Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem"

Transkript

1 METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende tilbud for de udsatte unges overgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen eller en afbrudt ungdomsuddannelse. Indledningsvis beskrives udvalgte definitioner og afgrænsninger, hvorefter modellen og selektionsproblemet, der forsøges løst, gennemgås nærmere. Data Oplysningerne, som anvendes til beregningerne af de forberedendes tilbuds betydning for om den unge overgår til uddannelse og uddannelse eller beskæftigelse er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata for årene 2008 til Starttidspunktet for analysen er sat til 2008, da det for dette år og frem er muligt at se personers beskæftigelse med start- og slutdato på månedsbasis. Dette gør det muligt at sammenligne påbegyndelse af uddannelse med start i beskæftigelse, hvormed den første overgang til beskæftigelse eller uddannelse kan findes. Overgangen til uddannelse eller beskæftigelse vil dermed ikke være påvirket af, at den unge tidligere har været under uddannelse før beskæftigelse eller tidligere har haft fuldtidsbeskæftigelse, der kan forklare overgangen til uddannelse versus beskæftigelse. Overgangen fra endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse medtages i analysen, hvis disse senest påbegyndes i 2013, dermed er det muligt at se på uddannelse og beskæftigelse op til 78 uger efter. Overgangene til uddannelse og beskæftigelse defineres henholdsvis ud fra KOTRE og registret for lønmodtagere fra e-indkomst (BFL). I begge registret er der oplysninger om start- og slutdato. For at kunne ligestille beskæftigelse med uddannelse sammenlignes der her med beskæftigelse på over 27 timer om ugen 1. De unge på de forberedende tilbud findes i tre uddannelsesregistre. Ungdomsskolernes elever findes i det komprimeret elevregister (KOTRE). Ligeledes fra KOTRE hentes oplysninger om de unges tidligere Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom 1 27 timer er valgt, da dette definerer heltid i variablen heltid_deltid_kode fra Danmarks Statistik.

2 brug uddannelsestilbud, Eleverne på produktionsskolerne findes gennem registeret for produktionsskoler (UDPR) og til sidst findes tilknytningen til AVU, FVU, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, OBU og frie fagskoler i registeret for kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV). Oplysninger om elevens karakteristika hentes i befolkningsregisteret (BEF), mens oplysninger om tidligere erhvervserfaring hentes fra IDA personer (IDAP). Oplysninger om psykiske lidelser hentes fra landspatientsregistret diagnoser (LPRDIAG), mens handikap defineres ud fra om der er markeret en udbetaling af handikapydelse i registeret fra handikapydelser (HANDIC). Oplysninger om anbringelse hentes fra registret for børn og unge anbragte (BUA). Oplysninger om den unges ledighed i overgangen fra endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse til beskæftigelse eller uddannelse opgøres via forløbsdatabasen DREAM, hvor der ugentlig registres om den unge har modtaget offentlige ydelser. Oplysninger om familien til den unge indhentes fra voksne personer der indgår i samme familie som den unge, når denne er 14 år. Forældrenes domme hentes fra registret for kriminalstatistik afgørelser (KRAF). Det højeste uddannelsesniveau for forældrene findes som højeste fuldførte uddannelsesniveau i uddannelsesregistret (UDDA). Forældrenes indkomst er den deflateret ækvivalerede lønindkomst for alle medlemmer af familien. Ækvivalerede lønindkomst bygger på, at indkomsten er vægtet i forhold i til antallet af personer i familien for at tage højde for især stordriftsfordele. Indkomsten er yderligere bearbejdet ved, at denne er beregnet som et treårigt gennemsnit, så sammenligningen på tværs af familierne ikke bunder i et enkelt års indkomstniveau. Metode For at kunne identificere effekten af de forberedende tilbud efter grundskolen eller afbrudt ungdomsuddannelse i forhold til om den unge kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse er man nødsaget til at tage højde for hvem af de unge, der påbegynder et forberedende tilbud. Der er altså tale om selektionsproblem, der skyldes ikke observerbare faktorer. For denne gruppe af unge vil det især være motivation og sociale færdigheder, der har betydning for om den unge har brug for et forberedende tilbud. Dette problem forsøges afhjælpes ved at opstille et to-ligningssystem, en Heckprobit-model. I den første ligning, hovedligningen, estimeres sandsynligheden for, at den unge overgår til uddannelse eller beskæftigelse efter endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse med nedslag i 52. og 78. uge. Nedslaget i f.eks. 52. uge betyder, at den unge følges fra endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse og 52 uger frem, hvor der ses om den unge har påbegyndt en uddannelse eller fundet beskæftigelse. Ligningen indeholder en dummy-variabel for hver af de førnævnte forberedende tilbud samt en dummyvariabel for den unges kombination af produktionsskole med AVU, FVU eller ungdomsskole. Referencegruppen til gruppen af unge, der har været på et forberedende tilbud er dermed de unge, som har startet deres overgang efter endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse, men ikke været i et forberedende tilbud. 2

3 I den anden ligning, hjælpeligningen, forsøges det at estimeres, hvorfor den unge ender i et forberedende tilbud efter endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse ved at inddrage tidligere uddannelsesindsats og arbejdsmarked tilknytning 2 i overgangen. Hvis denne ligning udelades af systemet vil vores fundne resultater for de forberedende tilbud ikke kunne sige noget om betydningen af de forberedende tilbud for overgangen til uddannelse eller beskæftigelse, men kun om sammenhængen mellem de forberedende tilbud og overgangen. Hovedligningen Betydningen af de forberedende tilbud for overgangen til uddannelse eller beskæftigelse efter endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse findes ved følgende ligning: Pr(overgang til uddannelse, beskæftigelse) = β 0 + β 1 Folkehøjskole + β 2 Frie fagskole + β 3 Ungdomshøjskole + β 4 Daghøjskole + β 5 OBU + β 6 Produktionsskole + β 7 AVU + β 8 FVU + β 9 Ungdomsskole + β 10 Produktionsskole AVU + β 11 Produktionsskole FVU + β 12 Produktionsskole Ungdomsskole + β 11 Efterskole + β 12 Mand + β 13 Indvandre + β 14 Børn + β 15 Erhvervserfaring + β 16 Erhvervserfaring 2 + +β 17 Forældres indkomst + β 18 Forældres uddannelsesniveau + β 19 Forældres kriminalitet + β 20 Handikap + β 21 Anbringelse + β 22 Psykisk lidelse + β 23 Region + β 24 År for påbegyndt overgang Interessen i denne ligning er de forskellige variable som indikere de forberedende tilbud og kombinationerne af disse, Grunden til den meget detaljeret opdeling af de forberedende tilbud f.eks. er undervisning på daghøjskolerne adskilt fra AVU og FVU, der dermed primært er udbuddet af disse to uddannelsestilbud i VUC-regi. Dermed inddrager modellen både typen af indsats og, hvem som står for denne indsats. De forberedende tilbud medtages kun i modellen, hvis tilbuddet er taget i overgangen, dermed medtages ikke forberedende tilbud tager før eller efter. Dette valg er truffet, da vi kun har interesse for den målrettet indsats, der foregår i overgangen for at få den unge videre uddannelse eller beskæftigelse. Erhvervserfaring er medtaget i modellen, som opgjorte antal dage i beskæftigelse før overgangen påbegyndes. Denne variabel er medtaget for at kontrollere for den unges præferencer i forhold til beskæftigelse kontra uddannelse, da tidligere længerevarende beskæftigelse kunne indikere, at den unge er mere orienteret mod arbejdsmarkedet end mod videre uddannelse. Ved at inddrage erhvervserfaring i modellen medtages der ikke alder, da denne og erhvervserfaring er stærkt korreleret samt er der ikke den store aldersmæssige variation i grupperne efter endt grundskole og afbrudt ungdomsuddannelse. I modellen inddrages også om den unge har taget en 10. klasse eller ej. Denne variabel er medtaget både for at medtage forsinkelsen i forhold til at påbegynde overgangen efter endt grundskole, men også for at inddrage betydningen af 10. klasse især i forhold til, at det kan være med til at forklare, hvorfor nogle unge er mere afklaret i uddannelsesvalg grundet opholdet, men også den længere tidshorisont som 10. klasse giver. Yderligere i modellen medtager vi personspecifikke karakteristika i form af køn, etnicitet, antal børn, psykisk lidelse, anbringelser og handikap. Køn og etnicitet er medtaget for at kontrollere for adfærd som 2 Måles som antal uger på hovedsalig dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge 3

4 kan skyldes disse karakteristika. Antal børn er medtaget, da dette betyder en yderligere forsørgerpligt for den unge, der kan enten påvirke søgeadfærden mod uddannelse eller beskæftigelse. Psykisk lidelse, anbringelse og handikap er medtaget for at kontrollere for den unges sygdomshistorik, men også for at kontrollere for mulige barrierer, der kan have indflydelse på, om den unge kan påbegynde en uddannelse eller tage et arbejde. I modellen forsøges den unges faglige evner at inddrages i form af forældrenes højeste fuldførte uddannelse og indkomst, da det ikke er alle unge, der har afsluttet grundskolen. Forældrene er i denne analyse givet ved den/de voksne som den unge boede hos ved 14-årsalderen. Udover disse variable kontrollere vi også for år for påbegyndelse af overgang efter endt grundskole eller afbrudt ungdomsuddannelse, samt regionen den unge er bosat før overgangen. Modellen for overgangen efter afbrudt ungdomsuddannelse indeholder også en dummy for om den kommer fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Hjælpeligningen I den anden ligning forsøges problemet omkring de ikke observerbare faktorer løst ved at tilføje en hjælpeligning til hovedligningen. Hjælpeligningen er ligesom hovedligningen en sandsynlighedsmodel, probit, for, om den unge tager et forberedende tilbud i overgangen eller ej. Pr (forberedende tilbud) = δ 0 + δ 1 Ledighed + δ 2 Tidlig uddannelsesindsats + δ 3 Efterskole + δ 4 Mand + δ 5 Indvandre + δ 6 Børn + δ 7 Erhvervserfaring + δ 8 Erhvervserfaring 2 + δ 9 Forældres indkomst + δ 10 Forældres uddannelsesniveau + δ 11 Forældres kriminalitet + δ 12 Handikap + δ 13 Anbringelse + δ 14 Psykisk lidelse + δ 15 Region + δ 16 År for påbegyndt overgang I forhold til hovedligning inddrages mange af de samme forklarende variable i hjælpeligningen. Disse er beskrevet tidligere og vil ikke blive gennemgået her. Ledighed er medtaget for at opfange motivationen hos den unge, da en demotiveret ung alt andet lige må have sværere ved at holde et arbejde eller tage endnu en uddannelse, dermed må det mindske viljen hos den unge til at påbegynde en uddannelse eller tage et arbejde. Denne faktor har især betydning for overgangen efter endt ungdomsuddannelse, da de unge som kommer direkte fra grundskolen ikke vil have samme mulighed for at overgå til offentlige forsørgelse. Tidligere indsats i grundskolen i form af behandlingshjem, specialskoler, ungdomsskoler klasse og lignende er medtaget både for at se nærmere på, hvad tidlig indsats betyder, men også fordi denne variabel kan være med til at opfange, hvis den unge har sociale vanskeligheder. Tidligere uddannelsestilbud har især betydning for overgangen efter endt grundskole, da denne overgang ligger tættere på uddannelsestilbuddene i grundskolen. Ideelt set ville man også have inddraget karakterer fra grundskolen, men da der ses på årige og deres overgang mellem 2008 og 2013 vil aldersgrænsen betyde, at der ikke vil kunne skelnes mellem de ældste i 2008 og de unge, der ikke har færdiggjort 9. eller 10. klasse, da der ikke er karakteroplysninger for disse. 4

5 Resultater I hovedrapporten er resultaterne vist ved fortegn, hvor der her ses nærmere på de bagvedliggende koefficienter og standardafvigelse. I tabellerne er vist hovedligningen samt i de to sidste søjle er vist den fulde model, hvor både hoved- og hjælpeligningen optræder. Overgang efter endt grundskole for alle unge Overgang til uddannelse Tabel 1: Overgangen efter endt grundskole til uddannelse Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand 0-52 uger 70-1,76* 98-2,68* 34-1,80* 0,0923-1,45* 0,0982-1,22* 76-1,82* 33-1,86* 82-1,39* 76-2,51* 66 0,55* 0,0877 0,52* 0,1443 1,44* 73-0,09* 56 Probit 0-78 uger 0,05* 77-1,54* 0,0573-1,19* 65-0,92* 0,0752-1,10* 56-0,90* 0,0519-1,24* 24-1,54* 50-1,26* 0,0579-0,58* 40 0,24* 0,0558 0,40* 0,1055-0,35* 50-0,18* uger 0,12 0,1488-0,59* 52-1,24* 85-0,61* 0,0810-0,50* 0,0757-0,32* 0,0548-0,56* 0,0535-0,85* 0,0586-0,53* 0,0739-1,05* 0,0574-0,16 0,0916-0,1292 0,22* 0, Heckprobit 0-78 uger -0,21 0,2683-0,72* 0,0561-0,46* 80-0,43* 0,0532-0,42* 0,0557-0,36* 14-0,57* 74-0,85* 0,0519-0,62* 0,0585-0,12* ,26* 0,0791-0,47* 0,

6 6 Nydansker 0,17* ,05* 75 Børn -0,62* 0,1761-0,55* 0,1759-5,36* 0,1269 0,46 0,2753 Erhvervserfaring -1,68* 30-2,05* 45-0,63 0,3503-1,34* 0,2268 Erhvervserfaring*2 0,57* 0,0713 0,77* 0,0724 0,23 0,5261 0,72* 0,2921 Familiens indkomst * 23 * * 42 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært ,15* 36 Faglært KVU 0,23* 58 0,28* 61-0, MVU 0,24* 39 0,32* LVU 0,24* 47 0,48* 53-0,17* 0,0584-0,22* 68 Familiens domme ,13* 14 0,09* 50 * 96 Handikap -2,40* 0,0741-2,38* 0,0750-5,48* 0,0560-0,59* 0,1566 Anbragt -0,54* 78-0,59* Psykisk lidelse -0,49* 07-0,58* 06 0,11* 83 * 81 Overgangsår (referencegruppe 2008) ,08* 97 0,13* * ,12* ,07* ,18* 98 0,23* ,13* 96 0,13* 03 0, ,07* ,13* * 66 * 02 Region (Referencegruppe Hovedstaden)

7 Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst - 79 * 00 * * 08 0,07* ,77* 0,96* Model for at ende på et forberedende tilbud Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme 0,11* 07-0,12* 12 0,07* 84 0,08* 17-1,19* 0,0943-1,59* 80 2,83* 01-1,79* 82 -* 63 -* 01-0,35* 0,1572-1,82* 0,0972 0,98* 0,0854 -* * 43-0,20* 76-0,23* 52-0,51* 69 0,15* 15 0,23* 43-0,17* 22-0,09* ,67* 0,0803-1,52* 0,0703 2,82* 01-1,79* 82 -* 63 -* 01-0,20 0,1843-1,80* 0,0970 0,97* 0,0851 -* * 42-0,21* 75-0,24* 51-0,51* 68 0,15* 14 7

8 Handikap Anbragt Psykisk lidelse Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant -0,22* 0,0804 0,52* 78 0,34* * ,07* ,25* 20-0,27* 06 -* 90-0,69* 04-0,21* 0,0785 0,52* 77 0,34* * ,07* ,25* 20-0,27* 06 -* 90-0,69* 03 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 8

9 Overgang til uddannelse og beskæftigelse Tabel 2: Overgangen efter endt grundskole til uddannelse og beskæftigelse Probit uger uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVI Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring 0,32* 87-1,89* 0,0701-2,79* 19-1,90* 0,0922-1,59* 0,1006-1,35* 99-1,95* 33-2,03* 82-1,53* 0,0706-2,67* 64 0,72* 0,0844 0,56* 0,1475 1,58* 46 * ,72* 0,1824 0,70* 0, ,74* 0,0595-1,41* 76-1,06* 0,0803-1,28* 97-1,06* 0,0560-1,46* 31-1,81* 58-1,44* 18-0,80* 50 0,44* 0,0566 0,50* 0,1105-0,17* 53 -* ,72* 0,1945 0,74* 0, uger 0,1396-0,62* 23-1,23* 49-0,61* 0,0771-0,52* 0,0726-0,34* 0,0533-0,57* 0,0512-0,88* 0,0564-0,54* 0,0722-1,08* 0,0554-0,13 0,0857 0,1272 0,25* 0, ,15* 0,1287 0,24 0,3155 Heckprobit 0-78 uger -0,39 0,2602-0,71* 0,0577-0,47* 98-0,42* 0,0519-0,43* 0,0556-0,36* 10-0,57* 96-0,85* 0,0567-0,61* 0, ,22* 0,0761-0,42* 0, ,42 0,2732-0,69* 0,2411 9

10 10 Erhvervserfaring*2-0,24 0,1424-0,38* 0,1491-0,28 0,4538 0,29 0,2969 Familiens indkomst * 24 * * 41 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært 0,05* ,17* 25 Faglært 0,21* 51 0,20* 60 0, ,09* 33 KVU 0,23* 80 0,33* 06-0, MVU 57 0,31* LVU 0,12* 65 0,38* 89-0,0560-0,23* 62 Familiens domme * 24-0,09* 39 0,11* 39 0,07* 91 Handikap -2,50* 0,0721-2,55* 0,0754-5,29* 0,0541-0,64* 0,1532 Anbragt -0,60* 91-0,70* 90 0,20* Psykisk lidelse -0,57* 15-0,76* 19 0,12* 67 0,08* 81 Overgangsår (referencegruppe 2008) ,05* ,07* * 13 0,07* ,09* * 11 -* * * 11-0,21* 31 0, Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland 0,05* 89 0,08* 08 0,11* 98 0,22* 40 Nordjylland 0,13* 15 0,05* 37-0,13* 97-0,18* 14 Sjælland * 01 0,09*

11 Syddanmark Konstant Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst 0,05* 90 * 08 0,93* 1,25* Model for at ende på et forberedende tilbud Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt Psykisk lidelse 0,07* 07-1,11* 0,0902-1,58* 80 2,83* 00-1,79* 82 -* 63 -* 01-0,35* 0,1572-1,82* 0,0972 0,98* 0,0854 -* * 43-0,20* 76-0,23* 52-0,51* 69 0,15* 15-0,22* 0,0803 0,52* 78 0,34* ,64* 0,0817-1,50* 0,0704 2,82* 01-1,79* 82 -* 63 -* 01-0,17 0,1836-1,80* 0,0969 0,96* 0,0852 -* * 42-0,21* 75-0,24* 50-0,51* 68 0,15* 14-0,21* 0,0782 0,52* 77 0,33* 22 11

12 Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant * ,07* ,25* 20-0,27* 06 -* 90-0,69* * ,07* ,25* 20-0,27* 06 -* 90-0,69* 03 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 12

13 Overgang efter afbrudt ungdomsuddannelse for alle unge Overgang til uddannelse Tabel 3: Overgangen efter afbrudt ungdomsuddannelse til uddannelse Probit Heckprobit 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVI Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 0,05* 11-0,82* 52-0,84* 0,1056-0,50* 0,0878-1,12* 61-0,79* 26-0,71* 28-1,17* 05-0,86* 34-0,22* 0,0519 0,10 0,0537 0,22* 0,1064-0,67* 0,1697 * 85 0,08* 35-0,32* 13-0,73* 26 0,12* 01 0,05* 12-0,60* 39-0,72* 0,1006-0,24* 0,0848-0,93* 0,0572-0,50* 0,0525-0,37* 27-0,87* 88-0,69* 79 0,09 0, ,09 0,0877-0,73* 0,1411 * 85 0,07* 34-0,28* 0,0589-0,77* 29 0,13* 04-0,12* 95-0,59* 0,0549-0,66* 0,1123-0,32* 0,0889-0,61* 0,0875-0,56* 0,0767-0,54* 0,0542-0,99* 0,0575-0,70* 0,0703-0,0707 0,0770 0,30* 0,1155-0,64* 0,1704 * ,13 0,1542-0,29* 0, ,49* 83-0,62* 0,1056-0,21* 0,0847-0,52* 0,0745-0,38* 18-0,35* 59-0,81* 75-0,56* 0, ,0928-0,61* 0, ,09 0,1359-0,51* 0,0728 0,08* 08 13

14 14 Familiens indkomst * Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært ,08 0,0595 0,09 0,0562 Faglært * 86 * 82 0,11 0,0595 0,11 0,0560 KVU 0,09* ,12 0, MVU 99 0, ,13* 23 0,0589 LVU 0,08* 27 0,09* 23 0, Familiens domme -* Handikap -0,78* 0,1042-0,72* 0,0988-0,40 0,2401-0,40 0,2101 Anbragt -0,18* 96-0,17* ,12* 85 Psykisk lidelse -0,08* 51-0,08* Afbrudt EUD ,05* 49 0,09* 34 Overgangsår (referencegruppe 2008) ,09* ,22* ,26* 29 0,22* ,08* 41 0,08* 41 0,30* 23 0,26* * 38 * 38 0,33* 16 0,31* * 38 -* 38 0,32* 31 0,27* 15 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland 0,18* 21 0,18* ,23* 62 Nordjylland 0,22* 54 0,21* 54 0,17* Sjælland 30 0,20* 30 0,18* 92 0,23* 80

15 Syddanmark Konstant Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst 0,20* ,28* 0,37* Model for at ende på et forberedende tilbud Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt 0,22* 70-0,98* 0,1130-0,13* 0,0586 1,32* 04-0,30* 40-0,09* 99 -* 53-0,58* 0,0741-0,87* 11 0,17* 48 -* , ,19 0, ,24* 58-0,70* 0,1022-0,12 0,0591 1,32* 03-0,30* 40-0,09* 99 -* 53-0,58* 0,0740-0,87* 12 0,17* 49 -* , ,20 0,

16 Psykisk lidelse Afbrudt EUD Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant 75 0,41* ,15* 69 0,20* 67 0,21* ,12* 79 0,11* ,12* ,41* ,15* 69 0,20* 67 0,21* ,12* 79 0,11* ,12* 91 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 16

17 Overgang til uddannelse og beskæftigelse Tabel 4: Overgangen efter afbrudt ungdomsuddannelse til uddannelse eller beskæftigelse Probit Heckprobit 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVI Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst 0,12* 22-1,01* 54-0,91* 0,1028-0,61* 0,0895-1,27* 49-0,90* 34-0,89* 28-1,39* 00-0,99* 38-0,38* 0,0532 0,26* 0,0528 0,30* 0,1055-0,57* 0, ,55* 19 0,27* 31 -* 97 * 35 0,13* 29-0,79* 44-0,83* 0,0978-0,38* 0,0887-1,06* 0,0565-0,65* 0,0537-0,55* 32-1,12* 86-0,81* 86 0,0562 0, ,11 0,0886-0,58* 0,1391 0,12* 94 -* 44-0,51* 05 0,31* 45 * 03 * 35-0,12* 86-0,62* 0,0522-0,62* 0,1065-0,31* 0,0854-0,67* 0,0838-0,54* 0,0723-0,56* 0,0512-1,03* 0,0542-0,70* 48-0,21* 80 0,0729 0,27* 0,1090-0,67* 0, * 88-0,22 0,1497 0,17* 0, ,54* 65-0,65* 0,1001-0,28* 0,0823-0,58* 0,0708-0,42* 0,0590-0,40* 40-0,89* 57-0,58* 0, ,0595 0,16 0,0884-0,53* 0, ,19 0,1337-0,

18 18 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært ,0570 0,0545 Faglært * ,08 0,0570 0,0543 KVU 0,08* 52 0,08* 58 0, ,07 51 MVU ,10 0,0598 0,09 0,0571 LVU ,08 40 Familiens domme Handikap -0,93* 0,1000-0,89* 0,0955-0,37 0,2117-0,36 0,1909 Anbragt -0,23* 04-0,23* Psykisk lidelse -0,11* 58-0,12* Afbrudt EUD -0,12* ,12* 35 0,17* 25 Overgangsår (referencegruppe 2008) * 55 -* 62 0,18* * 53 * 59 0,24* 14 0,22* * 52-0,08* 58 0,29* 09 0,26* ,12* 49-0,15* 55 0,31* 03 0,30* ,24* 49-0,32* 54 0,28* 17 0,22* 07 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland 29 0,15* 33 0,21* 63 0,25* 55 Nordjylland 0,18* ,20* 31 0,21* 21 Sjælland 0,18* 38 0,17* ,23* 73 Syddanmark 29 0,17* 33 0,24* 61 0,25* 51

19 Konstant Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst 0,59* 0,77* Model for at ende på et forberedende tilbud Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt Psykisk lidelse -0,95* 0,1074-0,13* 0,0588 1,32* 03-0,30* 40-0,09* 99 -* 53-0,58* 0,0742-0,87* 12 0,17* 50 -* , ,19 0, ,64* 0,0988-0,11 0,0590 1,32* 04-0,30* 40-0,09* 99 -* 53-0,58* 0,0741-0,87* 12 0,17* 50 -* , ,20 0,

20 Afbrudt EUD Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant 0,41* ,15* 69 0,20* 67 0,22* ,12* 79 0,11* ,12* 91 0,41* ,15* 69 0,20* 67 0,22* ,12* 79 0,11* ,12* 91 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 20

21 Overgang efter endt grundskole for de udsatte unge Overgang til uddannelse Tabel 5: Overgangen efter endt grundskole til uddannelse Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Probit Heckprobit 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger 23-0,96* 0,2343-1,92* 0,1555-1,05* 0,3100-1,78* 0,3657-1,32* 0,2159-1,35* 06-1,41* 0,0801-1,34* 0,1636-1,68* 39 0,33 0,1898 0,67* 0,3044 0,65* 0,1889-0,26* 70 0,36* 20-0,17 0,4334-0,45 0,3520 0,15 0, ,84* 0,1964-1,26* 0,1009-0,33 0,2243-1,15* 0,1755-0,92* 0,1473-0,82* 53-1,09* 68-1,18* 0,1309-0,46* 94-0,14 0,1382 0,58* 0,2215-0,32* 0,1188-0,25* 59 0,31* 14-0,15 0,4233-0,61 0,3523 0,15 0,4315-0,49 0,3159-0,31 0,2457-0,78* 0,1887-0,53 0,2943-0,94* 0,2892-0,66* 0,2227-0,35* 0,1641-0,46* 0,1693-0,96* 0,2525-0,55* 0,1680-0,32 0,2241 0,56 0,3272-0,25 0, , ,65* 0,1257 1,37 1,2565-3,78 2,4418-0,71* 0,3389-0,37* 0,1737-0,67* 0,1087-0,18 0,1720-0,54* 0,1496-0,52* 0,1353-0,40* 0,0878-0,59* 0,0920-0,83* 0,1527-0,12 0,0896-0,22 0,1320 0,58* 0,2001-0,41* 0, ,0501 0,18 0,5438-0,35 1,0047-1,22 2,

22 22 Familiens indkomst * 60 * 57 * 25 * 92 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært , Faglært 0,11* 90 0, , KVU 0,05 0,1039 0,10 0,1011 0,2031 0,08 0,1477 MVU 0,11 0,0869 0,13 0,0834 0,17 0,1459 0,10 0,1155 LVU -0,26 0,1611-0,15 0,1520-0,32 0,3398-0,18 0,2300 Familiens domme , Handikap -1,93* 0,2053-1,91* 0,1958-5,52* 0,0796-0,86 0,4585 Anbragt ,24* 11 0, Psykisk lidelse -0,46* 29-0,49* 05 0,11 0, Overgangsår (referencegruppe 2008) , ,09* 46-0, ,11* 56 0, ,0829 0, ,0827 0, ,12* 39 0, Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland ,05 0,0513 Nordjylland 0,08 0,0520 0,0504 0,09 0,0975-0,08 0,0739 Sjælland 01 0,12* 90 0,17* 0,0730 0,0567 Syddanmark 0,15* ,

23 Konstant 0,29* 0,48* 0,0806 0, Model for at ende på et forberedende tilbud Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt Psykisk lidelse Overgangsår (referencegruppe 2008) -1,56* 0,2425-1,97* 0,1313 2,02* 96-1,96* 0,1073 0,08* 72-0,27* 24 0,19 0,4907-2,24* 0,4232 0,99* 0, ,09 0,1047 0,0854 0, ,87* 0, ,84* 0,1595-1,96* 0,1320 2,03* 90-1,96* 0,1072 0,08* 70-0,27* 23 0,28 0,4976-2,20* 0,4245 0,95* 0, ,11 0,1039 0,0853 0, ,83* 0,

24 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant 76 0,11* 71 0,29* 61 0,30* 55 0,25* 60 0,12* 78 0, ,59* 0, ,28* 59 0,30* 52 0,25* 59 0,12* 77 0, ,58* 0,0837 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 24

25 Overgang til uddannelse og beskæftigelse Tabel 6: Overgangen efter endt grundskole til uddannelse og beskæftigelse Probit Heckprobit 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst 0,0587-0,96* 0,1957-0,5996-0,93 0,6118-1,09* 0,1907-1,08* 0,2351-0,54* 66-1,03* 45-0,71* 0,1156-0,42* 0,1961-0,1706 0,41 0,2830-0,33 0, ,13* 20-0,19 0,1465-0,40* 0, ,0587-0,98* 0,1856-0,39 0,6338-0,34 0,4255-0,88* 0,1565-0,68* 0,1903-0,25* 55-0,79* 0,0592-0,71* 0,1072-0,14 0,1867-0,10 0,1357 0,21 0,2490-0,55 0, ,17 0,1410-0,48* 0, ,1460-1,04* 0,3034-3,92* 0,3738-0,80 0,5973-0,57 0,2994-1,36* 0,4433-0,49 0,2688-0,91* 0,2690-1,00* 0,3037-0,36 0,3257-0,3263 0,83 0,4397-0,17 0,5180 0,0824 0,1015 0,22 0,3284-0,59 0,3948 0,31 0, ,1347-1,15* 0,2604-4,83* 0,3223-0,65 0,4771-0,47 0,2587-0,77* 0,2936-0,52* 0,2127-0,94* 0,2160-1,07* 0,2391-0,29 0,2729 0,16 0,2583 0,85* 0,3442-0,20 0,4095 0,0743-0,0922-0,10 0,3182-0,73* 0,3399 0,36 0,

26 26 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært 0,0596 0,09 0,0584-0,16 0,1383 0,05 0,1272 Faglært 28 0, ,1442 0,07 0,1316 KVU 0,1268 0,1249-0,35 0,3188-0,44 0,3004 MVU 0,07 0,1081 0,14 0,1063-0,17 0,2508 0,12 0,2084 LVU 0,24 0,2271 0,33 0,2242 0,45 0,4083 0,51 0,4152 Familiens domme ,21* 0,0967 0,26* 0,0878 Handikap -0,33 0,2283-0,18 0,2240-0,28 0,5759-0,4801 Anbragt -0,08* ,17 0,0943-0,13 0,0865 Psykisk lidelse , ,05 0,0952 0,0870 Afbrudt EUD -0,25* 40-0,26* 41-0,17 0,1173-0,15 0,1079 Overgangsår (referencegruppe 2008) ,0565 0,0558 0,22 0,1378 0,19 0, ,0559 0,0551 0,27 0,1381 0,18 0, ,0567-0,0558 0,38* 0,1350 0,25* 0, ,0561-0,0554 0,36* 0,1385 0,26* 0, ,0559-0,10 0,0552 0,33* 0,1412 0,19 0,1261 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland 0,11* 0,0502 0,11* 96 0,22 0,1190 0,31* 0,1089 Nordjylland 0,17* 0,0719 0,0703 0,24 0,1631 0,30* 0,1473 Sjælland 0,24* 0,0519 0,23* 0,0513 0,26* 0,1277 0,33* 0,1151 Syddanmark 0,25* 67 0,23* 60 0,26* 0,1147 0,31* 0,1024

27 Konstant 0,18 0,31* 0,1174 0, Model for at ende på et forberedende tilbud Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt Psykisk lidelse Afbrudt EUD -0,69 0,3902 0,1093 1,08* 0, ,68* 0,1654-0,69* 0,1153 0,13* ,18* 57-0, ,24 0,1498-0,1206 0,10 0, ,2381-0,18* ,24* 0,0507-0,45 0,3373 0,1074 1,07* 0, ,68* 0,1652-0,69* 0,1154 0,13* ,17* 58-0, ,24 0,1496-0,1205 0,10 0, ,2374-0,18* ,24* 0,

28 Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant 32 0, ,21* , ,20* 0,0563 0,21* 0,0774 0,0587 0,20* 0,0526-1,13* 0, , ,21* , ,20* 0,0563 0,21* 0,0774 0,0587 0,20* 0,0526-1,13* 0,1320 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 28

29 Overgang efter afbrudt ungdomsuddannelse for de udsatte unge Overgang til uddannelse Tabel 7: Overgangen efter afbrudt ungdomsuddannelse til uddannelse 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 0,25* 51-1,16* 0,2441-1,92* 0,1438-1,20* 0,3190-1,93* 0,3824-1,45* 0,2228-1,43* 03-1,57* 0,0815-1,37* 0,1578-1,78* 34 0,43* 0,1911 0,65* 0,3039 0,74* 0,1820-0,23* 77 0,30* 31-0,20 0,4125 2,48* 0,3961-1,47* 0,4242 0,22* 71-1,04* 0,2052-1,36* 0,1000-0,47* 0,2322-1,29* 0,1837-1,07* 0,1500-0,91* 58-1,25* 81-1,24* 0,1284-0,58* 0,0500 0,1362 0,61* 0,2188-0,23* 0,1181-0,23* 69 0,24* 28-0,18 0,4040 2,61* 0,4265-1,78* 0,4560-0,58 0,3068-0,42 0,2506-0,77* 0,1777-0,63* 0,2923-1,03* 0,2931-0,74* 0,2279-0,42* 0,1594-0,58* 0,1655-0,85* 0,2119-0,64* 0,1639-0,26 0,2206 0,40 0,2972-0,17 0, ,07 0,0593-4,83* 0,1248 1,51 1,2096-3,20 2,3728-0,79* 0,3232-0,45* 0,1747-0,68* 0,1055-0,26 0,1697-0,60* 0,1501-0,58* 0,1359-0,43* 0,0863-0,65* 0,0915-0,80* 0,1442-0,17* 0,0878-0,15 0,1279 0,53* 0,1902-0,37* 0, ,16 0,5406 0,12 0,9924-1,72 1,

30 30 Familiens indkomst * 61 * 58 * 22 * 90 Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært ,0778 0,0594 Faglært 0, ,05 0, KVU 0,12 0,1079 0,18 0,1077 0,05 0,1938 0,16 0,1458 MVU 0,08 0,0896 0,09 0,0865 0,18 0,1426 0,11 0,1129 LVU -0,25 0,1640-0,15 0,1569-0,32 0,3387-0,19 0,2272 Familiens domme ,05 0, Handikap -1,99* 0,1944-2,00* 0,1898-5,77* 0,0778-0,92* 0,4542 Anbragt -0,22* 42-0,29* 22 0,07 0,0560-0,09* 30 Psykisk lidelse -0,50* 35-0,53* 13 0,09 0, Overgangsår (referencegruppe 2008) , , , ,12 0,0801 0, ,11* 55 0,0811 0, ,18* 71-0,27* 60 0,07 0, Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland ,0504 Nordjylland 0,0531 0,0521 0,09 0,0949 0,0723 Sjælland 0,15* ,0709 0,0557 Syddanmark ,

31 Konstant 0,44* 0,70* 0,0829 0, Model for at ende på et forberedende tilbud Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt Psykisk lidelse Overgangsår (referencegruppe 2008) -1,54* 0,2352-1,96* 0,1305 2,02* 95-1,96* 0,1073 0,08* 71-0,27* 24 0,19 0,4909-2,24* 0,4234 0,99* 0, ,09 0,1045 0,0854 0, ,87* 0, ,82* 0,1562-1,94* 0,1321 2,03* 90-1,96* 0,1072 0,08* 70-0,27* 23 0,29 0,4964-2,20* 0,4248 0,95* 0, ,11 0,1036 0,0851 0, ,83* 0,

32 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant 76 0,11* 71 0,29* 61 0,30* 55 0,25* 60 0,12* 78 0, ,59* 0, ,28* 59 0,30* 52 0,26* 59 0,11* 76 0,0532-0,11* ,58* 0,0837 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 32

33 Overgang til uddannelse og beskæftigelse Tabel 8: Overgangen efter afbrudt ungdomsuddannelse til uddannelse eller beskæftigelse Probit Heckprobit 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Efterskole Folkehøjskole Frie fagskoler Ungdomshøjskole Daghøjskole OBU Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 0, ,07* 0,1938-0,17 0,5843-0,98 0,6307-1,21* 0,1889-0,84* 0,2262-0,65* 63-1,19* 32-0,80* 0,1136-0,52* 0,1956 0,1713 0,40 0,2663-0,29 0, , ,32* 0,1456 0,44* 0, ,13* 23-1,13* 0,1853-0,52 0,6241-0,42 0,4411-1,02* 0,1563-0,64* 0,1903-0,34* 61-0,96* 0,0586-0,80* 0,1054-0,22 0,1876-0,1368 0,17 0,2430-0,40 0,3661 0,09* ,31* 0,1404 0,48* 0, ,08 0,1369-0,94* 0,2795-3,83* 0,3533-0,76 0,5894-0,61* 0,2930-1,03* 0,4036-0,50* 0,2389-0,92* 0,2380-0,89* 0,2484-0,37 0,2966-0,09 0,2974 0,77* 0,3689-0,19 0,4925 0,0770 0,0940 0,26 0,3019 0,47 0,3591-0,12 0,2422 0,1297-1,20* 0,2562-4,64* 0,3198-0,72 0,4772-0,57* 0,2605-0,77* 0,2891-0,55* 0,1984-1,00* 0,2009-1,04* 0,2080-0,35 0,2571 0,15 0,2419 0,79* 0,3071-0,3828 0,07 0,0714 0,0884-0,08 0,2928 0,36 0,3308-0,13 0,

34 34 Familiens indkomst Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært 01 0,11 0,0596-0,16 0,1277 0,1204 Faglært 32 0, ,1332-0,1252 KVU 0,1277-0,10 0,1261-0,23 0,2981-0,41 0,2879 MVU 0,12 0,1122 0,23* 0,1116-0,2325 0,12 0,2056 LVU 0,26 0,2386 0,33 0,2362 0,53 0,3983 0,55 0,4056 Familiens domme ,14 0,0910 0,21* 0,0848 Handikap -0,37 0,2216-0,20 0,2164 0,05 0,4680 0,57 0,3993 Anbragt -0,11* ,12 0,0879-0,13 0,0831 Psykisk lidelse 30-0,13* 24-0,0907-0,15 0,0847 Afbrudt EUD -0,20* 53-0,22* 61-0,08 0,1112-0,12 0,1057 Overgangsår (referencegruppe 2008) ,0573-0,15* 0,0576 0,1256 0,09 0, ,0565-0,11 0,0571 0,11 0,1260 0,13 0, ,0576-0,20* 0,0578 0,29* 0,1223 0,23* 0, ,20* 0,0571-0,23* 0,0575 0,26* 0,1261 0,19 0, ,26* 0,0572-0,31* 0,0575 0,27* 0,1286 0,17 0,1207 Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland 0,0507 0,0510 0,20 0,1120 0,27* 0,1053 Nordjylland 0,09 0,0724 0,05 0,0716 0,23 0,1519 0,29* 0,1418 Sjælland 0,20* 0,0529 0,0531 0,27* 0,1180 0,38* 0,1103

35 Syddanmark Konstant Specialskoler Offentlig forsørgelse Efterskole Mand Nydansker Børn Erhvervserfaring Erhvervserfaring*2 Familiens indkomst Familiens uddannelsesniveau (referencegruppe uoplyst) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens domme Handikap Anbragt 0,22* ,51* 0,62* 0,1187 0, Model for at ende på et forberedende tilbud ,21* 0,1062-0,83* 0,3579 0,1079 1,08* 0, ,68* 0,1645-0,69* 0,1151 0,13* ,18* 57-0, ,24 0,1496-0,1204 0,10 0, ,2392-0,18* 62 0,29* 0,0974-0,44 0,3207 0,1060 1,07* 0, ,68* 0,1642-0,69* 0,1150 0,13* ,17* 58-0, ,24 0,1494-0,1203 0,10 0, ,08 0,2367-0,18* 63 35

36 Psykisk lidelse Afbrudt EUD Overgangsår (referencegruppe 2008) Region (Referencegruppe Hovedstaden) Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konstant ,24* 0, , ,21* , ,20* 0,0563 0,21* 0,0774 0,0587 0,20* 0,0525-1,13* 0, ,23* 0, , ,21* , ,20* 0,0563 0,21* 0,0774 0,0587 0,20* 0,0525-1,13* 0,1319 Antal observationer Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. 36

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,

Læs mere

De udsatte unge - En alternativ definition

De udsatte unge - En alternativ definition METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg er en del af projektet Hvad driver unges

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Et analyseprojekt af Tænketanken DEA Lavet af Tænketanken DEA for den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge

Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge SocialAnalyse Nr. 1 09.2017 Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge Blandt inaktive unge, dvs. 25-29-årige uden tilknytning til uddannelse eller job i 2013 eller 2014, har 2 ud af 3 en eller flere

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018

Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 OPSUMMERING 24.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har været i IGU-målgruppen i perioden ultimo juni 2016-ultimo

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Køns betydning for karakterer på hf

Køns betydning for karakterer på hf NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? 21. maj 219 219:6 Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? Af Kasper Marc Rose Nielsen, Mikkel Jonasson Pedersen, Nikolaj Kær Schrøder Larsen, Kamilla

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser SocialAnalyse Nr. 5 10.2017 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser Hver femte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager 30 + år modtager en social ydelse

Læs mere