Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Transkript

1 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning: Stald og marker... 4 Fodring: Mængde grov- og kraftfoder... 4 Får... 4 Lam... 4 Tips til højere kuldstørrelse... 4 Sundhed: Klipning, klove, ormekur... 5 Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor... 5 Anden produktion:... 5 Driftsplan Sommer slagtelam...6 Produktionsdata: Sommer slagtelam... 6 Produktionsform: Sommer slagtelam... 6 Får: Valg af racer... 6 Opstaldning: Stald og marker... 6 Fodring: Mængde grov- og kraftfoder... 6 Får... 6 Lam... 6 Tips til højere kuldstørrelse... 6 Sundhed: Klipning, klove, ormekur... 6 Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor... 6 Anden produktion:... 7 Driftsplan sene lam (ekstensiv produktion)...8 Produktionsdata: Sene lam

2 Produktionsform: Sene lam... 8 Får: Valg af racer... 8 Vædder: Valg af vædder... 8 Opstaldning: Stald og marker... 8 Fodring: Mængde grov- og kraftfoder... 8 Får... 8 Lam... 8 Tips til højere kuldstørrelse... 8 Sundhed: Klipning, klove, ormekur... 8 Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor... 9 Anden produktion:... 9 Vejledning i fåreproduktion...10 Valg af dyr Får Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Fodring Fodernormer Lam Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Får Flushing Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Drægtighed Diegivning Protein Foderforsyning og planlægning Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Græsmarken Efterafgrøder Hegning Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam

3 Ilæmning Gimmere Synkronisering Naturlig parring eller insemination Fravænning Dag-til-dag - fravænning Gradvis Opstaldning Moderfårene Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Vejning Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Scanning Drægtighedsscanning Muskel- og fedttykkelse Staldfaciliteter Inddeling efter huld og antal fostre Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Sundhed Klip og klove Parasitter Arbejdsforbrug Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Anden produktion Registrering Økonomi

4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion) Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion) Produkt Alder Levende slagtevægt Slagtevægt Slagte% Leveringstid Tidlige lam 3-4 mdr kg marts - april Produktionsform: Tidlige lam Læmning i november - januar Lammene fravænnes ikke, men slagtes direkte fra stald marts - april Flushing og ilæmning juli - august I 1. til 4. drægtighedsmåned græsser fårene Supplering med 50% kraftfoder i 4. drægtighedsmåned I 5. drægtighedsmåned kommer fårene på stald Efter diegivning kommer fårene på græs Små lam fravænnes, efter de andre lam er slagtet og færdigfedes på stald Får: Valg af racer Tidlig brunst Ideelle racer: Shropshire, Oxforddown og Dorset, evt. krydsning med Texel Vædder: Valg af vædder Vædderen skal kunne parre tidligt på sæsonen Høj slagtekvalitet og tilvækst Opstaldning: Stald og marker Opstaldning til indendørs læmning - læmmebokse Plads til lammene indtil slagtning eller udbinding Fodring: Mængde grov- og kraftfoder Får Godt og velbjærget grovfoder og korn, høj fordøjelighed - 1,1 kg TS pr FE I 1. til 3. drægtighedsmåned gives 1 FE - afgræsning Fra 4. drægtighedsmåned til læmning gives fårene 1,5 FE - 4. drægtighedsmåned afgræsning og 50% kraftfoder. Fodres på stald i 5. drægtighedsmåned Under diegivning gives 2 FE Efter fravænning gives 0,9 FE Godt og velbjærget grovfoder og korn, høj fordøjelighed - 1,1 kg TS pr FE Lam Dier Tilvænnes kraftfoder tidligt Inden slagtning skal de kunne optage 1,3 FE Tips til højere kuldstørrelse Klip languldede moderfår på bagparten og vædder på bugen under bedækningssæson Synkroniser fårenes brunst og vent til anden ægløsning Flush fårene inden ilæmning og sørg for, at de har det rette huld 4

5 Sundhed: Klipning, klove, ormekur Klippes 2 gange om året, f.eks. 6 uger før læmning og før flushing/ilæmning Klove ordnes ved klipning Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor Stald: Ved læmning i november - januar og ved brunstregistrering i juni august Mark: Inden udbinding ved tjek af hegn i maj, vurdering af græsmarken i juni samt under høst. Kontor: Registrering af lam under og efter læmningsperioden i januar. Anden produktion: Naturpleje Afpudsning af marker Pyntegrønt Eksempel på årets forløb ved produktionen af tidlige lam. 5

6 Driftsplan Sommer slagtelam Produktionsdata: Sommer slagtelam Produkt Alder Levende slagtevægt Slagtevægt Slagte% Leveringstid Sommer slagtelam 4-7 mdr kg maj - september Produktionsform: Sommer slagtelam Læmning i januar - marts Lammene fravænnes ikke, men kommer på græs med moderfåret Slagtes i maj - september Flushing og ilæmning i august - oktober Fårene fodres på stald under drægtighed Efter læmning kommer får og lam på græs Får: Valg af racer Ideelle racer: Shropshire, Oxforddown, Dorset og Texel Vædder: Høj slagtekvalitet Opstaldning: Stald og marker Opstaldning til indendørs læmning - læmmebokse Plads til lammene indtil udbinding Fodring: Mængde grov- og kraftfoder Får Godt og velbjærget grovfoder og korn - 1,1 kg TS pr FE I 1. til 3. drægtighedsmåned gives 1 FE Fra 4. drægtighedsmåned til læmning gives fårene 1,5 FE Under diegivning gives 2 FE suppleres evt. med kraftfoder på græsmarken Efter fravænning gives 0,9 FE Lam Dier Inden slagtning skal de kunne optage 1,3 FE - afgræsning Tips til højere kuldstørrelse Klip languldede moderfår på bagparten og vædder på bugen under bedækningssæson Synkroniser fårenes brunst og vent til anden ægløsning Flush fårene inden ilæmning og sørg for, at de har det rette huld Sundhed: Klipning, klove, ormekur Klippes 2 gange om året, f.eks. 6 uger før læmning og før flushing/ilæmning Klove ordnes ved klipning Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor Stald: Ved læmning i februar - maj og ved brunstregistrering i august oktober Mark: Inden udbinding ved tjek af hegn i maj, vurdering af græsmarken i juni samt under høsten. Kontor: Registrering af lam under og efter læmningsperioden i februar - maj 6

7 Anden produktion: Naturpleje Afpudsning af marker Eksempel på årets forløb ved produktionen af sommer slagtelam. 7

8 Driftsplan sene lam (ekstensiv produktion) Produktionsdata: Sene lam Produkt Alder Levende slagtevægt Slagtevægt Slagte% Leveringstid Sene lam 7-11 mdr kg november marts Produktionsform: Sene lam Læmning i april maj Lammene fravænnes i august - september Lammene slutfodres på stald Slagtning i november - marts Flushing og ilæmning i november - december Fårene læmmer inde og kommer på græs kort efter læmning Fårene og lam græsser Skal suppleres med kraftfoder sidst i drægtigheden Får: Valg af racer Tidlig brunst Ideelle racer: Shropshire, Oxforddown og Dorset Vædder: Valg af vædder Vædderen skal kunne parre tidligt på sæsonen Høj slagtekvalitet Opstaldning: Stald og marker Plads til får og lam fra indbinding til slagtning (f.eks. december februar) Fodring: Mængde grov- og kraftfoder Får Godt og velbjærget grovfoder og korn, høj fordøjelighed - 1,1 kg TS pr FE Under diegivning gives 2 FE Efter fravænning gives 0,9 FE Lam Dier Fodres restriktivt indtil 6-4 uger inden slagtning, hvor de fodres ad libitum kraftfoder Inden slagtning skal de kunne optage 1,3 FE Tips til højere kuldstørrelse Klip languldede moderfår på bagparten og vædder på bugen under bedækningssæson Synkroniser fårenes brunst og vent til anden ægløsning Flush fårene inden ilæmning og sørg for, at de har det rette huld Sundhed: Klipning, klove, ormekur Klippes 2 gange om året, f.eks. 6 uger før læmning og før flushing/ilæmning Klove ordnes ved klipning 8

9 Arbejdsbyrden: I stald, mark og kontor Stald: Fodring af får og lam fra indbinding (evt. november) til slagt (evt. februar) og til udbinding (f.eks. maj) Mark: Inden udbinding ved tjek af hegn i maj, vurdering af græsmarken i juni samt under høst. Hyppig tilsyn med får, der læmmer ude Kontor: Registrering af lam under og efter læmningsperioden juni - oktober Anden produktion: Naturpleje Afpudsning af marker Eksempel på årets forløb ved produktionen af sene lam. 9

10 Vejledning i fåreproduktion Valg af dyr For at opnå de bedste resultater indenfor lammekødsproduktionen skal du bruge racer, der har egenskaber for gode slagtekroppe (høj klassificering) - de såkaldte specialiserede kødracer, der har en bred ryg og gode køller. Det er racer som Oxforddown, Shropshire, Texel, Dorset og Suffolk. Ved valg af race skal du også tænke på deres behov for kvaliteten af græsmarker til at udnytte deres evne til at give store kraftige lam. Oxforddown, Shropshire, Texel, Suffolk er gode til at omsætte grovfoder. Dorset er bedre til at omsætte kraftfoder. Shropshire kan klare sig under ringere forhold. Alle racer kræver tilstrækkelig godt foder, grov- og kraftfoder, så moderfårene kan producere stærke lam med høj vækstevne. Får Fårs reproduktion er stærkt afhængig af sæsonen, hvor brunstsæsonen normalt ligger i efteråret (august - oktober) med læmninger i foråret (januar - marts). Tidlige lam Til produktionen af tidlige lam har f.eks. racerne Dorset, Shropshire og Oxforddown hver deres egenskaber, der gør dem anvendelige til denne produktionsform. Dorset kan læmme året rundt, Shropshire-lam bliver tidligt slagtemodne, og Oxforddown har høj frugtbarhed. Shropshire og Oxforddown har begge lange brunstsæsoner og kan komme tidligt i brunst. Ved produktion af tidlige lam skal man tænke på, at lammene fødes enten sent eller tidligt på året (november januar), hvilket har en negativ effekt på kuldstørrelsen. Oxforddown har en lidt højere kuldstørrelse end de andre racer, hvilket i denne produktionsform kan have fordele. En vigtig egenskab hos moderfårene til tidlige lam er en god mælkeproduktion og gode moderegenskaber. Da produktionen af tidlige lam kræver en tidlig ilæmning, skal vædderen kunne parre tidligt. Desuden skal han have egenskaber for høj slagtekvalitet og god vækstevne. Sommer slagtelam Fårene er, ved produktion af Sommer slagtelam, i deres biologiske naturlige brunstcyklus, med ilæmning i januar - marts. Derfor er alle kødfårsracer anvendelige. Da lammene vokser op på græs, er det vigtigt, at moderfårene har en god mælkeproduktion for at sikre en høj tilvækst hos lammene. Lam, der er små ved læmning og ikke får tilstrækkelig mælk, er mere modtagelige for parasitter og andre infektioner, og der er stor sandsynlighed for utrivelighed. Racer, der har gode moderegenskaber (har mistet færrest lam efter to måneder ifølge Tal om Får og Geder ), er Shropshire og Texel. Vædderen skal have egenskaber for høj slagtekvalitet. Sene lam Ved produktion af sene lam bliver fårene ilæmmet omkring november. Dette er indenfor den naturlige brunstcyklus, og derfor er alle kødfårsracer anvendelige. Vædderen skal have egenskaber for høj slagtekvalitet. Fodring Da fåret er drøvtygger, er det vigtigt at fodre med et godt grovfoder, der giver struktur i vommen og stimulerer drøvtygningen. Kvaliteten af grovfoderet svinger meget med hensyn til energi- og proteinindhold og er til dels bestemt af høsttidspunktet. Hvis fåret ikke kan optage behovet for næringsstoffer og energi til f.eks. mælkeproduktion, tilvækst eller fostervækst fra grovfoderet i sen- 10

11 drægtigheden, skal der suppleres med kraftfoder. Kraftfoder har et meget koncentreret energiindhold, mens proteinindholdet varierer. Energiindholdet er lavest i korn og fuldfoderblandinger, lidt højere i visse fåretilskudsblandinger og højest i sojaskrå. Fodring med stor andel kraftfoder, der ikke giver meget struktur til drøvtygningen, kan medføre, at fåret eller lammet får vomacidose og nedsat produktion. Vomacidose kan til dels undgås ved, at fåret har adgang til foder døgnet rundt, da dette giver et stabilt miljø i vommen. Normalt fodrer man to gange om dagen. Ved hver fodring bør der gives så meget grovfoder, at der ligger 10% tilbage ved næste fodring. Lam bliver normalt fravænnet ved 8-12 ugers alderen, hvor deres føde indtil fravænning hovedsageligt er mælk. Hvis lammene går sammen med moderfåret i lang tid, vil fravænningen have mindre indflydelse på lammenes tilvækst. Dette skyldes, at de er mere vant til at optage fast føde. Desuden bliver risikoen for yversygdomme mindre. Lammene interesserer sig hurtigt for andre fødeemner. Det er en god idé, at lammene har adgang til deres fremtidige føde i diegivningsperioden, dels for at vænne dem til foderet og dels for at fremme udviklingen af vommens drøvtyggerfunktion. Fodringen skal tilpasses moderfårenes og lammenes produktion, herunder antallet af fostre under drægtighed, antallet af lam under diegivning og lammenes ønskede daglige tilvækst og slagtekvalitet. Desuden skal fodringen tilpasses fårenes huld, der gerne skal svinge i løbet af produktionsåret. Fodernormer Lam Da lammet fødes uden antistoffer og vitaminer, er det vigtigt, at lammet får råmælk, da dette indeholder antistoffer, der gør lammet i stand til at modstå infektioner, indtil dets eget immunsystem er udviklet. Vi anbefaler, at lammet skal have mindst 50 ml råmælk pr. kg legemsvægt, hvilket kan sikres ved 8 timers ophold hos moderfåret. Ønsker man at fodre med mælkeerstatning, anbefaler vi, at den skal indeholde 16-20% tørstof, fedtindholdet bør være mindst 25% fedt af tørstof, og proteinindholdet bør ligge mellem 22 og 25% af tørstof. Ønsker du at fravænne lammene, bør de være 4 uger eller hellere 6 uger gamle. Normalt fravænner man lammene, når de er uger gamle. Ved tidlig fravænning skal lammene have adgang til grovfoder og kraftfoder 1-2 uger efter fødsel. Lammene kan fravænnes 4 uger efter fødsel ved fodring med mælkeerstatning, og hvis lammene er begyndt at æde fast foder grov- og kraftfoder. De første 3 uger efter fravænning skal lammene fodres med kraftfoder indeholdende g råprotein pr. kg foder. Herefter skal lammet tildeles foder indeholdende g råprotein pr. kg foder. Når lammene bliver fravænnet, skal den daglige optagelse af fordøjeligt råprotein være mellem 150 g og 200 g. Tildelingen af foder og lammets alder er sammen bestemmende for tilvæksten. Lammene vokser mest i de 2 første måneder, hvorefter den daglige tilvækst falder, indtil lammene når kønsmodenhed. I tabellen ses eksempel på daglig tilvækst, foderbehov indtil 2, 3, 5 og 8 måneder. 11

12 Eksempel på daglig tilvækst, foderbehov indtil 2, 3, 5 og 8 måneder: Alder Mdr. Daglig tilvækst g FE Protein , , , ,3 Det er ligeledes vigtigt, at lammene har adgang til mineraler og vitaminer. Er der ikke det rette forhold mellem mineralerne, kan lammene blive svækket og utrivelige. Det er derfor vigtigt at have mineraler stående til fri adgang, f.eks. i form af sliksten. Norm for calcium, fosfor, magnesium og natrium til lam (% af tørstof) Calcium Fosfor Magnesium Natrium 0,70 0,43 0,11 0,15 Tidlige lam Tidlige lam er staldfodrede lam, som skal være slagteklare så hurtigt som muligt. Det vil sige, at de skal have en høj tilvækst, og de skal tildeles grovfoder, som hø eller halm, samt ad libitum kraftfoder indeholdende 1,1 FE pr. kg tørstof og 117 g fordøjeligt råprotein. Lam, der ikke kan nå at blive slagtemodne inden maj, bør færdigfedes på stald. Ved udbinding på græs vil deres tilvækst gå ned på grund af foderskift. Sommer slagtelam Lammene fødes inde og skal lære at æde kraftfoder, inden de kommer på græs. Ved produktion af Sommer slagtelam, hvor lammene vokser op på græs, bør der sikres tilstrækkelige mængder græs og adgang til kraftfoder i lammeskjul og/eller proteinrigt foder til afgræsning (efterafgrøde som f.eks. raps eller roer). Sene lam Sene lam kan fodres restriktivt, så de får en lang vækstperiode, og 6 til 4 uger inden slagtning fodres de kraftigt, så de bliver slagtemodne, evt. i foråret. Da sene lam er en ekstensiv produktionsform, hvor lammene har en lav tilvækst, kan lammene indgå i naturpleje af ekstensive arealer uden ekstra tildeling af kraftfoder. Får Får har evnen til at tære på deres kropsreserver under krævende situationer og opbygge kropsreserver igen, når der er foder og produktionen ikke krævende. Dette er ideelt under laktation, hvor mælkeproduktionen kræver mange næringsstoffer. Efter fravænning kan fårene opbygge deres kropsreserver igen. Huldet er et udtryk for fårets fedningsgrad og størrelsen af kropsreserverne, hvor 5 er fede får, mens 0 er meget magre får, der er døden nær. En huldkarakter svarer til 10% af legemsvægten, og det tager 6 uger at stige 1 huldkarakter, mens det tager længere tid at tabe 1 huldkarakter. Er der stor forskel i besætningens huld, bør der være mulighed for inddeling af fårene, så man kan tilpasse fodringen til fede, normale og magre får. Får skal fodres efter deres huld, som ændres henover produktionsåret. For at opnå de bedste produktionsresultater er det vigtigt, at fåret har det anbefalede huld ved de forskellige produktions- 12

13 stadier. Får har gerne en let konstant stigning i huld indtil læmning, og i diegivningsperioden må fåret gerne tære på kropsreserverne. Det anbefales, at får ved følgende stadier har huldværdi: Stadier Huldværdi Flushing 2-2,5 3 Ilæmning 3-3,5 Læmning 3-3,5 Fravænning 2-2,5 I goldperioden, hvor fårene ikke har nogen produktion, skal de stadig tildeles foder til deres energibehov til vedligehold. I denne periode kan du sikre, at magre får tager på og fede får taber sig, så de har huld 3 ved flushing. Energinorm (FE pr. dag) til vedligehold. Får Gimmere Legemsvægt Legemsvægt Huld 60 kg 80 kg Huld 60 kg 80 kg > 3,5 0,7 0,9 >3,5 0,8 1,0 3 3,5 0,8 1,0 3,5 1,0 1,1 < 3 1,0 1,1 Det er ligeledes vigtigt, at fårene har adgang til mineraler og vitaminer. Er der ikke det rette forhold mellem mineralerne, kan fårene blive svækket og utrivelige. Det er derfor vigtigt at have mineraler stående til fri adgang, f.eks. i form af sliksten Normen for makromineraler (g pr. kg tørstof) ved forskellige livsytringer: Ca P Na Mg Vedligehold, flushing og tilvækst 2,0 2,0 0,9 1,2 Drægtighed 12-8 uger fra læmning 1,7 1,8 8-4 uger fra læmning 2,3 2,4 4-1 uger fra læmning 3,4 2,9 1,5 1,4 1-0 uger fra læmning 3,7 2,8 Laktation Uden vægtændring 4,0 3,8 Vægttab 100 g/dag 4,9 4,3 1,5 1,4 13

14 Norm og maksimumgrænse for mikromineraler (mg pr. kg optaget tørstof): Norm Maksimum Kobolt (Co) 0,1-0,2 10 Selen (Se) 0,1-0,2 2 Jod (I) 0,1-0, Jern (Fe) Mangan (Mn) Zink (Zn) Kobber (Cu) ) De høje værdier er under drægtighed og laktation. Ved store mængder rapsprodukter er behovet større. 2) Dette er den lovmæssige maksimumgrænse. Lavere kobbermængder kan være giftigt hos kobberfølsomme racer (Texel & Øst Frisiske malkefår) samt ved et lavt indhold af molybdæn, zink og jern i foderet. Der er fåreracer (korthaleracerne), hvor den lovmæssige maksimumgrænse giver underforsyning. Flushing Inden ilæmning skal fårene flushes, hvilket har en positiv effekt på ægløsningen. 3 uger før forventet ilæmning skal fårene fodres restriktivt, så de bliver sultne. En uges tid før ilæmningen og 2 uger efter ilæmning skal fårene fodres efter ædelyst. Det bratte skift i fodertildelingen har en positiv indvirkning på hormonproduktionen og vil medføre, at flere æg løsnes, og der er større sandsynlighed for flere fostre. Længden af flushing bør vare mindst 3 uger. Når en flok får, der ilæmmes over 4 uger, skal flushes, skal du undgå, at de først ilæmmede får ikke bliver fede (over huld 3,5). Derfor kan du nedtrappe flushingfoderet jævnt i godt 4 uger efter bedækningen hos ilæmmede får. Dette betyder, at ilæmmede får skal flyttes eller tildeles mindre kraftfoder andetsteds end de golde får. Dette er en svær problemstilling, da stress, som ved flytning, kan have en negativ effekt på fæstningen af de befrugtede æg. Tidlige lam Får, der skal læmme tidligt, som ved produktion af tidlige lam, flushes på græs. Det betyder, at de skal komme fra en græsmark med ringe græs til en mark med godt græs. Eventuelt kan der suppleres med kraftfoder. Sommer slagtelam Ved produktionen af Sommer slagtelam skal fårene ilæmmes september - oktober. Det betyder, at de flushes på græs og derfor skal flyttes fra en mark med ringe foderudbud til en mark med et godt foderudbud. Du kan evt. supplere med kraftfoder. En mulighed vil være at flushe fårene i forbindelse med indbinding, hvilket betyder, at fårene ilæmmes på stald. Sene lam Ved produktion af sene lam skal fårene flushes og ilæmmes i januar maj. Det betyder, at de skal flushes på stald eller i forbindelse med udbinding i maj. De skal i forbindelse med flushingen fodres kraftigere på stald eller på en græsmark med godt græs i den rette længde (8-10 cm). 14

15 Drægtighed I midtdrægtigheden, hvor moderkagen (placenta) dannes, er optimal fodring vigtig, så placenta forsynes med næring nok til udviklingen. Når placenta er dannet, vil den ikke kunne blive større, og det er størrelsen, der begrænser næringen til lammene sidst i drægtigheden. Fede får har ikke appetit nok til at optage næringsstoffer til forsyningen til udviklingen af placenta, og får der underforsynes, har heller ikke næringsstoffer nok til at forsyne placenta. For optimal næringsstoftilførsel til fostrene er det vigtigt, at fårene er i det rette huld (3-3,5). Energi (FE) pr. dag til fosterproduktion inkl. vedligehold ved forskelligt huld de første 14 uger (98 dage) af drægtigheden: Drægtighedsstadium uger efter ilæmning Legemsvægt: 60kg Legemsvægt: 80kg Huld Huld < 3 3,5 < 3 3, ,1 0,8 1,3 1,0 4 0,8 0,8 1,0 1, ,8 0,5 1,0 0,6 Fostrenes vækst stiger betydeligt i den sidste tredjedel af drægtigheden, hvilket medfører, at energibehovet fordobles. Her er der mulighed for selv at regulere lammenes vækst ved at fodre mere eller mindre kraftigt. Ved høj fodring og en stor placenta vil meget af næringen gå til lammene. Det er hensigtsmæssigt at undgå store lam ved fødslen, da det kan give læmmeproblemer. De sidste 7 uger af drægtigheden fodres dyrene kraftigt efter antal fostre. Energi (FE) pr. dag til fosterproduktion inkl. vedligehold ved henholdsvis 1, 2 og 3 fostre i de sidste 7 uger af drægtigheden: Legemsvægt: 60kg Legemsvægt: 80kg Drægtighedsstadium Antal fostre Antal fostre uger før forventet læmning ,95 1,10 1,15 1,10 1,25 1, ,05 1,25 1,35 1,25 1,50 1, ,15 1,45 1,50 1,40 1,65 1,90 Hvis ikke antallet af fostre er kendt, skal førstegangslæmmere fodres efter 1 foster, og får, der tidligere har læmmet, fodres efter 2 fostre. 15

16 Diegivning Under diegivningen er det ligeledes vigtigt, at fårene fodres optimalt, så mælkeproduktionen opretholdes. Underforsynes lakterende får med protein, kan det lede til en nedgang i deres mælkeproduktion. Ved en længerevarende underforsyning vil det kunne ses som et fald i lammenes daglige tilvækst. Udover energi til vedligeholdelse skal fårene tildeles yderligere energi til mælke-produktionen alt efter laktationsstadium og antal lam. Energinorm (FE) til mælkeproduktion ekskl. vedligehold efter laktationsstadium og antal lam: Uger efter læmning Antal lam ,3 1,8 2, ,0 1,4 1, ,6 0,9 1,2 Protein Samtidig med at fårene får energi, er det også vigtigt, at de får den rette mængde protein. Ved proteintilførsel forstår man fordøjeligt protein, AAT (aminosyre absorberet i tarmen) og PBV (proteinbalance i vommen). AAT angiver værdien af mængden af aminosyrer, som bliver absorberet i tyndtarmen. Under den sidste del af drægtighed og laktation, hvor produktionen virkelig er koncentreret, skal AAT-værdien ligge på mindst på 90 pr. FE. PBV er forskellen mellem det nedbrudte protein fra foderet og det dannede mikrobielle protein. PBV fortæller os om balancen mellem fordøjelige kulhydrater og mængden af nedbrydeligt protein. Det betyder, at hvis PBV er negativ, er der et overskud af kulhydrater, mens et overskud af nedbrydeligt protein vil resultere i en positiv PBV. Hos får, der ikke er golde, må PBV ikke blive mindre end 0, og skal i sendrægtighed og under laktation helst ligge på 30. Det er vigtigt, at vommen producerer den rette mængde AAT, hvilket kun kan lade sig gøre, når PBV ikke er negativ. Til vedligehold og tilvækst af fostre skal man regne med, at fårene skal have 90 g fordøjeligt råprotein pr. FE inden læmning. De sidste 7 uger inden læmning, hvor fostrene vokser betydeligt, skal fårene tildeles 110 g pr. FE. Efter læmning er tildelingen bestemt af antallet af lam. Tildelingen falder efter 9 uger, hvor mælkeproduktionen ligeledes falder, da lammene begynder at optage fast føde. Fordøjeligt råprotein pr. FE under drægtighed og laktation: Uger inden læmning Uger efter læmning - Antal lam ved huld <3,5 120 ved huld >3, Foderforsyning og planlægning Du skal planlægge din forsyning og strategi af grovfoderproduktionen. En god græsmark er vigtig i lammekødsproduktionen. For at sikre lammene en god tilvækst kræver det, at du har en god græsmarksstyring og planlægning for at sikre græs i høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde. Overskudsgræs kan bruges til ensilage eller hø. Det er ligeledes vigtigt, at højdrægtige og lakterende 16

17 moderfår fodres med ensilage eller hø af høj kvalitet, og at grovfoderet er let fordøjeligt, så næringsstoffer optages hurtigt til foster og mælkeproduktion. Som det ses af figuren, afhænger forholdet mellem afgræsning og suppleringsfoder af produktionssystemet. 70 Afgræsning Suplering 60 % fordeling af foderforbruget Tidlige lam Sommer slagte 1 lam Sene lam Tidlige lam Ved produktion af tidlige lam fodres lammene kun på stald, og derfor er det vigtigt at have tilstrækkeligt med grov- og kraftfoder. Sommer slagtelam Ved produktion af sommer slagtelam fodres de drægtige får på stald, og det er derfor vigtigt med tilstrækkelige mængder grov- og kraftfoder. Efter læmning udbindes får og lam, og de ernæres hovedsageligt af græs. Derfor er det vigtigt med græsarealer med godt græs, der kan sikre en god tilvækst hos lammene. Sene lam Lammene skal fodres restriktivt, da deres vækst skal holdes nede, så de ikke bliver for tidligt slagtemodne. Indtil 6-4 uger før slagtning fodres lammene restriktivt. Lammene slutfodres på stald, hvor der tildeles store mængde kraftfoder for at opnå høj tilvækst. Lam, der er blevet holdt tilbage i vækst, kan få en ekstra høj daglig tilvækst ved at give dem et godt og proteinrigt foder (kompensatorisk vækst). Græsmarken Når lam og får græsser, skal antallet af dyr afpasses med markens størrelse og græsmængde. Det er en god ide med foldskifte, da dette giver nemmere styring af foderforsyningen. Alt efter antallet af dyr og græsarealer inddeles arealet i passende folde, og dyrene flyttes løbende. På grund af parasittryk vil det være optimalt, hvis fårene kommer tilbage til den første mark efter 3 uger, hvilket minimerer risikoen for infektion med parasitter. Der kan tages slæt, eller arealerne kan afpudses, hvilket også reducerer parasittrykket. Vi anbefaler, at græsset har en længde på ca. 10 cm, når fårene kommer på marken og 5 cm, når fårene skal flyttes. Et lakterende får kan æde 2 17

18 FE om dagen. Efter 1. juni skal man sørge for, at belægningen bliver lavere grundet en lavere græsproduktion. Hvis græsudbuddet bliver ringe, kan der suppleres med foder i form af f.eks. hø. Efterafgrøder Det er også muligt at bruge efterafgrøder som foder til får og lam. Efterafgrøder vokser i efteråret efter den egentlige hovedafgrøde. For at får kan få glæde af efterafgrøderne, skal efterafgrøderne kunne etablere sig hurtigt og have en høj genvækstevne. De skal kunne klare vinteren, så fårene kan afgræsse dem langt ind i sæsonen, og så skal de have en høj foderværdi. Ideelle efterafgrøder vil være italiensk rajgræs, foderroer, foderraps og fodermarvkål. Hegning Ved at vælge den rigtige løsning med hensyn til indhegning er det ikke noget problem at holde sine dyr inde på marken. Man kan vælge at hegne med flertråds- eller nethegn. Ved flertrådshegn skulle 4 tråde kunne holde fårene inde. Nethegn kræver ikke så meget opsyn som flertrådshegn, men er dyrere at etablere og har ikke så lang levetid. En ulempe ved nethegnet er, at får med horn kan sidde fast i hegnet, ligesom øremærker kan hænge fast og blive revet af. For at undgå dette kan der sættes eltråd på indersiden af nethegnet. Hvis dyrene skal flyttes ofte, kan man med fordel anvende flytbart hegn. Flytbart hegn anvendes til opdeling af marken i mindre folde. Det er let og hurtigt at sætte op, og er fårene først vænnet til elektrisk hegn, kan man anvende det i mange situationer. Tidlige lam Ved produktion af tidlige lam, hvor lammene ikke kommer på græs, skal man sørge for at have tilstrækkelige mængder af godt grovfoder til staldfodringen. Grovfoderet bør være letfordøjeligt hø eller ensilage. Grovfoderet kan du selv producere ved overskudsgræs. Overskudsgræs kommer i maj, hvor græsproduktionen er på sit højeste, og da lam ikke kommer på græs, og moderfår kan anvendes til naturpleje og i pyntegrøntkulturer, vil produktionen af overskudsgræs være høj. Skal græsset anvendes til hø, er det en god tommelfingerregel, at det skal høstes inden Grundlovsdag, 5. juni. Græsset skårlægges, spredes ud på marken og vendes dagligt. Efter nogle dage, når høet er tørt, presses det i baller. Overskudsgræsset kan også benyttes til ensilage. Produktion af tidlige lam medfører lang og intensiv fodring af højdrægtige og diegivende får samt voksende lam på stald. Er grovfoderet godt og næringsrigt, kan man minimere kraftfoderforbruget. Det vil være en fordel at have mulighed for at inddele lam og moderfår i bokse for at styre og kontrollere kraftfodertildelingen. Produktionen af mælk og gode forudsætninger for de voksende lam kræver store mængder kraftfoder især hvis grovfoderet er af ringe kvalitet. Det vil være ideelt at have sin egen produktion af korn for at kunne klare kraftfoderforsyningen. Det er også en mulighed at købe kraftfoder. Sommer slagtelam Produktionen af Sommer slagtelam kræver store græsarealer, hvor 2 får pr. hektar ikke er unormalt. Ved denne produktionsform kan det være svært at finde et parasitfrit græsningsforløb, men hyppig rotation mellem græsarealerne og supplering af foder, som f.eks. hø, vil minimere risikoen. Dyrene skal dog behandles mod parasitter, hvis der er tegn på infektion. For at lammene skal blive klar til slagtning i maj juli, er det nødvendigt med tildeling af en form for proteinrig efterafgrøde eller tildeling af kraftfoder i lammeskjul. Lad lammene have adgang til efterafgrøde eller kraftfoder, mens de vokser godt. 18

19 Sene lam Ved produktionen af sene lam læmmer fårene på stald og bliver efter et par dage på stald med lammene lukket ud på marken. Mens lammene er på stald, kan du øremærke dem, og på den måde undgår du at skulle indfange enkelte får og lam. Da sene lam er en ekstensiv produktionsform, hvor lammene har en lav tilvækst, kan lammene indgå i naturpleje af ekstensive arealer uden ekstra tildeling af kraftfoder. Ilæmning Når du skal ilæmme dine får, er der mange forberedelser, der skal overvejes. Først og fremmest skal du finde ud af, hvornår du ønsker, at dine får skal få lam hvilket er afhængig af (det ønskede) produktionssystem. Når du har fået fastlagt det ønskede læmningstidspunkt, skal du overveje, hvornår du skal starte flushing. Det vil være en fordel at synkronisere sit fårehold. Herved kan man få de fleste af fårene til at læmme indenfor en kort periode. Dette betyder også, at arbejdsbyrden vil blive stor i korte perioder. Har du mange moderfår og ikke ønsker små perioder med meget arbejde, men hellere en jævn arbejdsbyrde i længere tid, er det ikke nødvendigt med samme grad af synkronisering. Gimmere Skal du ilæmme gimmere, fordi du ønsker at udvide din besætning eller udskifte gamle får, skal du være opmærksom på, at gimmerne skal have særlig forplejning. Gimmere er ikke så tilbøjelige til selv at opsøge vædderen, og de bør derfor holdes i små folde. Befrugtningsresultaterne er bedre ved brug af ældre væddere frem for yngre væddere. Synkronisering Ved brunstsynkronisering er det vigtigt, at fårene ikke har haft kontakt til vædder de sidste 6-8 uger før avlssæsonens start. Ved kontakt til vædder i 14 dage vil omkring halvdelen af fårene komme i brunst, og efter yderligere 7-10 dage vil en stor del af de resterende får komme i brunst. En teaservædder kan bruges til at fremprovokere tegn på første brunst. Vi anbefaler at vente med ilæmningen til anden brunstcyklus, da første brunstcyklus ofte har ingen eller få æg, der løsnes. Naturlig parring eller insemination Den mest almindelige parringsform ved produktion af lammekød er fri parring eller flokparring, hvor vædderen går i flokken og finder de får, der er i brunst. En anden metode er inseminering, men denne metode bruger man hovedsageligt i avlsbesætninger og er endnu ikke særlig udbredt i Danmark. Ved flokparring bruger man den hovedregel, at man deler antallet af moderfår med 40 og runder op til nærmeste hele tal. Har man f.eks. 250 får, skal man bruge 7 væddere. Grunden hertil er, at en vædder i god foderstand maksimalt kan klare at bedække 50 får. Denne fremgangsmåde medfører også, at du kan være rimelig sikker på, at alle dine moderfår bliver bedækket, hvis f.eks. en vædder er ufrugtbar, eller der er får, en enkelt vædder ikke vil bedække. Her vil en anden vædder tage over. Hvis dine får er languldede i bedækningssæsonen, og du ikke ønsker at klippe dem, vil det være en fordel at klippe fårene på bagparten og vædderen på bugen. Ved at klippe fårene og vædderen på henholdsvis bagparten og bugen kan man sikre, at sæden ikke bliver afsat i ulden uden mulighed for befrugtning. 19

20 Fravænning Ved fravænning skal du overveje, hvilken metode du vil fravænne dine lam på, samt hvilke opstaldningsmuligheder du har til moderfår og lam. Dag-til-dag - fravænning Lam kan fravænnes fra den ene dag til den anden vi kalder denne metode dag-til-dag - fravænning. Ved denne metode er det vigtigt, at lammene har haft fri adgang til grov- og kraftfoder, så de er vænnet til det faste foder. Her vil det være en god idé, hvis lammene har haft adgang til egen foderplads med grov- og kraftfoder i form at et lammeskjul. Herved undgås, at fåret æder foderet, der er beregnet til lammene. En ulempe ved denne metode er, at lammene ikke tvinges til at æde det faste foder, da de altid kan die hos moderfåret. Ved fravænning har lammene ikke lært at æde foder nok til deres produktion (vækst), og man vil kunne se, at lammene vokser mindre eller helt holder op med at vokse i de efterfølgende uger efter fravænning. Gradvis En anden metode at fravænne sine lam på er ved en løbende eller gradvis fravænning. Også her er det vigtigt, at lammene har fri adgang til fast foder, så de kan vænne sig til det, og vommens funktion kan blive udviklet. Fjorten dage til 1 uge før den ønskede fravænning bliver lammene taget fra moderfårene, i starten et par timer om dagen, som øges fra dag til dag. Lammene bliver sultne og vil begynde at æde foderet, der er til deres rådighed. Ved denne metode bliver lammene løbende tvunget til at æde foderet, og ved den endelige fravænning vil lammene være vant til at æde foderet. Det betyder, at man ikke vil se så stort et fald i lammenes daglige tilvækst som ved dag-til-dag -metoden. Opstaldning Opstaldningen ved begge fravænningsmetoder kræver et område, som kun lam har tilgang til. Dette kan gøres ved opdeling af boksen med en grinte eller lignende med et hul på ca. 20 cm, hvor kun lammene kan komme igennem et såkaldt lammeskjul. I opstaldningsområdet kan der allerede et par uger efter fødslen opstilles lammeskjul, hvor lammene kan rende ind og æde og hvile i fred fra moderfårene. Gradvis fravænning kræver staldplads, hvortil lammene kan flyttes i en dags tid, hvor de hverken kan se eller høre deres moder. Moderfårene Fravænningsmetoden har også en effekt på moderfårenes mælkeproduktion. Ved dag-til-dag - metoden vil moderfårenes mælkeproduktion ikke reduceres løbende, og moderfårene vil stå med et spændt yver, hvilket kan resultere i yverbetændelse. Dette kan undgås ved den løbende fravænningsmetode, hvor moderfårenes mælkeproduktion aftager, samtidig med at lammene øger optagelse af fast foder. Dette betyder, at fårene ligesom lammene langsomt vænnes til ikke at være diegivende. Når moderfårene skal goldes, skal de kun have adgang til halm og vand. De skal tilses dagligt for spændt yver for at undgå yverskader. Tidlige lam Ved produktionen af tidlige lam skal man ikke tænke så meget på fravænningsmetoden, da lammene ikke når at blive fravænnet inden slagtning. De lam, som er for små til at blive slagtet, kommer med på marken sammen med moderfårene. Her vil lammene blive langsomt fravænnet, hvilket moderfårene selv sørger for. Ved goldning af moderfårene, hvor de skal stoppe deres mælkeproduktion, skal de tildeles halm og vand og have tilsyn. Ved tilsynet skal man kigge efter spændt yver for at undgå yverbetændelse. Ved spændt yver skal de malkes. 20

21 Sommer slagtelam Ved produktionen af sommer slagtelam skal du ikke tænke så meget på fravænningsmetoden. Lammene kommer med på marken med moderfårene, som selv vil sørge for fravænningen. Ved goldning af moderfårene, hvor de skal stoppe deres mælkeproduktion, skal de tildeles halm og vand og have tilsyn. Ved tilsynet skal man kigge efter spændt yver for at undgå yverbetændelse. Ved spændt yver skal de malkes. Sene lam Sene lam skal fravænnes. For lam, der er født i juni juli, kan dette gøres i forbindelse med indbindingen, hvor moderfår og lam bliver separeret. Ved goldning af moderfårene, hvor de skal sænke og stoppe deres mælkeproduktion, skal tildelingen af kraftfoder stoppes. Hav dagligt tilsyn og vær opmærksom på spændt yver for at undgå yverbetændelse. Ved spændt yver skal de malkes. Vejning Det er anbefalelsesværdigt at veje sine lam en gang om måneden, og gerne hver anden uge. Det kan virke uoverkommeligt at veje alle sine lam hver anden uge. Men for at få et billede af lammenes vækst, kan man nøjes med at veje f.eks. de 10 samme lam hver anden uge. Vi anbefaler dog at veje alle sine lam en gang om måneden. På den måde kan man følge lammenes vækst og sikre, at de vokser, som de skal, så de kan nå at blive slagtemodne på det ønskede tidspunkt. Ved at følge lammenes vækst ved hyppig vejning, er det muligt at gå ind og ændre på fodringen og styre lammenes tilvækst og rette op på f.eks. en lavere tilvækst end forventet. Det kan tage lang tid at veje sine lam. Med en elektronisk vægt, der kan tilsluttes computeren, kan dog selv en stor flok vejes på kort tid. Tilvæksten er afhængig af lammets alder, race, sundhed og fodring. Lam, der vokser 300 g om dagen, er slagtemodne i 5 måneders alderen, mens lam, der vokser 200 g om dagen, først er slagteklare ved 8 måneders alderen. Tidlige lam Tabellen viser den forventede legemsvægt hos lam, der er født fra november til januar med en fødselsvægt på 4 kg. Fra 0-2 mdr. skal de have en daglig tilvækst på 400 g (røde felter), fra 2-5 mdr. skal de have en daglig tilvækst på 350 g (blå og grønne felter). Lam, der fodres på stald, skal slagtes rettidigt for at undgå, at de bliver for fede - et godt slagtelam har en huldværdi på 3-3,5. Tabellen kan bruges som styringsredskab til kontrol af tilvæksten. Er lammet f.eks. født mellem den 15. og 28. november, skal det veje omkring 31 kg inden den 24. januar. Se også regnearket Styring af væksten Fødselsdato 15 nov 29 nov 13 dec 27 dec 10 jan 24 jan 07 feb 21 feb 06 mar 20 mar 03 apr 17 apr 01 maj 15 maj 29 maj 12 jun 01 nov - 14 nov nov - 28 nov nov - 12 dec dec - 26 dec dec - 09 jan jan - 23 jan jan - 07 feb

22 Sommer slagtelam Sommer slagtelam fødes på stald, og inden de kommer på græs, skal de være tilvænnet tilskudsfoder. Når de er vant til at æde kraftfoder, vil de også æde det, de får tildelt på græsmarken, evt. i lammeskjul. Herved kan de opretholde en god tilvækst på græsmarken. Et godt slagtelam har en huldværdi på 3-3,5 og skal slagtes rettidigt for at undgå, at det bliver for fedt. For at blive færdig til slagt til juli, når de er født i januar, skal de have en gennemsnitlig daglig tilvækst på 260 g, hvor de f.eks. vokser 325 g de første 2 mdr. (røde felter), 300 g fra 2-3 mdr. (blå felter) og 225 g fra 3-5 mdr. (grønne og gule felter). Se også regnearket Styring af tilvækst. Fødselsdato 15 jan 29 jan 12 feb 26 feb 12 mar 26 mar 09 apr 23 apr 07 maj 21 maj 04 jun 18 jun 02 jul 16 jul 30 jul 01 jan - 14 jan jan - 28 jan feb - 25 feb feb - 11 mar mar - 25 mar Sene lam Sene lam bør have en lav tilvækst indtil 6-4 uger før slagtning. I de 6-4 uger inden slagtning skal de gerne vokse mere, end de har gjort tidligere. Man kan godt opnå slagtelam på denne måde, uden de bliver for fede. Lam, der fodres på stald, skal slagtes rettidigt for at undgå, at de bliver for fede - et godt slagtelam har en huldværdi på 3-3,5. F.eks. har lammene en DTV på 100 g de første 2 mdr. (røde felter), 50 g fra 2-5 mdr. (blå og grønne felter), 250 g fra 5-8 måneder (gule felter) og 300 g indtil slagtning (lyseblå felter). Se regnearket Styring af væksten. Fødselsdato 15 apr 29 apr 13 maj 27 maj 10 jun 24 jun 08 jul 22 jul 05 aug 19 aug 02 sep 16 sep 30 sep 14 okt 28 okt 11 nov 25 nov 08 dec 22 dec 07 jan 21 jan 04 feb 01 apr - 14 apr apr - 28 apr apr - 12 maj maj - 26 maj maj - 09 jun Scanning Du kan få dine får drægtighedsscannet, der vil give dig et godt billede af hvor mange lam det enkelte får vil få og dermed hvor mange lam der vil komme til verden i alt. Du kan også få scannet dine lam for fedt- og muskeltykkelse. Drægtighedsscanning Det er muligt at få drægtighedsscannet sine moderfår. Derved kan man med stor sikkerhed vide, hvor mange fostre hun har og hvor mange lam, hun vil få. Scanningen foretages dage efter befrugtning eller dage inden forventet læmning. Det giver mulighed for at inddele sine får efter antal fostre, hvilket er fordelagtigt, da fårene kan fodres efter antal fostre og dermed give moderfår og fostre de bedste forhold for optimal produktion. Muskel- og fedttykkelse Det er muligt at ultralydsscanne sine lam for muskel- og fedttykkelse. Dette er et godt redskab til at forbedre slagtekvaliteten i avlen. Scanningen udføres i besætningen, og de rådata (fedt- og muskeltykkelse), som er fundet på scanningsdagen, beregnes til et scanningstal, som kan bruges til at selektere lammene. Scanningen foretages kort før slagtningen. Problemet er, at man først får information om scanningstallene efter slagtning, men ved at studere rådata, kan man få en idé om lammets slagtekvalitet. Scanningstallet er vigtigt i indeksberegningerne, der kommer en gang om året. Har man lam med gode scanningstal, kan man lade dem gå videre i avlen og på den måde forbedre sin besætning med hensyn til slagtekvalitet. 22

23 Staldfaciliteter Behovet og kravet til staldforhold afhænger af den valgte produktionsform altså hvilken tid på året, man har valgt at få lam på. Naturligvis skal staldforholdene være så store (m 2 ) og gode, at alle dyr i stalden har adgang til liggeplads og plads ved foderbordet. Antallet af lam pr. m 2 er bestemt af deres vægt. På græsmarken er antallet af dyr pr. m 2 tillige bestemt af den tilgængelige græsmængde. Ved læmning på stald bør der indrettes læmmebokse, som fårene flyttes til efter læmning. Man skal regne med 1-3 læmmebokse pr. 10 får. Indret også lammeskjul, som lammene kan søge hen til for hvile og æde, når de er et par dage gamle. Lammeskjul skal være minimum 2 m 2 pr. 10 lam. Du skal sikre, at der er minimum 1 vandkop pr. 50 får. Ved fri adgang til grovfoder udfodret i hække skal der være 2,7 m 2 ædeplads pr. får. Danmark har ingen fastsatte minimumsmål for størrelsen af lejeareal og ædeplads. Nedenstående mål er fastsat ud fra andre landes mål. Anbefalede mål for hvileplads og ædeplads til golde, drægtige og får med lam, samt lam: Lejeareal: Areal Ædeplads: Størrelse Golde får 1,2 m 2 Golde og får med lam 40 cm 2 Drægtige får 1,4 m 2 Drægtige får 50 cm 2 Får med lam og læmmebokse 2,0 m 2 Lam under 12 uger 20 cm 2 Lam under 12 uger 0,5 m 2 Lam over 12 uger 30 cm 2 Lam over 12 uger 0,7 m 2 Foder i hæk 2,7 m 2 I forhold til produktionssystemer med andre dyr er produktionen af lam ikke særligt krævende med hensyn til bygninger. I lammekødsproduktionen er det muligt at udnytte gamle bygninger som gamle stalde og lader. Blot skal der være god luft og læ, lys og adgang til foderbord og frisk vand til alle dyr i stalden. Får, der går ude, skal ligeledes have adgang til frisk vand og mulighed for læ og tørt leje. Inddeling efter huld og antal fostre Det vil være fordelagtigt at inddele sine får i forskellige afsnit efter fårenes huld og antal af fostre, som man kender fra drægtighedsscanningen. Dette vil gøre styringen af fodringen nemmere, og fodertildelingen vil være mere optimal for det enkelte dyr. Tidlige lam Produktionen af tidlige lam kræver gode og store staldforhold, da antallet af dyr på stald bliver stort på grund af, at fårene læmmer inde, og lammene går på stald, til de skal slagtes. Når fårene læmmer inde, må man regne med mindst 2 m 2 gulvareal til får med lam. For optimal produktion og tilfredsstillende resultater bør du indrette læmmebokse, som bør have et areal på mellem 1,5-2 m 2, og du skal regne med 2-3 læmmebokse pr. 10 moderfår. Angående foderbord bør der regnes med 50 cm plads pr. får. For at lammene skal have mulighed og fred til at æde grov- og kraftfoder, bør der indrettes et lammeskjul med et hul på 20 cm i bredden. 10 lam skal minimum have 2 m 2. Sommer slagtelam Produktionen af sommer slagtelam kræver gode og store staldforhold, da antallet af dyr på stald bliver stort på grund af, at fårene læmmer inde. Når fårene læmmer på stald, må der regnes med mindst 2 m 2 til får med lam. For optimal produktion og tilfredsstillende resultater bør der indrettes læmmebokse. Læmmebokse bør have et areal på mellem 1,5-2 m 2, og man skal regne med 1-3 læmmebokse pr. 10 moderfår. Ved foderbord bør der regnes med 50 cm plads pr. får. For at 23

24 lammene skal have mulighed og fred til at æde grov- og kraftfoder, bør der indrettes et lammeskjul med et hul på 20 cm i bredden. 10 lam skal have minimum 2 m 2. Sene lam Ved produktionen af sene lam læmmer fårene på stald hvorfor der kræves gode staldforhold. Alternativt kan fårene læmme på græs i små folde der gør opsynet med får og lam nemmere. Når fårene læmmer på stald, må der regnes med mindst 2 m 2 til får med lam. For optimal produktion og tilfredsstillende resultater bør der indrettes læmmebokse, både i stald og på mark. Læmmebokse bør have et areal på mellem 1,5-2 m 2, og du skal regne med 1-2 læmmebokse pr. 10 moderfår. Efter fravænning og indbinding skal fårene have mindst 1,2 m 2, mens lammene behøver 0,7 m 2. Ved foderbord bør der regnes med 50 cm plads pr. får og 30 cm til lam. Sundhed For optimal produktion er det vigtig at dyrene ikke er plaget af sygdom og andet det kan have nedsættende virkning på produktionen. Klip og klove Får skal klippes minimum en gang om året. Det anbefales ved produktion af lammekød at klippe fårene 2 gange om året, senest 6 uger før læmning og inden flushing. Klipning stimulerer foderoptagelsen. Hvis man kun klipper fårene en gang om året, bør det være i forbindelse med læmning. Fårenes klove bør også efterses. Dårlige klove kan give halthed og infektioner. Det er hensigtsmæssigt at klippe klovene, når fårene bliver klippet. En professionel fåreklipper kan både klippe ulden og klovene. Parasitter Parasitter smitter kun på græs, og alle får har parasitter, men det er ikke altid, de udgør et problem. Der er visse foranstaltninger, man kan tage for at reducere parasittrykket på marken: i) undgå mange dyr pr. ha på græsmarken ii) marken, dyrene sættes ud på, skal være rene eller have et lavt smittetryk iii) i juli måned, efter det største smittetryk er ovre, kan dyrene flyttes til en ren mark iv) når græsudbyttet er lavt, er det en god idé at give dyrene suppleringsfoder v) fravænning af lammene ved slagtning og flytning til en ren mark giver samme eller bedre resultat end behandling mod parasitter vi) undgå mange dyr pr. ha på græsmarken Ved god græsmarksstyring er det muligt at forebygge mod parasitter, og det er ikke altid nødvendigt at give ormekur, men det kan være en god måde at forebygge på. Ormekur kan fås hos dyrlægen, efter at han har set, om der er behov for behandling. Man skal også være opmærksom på diarré hos både moderdyr og lam. Diarré kan være et tegn på coccidiose. Coccidiose er parasitter, der lever og formerer sig i tarmvæggen. Det medfører utrivelighed og diarré og kan i værste fald medføre dødsfald hos lam. Desuden skal man være opmærksom på lus, fåreskab og fåretæger. Arbejdsforbrug Der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsforbrug og produktionsresultatet, og der er ligeledes stor variation mellem resultaterne. Arbejdsforbruget er afhængig af mekaniseringsniveauet og alderen på diverse investeringer/staldforhold. Arbejdsforbruget er stærkt aftagende med antallet af moderfår indtil 100 moderfår. 24

25 I alle produktionssystemer vil der være travlt i stalden i læmmeperioden, hvor tilsynet i læmmeperioden udgør 35-40% af det samlede arbejdsforbrug. Omkring læmning skal lammene også øremærkes og registreres, og det vil også medføre travlhed på kontoret, når lammenes numre og diverse andre oplysninger skal noteres i forbindelse med læmning. I stalden vil der ligeledes være travlt omkring brunstregistrering, brunstsynkronisering og ilæmning. Desuden vil fravænningen tage tid i stalden. I marken vil høst, etablering og vurdering af græsmarkarealer, hegning og flytning af dyr ved foldskifte være den største arbejdsbyrde. Oversigt over tidsforbrug ved forskelligt arbejde for en besætning på 100 moderfår. Arbejde Tidlige lam Sommer slagtelam Sene lam Avlsarbejde - indberetninger - vurdering af avlsdyr - kåring I alt Produktionsstyring - foderopgørelser, foderprøver, mm. - Foderplaner - Græsmarksdrift, skiftefolde, slæt, mm. - vurdering af huld, inspektion af flok - vejning af lam - produktionsstyring og justering I alt 7½ 6 12½ ½ 6 12½ ½ 6 12½ 26 Fodring Tilsyn i - læmmetiden - græsningstiden Vedligehold af inventar Klipning 33½ 33½ 33½ Sundhed - klovbeskæring - parasitbehandling - dyrlæge I alt 22½ ½ ½ I alt Tidlige lam Ved produktion af tidlige lam, hvor lammene ikke når at blive fravænnet før slagtning, skal der ikke bruges tid i stalden på fravænning. Dog skal du tænke på den ekstra tid, du skal bruge på fodring i stalden. I marken vil den største del af arbejdsforbruget ske i sommerhalvåret i forbindelse med brunstregistrering, hegning, høst og græsmarksstyring. Arbejdsforbruget på kontoret vil være størst i forbindelse med registrering af de nyfødte lam. Sommer slagtelam Ved produktion af Sommer slagtelam, hvor lammene skal slagtes fra græsmarken, vil fravænningen ikke tage meget af dit arbejdsforbrug, da moderfårene selv vil sørge for fravænningen ved ikke at lade lammene die. Indtil lammene og fårene kommer på mark, kræves der tid på fodring i stalden. I marken vil den største del af arbejdsforbruget ske i sommerhalvåret i forbindelse med hegning, høst og græsmarksstyring. I august oktober skal du se efter brunsttegn hos dine dyr. Arbejdsforbruget på kontoret vil være størst i forbindelse med registrering af de nyfødte lam. 25