Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Transkript

1 Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 1

2 På de følgende sider kan du læse om, hvordan vi tænker, at læringsreformens elementer kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen. For at skabe fælles rammer og retning for alle omkring Hillerødsholmskolen formulerer vi denne guide, der skal være rettesnor for implementeringen af læringsreformen og samtidig være en hjælp i hverdagen. Guiden henvender sig til medarbejderne som en vejledning i, hvordan vi fortolker læringsreformens elementer, men den henvender sig også til interesserede forældre, som herigennem kan se, hvordan griber læringsreformen an. Det er vigtigt at pointere, at arbejdet med implementeringen af læringsreformen er en 2-årig proces, der starter d. 11. august 2014, og implementeres gradvist frem mod 1. august Målet er, at vi lærer undervejs i processen, og på sigt udvikler modellen for læringsreformen på Hillerødsholmskolen. Ledelsen på Hillerødsholmskolen Indhold Professionelle faglige fællesskaber... 3 Teamorganisering... 4 Motion og bevægelse... 5 Læringsmålstyret undervisning... 6 Holddannelse... 7 Understøttende undervisning... 8 Faglig fordybelse... 9 Elevsamtaler Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Åben skole Skole-hjem samarbejde Klasserumsledelse Samarbejde mellem lærere og pædagoger Udfordringer til alle Variation i undervisningen

3 Professionelle faglige fællesskaber handler naturligvis om, at vores elever skal lære så meget som muligt gennem god undervisning med andre ord: At udvikle Livsduelige børn. Reformen stiller andre krav end tidligere til vores professionelle arbejde, målene er skærpede og vores rammer er forandrede. Platformen for at arbejde med læringsreformen med de forandrede betingelser er som tidligere nævnt professionelle faglige fællesskaber Det er der flere grunde til: I læringsreformen er det tydeliggjort, at vores praksis skal bygge på forskning om, hvad der virker godt i forhold til elevers læring og læringsmiljøet som helhed. Det betyder, at der er former for praksis, der er mere hensigtsmæssige end andre. De praksisser forventes det, at vi som professionelle lærere og pædagoger kender til og kan anvende. Det kan læres og udvikles i fællesskab. Et stærkt fagligt samarbejde i fagteamene er nødvendigt for at sikre eleverne en gennemtænkt faglig progression i hele skoleforløbet ud fra nye læringsmål Fælles årsplaner i fagene på årgangen sikrer, at faglige aktiviteter og læringsmål er et fælles og åbent anliggende, hvor erfarings- og vidensudveksling er i højsædet Deling af undervisningsforløb og samarbejde omkring årgangen i fagene effektiviserer forberedelsen af undervisningen En stærk samarbejdskultur sikrer, at ingen medarbejder står alene med en udfordring Elever på skoler med en stærk samarbejdskultur, lærer mere end elever på skoler uden Pædagoger og lærere er fælles om børnenes læring på alle årgange for at bringe det bedste fra begge verdener i spil Ledelsens opgave med at komme tættere på kerneydelsen, elevernes læring, kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse Det styrkede fællesskab skal med andre ord styrke vores professionalisme, løfte det faglige niveau og frem for alt gøre elevernes læring til vores fælles anliggende. Struktur og ambition for teamsamarbejdet Det faglige professionelle fællesskab udspiller sig primært i teamsamarbejdet, men virker naturligvis også i det daglige samarbejde. Skoleforvaltningen har opsat en ambition for, hvordan teamsamarbejdet (se tekstboks). Derudover viser forskningen også, at fællesskabsorienterede praksisfællesskaber på skolerne er en central faktor i forhold til at øge elevernes læring (Hargraves & Fullan, 2012:172). Vi har beskrevet, hvordan teamsamarbejdet skal udmøntes på Hillerødsholmskolen: Under Teamorganisering har vi beskrevet teamstrukturen og de enkelte teams kerneopgaver. Teamsamarbejdet skal have fokus på elevernes læring og udgøre et forum for fælles refleksion. Det skal danne rammen om udvikling og tilrettelæggelse af en sammenhængende undervisning og skabe gode muligheder for differentiering gennem en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning. Det vil sige at teamsamarbejdet på den ene side skal fokusere og kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel og på den anden side fokusere på skolens pædagogiske medarbejderes læring, som vejen til bedre undervisning og dermed læring for eleverne. Hillerød Kommunes ambition for teamsamarbejdet på skolerne 3

4 Teamorganisering Den vigtigste brik i udviklingen af Professionelle faglige fællesskaber på Hillerødsholmskolen er vores teamsamarbejde. Teamsamarbejdet skal være med til at styrke det professionelle fællesskab på skolen og udvikle en samarbejdskultur, hvor medarbejdere lærer af hinanden og udvikler sig sammen. Forskningen viser, at elever lærer mere, når de undervises af lærere med en veludviklet samarbejdskultur (Hattie 2012 og Hargraves & Fullan, 2012:172). Teamstrukturen er besluttet for at give de bedste forudsætninger for at løse opgaven med at øge elevernes læring og trivsel samt at styrke det kompetenceløft, der ligger i at lære af hinanden. Heri ligger især, at teamene skal bruge så meget af deres tid som muligt på at tale om elevernes læring og trivsel. Praktiske gøremål, planlægning mm. uddelegeres til dem, der er gode til det eller løses af kontoret. Vi organiserer os i følgende teams: Afdelingsteamet (lærere tilknyttet hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen) skal: Beslutte formål og mål med konkrete afdelingsopdelte aktiviteter: Trivselsdag, anderledes uger, motionsdag mm. Årgangsteamet (lærere på årgangen og pædagoger) skal: Gensidigt inspirere hinanden om, diskutere og reflektere over: o Brugen af holddannelse o Variation i undervisningen o Inddrage motion og bevægelse i undervisningen o Gennemførelse af elevsamtaler o Rollefordeling mellem lærere og pædagoger Årgangsfagteamet (faglærere på en årgang) skal: Lave fælles årsplaner for årgangen i fagene ud fra Fælles Mål Aftale arbejdsfordeling i forbindelse med fælles forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløb Beslutte konkret holddeling Fagteamet (alle faglærere inden for fagene) skal på grundlag forskningsbaseret viden: Diskutere og definere, hvad der er kerneviden og kernekompetencer inden for faget Beslutte den overordnede progression i fagene herunder vedtagelse af en eventuel kanon (sådan gør vi her). Diskutere og beslutte en hensigtsmæssig evalueringsproces inden for faget i hele skoleforløbet hvad måles, hvornår og hvordan? Træffe beslutning om skolens valg af fysiske og digitale materialer 4

5 Motion og bevægelse Alle elever skal have i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med motion og bevægelse er, dels at elevene spredt ud over dagen får rørt sig (det fysiske element), dels at de oplever variation i løbet af deres skoledag. Motion og bevægelse indgår på følgende måde: Idrætsundervisning En del af de daglige 45 minutters motion og bevægelse afvikles i idrætsundervisningen: Indskolingen har 2 lektioner á 45 minutter på en dag Mellemtrinnet 3 lektioner à 45 minutter på to dage Udskolingen har 2 lektioner à 45 minutter på en dag Elevtiden I elevtiden (pauserne) skal eleverne så vidt muligt også bevæge sig. Til det formål er hallen åben, og afdelingerne kan aftale permanente eller periodevise udeordninger, hvor eleverne tvinges til at komme ud og få noget frist luft. Trivselspatruljens aktiviteter og andre tilsvarende elevbaserede tiltag er en del af denne form for bevægelse. Den understøttende undervisning I den understøttende undervisning i indskolingen er der mulighed for at bruge SFO-pædagogernes kompetencer som idræts-sfo medarbejdere til at gennemføre læringsaktiviteter inden for motion og bevægelse, som understøtter den fagopdelte undervisning. Motion og bevægelse er et element, der indgår kontinuerligt i den understøttende undervisning i alle afdelinger se i øvrigt afsnittet om Understøttende undervisning. Den fagopdelte undervisning I loven stilles der krav om, at vi skal skabe en mere varieret skoledag. I den fagopdelte undervisning er motion og bevægelse en måde at skabe denne variation. Der lægges op til, at årgangsteamet i arbejdet med de fælles årsplaner for årgangen indarbejder sekvenser af motion og bevægelse, og at medarbejderne på hele skolen inspirerer hinanden til, hvordan det kan indarbejdes i løbet af skoledagen. Idrætskoordinator Der udpeges en idrætskoordinator i hver afdeling, der kan inspirere kollegaerne, og Pædagogisk Læringscenter udlåner rekvisitter til motion og bevægelse. Opfølgning og refleksion Da motion og bevægelse er et nyt tiltag i reformen skal årgangsteamene jævnligt reflektere over, hvordan det lykkes med at få det integreret i undervisningen, ligesom det er vigtigt at få klarlagt, hvordan vi løbende kan arbejde med det fysiske miljø, så det letter adgangen til at få motion og bevægelse ind i undervisningen. 5

6 Læringsmålstyret undervisning I forbindelse med læringsreformen er der kommet fokus på forskellen mellem læring og undervisning og der er især komme fokus på læringsmål og læringsmålstyret undervisning. For at læring har fundet sted, skal eleverne ikke kun have tilegnet sig ny viden. De skal også kunne bruge deres viden (have nye kompetencer) og som sådan have mulighed for at handle anderledes efter læringen end før læringen. Hvad man skal lære er styret af tydelige læringsmål og målene nås gennem veltilrettelagt undervisning. Rækkefølgen er hermed slået fast: Målene kommer først hvor vil jeg gerne have at eleverne ender? Undervisningen og aktivitet planlægges derefter hvordan vil jeg bringe dem derhen? Målstyret undervisnings 5 trin i 3 faser Arbejdet med læringsmålstyret undervisning kan beskrives i modelform (Jens Rasmussen 2014): Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er og i forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af mine elevers viden og færdigheder. Marsha Ratzel Nedbryde fælles mål til mål for undervisningsforløb Formativ diagnostisk vurdering af elevernes udgangspunkt Tegn for målopfyldelse Undervisning med variation, så forskellige læringsbehov imødekommes Formativ evaluering for læring - grundlag for videre undervisning Planlægning Gennemførelse Evaluering Formativ og summativ evaluering og vurdering Vi har i Danmark ikke nogen stærk evalueringskultur, og vi kan være tilbageholdende med at måle og veje vores elever. Men hvis vi ikke ved, hvad vores elever ved og kan i forhold til læringsmålene, er det svært at tilrette en undervisning, der passer til elevernes niveau. Formativ evaluering afdækker, hvad eleverne ved og kan med henblik på elevens næste læringsmål. Summativ evaluering i form af f.eks. en karakter giver en status over elevene generelle niveau, og kan ikke bruges som grundlag for undervisningsplanlægning. Begge former tjener hvert sit formål. Differentierede mål Det er nok så vigtigt, at læringsmål skal være differentierede. Vi kan ikke forvente, at 25 elever, kan nå de samme læringsmål i samme tempo. Derfor bliver vi nødt til at stille forskellige læringsmål op. Minimumskravet kan være at vide noget om emnet, næste skridt kan være at forstå et centralt element inden for faget, næste skridt kan være at kunne anvende sin vide og forståelse til at udføre en bestemt operation mm. (se mere herom i afsnittet om Udfordringer til alle ). 6

7 Holddannelse Mindst et modul om ugen i fagene dansk og matematik er parallellagt, så dansk- og matematiklærerne kan få fælles årsplaner til at virke på årgangen herunder også at bruge holddannelse for at opnå forskellige læringsmæssige resultater. I dansk- og matematik skal der arbejdes med holddannelse mindst 2 sammenhængende forløb i løbet af et skoleår (et i efteråret og et i foråret), men lærerne opfordres derudover til at gøre oftere brug af det, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til elevernes læring. Holddelingen giver mulighed for, at vi i perioder kan dele eleverne op efter forskellige principper med det formål, at de lærer mere. Det er klart i læringsreformen, at klassen er elevernes grundlæggende tilhørsforhold, men ved at bruge holddannelse klogt, kan vi både nå flere elever og samtidig skabe en bedre dynamik på årgangen eleverne vil lære at samarbejde på tværs af klasser. Holddannelse kan ske ud fra forskellige pædagogiske mål: Deling i forhold til differentiering i sværhedsgrad Eleverne kan inden for et fag deles i forhold til sværhedsgrad med det formål at udfordre eleverne med materiale, information eller selvstændigt arbejde, som rammer lige i udkanten af deres niveau. Faglærerne kender deres elever og kan sammen med eleverne drøfte, hvor eleverne udfordres bedst. Arbejdsform Eleverne kan også deles efter foretrukken arbejdsform. Nogle elever kan f.eks. bedst arbejde projektorienteret og på egen hånd med coaching og vejledning, mens andre bedre kan lide en konkret opskrift eller en trin for trin vejledning. Læringsstile Vi lærer alle gennem forskellige kanaler. Nogen tilegner sig bedst verden gennem arbejde med tal, andre gennem arbejdet med musik, andre igen gennem arbejde med ord osv. En holddeling i forhold til læringsstile kan især være hensigtsmæssig, hvis man har udfordringer med at motivere eleverne. Emner og træning Eleverne kan også hensigtsmæssigt deles i forhold til særlige kernelementer inden for faget, som de har brug for at træne. Det kan afvikles i form af kursusforløb eller lignende, hvor et særligt emne eller problem gennemgås. Andre holddelingsprincipper Der er flere principper for opdeling af eleverne. Det er vigtigt, at holddelingen har som sit klare formål at gøre eleverne så dygtige som de kan. Det er endvidere værd at bemærke, at jo mere eleverne er med i holddelingen, desto større er deres motivation for at deltage. De fleste elever er helt klar over, hvor de selv står inden for et fag, og eleverne skal have lov til så vidt muligt at beholde deres integritet ved selv at give et bud på, hvor de med fordel kan deltage i et holdarbejde. 7

8 Understøttende undervisning Formålet med understøttende undervisning er: At eleverne møder flere forskellige måder at lære på At skabe mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser At bidrage til at hæve det faglige niveau At supplere og understøtte undervisningen i fagene i den fagopdelte undervisning. Indhold Indholdet kan variere meget fra årgang til årgang, og er styret efter lærernes og pædagogernes vurdering af, hvad eleverne har brug for og ikke mindst af, hvor mange timer der er til rådighed: Fagrelateret indhold hentet fra fagtimerne Opgaver, der styrker elevernes læringsparathed, sociale evner, alsidige udvikling, motivation og trivsel Kobling af teori og praksis Inddrage situationer fra dagligdagen genkendelse Tid til at afprøve, træne og udvikle færdigheder/kompetencer fra fagopdelte undervisning i et alternativt læringsmiljø Motion og bevægelse Social træning klassens time Personaledækning Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger fra skolen, men undervisningen kan også dækkes af nogle af vores samarbejdspartnere i forbindelse med Åben skole: Lærerne kan bruge undervisningen til at skabe sammenhæng til den fagopdelte undervisning Pædagoger kan bruge deres faglighed til at arbejde med elevernes alsidige udvikling og trivsel o.a. Andre med relevant uddannelse musikskolens lærere, idrætsinstruktører mfl. kan bringe en anden fagfaglighed ind i undervisningen OBS: Der er ikke to-lærerdækning i den understøttende undervisning. Man skal altså regne med, at der er en voksen på en elevgruppe på elever i den understøttende undervisning. Udfordring Selv om ovenstående rammer for den understøttende undervisning er gældende, så er det en reel udfordring, at der dels er et meget svingende antal timer til understøttende undervisning, dels at der på nogle årgange er meget lidt af den på 5. og 6. årgang helt ned til kun ½ time om ugen. Det sætter naturligvis nogle begrænsninger, og derfor ser vi sådan på det, at målene med den understøttende undervisning skal nås over en længerevarende periode. 8

9 Faglig fordybelse Faglig fordybelse er valgfrit for eleverne frem til 1. august 2016, hvorefter det bliver obligatorisk for alle elever. Det er et udviklingsområde, hvor vi skal prøve os frem for at finde nogle gode modeller og som hjælp til det får vi tilknyttet 3 læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet. I udgangspunktet gennemfører vi faglig fordybelse ud fra følgende principper: Personale Den faglige fordybelse varetages i udgangspunktet af skolens lærere. SFO og klubberne har bemanding på i tidsrummet for faglig fordybelse, og indgår i et samarbejde om timerne. Faglig fordybelse indgår som lektioner i fagfordelingen, og vil tilstræber så stor faglig bredde som muligt i det hold af medarbejdere, der står for faglig fordybelse. Indhold Faglig fordybelse skal forstås bredere end en lektiecafé. Den skal henvende sig til alle elever, og det faglige tilbud er derfor også mere sammensat end lektiehjælp. Faglig fordybelse kan bl.a. være: turboforløb inden for et fagområde, projektarbejde, hvor en gruppe elever på egen hånd udforsker et fagområde, færdighedstræning, målrettede kurser i f.eks. procentregning, træning i faglig læsning, lektiehjælp mm. Faglig fordybelse skal være attraktiv For at gøre faglig fordybelse attraktiv for både elever og lærere vil vi arbejde med at etablere nogle værksteder, som lærerne brænder for. Værkstederne bør tale til flere måder at forstå et stof på, og et eksempel kan være, at en lærer sætter sig i håndarbejdslokalet, hvor elever kan sidde og arbejde med matematik gennem håndarbejdet, mens andre kan sidde ved bordene og arbejde med dansk eller andet. På den måde kan vi skabe nogle forskelligartede miljøer, som vil være mere attraktive for alle end blot en færdighedsregning hver tirsdag. Organisering I faglig fordybelse er der i gennemsnit 2 klasser pr. lærer. Hvert år ved skolestart vil lærerne med faglig fordybelse sætte sig sammen og lave en præsentation af, hvordan faglig fordybelse foregår (inddragelse af faglokaler, temaer mm.). Eleverne præsenteres for programmet i de to første uger af skoleåret og eleverne melder sig efterfølgende på. Året kan f.eks. deles op i 4 perioder, hvor udbuddet ændrer sig i forhold til elevernes behov. OBS: Det er stadig tanken, at elever kan være på kontrakt i faglig fordybelse, hvis forældre og lærere er enige om, at det vil være godt for den pågældende elevs læring. Der vil være tilmelding til faglig fordybelse. Tilmelding vil foregå over forældreintra 2-4 gang pr. skoleår. Faglig fordybelse læses afdelingsopdelt, så alle indskolingselever er sammen osv. Placering på skoledagen Eftersom den faglige fordybelse frem til 1. august 2016 er frivillig, placeres den i ydertimer. Faglig fordybelse er undervisning Faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. 9

10 Elevsamtaler Formålet med samtalerne er, at eleverne ved at sætte deres egne læringsmål bliver mere forpligtede på målene og får et større medansvar for at udvikle sig fagligt. Forskningen viser, at elever, der selv opstiller læringsmål, lærer mere, end hvis de ikke er en del af denne proces (Hattie 2012). I udgangspunktet ønsker vi, at årgangsteamene selv finder den form, som passer bedst ind i årgangens rutiner dog skal følgende minimumskrav indfries: I skoleåret koncentrerer elevsamtalerne sig om dansk og matematik Målfastsættelsen skal omfatte faglige mål og kan omfatte sociale mål Samtalerne skal afholdes mindst 8 gange om året heraf halvdelen i den almindelige undervisning Hvis man har brug for yderligere retningslinjer, kan nedenstående benyttes: Rammen omkring målfastsættelsen er årgangens årsplaner for de to fag o Eleverne sætter hovedsagelig deres mål i forhold til den løbende undervisning, så målene følger udviklingen i læseplanerne o Eleverne sætter mål enten i forbindelse med undervisningen eller i elevsamtalen Fordelen ved at målene sættes i forbindelse med undervisningen er, at målsætningen er tæt koblet på de aktuelle aktiviteter Det kan gennemføres ved, at man i den fagopdelte undervisning skaber rutinemæssigt plads til, at elevene får lejlighed til at sætte mål Målsætningen kan i indskolingen hjælpes på vej ved, at læreren udleverer ark med fortrykte mål, som eleven skal vælge mellem Målfastsættelsessamtalen er en coachende samtale o I samtalen lægges der vægt på Hvad det er lykkes for eleven. Eleven skal forklare, hvorfor det er lykkes for at afdække elevens styrker Hvad der ikke er lykkes for eleven. Eleven skal forklare, hvorfor det ikke er lykkes for at afdække elevens udfordringer og forhindringer Hvad elevens kommende mål er, og hvad eleven vil gøre for at nå målene Samtalerne i den fagopdelte undervisning kan afholdes efter følgende model: o I indskolingen er der en pædagog i klassen i 3 5 lektioner om ugen. Derfor kan samtalerne gennemføres når der er 2 voksne. o På mellemtrinnet er den fagopdelte undervisning øget mest. Samtalerne kan smartest gennemføres i parallellagte timer i fagene dansk og matematik o I udskolingen kan eleverne godt forventes at arbejde selvstændigt, mens læreren efter en løbende model gennemfører samtaler med eleverne o Samtalerne gennemføres af de lærere, som har fået opgaven i opgaveoversigten Ledelsen vil gennem kommunens valg af elevplanværktøj lægge vægt på, at elevplanen hænger sammen med de hyppige elevsamtaler. OBS: Samtalerne kan godt gennemføres som gruppesamtaler, hvor eleverne fortæller om deres mål. 10

11 Elevtid (tidligere pauser/frikvarterer) Elevtid er i læringsreformen det, der i gamle dage hed pauser altså den tid, hvor eleverne ikke har undervisning. Alle elever har mindst en time og et kvarters elevtid om dagen, og alle elever har elevtid samtidig. Elevtiden er fordelt med en halv time og med tre kvarter Hvad sker der i elevtiden? Elevtiden er eleverne helt egen tid, og tiden er i udgangspunktet ikke struktureret af de voksne. I reformen lægges der op til, at så meget tid som muligt i løbet af dagen skal bidrage til elevenes læring. Selv om elevtiden er elevernes egen tid, og tiden i udgangspunktet ikke er struktureret af de voksne, er den stadig et vigtigt læringsrum. Eleverne kan lære meget af at være på egen hånd, men der vil altid være elever, som skal hjælpes til at navigere i elevtiden, og det kan gårdvagterne hjælpe til med ganske som hidtil. Pædagogerne som aktive spillere De pædagoger, der har tilsyn med eleverne i elevtiden, kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang med eleverne. Lærerne kan i henhold til deres overenskomst kun forventes at gennemføre tilsyn. Eleverne som ressource I løbet af skal vi bruge vores store elever endnu mere som en ressource. Trivselspatruljen er en succes og fortsætter sin funktion, men flere elever kan sagtens aktiveres og tage medansvar for, at elevtiden er positiv og at konflikter mindskes. Eleverne kan på en anden måde være med til at strukturere elevtiden, så det ikke opleves som en fortsættelse af undervisningen. F.eks. kunne eleverne i en klasse på skift få til opgave at finde på aktiviteter til frikvartererne i en uge ad gangen. Gårdvagterne Der er i elevtiden fortsat gårdvagter, og gårdvagterne fordeles solidarisk på skolens medarbejdere altså både lærere og pædagoger. Der er to gårdvagter i de store områder (4 eren og 6 eren). Som noget nyt vil vi i Intra sætte to bagvagter ind i gårdvagtskemaet, således at det faste personale kan dække gårdvagter for hinanden ved fravær. Relationsarbejdet Gårdvagter og tilsyn giver associationer til en passiv rolle, hvor man kun griber ind, hvis der opstår konflikter. Men som gårdvagt har man gode muligheder for på uformel basis at dyrke relationerne til eleverne. 11

12 Åben skole Et af de nye tiltag i læringsreformen er, at skolerne er forpligtet til at åbne sig mere overfor lokalsamfundet. Det betyder, at elever og lærere skal mere ud af skolens faste rammer, men det betyder også, at vi skal invitere mere indenfor hos os her på skolen. Formålet med den åbne skole Den åbne skole skal understøtte elevernes læring. Derudover skal den åbne skole også sikre et større kendskab til de muligheder, som lokalsamfundet og det danske samfund i det hele taget kan byde på. Ud over at støtte et læringsformål, skal samarbejdet med omverdenen også bidrage til at sikre en bedre sammenhængskraft lokalt og åbne elevernes øjne for det lokale foreningsliv. Samarbejdspartnere Skolen kan indgå i samarbejder i form af partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, musikskolen, ungdomsskolen og erhvervslivet m.fl. Partnerskaber på Hillerødsholmskolen I Hillerød kommune er der besluttet flg.: - Skolerne skal indgå aftaler med enten musikskolen eller ungdomsskolen - Skolerne skal indgå aftale med en kulturinstitution - Skolerne skal indgå aftaler med en erhvervsvirksomhed Hillerødsholmskolen har i 2014/2015 aftalt med musikskolen, at musikpædagoger fra musikskolen indgår i undervisningen i børnehaveklassen samt at musikskolen tilbyder andre aktiviteter på Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens historiefagteam har aftalt, at besøg på Frederiksborg Slot indgår i undervisningsforløb på flere årgange i løbet af skoleforløbet. Derudover er der også mulighed for at inddrage Folkemuseet i historieundervisningen. Det lokale erhvervsliv For at styrke elevernes kendskab til lokalområdets virksomheder deltager Hillerødsholmskolen desuden i et samarbejde med C4 (Forening for erhvervsvirksomheder i Hillerød) om, at enkeltklasser i specielt udskolingen samarbejder med virksomheder i Hillerød. Naturfagslinjen i udskolingen har opbygget et tæt samarbejde med flere virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, Foss Electric o.a. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv skal hjælpe eleverne til at vælge erhvervsuddannelse efter afsluttet afgangsprøve. 12

13 Skole-hjem samarbejde På Hillerødsholmskolen skal der være et samarbejde mellem skole og hjem, der bygger på gensidig tillid, åbenhed, forståelse og respekt for hinandens roller for at sikre bedst mulig læring og trivsel for alle børn. Samarbejdet skal omfatte såvel faglige som sociale og følelsesmæssige sider af den enkelte elevs hverdag i skole og SFO samt fællesskabet omkring og ansvaret for klassens liv. Forældrene i klassen har et medansvar for at skabe et trygt og aktivt fællesskab til fordel for hele klassen. Dialog mellem skole og hjem Information fra lærerne og lærerteamet samt den løbende dialog foregår primært skriftligt via beskedsystemet i Forældreintra. Hvis lærerne henvender sig telefonisk til forældrene sker det i tidsrummet i overensstemmelse med lærernes arbejdstidsaftale. Forældre kan kontakte skolens lærere ligeledes via Forældreintra, men det er også muligt at kontakte skolen telefonisk. Forældre kan ringe til skolens kontor i tidsrummet Skole-hjemsamtaler Der inviterer til en obligatorisk skole-hjemsamtaler hvert skoleår, og der ud over tilbydes forældre yderligere en samtale pr. skoleår. I hverdagen sker kommunikationen om barnet/den unge som nævnt via Forældreintra. Skolehjemsamtalerne afholdes mellem kl Forældremøder I hver klasse afholdes et forældremøde i hvert skoleår samt et ekstra møde/arrangement med forældre og lærere. Dette møde/arrangement kan evt. anvendes til at diskutere/præsentere aldersrelevante emner. Mødernes indhold planlægges i fællesskab mellem klasselæreren og klasserådet. Klasselæreren indkalder og er tovholder. Forældremøderne indeholder både et fagligt og et socialt aspekt. Orientering om årsplanerne med de faglige og sociale mål sker gennem Forældreintra og kan evt. uddybes på forældremøderne. Sociale arrangementer: Kan afholdes både med og uden lærere efter aftale i klasserådet. Klasseråd I alle klasser vælges et klasseråd. Klasserådet består normalt af ca. 4 forældre samt klasselæreren/en af klassens lærere. Læreren er tovholder for klasserådet og indkalder til klasserådsmøder i samarbejde med klasserådets forældre. Klasserådene forventes normalt at afholde mindst 2 årlige møder i tidsrummet kl Der er udarbejdet en klasserådsfolder, der kan findes på skolens hjemmeside. 13

14 Klasserumsledelse Formålet med klasserumsledelse Man har i de seneste år fundet ud af, at klasserumsledelse er en af de bedste måder at sikre, at alle elever kan deltage aktivt i undervisningen, og at der er ro til undervisningen så eleverne lærer så meget som muligt. Forskning inden for skoleområdet har nemlig vist, at nogle af de vigtigste parametre for elevernes læringsudbytte og trivsel er: Lærerens positive, konstruktive og støttende tilbagemelding til eleverne Lærerens håndtering af støj og uro Lærerens struktur, tydelighed og ledelse i undervisningen En positiv og støttende relation mellem lærer og elev Strategier i undervisningen som fx dialog, forklaring, repetition Dette kan kort summeres op til at være lærerens personlige autoritet og lærerens ledelse af klassen og undervisningen. Ved at arbejde med disse områder gennem bevidst klasserumsledelse kan elevernes læringsudbytte og trivsel øges, og det kan mindske uro og adfærdsproblemer i undervisningen. Personlig autoritet Et vigtigt aspekt i det at være lærer er den enkeltes grundlæggende holdninger og værdier, som kommer til udtryk i relationen og kommunikationen med eleverne. Lærere med personlig autoritet, er oftest lærere, som af eleverne beskrives som venlige, åbne og interesserede i dem. Disse lærere vil i højere grad kunne motivere og styrke elevernes læring og trivsel. Måder at vise personlig autoritet Hils på eleverne, når du møder dem - med øjenkontakt og gerne med navn Indled timen med at vise, at du har lyst til at undervise klassen et smil hjælper Giv noget af dig selv. Kom fx med eksempler fra dit eget liv - uden at blive privat Lyt til eleverne og vis interesse for deres liv Ledelse af undervisningen og klassen Den personlige autoritet er ikke nok i sig selv. Der kræves også en tydelig ledelse af undervisningen og klassen, der via konkrete metoder og tiltag kan være med til at styrke elevernes mulighed for læring og trivsel. I faktaboksen kan du se, hvad der skal til for at lede klassen effektivt. Der kan derudover læses mere om klasserumsledelse i "LP-serien Det ved vi om læreren som leder af klasser og undervisningsforløb", som står på biblioteket. Måder at lede klassen/timen på Klasseledelse begynder i forberedelsen god forberedelse giver dig overblik og overskud og det kan eleverne mærke Vær til stede når timen begynder, så du sætter dig på klasseværelset Fortæl eksplicit, hvad eleverne skal lære i timen, og hvad de skal arbejde med Benyt forskellige kanaler, når ting skal forklares og vises: ord, skrift, billeder, fysisk aktivitet Vær tydelig i dine forventninger til eleverne - meld disse positivt ud: Fortæl hvad du vil have og ikke, hvad du ikke vil have. Tag ansvaret for organisering du bestemmer, hvem der arbejder sammen med hvem eleverne skal ikke selv vælge grupper Tydelige skift i aktiviteter og arbejdsformer i løbet af et modul/lektion. Sæt tid på en aktivitet - gerne med ur. Hav øjenkontakt med så mange som muligt i timen ikke kun dem, der markerer Afslut timen med opsummering og repetition - i forhold til de indledende mål for timen. Husk især at italesætte fremskridt Bevidst strategi og lydhørhed Det er helt afgørende, at man som underviser har en bevidst strategi for timernes gennemførelse, og at man tager ansvaret for afviklingen af timen. Selv om du har en plan, så vær alligevel lydhør overfor elevernes reaktioner. Brug elevernes adfærd og udsagn som markør: Uro og mange spørgsmål kan være tegn på, at du ikke rammer eleverne, og at noget i planen skal ændres. Både undervejs i timen og i forberedelsen af næste time. Byg på det, der virker Der findes forskellige velafprøvede metoder til at arbejde med ledelse af undervisningen: Cooperative Learning, læringsstile, mindfullness mm. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når der ligger gode koncepter i forvejen. 14

15 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejde mellem Klub Ødammen, Gadevang Asyl, Hillerødsholmskolens SFO og Hillerødsholmskolen. Lærere, pædagoger og ledelse i ovennævnte tilbud samarbejder om, at skabe den bedst mulige udvikling af skolen for børnene/eleverne i Hillerødsholmskolens skoledistrikt. De 2 faggrupper med hver deres fagligheder supplerer hinanden i hverdagen i arbejdet med at udvikle børnenes kompetencer. I alle årgangsteam er der både lærere og pædagoger, og i undervisningen vil der også være lærere og pædagoger, der supplerer hinanden. Pædagogerne er dog ikke med til alle årgangsteammøder, da lærerne mødes uden pædagoger, når de planlægger den fagfaglige undervisning. Pædagoger i skolen I indskolingen er der pædagoger med i undervisningen fra Hillerødsholmskolens SFO I Gadevang afdeling er der pædagoger med fra Gadevang Asyl På mellemtrinnet er der pædagoger med fra klub Ødammen I udskolingen er der i perioder pædagoger med fra Gadevang Asyl En time om ugen overtager pædagogerne fra Gadevang Asyl eleverne på 7. årgang i understøttende undervisning, hvor de arbejder med rollespil, social træning, motion og bevægelse, seksualundervisning o.a.. Denne undervisning aftales i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Overordnet set har lærerne ansvaret for den fagfaglige undervisning, mens pædagoger og lærere samarbejde om den understøttende undervisning. De 2 faggrupper samarbejder om, at nå målet om, at der skal være 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit. I enkelte fag i indskolingen har en pædagog ansvaret for den fagfaglige undervisning i et tæt samarbejde med parallelklasselæreren på årgangen. Lærerne vil være hovedansvarlige for skole-hjem samarbejdet, men specielt i indskolingen, vil det ske i et tæt samarbejde med pædagogerne, der i et vist omfang kan deltage ved skole-hjem samtaler. 15

16 Udfordringer til alle I den nye læringsskolereform er et af de overordnede mål, at Alle elever skal have mulighed for at blive så dygtige som de kan. Individuelle udfordringer eller undervisningsdifferentiering har taget mange forskellige former, og vi har som professionelle forskellig tilgang til at planlægge undervisning, så den rammer alle. Det er umuligt at ramme alle med den samme indfaldsvinkel, og derfor skal vi finde forskellige veje til samme mål. Det er en velkendt sag, at det er lettere sagt end gjort. Her er skolens bud på, hvordan man kan forstå begrebet undervisningsdifferentiering eller udfordringer til alle med den tilføjelse, at man kan differentiere på mange andre måder. Læringsmål på forskellige niveauer Hvis man ønsker, at en klasse skal arbejde med det samme emne, er det hensigtsmæssigt, at man opstiller læringsmålene på forskellige trin, som læner sig op ad Blooms taksonomi. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt udgangspunkt er en opdeling i videns- og læringsniveauer: Meningen er, at alle arbejder med samme emne, men at vi stiller forskellige krav til eleverne med henblik på, at de gradvist kan arbejde sig til et højere niveau. Lærerens fornemste opgave er her at sikre, at fagets kerneområder er dækket ind. Modellen kan bruges i elevsamtalerne, hvor eleverne selv kan sætte mål for, på hvilket niveau, de mener de kan overkomme at løse en opgave. Læringsniveau Eleverne skal Altså: Viden have viden om emnet Kunne huske noget Forståelse forstå emnets sammenhæng Kunne forklare, hvad det går ud på Anvendelse kunne anvende deres viden om emnet Kunne vise, hvordan den viden, som man har tilegnet sig, kan bruges i virkeligheden Analyse kunne analysere sig frem til viden, forståelse og anvendelse af et nyt Kunne uddrage viden og forståelse fra en anden og tilsvarende sammenhæng Syntese Vurdering kunne skabe noget inden for emnet ud fra viden, forståelse og analyse kunne vurdere og perspektivere deres viden til andre emneområder Kunne producere ny viden Kunne vurdere kvalitet og sætte deres viden, forståels mm. ind i en større sammenhæng Læringsstile Elever har som bekendt forskellige måder at tilegne sig verden på nogle lærer bedst gennem ord, andre gennem lyd, andre gennem tegn og symboler, andre gennem tal, andre igen gennem mønstre osv. Læringsstilene, som de er beskrevet af Dunn & Dunn er en måde at forstå, hvordan samme stof kan præsenteres på forskellige kanaler. Materialedifferentiering Hvis det drejer sig om træning, kan det være hensigtsmæssigt at bruge forskellige opgavesæt til eleverne, som har forskellige sværhedsgrader eller forskellige emner. Det er åbenlyst, at lange foredrag og for omfattende brug af tavleundervisning eller ensformige måder at præsentere stof på ikke vil være befordrende for, at alle elever får udfordringer. Samtidig skal det fremhæves, at en del af vores inkluderede elever har brug for en stor grad af genkendelighed i struktur og rutiner, men det udelukker ikke variation i indhold og mål. 16

17 Variation i undervisningen Eleverne og medarbejderne skal være længere på skolen. Derfor variation i skoledagen afgørende for begge parter. Variation i undervisningen kan skabes på mange måder: Tid/sekvenser undervisningen deles op i sekvenser à f.eks. 20 minutter, hvor der skiftes mellem forskellige aktiviteter: Læreroplæg, elevaktiviteter, enkeltmandsarbejde, gruppearbejde, motion og bevægelse Materialer eleverne arbejder med forskellige materialer: Bøger, materialer fra virkelighedens verden, værktøj, praktiske opgaver Geografi undervisningen behøver ikke kun foregå i klasselokalet: o I klassen andre steder på skolen o o Indenfor udenfor På skolen udenfor skolens matrikel: andre institutioner (Ødammen, Asylet, idrætsklubber, museer, erhvervsvirksomheder mm.) Samarbejde vekslende samarbejdspartnere: o Skiftende grupper o Samarbejde med andre klasser både på årgangen og andre årgange herunder også holddannelse Sanser bevidst inddragelse flere sanser o Se, dufte, lytte, føle og smage Medier læring gennem forskellige læringskanaler o Bøger, computer, billeder, lyd, musik, radio, tv, spil, drama, mime osv. Kreative produkter den skabende kreative proces som læringsrum: o Billedkunst, sløjd, håndarbejde eller madkundskab Anerkendte koncepter og strukturer Variation i undervisningen kan hjælpes på vej ved at lade sig inspirere af forskellige anerkendte koncepter for variation Cooperative Learning, arbejde med læringsstile eller lignende. Det er tilladt at eksperimentere og udvikle lokale løsninger, men det er vigtigt, at vi tænker forskningsbaserede og velafprøvede koncepter ind i undervisningen. Professionelle faglige fællesskaber At være pædagogisk medarbejder medfører, at man forventes at kende til og anvende nogle velafprøvede måder at skabe f.eks. variation i undervisningen på. Det forventes også, at man er villig til at dele sin viden med andre, at kigge hinanden over skulderen, så de gode måder at skabe variation i undervisningen på, spredes rundt i organisationen. Årsplanen Det forventes, at årgangsteamet i årsplanen gør rede for, hvordan de sikrer variation i undervisningen på årgangen. 17