viser Resultatrevision 2009 for Struer dog gode fine resultater. Her kan specielt sygedagpengeområdet fremhæves, idet det her fortsat er lykkedes at fastholde et niveau, der ligger klart under sammenligningsgrundlaget. Samtidig viser resultaterne dog også, at der også fremover er behov for at have ekstra fokus på udviklingen i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og her ikke mindst udviklingen for de unge under 30 år. Yderligere skal det fremhæves, at resultaterne fra resultrevisionen endnu en gang understreger, at Jobcenter Struer ligger blandt de bedste, når det gælder om at give de ledige en aktiv og rettidig indsats. 2

3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre at antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger nedbringes 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra februar 2009 til februar Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Som det fremgår tabel 1 er stigningen i arbejdskraftreserven i Struer en smule mindte end i sammenligningsgrundlaget. Den samlede stigning i Struer kommune har således været på 122%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 125%. Udviklingen i Struer dækker over en stigning for dagpengemodtagerne på 152% det seneste år, mens der har været en stigning på 23% for kontanthjælpsmodtagere. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været en stigning i arbejdsmarkedsreserven på 171% for dagpengemodtagere, mens der har været en stigning på 35% for kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i arbejdskraftreserven hænger tæt sammen med udviklingen i den generelle ledighed. Sammenholdes udviklingen i bruttoledigheden med udviklingen i arbejdskraftreserven sådan som det er gjort i figur 1, fremgår det tydeligt, at udviklingen i arbejdskraftreserven svarer til udviklingen i bruttoledigheden. 3

4 Figur 1. Udviklingen i arbejdskraftreserven samt bruttoledigheden 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% Struer-bruttoledige Klynge-bruttoledige Struer-arbejdskraftreserve Klynge-arbejdskraftreserve 2,0% 1,0% 0,0% I 2007 lå ledigheden i Struer under klyngegennemsnittet hele året og det samme gjorde arbejdskraftreserven. I 2008 steg ledigheden i Struer steg mere end i klyngen som helhed, hvilket også gjaldt arbejdskraftreserven. Endelig var der i 2009 en mindre stigning i ledigheden i Struer kommune gennemsnitligt i klyngen og også her gjorde det samme mønster sig gældende for arbejdskraftreserven. Den udvikling, der har været i arbejdskraftreserven i Struer kommune i forhold til niveauet i de kommuner der sammenlignes med, synes altså langt hen ad vejen kunne forklares af den konjunkturudvikling, der har været i perioden. Ser man på sammensætningen af arbejdskraftreserven, er der en overrepræsentation i aldersgrupperne under 30 år og over 50 år. Der vil således være ekstra fokus på disse grupper for yderligere at reducere arbejdskraftreserven. Sygedagpengeforløn over 26 uger Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været et fald på 17% i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger, mens der i klyngen gennemsnitligt har været et fald på 7%. Tabel 2. Sygedagpengeforløb over 26 Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Ser man på, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der har en varighed på over 26 uger er det kendetegnende jf tabel 3 - at der i Struer er en lavere andel sygedagpengeforløb som bliver langvarige i forhold til de fleste andre kommuner i klyngen. 4

5 Tabel 3 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger Andel af alle forløb (%) Andel af forløb over 8 uger (%) Struer 19,8 39,9 Hjørring 26,2 52,6 Ikast-Brande 26,3 49,3 Mariagerfjord 20,7 44,6 Odsherred 20,1 42,5 Rebild 21,7 41,2 Silkeborg 28,1 50,1 Skive 26,6 48,1 Syddjurs 22,5 45,5 Sønderborg 30,5 53,0 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger I betragtning af, at Struer har den laveste andel sygedagpengeforløb over 26 uger, er det positivt, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet mere i Struer kommune end gennemsnitligt i klyngen. Jobcenteret vil fremover fortsat have fokus på at fastholde den gunstige udvikling på sygedagpengeområdet. Ungemålet Tabel 4 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra februar 2009 til februar Formålet med tabellen er at vise udviklingen i antallet af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 4. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været en stigning på 39 % i gruppen af unge under 30 år. Stigningen i ungegruppen har dermed været større i Struer end den har været for sammenligningsgrundlaget (34 %). Denne tendens gælder for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, idet der i begge tilfælde ses en større stigning i ungeledigheden i Struer end i klyngen som helhed. 5

6 Ser man på ledighedsniveauet for unge under 30 år gælder der, jf. figur 2, at 10,8 % af de unge i denne aldersgruppe i befolkningen var ledige i februar måned 2010, mens dette gjaldt for 9,4 % i sammenligningsgrundlaget. Ser man på, hvordan ledigheden fordeler sig på forsørgelsesgrupper tegner dagpengemodtagerne sig for 4,0 % af denne ledighed, mens kontanthjælpsmodtagerne tegner sig for 6.8 %. Sammenlignes der med ungeledigheden i sammenligningsgrundlaget ses det videre, at de unge forsikrede i Struer udgør en lidt lavere andel af ungegruppen i befolkningen end i sammenligningsgrundlaget, mens kontanthjælpsmodtagerne har en større ledighed. Så den overledighed, man ser for ungegruppen i Struer kommune, skyldes altså, at en relativ stor andel af de unge er på kontanthjælp. Figur 2: Ungdomsledigheden i Struer kommune samt i sammenligningsgrundlaget, februar 2010 En relativ stor andel af ungegruppen er ledige i Struer kommune. Denne tendens er blevet forstærket det seneste år, hvor ungeledigheden er steget mere i Struer kommune end i klyngen som helhed. Jobcenteret har allerede igangsat initiativer for at imødegå denne udvikling. Der er således bl.a. iværksat projekter, hvor man har haft succes med at få unge kontanthjælpsmodtagere til at påbegynde en uddannelse. Jobcenteret vil fremover fortsat have stor fokus på dette område. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard vedrørende ministerens mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år (se bilag 2). I denne rangering ligger Jobcenter Struer som nummer 5 ud af 10. 6

7 Med hensyn til udformningen af scorecardet, bemærker jobcenteret, at det er konstrueret så det alene tager hensyn til udviklingen gennem det seneste år, mens der ikke ses på hvilket niveau denne udvikling tager udgangspunkt i. Således afspejler tabellen eksempelvis ikke fuldt den succes jobcenter Struer har haft i forhold til antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger, hvor der ses et relativt stort fald med udgangspunkt i det i forvejen laveste niveau i klyngen. På samme måde afspejler tabellen kun delvist den udfordring jobcenteret har i forhold til de unge ledige, hvor der har været en markant stigning i forhold til det i forvejen højeste niveau i klynken. I forhold til de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at arbejdskraftreserven har været stigende som følge af konjunkturudviklingen, men at arbejdsmarkedsreservens andel af arbejdsstyrken trods denne udvikling aktuelt ligger lidt under gennemsnitsniveau i forhold til sammenligningsgrundlaget. - at andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger ligger lavt i forhold til sammenligningsgrundlaget og at det det seneste år er lykkedes at fastholde et lavt niveau. Denne udvikling finder jobcenteret meget tilfredsstillende. - at ungeledigheden har været stærkt stigende det seneste år. I forhold til de forsikrede ledige hænger dette primært sammen med konjunkturudviklingen, hvor det typisk er de unge som er blandt de første, der bliver fyret. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende noteres der en ikke-tilfredsstillende udvikling, hvor andelen af kommunens unge der er på kontanthjælp er relativt højt samt stadig stigende. Her er der allerede igangsat initiativer og udviklingen på dette område vil blive fulgt nøje fremover. 7

8 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en stigende tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været en stigning i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 11%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 13%. En del af denne udvikling hænger, som det allerede er blevet nævnt, sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette gælder ikke mindst udviklingen i antallet af arbejdsmarkedsparate ledige, hvor der har været en stigning på 53%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 64% i forhold til året før. Det bemærkes videre, at der også har været en relativ stor stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Derudover bemærkes det, at der i Struer kommune har været et stort fald i antallet af personer på revalidering, i forhold til sammenligningsgrundlaget. 8

9 Hvad angår antallet af personer på ledighedsydelse ses en relativ sstor stigning gennem det seneste år. Her skal det bemærkes, at det som resultat af et stort fokus på denne målgruppe i 2007 og 2008 lykkedes at bringe antallet af personer på ledighedsydelse ned på et meget lavt niveu, hvor udviklingen i 2009 indikerer at det under lavkonjunkturer ikke er lykkedes at fastholde fodfæstet på arbejdsmarkedet. 9

10 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,44 3, ,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,41 0, ,4 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 2,34 1, ,1 Introduktionsydelse 0,04 0, ,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,40 0, ,8 Sygedagpenge 2,35 2, ,4 Ledighedsydelse 0,38 0, ,8 Førtidspension 7,09 6, ,3 I alt 16,44 16, ,5 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 10

11 Vedrørende besparelsespotentiale I opgørelsen af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse og hvordan denne andel adskiller sid fra den andel der er i klyngen i øvrigt. Ved en sådan opgørelses skal man være opmærksom på der er mange faktorer som har betydning for, hvor mange personer som er på en given ydelse og hvordan denne bestand ændres over tid. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats. Ydermere skal det poienteres, at det besparelsespotentiale, der vises i tabellen alene beror på mulige besparelser i forhold til forsørgelsesudgifterne, mens der ikke her er regnes på de omkostningsmæssige konsekvenser af en effektiv indsats med en høj rettidighed og en høj aktiveringsgrad. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 16,44% af befolkningen i Struer kommuner, mens de i sammenligningsgrundlaget udgør 16,14%. Så samlet set er der altså en større del af befolkningen i Struer kommune i disse målgrupper, end i klynken som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune over sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ledighedsstigning på 46 personer og en deraf følgende merudgift på 7,2 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ekstraudgift på 2,4 millioner, når man ser på de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens det for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil betyde en besparelse på 6,1 millioner. Forklaringen på denne divergens skal til dels findes i det faktum, at der i Struer kommune er blevet foretaget en systematisk gennemgang af kontanthjælpssagerne med henblik på en mere retvisende matchning, hvilket har resulteret i, at en større del af kontanthjælpsgruppen vurderes ikke-arbejdsmarkeedsparate i forhold til tidligere. Der vil derfor alene af denne grund være relativt færre arbejdsmarkedsparate/flere ikke-arbejdsmarkedsparate i Struer kommune, hvis det antages at ikke alle sammenligningskommuner har fået lavet en lignende gennemgang. 11

12 Ud over dette har der gennem 2009 været en nettotilgang til kontanthjælpsområdet, som har betydet en øgning i specielt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Denne udvikling følges tæt og der vil fremover være ekstra fokus på denne udvikling. - For modtagere af introduktionsydelse gælder, at gruppen udgør en lidt mindre andel af befolkningen end i klyngen som helhed, hvorfor en tilnærmelse vil betyde en ekstraudgift. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der ligeledes være en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 0,8 millioner kroner. - Ser man på andelen af personer der er på sygedagpenge ligger Struer noget lavere end sammenligningsgrundlaget. Så her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 4,4 millioner kroner. Som nævnt i forbindelse med ministerens mål vedrørende antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, finder jobcenteret det tilfredsstillende, at det er lykkedes at reducere bestanden yderligere i 2009 fra et i forvejen meget niveau. - Hvad angår personer på ledighedsydelse, ligger Struer med en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, således at det vil betyde en ekstraudgift på 1,8 million at nærme sig klyngegennemsnittet. Det skal her bemærkes, at antallet af personer på ledighedsydelse fortsat ligger relativt lavt selv om der det seneste år har været en ganske stor stigning (jf. tabel 4). - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 2,3 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Her skal det bemærkes, at der aktuelt er godt 1000 personer i Struer kommune der modtager førtidspension, så en afvigelse svarende til 30 personer i forhold til sammenligningsgrundlaget vurderes at være forholdsvis lille. Men omkostningsmæssigt er det et tungt område, så det vil også fremover have stor fokus. 12

13 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (26%) som den højeste i klyngen. Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, gælder der for alle, at aktiveringsgraden ligger over klyngegennemsnittet, hvor aktiveringsgraden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ligger højest i forhold til smmenligningsgrundlaget. Det skal bemærkes, at opgørelsen af aktiveringsgraden i tabel 6, tager udgangspunkt i hvor mange timer den enkelte borger har været i aktivering. Så aktiveringsgraden siger altså ikke noget om, hvor stor en andel af de ledige som aktiveres, men snarere, hvor stor en andel af tiden en gennemsnitsledig er i aktivering. 13

14 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden i Struer langt over gennemsnittet i klyngen og i en stor del af tilfældene ligger Struer også med den største rettidighed i klyngen. Den høje rettidighed i Struer afspejler, at der i jobcenteret lægges meget stor vægt på en tidlig og en tæt kontakt med den ledige, idet erfaringerne viser, at det er en aktiv tidlig indsats der skal til for at skabe resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen har supplerende til resultatrevisionen udarbejdet et såkaldt scorecard, hvor alle landets jobcentre placeres i forhold til i hvor høj grad de opfylder kravene til jobsamtaler og aktiveringstilbud i 4. kvartal 2009, jfr. bilag 4. Af scorecardet fremgår det, at Struer kommune også på landsplan klarer sig godt når det gælder om at levere en rettidig indsats. Blandt alle landets 91 jobcentre ligger Jobcenter Struer således på en 20. plads, og som det fremgår af scorecardets næstsidste kolonne mangler jobcenteret blot en yderligere samtale/rettidigt tilbud for at opnå rettidighed på alle områder. 14

15 Bilagstabel 1: Resultatoversigt Data opdateret den Resultatoversigt - Struer Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan

16 Bilagstabel 2: Scorecard ministermål Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Feb 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Jan 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Feb 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Mariagerfjord , , ,5 1 Odsherred , , ,9 1 Syddjurs , , ,2 2 Hjørring , , ,4 3 Struer , , ,8 4 Sønderborg , , ,2 5 Rebild , , ,6 6 Ikast-Brande , , ,9 7 Skive , , ,9 7 Silkeborg , , ,1 8 Hele klyngen , , ,6. Placering Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 16

17 Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Data opdateret den Besparelsespotentiale - Struer Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,44 3, ,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,41 0, ,4 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 2,34 1, ,1 Introduktionsydelse 0,04 0, ,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,40 0, ,8 Sygedagpenge 2,35 2, ,4 Ledighedsydelse 0,38 0, ,8 Førtidspension 7,09 6, ,3 I alt 16,44 16, ,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 17

18 Bilagstabel 4: Scorecard rettidighed Rettidighed 4. kvt 2009 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler 18 Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Hedensted Norddjurs Randers Middelfart Brøndby Lejre Næstved Slagelse Ikast-Brande Haderslev Nyborg Egedal Frederikssund Guldborgsund Holbæk Roskilde Vallensbæk/Ishøj Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Thisted Allerød Ballerup Fredensborg Hvidovre Lolland Ringsted Vordingborg Skanderborg Skive Frederikshavn/Læsø Kerteminde Bornholm Faxe Kalundborg Lyngby-Taarbæk Odsherred Solrød Stevns Horsens Vesthimmerland Nordfyns Sønderborg Varde Gladsaxe Gribskov Hillerød Ringkøbing-Skjern Århus/Samsø Morsø Assens Esbjerg/Fanø Sv.borg/Langel./Ærø Vejen Furesø Gentofte Halsnæs Helsingør Rudersdal Sorø Aalborg Jammerbugt Aabenraa Faaborg-Midtfyn Odense Tønder Vejle Hørsholm Køge Rødovre Herning Brønderslev Hjørring Fredericia Albertslund Herlev Tårnby/Dragør Favrskov Silkeborg Viborg Rebild København Odder Frederiksberg Glostrup Greve Høje-Tåstrup Mariagerfjord Billund Kolding Hele landet Placering

19 19