LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Transkript

1 Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud i Assens Kommune 3. Underskrift: Esben Krægpøth 4. Kontaktperson Kontaktperson og dennes telefonnummer og e- mail. 5. Konkrete mål og succeskriterier Beskriv de konkrete mål og den eller de konkrete effekt(er)/forandring(er), forsøget skal skabe, herunder hvilke resultater man forventer at se, når forsøget er afsluttet. Beskriv succeskriterier for, om forsøgets mål opnås. Esben Krægpøth Vicedirektør Velfærd Børn, Unge og Uddannelse Direkte tlf Mobil tlf Mail: eskra@assens.dk Baggrund Assens Kommune har i dag 14 folkeskoler og en specialskole. På 7 af de mindre folkeskoler er der i dag etableret landsbyordninger med fælles ledelse og bestyrelse mellem skoler og dagtilbud efter 24 a. Aktuelt foregår der en politisk debat om en ny bæredygtig struktur på dagtilbuds- og skoleområdet i Assens, som strækker sig frem til februar 2017, hvor der træffes endelig beslutning. Byrådet har sendt 2 forskellige dagtilbuds- og skolemodeller i 8 ugers høring. Fælles for begge modeller er, at skolerne samles i 4 nye skoler, beliggende i de 4 eksisterende partnerområder, med samme antal matrikler eller lidt færre. Efter endt høring træffer Byrådet endelig beslutning. Hvis den nye skolestruktur vedtages politisk, som den foreligger nu, er der således lagt op til etableringen af fire nye skoler, som vil have mellem 800 og 1200 elever fordelt på 4 skoledistrikter/partnerområder og mellem 2 og 4 matrikler i hvert nyt skoledistrikt/partnerområde. Høring af de konkrete berørte skole- og for- 1

2 ældrebestyrelser, som vil indgå i de kommende landsbyordninger, kan dog først finde sted, når strukturændringerne på dagtilbuds- og skoleområdet er endeligt vedtaget politisk og der er etableret nye enheder. Der er i kommunen stor opbakning fra både forældre og personale i de eksisterende dagtilbud og skoler, som er organiseret efter 24a, til den organisationsform som er mulig efter 24 a. Dette fremgår af den midtvejsevaluering af de etablerede landsbyordninger, som blev udført i 2012 (med deltagelse af medarbejdere, forældre og ledere). Formål I Assens ønsker man at styrke det tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejde mellem daginstitutioner og skoler, på linje med de samarbejder der eksisterer mellem dagtilbud og skoler, i de landsbyordninger, der allerede er etableret efter Folkeskolelovens 24 a i kommunen, og dermed give mulighed for at flere skoler/områder inden for en skole kan etableres efter 24a. Når og hvis de planlagte strukturændringer for dagtilbud og skoler bliver vedtaget i den aktuelle udformning, ønsker man samtidig at give mulighed for at fastholde praksis på 7 af 14 dagtilbud og skolematrikler, og videreføre det tætte ledelses- og forældresamarbejde i de eksisterende landsbyordninger - i en større fælles kontekst. Fokusområder etablering af landsbyordninger Organisations-, ledelses- og bestyrelsesstruktur Tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde Kompetenceudvikling Forældresamarbejde, herunder kommunikation Inklusion Læringsmiljøer, herunder pædagogisk udvikling 2

3 Trivsel Fællesskab, sammenhæng, helhed Lokalsamfund, frivillige foreninger og klubber Mål/effekter: Udvikle samarbejde mellem dagtilbud og skoler (og dagpleje) ved fælles ledelses- og bestyrelsesarbejde på tværs. Opbygge fælles sekundære læringsmiljøer, samordne læreplaner, udbygge fælles aktiviteter, udvikle fælles intra, etc. Udvikle forældresamarbejde på tværs gennem fælles bestyrelsesarbejde Styrke inklusionen gennem styrkelse af sammenhængskraften mellem institutionerne skabe favnende fælles institutioner, der kan tilgodese børns forskellige behov. Styrke overgange mellem dagtilbud og skoler - implementere resultaterne fra overgangsarbejdet mellem dagtilbud og skole i 24a organiserede skoler til de øvrige skoler. Udvikle samarbejde med ressourceområderne i arbejdet med at implementere Assensmodellen, som stiler mod at styrke den tidligere forebyggelse i almenområdet. Udvikle landsbyordningens samarbejde med lokalområdet (inklusive foreninger og fritidstilbud)- for at aktivere og inddrage de tilstedeværende ressourcer og styrke sammenhængskraften i lokalområderne. Implementeringen af nye landsbyordninger og videreførelsen af de eksisterende tager afsæt i evalueringsresultaterne for de eksisterende landsbyordninger. Der udformes visions- og udviklingsplaner for de kommende landsbyordninger, der anvendes som styringsredskab og fælles platform i for- 3

4 6. Forslag til metode til evaluering, herunder beskrivelse af forslag til den løbende evaluering/ opfølgning, og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvordan forsøget foreslås evalueret og dokumenteret mv. Beskriv, hvordan det vil være muligt at identificere og i relevant omfang måle, om forsøget når det konkrete mål. andringsprocesserne, og medvirker til at skabe ejerskab, vise retning og generelt understøtteudviklingen. Evalueringsredskaber - forslag til metoder og fokusområder i evalueringen af rammeforsøget I evaluerings- og dokumentationsarbejdet for landsbyordningerne foreslår vi, at der bl.a. kan indgå følgende typer af metoder og data som bl.a. skal bidrage til at sikre, at alle bruger- og medarbejderperspektiver er inddraget: Procesevaluering midtvejsevaluering Fokusgruppeinterviews med medarbejdere, ledere og forældre (bestyrelsesmedlemmer) i landsbyordninger: Fokus på den nye ledelsesstruktur og fusionsprocesserne. Følgende seks hovedtemaer undersøges og diskuteres systematisk: 1. Vision og værdier 2. Forældresamarbejde / bestyrelsesarbejde 3. Ledelse og organisering 4. Samarbejde på tværs 5. Ikke intenderet læring 6. Børns trivsel og læring Fokusgruppeinterviewet bygges op på følgende måde: 1. Bordet rundt - individuel opfattelse og vurdering af fusionsprocessen (1-2 min. per deltager) 2. Fokusgruppeinterview dialog. Målet er ikke at blive enige, men at lytte til de forskellige perspektiver: medarbejdere, bestyrelse og ledere. Status, kigge tilbage og kigge frem der formuleres landvindinger og udfordringer. 3. Fælles drøftelse og visualisering af processen 4. Orientering om den videre proces Data bearbejdes via tematisk analyse og kvantitativ analyse/optælling, samt i en grafisk visning af de forskellige perspektiver og positioner. Resultaterne af midtvejsevalueringen formidles 4

5 bredt, på flere måder og i flere fora, til alle involverede og øvrige relevante parter praksis tilpasses og justeres efter behov i de enkelte landsbyordninger. Løbende evaluering Inddragelse af eksisterende evalueringsredskaber i dagtilbud og skoler, herunder landsbyordninger, kan sideløbende understøtte evalueringen af rammeforsøget: Årlige kvalitetsrapporter i landsbyordninger efter fælles skabelon Børns overgange Pædagogiske læreplaner Øvrige eksisterende evalueringsredskaber (EVA, SMTTE, etc.) SDQ-målinger Skolesundhedsprofiler Trivselsmålinger 7. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret. Slutevaluering Rammeforsøget evalueres samlet i en større slutevaluering, ved inddragelse af en spørgeskemaundersøgelse, som inkluderer alle involverede medarbejdere, ledere og brugere (forældre og børn) som informanter. Data bearbejdes med kvantitative og kvalitative metoder. Resultaterne formidles efterfølgende bredt. Praksis tilpasses og justeres. Forsøget organiseres med en styregruppe bestående af Vicedirektør Velfærd, Afdelingsleder Dagtilbud og skole, en dagtilbudsleder, en skoleleder samt 3 repræsentanter fra medarbejdergruppen. I hver af de berørte skoler nedsættes en arbejdsgruppe bestående af skolens leder, leder fra dagtilbud samt 3 medarbejderrepræsentanter. Der etableres en mødestruktur, med afholdelse af møde minimum hver anden måned. Projektet starter med fælles temadag hvor mål og succeskriterier operationaliseres. Ultimo 2018 afholdes fælles opsamling på midtvejsevaluering som temadag, hvor mål og succeskriterier korrigeres i forhold til ny viden. 5

6 8. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Der indkaldes til orienteringsmøde for hvert projektforløb, hvor skolerne i samarbejde med dagtilbud orienterer om mål og succeskriterier for rammeforsøget. Der afholdes løbende temadage om proces og resultater. Der udformes løbende skriftlig information om proces og resultater, som formidles via hjemmeside, lærer-, forældre- og elev-intra. 6