Notat om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn

Transkript

1 Bilag 2 Notat om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn Anbefalinger til byrådene i Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns Kommuner Der stiftes et nyt 100 % kommunalt ejet turistselskab, som drives i overensstemmelse med lov om erhvervsfremme og kommunalfuldmagten. Det afklares i den efterfølgende proces om selskabet skal organiseres som et A/S, et I/S eller et P/S. Det nye turistselskab modtager, såfremt de nuværende organisationer laver overenskomst herom med den enkelte kommune, aktiver og passiver fra de nuværende organisationer, herunder inventar, it-udstyr m.v. De eksisterende organisationer kan lukkes, eller drives videre i privat regi. Såfremt de drives videre kan der være behov for etablering af snitflader/samarbejdsrelationer mellem det nye selskab og de videreførte selskaber for eksempel i forhold til videreførte EU-projekter. Det nye turistselskab tilbyder virksomhedsoverdragelse til alle fastansatte medarbejdere i de eksisterende organisationer. Der indskydes et minimums grundkapitalindskud fra hver deltagerkommune med udgangspunkt i aftalte poster i den nuværende turismeøkonomi i kommunerne (tilskud til forening/organisation/ødt/ Turismenetværk Sjælland og Møn og evt. husleje). Herudover kan den enkelte kommune vælge at indskyde ydereligere finansiering, som initialindskud ved stiftelsen af aktieselskabet. I stiftelsesåret vil der være engangsudgifter til rådgivning og kapitalindskud, som hovedsagligt finansieres via det ordinære budget, der kan dog være behov for at finde delfinansiering til visse engangsudgfter i den enkelte kommunes budget. Der foreslås følgende fordelingsnøgle: Næstved og Vordingborg ejer hver 38 % af turistselskabet, Stevns og Faxe ejer hver 12 % af turistselskabet. Den enkelte deltagerkommune kan herud over selv tage stilling til, hvordan den øvrige turismeøkonomi (udviklingspulje, markedsføring, projekter m. v) fremadrettet skal fordeles mellem tilkøb af ydelser fra nyt selskab og lokale aktiviteter. 1

2 Ejerandele og stemmeantal afstemmes forholdsmæssigt, af den enkelte kommunes initialindskud/driftsbidrag i år 1 ved stiftelsen af turismeselskabet. Efter en årrække kan det drøftes, om ejerandele og stemmefordeling skal ændres. Selskabet foreslås organiseret med et repræsentantskab eller et advisory board, en bestyrelse, en direktør og en kommunal følgegruppe. Repræsentantskabet/advisory boardet har 5 repræsentanter pr. kommune. Fire udpeget af byrådet og en udpeget af hver turistforening. Der bør være en markant repræsentation fra turisterhvervet. Bestyrelsen har to repræsentanter pr. kommune valgt fra repræsentantskabet/advisory board og op til 2 eksterne, fx Visit Denmark og/ eller det kommende Østersøselskab. Selskaberne udpeger selv repræsentant. Det foreslås, at de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er en politiker og en fra turisterhvervet. Den kommunale følgegruppe har en fra ledelsen pr. kommune. Der udpeges en interrimbestyrelse med deltagelse af borgmesteren og en repræsentant fra turisterhvervet i hver af de fire deltagerkommuner. Interimbestyrelsen har til opgave at igangsætte rekruteringsproces og ansættelse af selskabets direktør samt, at beslutte yderligere spørgsmål i etableringsprocessen frem mod dannelsen af det nye selskab. Rekrutteringsforløbet forestås ved ekstern konsulent med henblik på at direktøren kan tiltræde primo Sideløbende med dette forberedes den stiftende generalforsamling for det ny turistselskab. Der inddrages advokat og revisor til at bistå med den formelle dannelse af selskabet. Målet for opstart af nyt selskab er 1. april 2015, med gradvis (hurtigst mulig) overgang af aktiviteter og medarbejdere i det ny selskab, men med de gamle selskaber som de udførende og planlæggende aktører for turistsæsonen Uddybninger til anbefalingerne Indledning og baggrund I den nationale turismeudviklingsindsats er der fokus på at skabe turistdestinationer med dokumenteret potentiale, en stærk organisation og en bærende strategi. I Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg kommuner er der kritisk masse, som kan bringe vores geografi, overnatningssteder og attraktioner op blandt landets stærkeste turistdestinationer. Dette kunne blandt andet give mulighed for at blive medlem af Danske Destinationer. For at prioritere vækst og udvikling af turismen overvejer Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns kommuner at stifte et fælles turismeselskab VisitSydsjælland-Møn. Selskabet skal have til formål at varetage turistfremmende aktiviteter inden for ejerkommunernes samlede 2

3 geografiske område. Ved at samle kompetencer og ressourcer er det målet at opnå endnu mere effektivitet, vidensdeling og professionalisering til gavn for den Sydsjællandske turisme. Rent praktisk kan der være synergier ved samdrift. Det kan give en mere rationel drift, der vil frigøre ressourcer til øget markedsføring af området. Der har været sonderinger i forhold til andre kommuner. Det er vurderingen, at der bør tages afsæt i de 4 kommuner, men at der skal være mulighed for at optage andre kommuner i samarbejdet efterfølgende. Der er indgået aftale med Konsulentfirmaet Living Concepts ved Dorte Killerich, som sideløbende med udarbejdelsen af dette oplæg til organisering og økonomi, leverer et strategioplæg for den nye organisation med beskrivelse af den fælles mission, vision og pejlemærker. Notatet forholder sig til og er koordineret med strategioplægget under udarbejdelsen. Lovgrundlag Det foreslås, at Visit Sydsjælland-Møn bliver et rent kommunalt ejet turismeselskab underlagt erhvervsfremmeloven samt de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Særligt de udbudsretlige regler taler for, at der etableres et rent fælles kommunalt selskab. Dette uddybes senere i notatet. Ejerkommunerne har gode og gennemprøvede erfaringer med fælleskommunale Aktieselskaber, men den retlige form kan først fastlægges endeligt, når der i projektets fase II er gjort endelige overvejelser om fordele og ulemper ved henholdsvis et A/S, et P/S eller et I/S. Arbejdet med Strategioplægget med pejlemærker for destinationsorganisationen VisitSydsjælland-Møn v. Dorte Kiilerich har afdækket, at interessenter, målgrupper og aktører i den nye destination anbefaler et A/S. Der kan også peges på, at kravene til professionaliseringen og kravet om, at der skal være tale om en dokumenteret selvstændig enhed, for at kunne blive optaget i foreningen Danske Destinationer, ligeledes kunne tale for at vælge et A/S. Særligt problemstillinger omkring moms og skat kan dog omvendt tale for, at det en anden selskabsform end et A/S vil være det rigtige Ejerandele og stemmeandel Det foreslås, at Næstved og Vordingborg kommuner, som udgangspunkt ejer hver 38 % af selskabet og Faxe og Stevns hver 12 % af selskabet. Ejerandelene tager udgangspunkt i den nuværende turismeøkonomi i de fire ejerkommuner og skeler delvist til samfundsøkonomiske oplysninger om kommunerne; antal borgere, turisternes forbrug og turismeandelen af den enkelte kommunes BNP. De endelige finansieringsprincipper skal skrives ind i stiftelsesgrundlaget/vedtægterne. Endvidere skal det sikres, at finansieringsprincipperne kan tages op til genovervejelse efter en indkøringsperiode. Ejerandele og stemmeantal afstemmes forholdsmæssigt, af den enkelte kommunes initialindskud/driftsbidrag i år 1 ved stiftelsen af turismeselskabet. Efter en årrække kan det 3

4 drøftes, om aktieandele og stemmefordeling skal ændres. Initialindskud fra hver af kommunerne til stiftelsen af foreningen tages fra driftstilskuddet i Forslag til økonomisk nøgle for kommende driftstilskud til VisitSydsjælland-Møn og Markedsføringsforeningen DDS (De Danske Sydhavskyster) (1.000 kr.) ex. moms Faxe Næstved Stevns Vordingborg Driftstilskud turismeselskab Huslejetilskud De Danske Sydhavskyster (DDS)fra Organisatorisk sammensætning af VisitSydsjælland-Møn Som en del af forretningsmodellen skal kommunerne fastlægge, hvilke konkrete opgaver der skal udføres i selskabet, og om kommunerne skal være forpligtede til at benytte selskabet til at få udført alle opgaver af denne karakter. Herudover skal der under hensyntagen til hjemmelsgrundlaget for selskabet tages stilling til, om selskabet skal handle med andre end ejerne. Styringen af selskabet har stor betydning. I nogle tilfælde vil kommunerne fortsat ønske en stor grad af politisk indflydelse på selskabets varetagelse af opgaverne, mens det i andre tilfælde vil være et udtrykkeligt ønske, at løsrive selskabet fra den politiske sfære. Her har både valget af organiseringsform og de konkrete aftaler, ejerne indgår om indholdet af vedtægter, ejeraftale mv., betydning. Bestyrelsens sammensætning pådrager sig naturligt stor opmærksomhed. Ofte arbejdes der i en indkøringsfase med en konstellation, der sikrer politisk repræsentation i bestyrelsen, og efter en overgang går man så over til en mere forretningsorienteret ledelse. Eksterne bestyrelsesmedlemmer kan bidrage med indsigt i branchen mv., ligesom medarbejderrepræsentation - også hvor det ikke er påkrævet efter lovgivningen kan sikre transparens og forankring i organisationen. Figur 1 på side 10 viser diagrammatisk, hvorledes det nye selskab foreslås organiseret ledelsesmæssigt. Repræsentantskabet/advisory board består af fem repræsentanter fra hver kommune, fire udpeget af hvert byråd og en udpeget af hver turistforening. Det anbefales, at der etableres en bestyrelse med høj repræsentation fra professionelle turismeaktører. Således bør en markant andel af de fire bestyrelsesmedlemmer, som hvert byråd udpeger repræsentere turismeerhvervet. Bestyrelsen består af to repræsentanter fra hver kommune valgt fra repræsentantskabets 4

5 midte og op til to eksterne, eksempelvis en repræsentant fra VisitDenmark og fra det kommende Østersøselskab. Det anbefales, at de to kommunale repræsentanter fra hver kommune er en politiker og en fra turismeerhvervet. Ledelsen består af en direktør, der ansættes af bestyrelsen. Kommunal følgegruppe for direktøren består af en repræsentant fra ledelsen i hver kommune. Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, aktiver og passiver Det foreslås, at fastansatte medarbejdere i de eksisterende organisationer og foreninger kan overdrages til det nye fælleskommunale turismeselskab. Det betyder, at deres ansættelse kan fortsætte på uændrede vilkår, med det nye selskab som arbejdsgiver. Kommunerne skal derfor i fase II afdække og identificere, hvilke medarbejdere, der har udført de opgaver, der udskilles til selskabet. I den forbindelse bør der være fokus på at informere medarbejdere så hurtigt som muligt, så de ikke føler usikkerhed om deres ansættelsesmæssige forhold. Ligeledes skal det i fase II afdækkes, hvilke aktiviteter, lokalaftaler og opgaver, der er og der skal i samarbejde med de nuværende organisationer tages stilling til hvilke af disse, der skal overdrages til det nye selskab. Dette skal åbne mulighed for, at det nye aktieselskab kan overdrages aktiver og passiver fra de nuværende organisationer, inventar, it-udstyr m.v., som kommunerne vælger at overføre til selskabet. Bestyrelserne for de eksisterende selskaber opfordres til at træffe beslutning om, hvorvidt de eksisterende selskaber skal fastholdes, som selvstændige juridiske enheder, der drives videre i privat regi. De kommunalretlige rammer Det følger af den såkaldte "mellemledsteori", at kommunalt ejede selskaber alene kan varetage opgaver, som kommunen selv lovligt kan varetage. En kommune kan således ikke udvide kredsen af lovlige opgaver for kommunen ved at indskyde et led (selskab) mellem kommunen og udførelsen af opgaven, medmindre der er udtrykkelig hjemmel hertil i lovgivningen. Ingen af de 4 deltagerkommuner får bestemmende indflydelse i selskabet. De opgaver, som turismeorganisationerne varetager i dag, har primært hjemmel i erhvervsfremmeloven. Lovens bestemmelser om kommuners deltagelse i erhvervsfremme er beskrevet i det følgende. Herudover kan kommuner varetage visse erhvervs- og turistudviklingsprojekter med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. Rammerne herfor er ligeledes beskrevet. For god ordens skyld skal det nævnes, at det ikke er muligt at overlade det til selskabet at foretage myndighedsudøvelse. Som myndighedsopgaver på turismeområdet anses bl.a. planlægning, kyst- og naturbeskyttelse samt skiltning på strande og ved turistattraktioner. Selskaberne kan derfor alene udføre de opgaver, som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Opgaver vedrørende vækst og udvikling af turisme anses typisk for faktisk forvaltningsvirksomhed. Erhvervsfremmeloven Formålet med erhvervsfremmeloven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv, blandt andet ved at styrke de offentlige myndigheders og privates samarbejder omkring 5

6 erhvervsudviklingen. Kommunernes opgaver er beskrevet i erhvervsfremmelovens 12 og 13, som i deres helhed har følgende ordlyd: " 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder." Efter lovens 9, stk. 4, skal aktiviteterne være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i det pågældende geografiske område, og efter 9, stk. 6, må erhvervsudviklingsaktiviteter ikke virke konkurrenceforvridende. Det fremgår udtrykkeligt af erhvervsfremmelovens 12, stk. 3, og 13, stk. 2, at aktiviteterne kan drives enten i kommunalt regi eller i selvstændige juridiske enheder. Udtrykket "selvstændige juridiske enheder" fremgår ligeledes i lovens 9, stk. 5, om regionsrådets erhvervsudviklende aktiviteter. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår blandet andet: "Som eksempler på selvstændige juridiske enheder kan tænkes fonde og selvejende institutioner, men også andre selskabsformer kan tænkes i den praktiske verden, fx interessentskaber eller anparts- og aktieselskaber. Der kan ikke på forhånd opstilles en udtømmende liste. Det afgørende er, at aktiviteterne, som gennemføres i regi af den pågældende juridiske enhed, er at betragte som offentlige, ikke-kommercielle erhvervsudviklingsaktiviteter." Udtrykket "selvstændig juridisk enhed" i 12 og 13 må anses for at omfatte en tilsvarende kreds af organiseringsformer. I henhold til lov og lovforarbejderne kan kommunen således varetage aktiviteter omfattet af loven i både anparts- og aktieselskabsform som alternativ til at varetage opgaverne i kommunalt regi. Kommunalfuldmagten Forholdet mellem erhvervsfremmeloven og kommunalfuldmagten 6

7 Kommunalfuldmagten er en række uskrevne retsgrundsætninger udviklet gennem de kommunale tilsynsmyndigheders og domstolenes praksis. Retsgrundsætningerne fastsætter, hvilke opgaver kommunerne lovligt kan varetage. Kommunalfuldmagten viger for skreven ret, men det kan ofte give anledning til tvivl, om et emne er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning, eller om kommunalfuldmagten supplerer, hvor loven er "tom". Det fremgår herom af forarbejderne til erhvervsfremmeloven: "Når kommuner og regioner anvender midler til regional erhvervsudvikling, sker dette fremadrettet med hjemmel i lov om erhvervsfremme. De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning". Kommunalfuldmagtsreglerne supplerer således erhvervsfremmeloven. kan derfor som udgangspunkt også udføre aktiviteter, der har hjemmel i kommunalfuldmagten. Der bør forud for implementering af den nye organisation foretages en konkret analyse af de opgaver, som selskabet skal varetage, og hjemmelsgrundlaget herfor. For alle aktiviteter omfattet af erhvervsfremmeloven er en betingelse, at aktiviteterne er til gavn for en åben kreds af virksomheder, og at aktiviteterne ikke er konkurrenceforvridende. Udbudsretlig vurdering Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns Kommuner er som ordregivende myndigheder underlagt udbudsreglerne. Som udgangspunkt indebærer det, at kommunerne skal iagttage procedurebestemmelserne i udbudsdirektiverne eller tilbudsloven i forbindelse med indkøb. Det er imidlertid den foreløbige konklusion, at da der er tale om et 100 % kommunalt ejet selskab kan kommunerne købe hos selskabet uden udbud. Det er vurderingen, at de ydelser, som kommunerne skal købe fra VisitSydsjælland-Møn i en udbudsretlig sammenhæng, skal betragtes som tjenesteydelser. Det udbudsretlige udgangspunkt gælder også for kommunens indkøb af tjenesteydelser hos VisitSydsjælland-Møn. Der er dog to undtagelser til kravet om udbud: Indkøb af såkaldte "Bilag B"-ydelser (se senere) Den udvidede in-house regel (se senere) I forhold til tjenesteydelser sondrer direktiverne og tilbudsloven mellem de såkaldte "Bilag A"- ydelser og "Bilag B-ydelser". Bilag A-ydelser er fuldt ud undergivet udbudspligt i medfør af udbudsdirektiverne eller tilbudsloven. Bilag B-ydelser er derimod ikke undergivet udbudspligt uanset kontraktværdien. Bilag B-ydelser Såfremt et indkøb af en Bilag B-ydelse overstiger kr. ekskl. moms (2013-niveau), skal kommunen dog iagttage udbudsdirektivets artikel 23 (udformning af tekniske specifikationer), ligesom kommunen har pligt til at sende en bekendtgørelse om kontraktindgåelsen til EU-tidende. Den tidligere gældende annonceringspligt for Bilag B-ydelser med en værdi over kr. er afskaffet med virkning fra den 1. januar Udbudsretligt anvendes de såkaldte CPV-koder til at afgøre, hvilken kategori en given 7

8 tjenesteydelse skal henføres til. I bilag 1 til notatet er en oversigt over den udbudsretlige kategorisering af de væsentligste ydelser, som Kommunerne påtænker at indkøbe hos selskabet. Det er ikke muligt at foretage en endegyldig og generel vurdering af de ydelser, som kommunerne påtænker at indkøbe fra selskabet p.t. Kommunerne må derimod forud overveje i det enkelte tilfælde, om det påtænkte indkøb skal kategoriseres som en Bilag A- eller en Bilag B-ydelse. På baggrund af ovenstående er det dog den umiddelbare opfattelse, at i hvert fald visse af de ydelser, som kommuerne planlægger at købe fra selskabet, vil være undtaget fra udbudspligt, fordi der er tale om Bilag B-ydelser. Det ny udbudsdirektiv, som forventes at skulle være implementeret i dansk ret i 2015, vil formentlig "genoplive" en vis (begrænset) udbudspligt for Bilag B-ydelser. Den udvidede in-house regel For de indkøb, som er undergivet udbudspligt, er det relevant at overveje, hvorvidt den udvidede in-house regel kan finde anvendelse. Den udvidede in-house regel er en undtagelse til udbudspligten, som finder anvendelse ved ordregivende myndigheders indkøb hos visse nært tilknyttede parter. In-house reglen finder anvendelse, hvis følgende to betingelser er opfyldt: (a) Ordregivende myndighed udøver kontrol med virksomheden, som svarer til den kontrol, ordregiver udøver med sine interne tjenestegrene ( Kontrolkriteriet ) (b) Virksomheden udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den ordregivende myndighed, som den kontrolleres af ( Virksomhedskriteriet ). Der er ikke noget til hinder for, at kommunerne giver private ret til at udpege eller indstille et eller flere bestyrelsesmedlemmer til selskabernes bestyrelser, så længe kommunerne bevarer kontrollen med selskabet. Der er i det kommende udbudsdirektiv lagt op til, at privat ejerskab på visse betingelser ikke udelukker, at in-house reglen kan finde anvendelse. Indtil udbudsdirektivet er endeligt vedtaget og implementeret i dansk ret, skal retsstillingen dog vurderes på grundlag af den nuværende praksis. Dette indebærer, som nævnt ovenfor, at privat ejerskab i VisitSydsjælland-Møn udelukker, at den udvidede in-house regel kan finde anvendelse. Dette taler igen for at etablere et rent fælleskommunalt turismeselskab. Ansættelse af direktør og forberedelse af stiftende generalforsamling To forhold er af afgørende betydning for den fortsatte fremdrift i etableringen af VisitSydsjælland-Møn, dels ansættelsen af en direktør, der kan stå i spidsen for implementeringen af strategioplægget, ud fra den vedtagne vision, mission og pejlemærker, dels forberedelsen af den stiftende generalforsamling for VisitSydsjælland-Møn. Det foreslås, at ansættelsen af direktøren og forberedelsen af den stiftende generalforsamling køres sideløbende, umiddelbart efter den politiske beslutning i de fire byråd, som er planlagt at finde sted i løbet af oktober Målet er at direktøren kan tiltræde primo.2015 og at selskabet stiftes i april Med henblik på, dette skal der udarbejdes en implementeringsplan, som tager hensyn til driften af turismeindsatsen i 2015, som allerede er under planlægning i de nuværende organisationer. Der er lokale forskelle i de fire deltager kommuner, som kan tale 8

9 for, at der gennem implementeringsplanen åbnes mulighed for en gradvis overførsel af personale og opgaver, der er tilpasset de lokale forhold i den enkelte kommune. Interimbestyrelse Det anbefales, at de fire byråd udpeger en interrimbestyrelse bestående af borgmestrene og en repræsentant fra turisterhvervet i hver af de fire kommuner. Interrimbestyrelsen forestår ansættelsen af direktør for VisitSydsjælland-Møn ved hjælp af eksternt rekrutteringsfirma. Stiftende generalforsamling for VisitSydsjælland-Møn Arbejdsgruppen for etablering af VisitSydsjælland-Møn A/S, som består af de fire kommunaldirektører forbereder den stiftende generalforsamling ved nedsættelse af en kommunalarbejdsgruppe, inddragelse af ekstern juridisk konsulent og revisor til udarbejdelse af vedtægter, forretningsorden og stiftelsesdokumenter. 9

10 Figur I Oversigt over den aktuelle turismeøkonomi i de fire kommuner (1.000 kr.) ex. moms Udgangspunkt for grundindskud i A/S-et Nuværende budgetposter til turisme Faxe Næstved Stevns Vordingborg Foreningstilskud Driftstilskud turisme A/S * Autorisation af t. info Huslejetilskud ØDT Turismenetværk Sjælland og Møn De Danske Sydhavskyster (DDS)fra 2015 I alt *Budgetbeløb 2014 ex. beløb til DDS Oversigt over den aktuelle turismeøkonomi i de fire kommuner (1.000 kr.) ex.moms Øvrige turismeposter, hvor hver Kommune tager stilling til evt. overdragelse til A/S-et Nuværende budgetposter til turisme Faxe Næstved Stevns Vordingborg Udviklingspulje Turisme EU-projekter 800 Øvrige projekter Forårskonf. 18 Efterårskonf. 26 Tilskud til markedsføring 9 Eng/ty i brochure Køb af annoncer (ikke dedikeret til turisme) 45 hvert andet år Fordelt på 9 projekter Kommunalt ansatte turismemedarbejdere (direkte/indirekte) 36 (medarb. I borgerservice) 700 (eventkoordinator i NT A/S) projektansat til I alt 10

11 Figur II 11

12 Bilag 1: Oversigt over mest relevante CPV-koder CPV-KODE BESKRIVELSE BILAG A/B Administrative tjenester vedrørende turisme Bilag B (27) Turistinformation Bilag B (20) Turistguidevirksomhed Bilag B (20) Erhvervsvejledningstjenester Bilag B (22) Rådgivning i forbindelse med virksomhedsudvikling Bilag A (11) Rådgivning inden for markedsføring Bilag A (11) Konsulentvirksomhed i forbindelse med reklame Bilag A (13) Marketing Bilag A (11) PR-virksomhed Bilag A (11) Bemærk: Vurderer Kommunerne, at et indkøb har en "klar, grænseoverskridende interesse", dvs. potentielt kan interessere tilbudsgivere i andre medlemslande, er der pligt til at sikre forudgående offentlighed om kontraktindgåelsen også for Bilag B-ydelser. En sådan forudgående offentliggørelse kan f.eks. ske ved at gennemføre en annonceringslignende proces. 1 Tallene i parentes refererer til den kategori i de enkelte bilag, som opgaven skal henføres til. 12