Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Transkript

1 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014

2 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv Teamet består desuden af 3 jurister, 4 ingeniører, 1 EDBfaglig tekniker og 4 assistenter. I vil typisk møde vores assistenter når i ringer til os.

3 Agenda Energipolitik og energimærkning Ny håndbog Igangværende projekter Pjecer om energimærkning

4 Energipolitiske udfordringer Klimaproblemer CO 2 -udledninger stiger fortsat Klimatrussel Forsyningssikkerhed Mindske afhængighed af olie og gas fra ustabile lande Økonomi Oliepris over 100$ per tønde

5 Energipolitik og energimærkning Regeringens klimaplan Hvad er målet? Danmark skal fremstå som et forgangsland, som kan bridrage til at få resten af verden med. Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Det langsigtede EU-mål er en reduktion på pct. i 2050 i tråd med klimavidenskabens anbefalinger.

6 Kan vi nå målet? Fremskrivningerne tyder på, at vi uden nye initiativer vil udlede ca. 4 mio. ton for meget i 2020 i forhold til målet om en 40 pct. drivhusgasreduktion. Det er meget, men ikke uoverstigeligt. Beregningerne viser også, at udviklingen i CO2-kvoteprisen i det europæiske kvotehandelssystem samt den økonomiske vækst er afgørende for de danske udledninger. En højere kvotepris vil alt andet lige kunne reducere danske udledninger markant. Der er reduktionspotentialer i alle sektorer, men det vurderes at have omkostninger at realisere 40 pct. målet i 2020.

7 Hvordan når vi reduktionsmålet mest effektivt? Reduktionstiltagene vil have samfundsøkonomiske gevinster eller omkostninger. Synergi mellem klimahensyn og andre mål og prioriteter. Integrere klimahensynet på tværs af andre politikområder. Teknologier, økonomiske rammebetingelser og vores viden om reduktionsmuligheder udvikler sig hele tiden, så den løbende opfølgning på reduktionssatsen og vurdering af de konkrete tiltag er afgørende for at nå 40 pct. målsætningen bedst og billigst muligt. Et velfungerende europæisk kvotehandelssystem og dermed en højere CO2 kvotepris. Stramning af EU's CO2-krav til biler og reform af EU's fælles landbrugspolitik kan også bidrage med vigtige reduktioner. Regeringens klimapolitik går således på to ben det europæiske og det nationale.

8 Energimærkningsordningen i sammenhæng med den overordnede klimapolitik

9 Danmarks forsyning i dag ml

10 Energimærkning af bygninger Det vigtigste virkemiddel til fremme af energibesparelser Pt mærkninger per måned, men ambitionen er at flere bygninger skal mærkes Konsulentomkostninger årligt mellem 1/2 og 3/4 mia. kr.

11 Ny Håndbog Ny Håndbog til erstatning af de tidligere håndbøger EU krav om at den relatere mere til lovgivningen - bekendtgørelsesform Målsætning Opbygning af ny håndbog

12 Eksempel på håndbog

13

14 Nye

15 Ændringer i ny håndbog Ændringer direkte relateret til bygningsreglementet Blandet anvendelse, hovedanvendelse mindst 80% Definition af uopvarmede rum Beboelsesrum uden opvarmningskilde betragtes som el-opvarmet Definition af zoner Forskellig krav til temperatur i samme bygning Solceller og vindmøller Beregningskerne opdateret

16 Ændringer i den nye Håndbog Opvarmet kælder (også hvis kun en del er opvarmet): 100% af kælderens opvarmede areal medtages i bygningens samlede opvarmede areal, hvis den medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal i BBR Hvis ikke så medtages kun 50% af kælderens opvarmede areal i bygningens samlede opvarmede areal Hele klimaskærmen (også evt. skillevægge) i den opvarmede del af kælderen skal registreres og medtages i beregningen Etageadskillelsen mod den uopvarmede del af kælderen skal registreres og medtages i beregningen B-faktoren bør beregnes i tilfælde af f.eks. isolering i gulve/ydervægge og/eller nye vinduer/døre

17 Eksempel 1 opvarmet kælder 64 m2 bungalow med fuld kælder opvarmet til min. 15 gr. Kældergulv, ydervægge over og under jord samt vinduer og yderdøre registreres og beregnes på normal vis B-faktoren bør beregnes i tilfælde af f.eks. isolering i gulve/ydervægge eller nye vinduer/døre Kun 32 m2 (50%) medtages i bygningens opvarmede areal

18 Eksempel 2 delvist opv. kælder 64 m2 bungalow m. 40 m2 kælder opvarmet til min. 15 gr. Kældergulv, skillevægge og døre mod uopvarmede rum, ydervægge over og under jord samt vinduer og yderdøre registreres/beregnes på normal vis for den opvarmede del Etageadskillelse mod den uopvarmede del registreres og beregnes på normal vis. B-faktor mod den uopvarmede del bør altid beregnes Kun 20 m2 (50%) medtages i bygningens opvarmede areal

19 Eksempel 3 uopvarmet kælder 64 m2 bungalow med fuld kælder opvarmet til min. 15 gr. Etageadskillelsen mod den uopvarmede kælder registreres og beregnes på normal vis. B-faktoren bør beregnes i tilfælde af f.eks. isolering i gulve/ydervægge eller nye vinduer/døre Ingen m2 medtages i bygningens opvarmede areal

20 Sekretariat for Teknisk Revision af Energimærkning af Bygninger Nye samarbejdspartnere omkring teknisk revision De skal Kontrollere indrapporterede energimærkninger Både klagesager og kontrolsager Indhente materiale Invitere den kvalitetsansvarlige i kontrolsager Foretage høring De skal ikke svare på generelle spørgsmål om ordningen

21 De certificerede energimærkningsfirmaers rolle i en kontrol eller klagesag Firmaet skal Levere alt baggrundsmateriale til sekretariatet ved anmodning herom Komme med eventuelle bemærkninger inden for den fastsatte høringsfrist på 2 uger

22 Bredbjergvej Odense M. Tlf.: Åbningstider: mandag til torsdag kl og fredag kl

23 Igangværende projekter Udbud under udarbejdelse - ny uddannelse af energikonsulenter Effektivisering af driftsmærker D-emo

24 Ny uddannelse for energikonsulenter Kursus for nye energikonsulenter i følgende kategorier: Enfamilieshuse Flerfamilieshuse Øvrige bygninger (erhverv) Uddannelse af nye konsulenter uden for firmaer, uafhængig af kategori Nybyggeri Opfriskning Driftsmærker (fremadrettet)

25 Uddannelser for kommende energikonsulenter

26 DET DIGITALE ENERGIMÆRKE FORMÅL: GØRE ENERGIMÆRKNINGEN SYNLIG OG LET TILGÆNGELIG, SÅ DEN BEDST MULIGT UNDERSTØTTER BOLIGEJERNE I AT ENERGIEFFEKTIVISERE DERES BOLIG OG AKTØRERNE I UDØVELSEN AF DERES ERHVERV

27 ENERGIMÆRKNING AF BYGNINGER ANALYSE UDARBEJDET AF SBi IFM. NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING ENERGIMÆRKET HAR EN STIGENDE BETYDNING FOR SALGSPRISEN Sbi ANALYSE, HUSE DER ER SOLGT , UNDTAGET FREDEDE, DYRE/BILLIGE, AUKTION SYNLIG BRUGBAR UNDERSTØTTE AKTØRER

28 TILGÆNGELIGHEDEN GIVER NYE MULIGHEDER 1 KLIK

29 D-emo det-digitale-energimaerke

30 GRADVIS LANCERING AF VÆRKTØJER D-EMO ER DET FØRSTE I EN RÆKKE AF MINIVÆRKTØJER SOM ER UNDER UDVIKLING TIL ENERGISTYRELSENS FORBRUGER HJEMMESIDE D-EMO KAN KOBLES TIL ANDRE ENS INITIATIVER FX BEDRE BOLIG, CASEBANK, ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS, ENERGILØSNINGER, RENOVERINGSGUIDER, KORTFILM M.FL.

31 Pjecer om energimærkning Pjece målrettet købere som tænkes distribueret via ejendomsmæglere m.fl. Pjece målrettet sælgere som tænkes distribueret via ejendomsmæglere m.fl. Pjece målrettet private og offentlige ejere af større bygninger så de bliver mere opmærksomme på kravet om regelmæssig energimærkning af deres bygninger og ikke mindst fordelene herved.

32 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål??? Henvendelse til energistyrelsen Tlf Åben 9-14 alle hverdage