Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)
|
|
- Valdemar Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Mandag den 31. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Pyramiden, Prøvestenen, Birkedalsvej 27 Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Allan Berg Mortensen (Ø) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Duygu A. Ngotho (A) Tina Steinbrenner (Erhvervsskolen Nordsjælland) Claus Ljungdahl (Detailhandelsforeningen) Kim Dahl (Erhvervs- og Industriforeningen) Peter Kay Mortensen (LO Hovedstaden) Michael Lauritsen (Comwell Borupgaard) Mikkel Søby (Udvikling Nord) Christian Saggau (Produktionsskolen) Fraværende: Mikkel Søby Sagsoversigt Side 01. Dagsorden til mødet i 17, stk. 4 udvalget (Ungeindsatsen) den 31. marts Bilagsliste...5
2 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato Side Dagsorden til mødet i 17, stk. 4 udvalget (Ungeindsatsen) den 31. marts 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/ , stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Ungdommens Uddannelsesvejledning, "Året der gik" Indsatser fra 17, stk 4 udvalgets møde den Region Hovedstadens ungeanalyse 2013 Opsamling fra møde mandag den 31. marts 2014 vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning Indledning/Baggrund Der afholdes møde i 17, stk. 4 udvalget den 31. marts 2014 kl Ved seneste møde 27. februar 2014 blev det besluttet, at temaet på dette møde skulle være Ungdommens Uddannelsesvejledning. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Temaer for mødet er som følger: 1. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - kl a. Gennemgang af medarbejder sammensætningen i UU og deres opgaver b. Indsatsen overfor unge der ikke får en uddannelsesaftale c. Mentorordninger, herunder erfaringer med projekt Dygtige unge d. Kort om Erhvervsskolereformen e. Visioner for UU Lederen af UU Jens Christy gennemgår punkterne. 2. Udvalget drøfter oplægget og udpeger konkrete ideer/forslag til videre proces - kl Der er vedhæftet følgende bilag: Året der gik - status på Ungdommens Uddannelsesvejlednings indsats Det samlede overblik over udvalgets prioriteringer fra mødet den 27. februar 2014 (var ligeledes udsendt med referatet) Region Hovedstadens ungeanalyse 2013 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
3 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato Side 3 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job- og Arbejdsmarked indstiller: at 17, stk. 4 udvalget gennemfører dagsordenen. Beslutninger 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) den Ikke til stede: Mikkel Søby Udvalget gennemførte dagsorden og kom med ideer og forslag til det overordnede tema. Opsamlingen fremgår nedenfor og i bilag til referatet. Udvalget besluttede, at temaet til næste møde den 28. april 2014 skal være arbejdet med frivillige, ligesom udvalget ønsker at høre om projekt Dygtige Unge. Lederen af Frivilligcenter, Rotary og repræsentant fra Projekt Dygtige Unge vil blive inviteret til mødet. Afskrift af plancher fra møde i 17, stk. 4 udvalget den 31. marts Hvordan kan UU s indsatser forbedres og hvilke samarbejdsrelationer er særlig vigtige at udvikle? Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Folkeskolen ud i virkeligheden Virkeligheden ind i folkeskolen Erhvervslivet ind i folkeskolen Undervisere fra ungdomsuddannelser ne skal lave undervisningsforløb i folkeskolen UU-vejlederne skal ikke slippe de unge, når de starter på ungdomsuddannelser ne Fast kontortid på ungdomsinstitutionen Fokus på de frafaldstruede Større samarbejde mellem vejlederne på ungdomsuddannelser UU-vejleder med naturlig gang på Erhvervsskolen -Udfaldstruet -Meget fravær -Tid f.eks. hver onsdag kl Kommunalt støtte til praktikpladser (timeløntilskud) Blåt kort Demografisk udfordring (i 2030 har vi for få unge til at samfundet kan undvære 20 %) Uddannelseslinealen à A la børnelinealen (fælles dialog værktøj) Udnytte udfordringsretten i forhold til diplom i vejledning eller udskifte nogle vejledere med konsulenter med Virksomhedsledere stiller sig til rådighed for UU som rådgivere/gæstevejlede re og giver tilbagemelding om hvor de unge er/hvad de unge egner sig til Tænketank à Interessenter inviteres med - Tilknyttet til UU. Skal forbedre UU s viden om erhvervslivet. Tænkes som et dagligt værktøj, så UU bedre kan vejlede de unge. Erhvervslivet skal blive en større del af vejledningen. Bedre netværk med det private erhvervsliv, som kan hjælpe UU med de unge. F.eks.
4 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato Side 4 ne og UUvejledningen UU-vejlederne ud i virkeligheden Øget besøg på arbejdspladser Fokus på hvad uddannelserne fører til vejlede mod beskæftigelse erhvervsfaglig baggrund Generelt: Behov for forældreindsats blev også nævnt Konference - Kommune - UU -Erhvervsliv
5 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato Side 5 Bilagsliste 1. Dagsorden til mødet i 17, stk. 4 udvalget (Ungeindsatsen) den 31. marts Ungdommens Uddannelsesvejledning, "Året der gik" (29315/14) 2. Indsatser fra 17, stk 4 udvalgets møde den (29363/14) 3. Region Hovedstadens ungeanalyse 2013 (29318/14) 4. Opsamling fra møde mandag den 31. marts 2014 vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (32211/14)
6 Bilag: 1.1. Ungdommens Uddannelsesvejledning, "Året der gik" Udvalg: 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: 31. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29315/14
7 ÅRET DER GIK Status på uddannelse og vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Øresund Fredensborg og Helsingør Kommuner
8 2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Lidt data om UU-Øresund... 3 Data om de unge % målsætningen... 4 Søgemønster efter 9. og 10. klasse... 6 Den gymnasiale søgning fra 9. klasse... 7 Uddannelsesparathed... 9 Særlige uddannelsesveje - EGU & STU... 9 Vejledningsindsatsen Grundskole klasse klasse tilbud Overgangsmentorer årige Ungevejledningen Produktionsskole Specialvejledning Erhvervsmentorer Hvad har vi gang i? en projektoversigt Sæt skub i EGU WATCH - gruppevejledning Hotline for virksomheder Uddannelsesbazar Projekt Ungdomsuddannelse Projekt Fremtidens Valg og Vejledning Yderligere oplysninger... 16
9 3 Forord Dette er først udgave af en ny samling information fra UU-Øresund. Tidligere fik bestyrelsen tilsvarende informationer i forskellig form, men siden vores bestyrelse afskaffede sig selv med udgangen af 2011, har vi set et behov for at give et mere samlet billede af UU-Øresunds virke, som kan udbredes til en bredere målgruppe. Derfor dette skrift. Vi favner ikke alle spørgsmål og detaljer i denne første udgave der skal også være plads til udvikling men håber at give et billede af de vigtigste spørgsmål, når det handler om Vejledning af unge fra 7. klasse til 25 (29) år i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i Fredensborg og Helsingør Kommuner Lidt data om UU-Øresund Jens Christy Centerleder Vi er samlet 29 vejledere, hvoraf 21 har fuldført mindst diplomuddannelsen i vejledning. 7 er i fuld gang og de fleste tæt på at afslutte. En enkelt stilling er i skrivende stund vakant. I administrationen arbejder 3 medarbejdere og ledelsen varetages af en centerleder og en souschef, som også udfører vejledningsopgaver. Vi har organiseret vejledningen i 6 team, hvoraf de fem dækker de to kommuner efter en geografisk opdeling. Det 6. team tager sig af en række specialopgaver i forbindelse med EGU (Erhvervsgrunduddannelsen), STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse også kaldet Ungdomsuddannelse for unge med Særlige Behov) samt specialskoler i vores område. De 5 geografisk opdelte team varetager den samlede vejlednings- og undervisningsopgave i det område de dækker: UEA-undervisning (Uddannelse- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) på kommunernes skoler fra klasse Vejledning i grundskolen fra kl på alle kommunale og på de private skoler, der ønsker det Vejledning og opfølgning af unge ml år, der ikke er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse Vejledning af unge over 18, der ønsker vores hjælp og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Uddannelsesvejledning af unge på offentlig forsørgelse i tæt samarbejde med kommunens jobcenter fra 2013 op til 29 år i Fredensborg Kommune. For at sikre den vejledningsfaglige udvikling i organisationen er den enkelte vejleder samtidig tilknyttet en af 3 faggrupper alt efter hvilke opgaver den enkelte varetager i sit team. Det drejer sig om grundskolevejledning og UEA-undervisning, unge og jobcentersamarbejde, samt specialområdet. Fysisk er vejlederne placeret på en folkeskole i området, på Ungecenteret i Fredensborg, eller på UU-Øresunds kontor i Helsingør. Vi er i stor udstrækning en virtuel organisation, hvor det fysiske møde kan være begrænset til vores fælles månedlige vejledermøde.
10 4 Data om de unge 95 % målsætningen UU s centrale opgave er at bidrage til opfyldelsen af visionen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Det bedste bud på, hvor tæt vi er på målet, findes i den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Modellen er en prognosemodel, hvor flowet i det samlede uddannelsessystem et givet år, bruges til at fremskrive resultatet for de unge, der samme år forlader 9. klasse. Kilden er Danmarks Statistik, som først har valide tal efter 1½-2 år. Det senest behandlede år er derfor På grund af persondataloven har UU-centrene ikke adgang til data på unge, der er flyttet fra kommunen, og derfor kan vi ikke lave en lokal og retvisende statistik selv. [Kilde: MBU, profilmodel] Vi er ikke i mål endnu, men det går klart den rigtige vej i forhold til ungdomsuddannelser. I jagten på lokale og mere aktuelle tal for udviklingen har vi valgt at se på en udvalgt årgang (de 20 årige) og deres aktuelle uddannelsesstatus i januar. Baggrunden er at en del 20 årige faktisk har gennemført en ungdomsuddannelse og at fraflytningen endnu ikke er så massiv at vores egne tal bliver for misvisende. Udgangsmålingen er årgang 1992, der alle rundede 20 år i Diagrammerne på næste side viser disse unges uddannelsesstatus pr
11 5 [Kilde: UU-Øresund] Profilmodellen behandler også et andet element, som forventeligt får et større fokus fremover: Andelen af unge der får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne side af modellen favner således både de unge der ikke får en ungdomsuddannelse og de unge der kun får en studieforberedende ungdomsuddannelse. Kurven følger 95 % kurven, men niveauet er omkring 10 % lavere ifølge profilmodellen. [Kilde: MBU, profilmodel] Set i det perspektiv er Helsingør Kommunes udfordring lidt større end det fremgår af profilmodellens grundlæggende tal vedr. gennemført ungdomsuddannelse.
12 6 Søgemønster efter 9. og 10. klasse I 2013 søgte 1271 unge i kommunerne videre fra 9. klasse og 311 søgte fra 10.klasse. På de næste sider findes grafiske oversigter for søgemønsteret i perioden med indlagte tendenslinjer. For 9. klasse præsenteres både en samlet graf og en for hver kommune. For 10.klasse har vi kun en samlet oversigt. De lokale søgemønstre følger i store træk de landsdækkende tendenser med den gennemgående forskel at gymnasiefrekvensen ligger højere lokalt. I 2012 skete et markant fald i søgning til erhvervsuddannelserne (EUD) fra 9. klasse i Helsingør, som tidligere har ligget relativt højt. Til gengæld har de sidste 3 år budt på en stigende søgning til EUD fra 10. klasse. [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C]
13 7 [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] Den gymnasiale søgning fra 9. klasse Nedenstående diagrammer viser hvilken gymnasial retning de unge, der går fra 9. klasse direkte i gymnasiet vælger. Som det fremgår, er det almene gymnasium (STX) aldeles dominerende i vores område. Til sammenligning er elevfordelingen mellem de 3 nævnte gymnasiale uddannelser for hele landet medtaget. Helsingør er en kommune med alle gymnasiale retninger tilstede indenfor kommunegrænsen. I Fredensborg skal de unge ud af kommunen for at finde et gymnasialt tilbud, hvis de ikke søger ind på det private almene gymnasium, Nordsjællands Gymnasium og Grundskole. Det er bemærkelsesværdigt at Helsingør ligger højere end Fredensborg, selv om Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder såvel handelsgymnasium (HHX) og teknisk gymnasium (HTX). Der er ingen forandring sket mellem de to år, vi har opgjort i UU-Øresund.
14 8
15 9 Uddannelsesparathed Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) blev indført første gang i 2011 i forbindelse med Ungepakke 2. Det er uddannelsesvejlederen i UU-Øresund, der vurderer den unges uddannelsesparathed på 3 parametre: De faglige, personlige og sociale forudsætninger hos den unge. UU-vejlederen skal foretage vurderingen i de tilfælde, hvor den unge søger en ordinær ungdomsuddannelse (EUD eller gymnasial) i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse. I de tilfælde, hvor uddannelsesvejlederen vurderer at den unge ikke er parat til den ønskede uddannelse, kan den unge bede den ønskede uddannelsesinstitution foretage en revurdering. Det er kun i de tilfælde, hvor såvel UU som ungdomsuddannelse siger nej, at den unge ikke kan starte. Når det sker laves en plan B i samarbejde med den unges vejleder. Tabellen nedenfor viser andelen af en årgang, der er vurderet ikke-uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse i marts, det pågældende år. Det samlede antal unge i tabellen er omkring 100 ud af en population på ca. 1800, der er blevet vurderet. Tallene siger i sig selv intet om forskellene fra år til år eller kommune til kommune eller om årsagerne. Særlige uddannelsesveje - EGU & STU Erhvervsgrunduddannelsen, EGU UU-Øresund driver EGU for begge kommuner og omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Erhvervsgrunduddannelsen, EGU Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg 2 6 8
16 10 Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU UU-Øresund er ansvarlig for indstilling og gennemførselsvejledning for unge på STU i begge kommuner. Omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg Vejledningsindsatsen Nedenfor er omtalt et udvalg af de opgaver, indsatser og udfordringer UU-Øresunds vejledere har arbejdet med i årets løb. Det er ifølge sagens natur ikke en fuldstændig oversigt over vores virksomhed. Grundskole klasse Det centrale omdrejningspunkt er en unges uddannelsesplan, som der arbejdes med fra 8. klasse. Når vejlederen skal vurdere den unges uddannelsesparathed sker det på grundlag af uddannelsesplanen, der indeholder den unges uddannelsesønske. Det grundlæggende arbejde er vejledningssamtaler med de unge. Det sker i 7. klasse, oftest i grupper. 2 vejledningssamtaler i 8. klasse og 1 i 9. klasse for samtlige unge. Elever med særlige vejledningsbehov får flere samtaler. Den nye skolestruktur i begge kommuner har betydet en tilpasning af vores indsats og for at styrke kontakten har vi oprettet et udskolingsforum for begge kommuner, hvor ledere og vejledere sammen drøfter overgangen til ungdomsuddannelse. Af centrale vejledningsaktiviteter skal nævnes intro-kurser i 8. klasse, hvor de unge er på besøg på flere ungdomsuddannelser efter eget valg. Det kombineres med en intens opfølgning fra vejlederne. Efterfølgende vurderes den unges uddannelsesparathed på baggrund af det foreløbige uddannelsesønske og der afholdes klassekonferencer med skolen. Her lægges en fælles plan for indsatsen i 9. klasse for de unge, der anses for ikke at være uddannelsesparate endnu. I 9. klasse gennemføres erhvervspraktik og brobygningskurser på ungdomsuddannelserne for udvalgte elever. Der arbejdes videre med uddannelsesplanen og i februar foretages den endelige parathedsvurdering, hvorefter den unge sender sin ansøgning. Som en særlig indsats underviser vejlederne fra 6. klasse i det obligatoriske emne, Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering, UEA, i folkeskolerne. En almindelig klasse modtager i den periode 72 lektioner fordelt over de 4 år.
17 11 Frederiksborgcenteret afholder hvert år i begyndelsen af oktober uddannelsesmessen Scor Fremtiden. De 5 nordsjællandske UU-centre er aktive medarrangører. Vores årlige uddannelsesaften blev af holdt i november på Kulturværftet i Helsingør. Forældre og unge i 9. og 10. klasse var inviteret. Ungdomsuddannelserne havde info-stande og der var mulighed for at tale med en UU-vejleder. Rapperen Hardeep indledte med et show om valgkompetencer og betydningen af uddannelse. Godt 500 unge med forældre deltog. En fyldt sal på Kulturværftet lytter til Hardeep Ministeriet for Børn og Undervisning gennemfører hvert år en brugerundersøgelse blandt afgangseleverne. I 2013 desværre midt i lockouten på skoleområdet. Undersøgelsen benchmarker UU-centrene i hele landet. (Kilde MBU)
18 12 (Kilde MBU) 10. klasse tilbud Fra august 2012 var 10.Klasseskolen Øresund ikke længere det eneste lokale tilbud. Ny lovgivning har åbnet muligheden for at 10. klasse kan gennemføres i tilknytning til en erhvervsuddannelse og Erhvervsskolen Nordsjælland åbnede i august et tilbud i tilknytning til den merkantile indgang. Forløbet har været en succes og fra august 2013 er yderligere åbnet et tilbud i tilknytning til bygge- og anlægsområdet. Samtidig åbnede nye tilsvarende tilbud i Hillerød, hvor også SOPU, Sundhed-Omsorg-Pædagogik, har åbnet 10. klasse tilbud. Set med vejledningsfaglige øjne er den stigende mangfoldighed en velkommen ny mulighed. Overgangsmentorer UU har en selvstændig forpligtelse til at støtte udsatte unge i selve overgangen til ungdomsuddannelse. I UU-Øresund løfter vi opgaven ved hjælp af frivillige mentorer. Den unges vejleder indstiller den unge og et udvalg bevilliger støtten. Vi har til vores store glæde aldrig savnet frivillige, der vil løfte opgaven. Det er normalt fordelt over ½ år placeret både før og efter starten på ungdomsuddannelsen. Vi har i 2013 iværksat omkring 30 forløb årige I 2010 besluttede folketinget, at unge under 18 har pligt til at være i uddannelse eller anden fornuftig aktivitet. Det er UU-centrene der følger de unge og hjælper med at komme i gang. Kommunerne har til gengæld pligt til at stille tilbud til rådighed for de unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse eller finde et arbejde. Begge kommuner har derfor oprettet særlige tilbud målrettet unge, der endnu ikke er uddannelsesparate. I Fredensborg SUPERTANKER, der er organiseret under Jobhuset; i Helsingør KUP (Kommende- Uddannelses-Parat), der er organiseret under Helsingør Ungdomsskole. Der er UU-vejlederne, der fungerer som visitation til begge tilbud, når de møder unge i målgruppen. Vi kan samtidig se at et stigende antal unge under 18 begynder på almen voksenuddannelse, for at få samlet op på manglende skolekundskaber. Vi følger aldersgruppen meget tæt med månedlig statistik over aktuel uddannelsesplacering. Vi holder begge kommuner orienteret og det er med til at sikre et fast fokus på de relativt få mellem 3% og 6% - der ikke er i ordinær uddannelse. Alle der falder fra kontaktes indenfor 5 dage og har om muligt et nyt tilbud inden for den første måned. Ungevejledningen For unge mellem er uddannelsesvejledning et tilbud. Vi følger alle unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og tilbyder jævnligt vejledning. Alle unge der falder fra på en ungdomsuddannelse kontaktes ligeledes umiddelbart efter afbrud. Vi arbejder
19 13 kraftigt på at få besked fra ungdomsuddannelserne inden den unge falder fra, så vi kan fokusere på omvalg i stedet for frafald. I begge kommuner bliver unge, der søger om offentlig forsørgelse i jobcenteret og endnu ikke har en ungdomsuddannelse også mødt af en UU-vejleder. I det seneste år er denne indsats udvidet på flere måder og i forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform, bliver dette yderligere forstærket. I Fredensborg er etableringen af den nye ungeenhed i jobcenteret og jobhuset sket i meget tæt samarbejde med UU-Øresund. Vi har samtidig fået ressourcer til at vejleder unge op til 30 år. Vi har netop taget skridtet til at der på daglig basis er UU-vejledning til rådighed i jobhuset. I Helsingør har 3 politiske udvalg i fællesskab drøftet at samle og styrke vores eksisterende, mangeårige samarbejde mellem UU og jobcenteret, ved at etablere en samlet indsats i lejede lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland. Samtidig indstilles til byrådet, at UU også leverer vejledning op til 30 år i Helsingør. Ved siden af denne fælles indsats leverer UU-Øresunds vejledere også vejledning ude i flere boligområder i begge kommuner. Vi møder de unge på biblioteker o.a. i nærområdet. Produktionsskole For at blive optaget på en produktionsskole skal den unge målgruppevurderes af en uuvejleder. I UU-Øresund har vi et nært samarbejde med vores lokale produktionsskole Sundet. Vi samarbejder også med en lang række andre produktionsskoler i Region Hovedstaden. Specialvejledning Et stærkt prioriteret område, hvor kompleksiteten i vejledningen og nødvendigheden af individuelle og kreative løsninger er vigtig. På EGU-området er udfordringen i høj grad de samfundsmæssige konjunkturer, hvor kampen om praktikpladser er hård. Det er ikke blevet lettere at finde arbejdsgivere i den private sektor, der vil og kan løfte denne opgave og nedsættelse af det statslige tilskud fra 30,- til 14,- kr./ time i de første 7 måneder har ikke gjort det lettere. Vi finder i øjeblikket primært pladserne indenfor 2 fagområder det pædagogiske og det grønne. Begge steder med overvægt af offentlige arbejdsgivere. På STU-området har ny lovgivning fra august 2013 givet kommunerne flere muligheder for at styre optag og tilbud. Det er dog i praksis ikke væsentligt anderledes end de procedurer og visitationsformer, der hidtil har eksisteret i vores område. UU-vejledernes udgangspunkt er altid den unges behov og det kræver ofte at flere muligheder undersøges før det rigtige tilbud findes. Det sker naturligvis i samarbejde med den unge, forældre og de visiterende myndigheder. Erhvervsmentorer UU-Øresund har ekstraordinært i 2012 og 2013 finansieret en mentorordning, som udspringer fra Nordsjællands Håndbold. Et forsøgsprojekt under navnet Dygtige Unge er sat i ordinær drift fra juli Foreningen Nydansker fungerer som sekretariat og tanken er, at den unge mødes med en erhvervsmentor i 2-4 timer om måneden i en periode på 2-4 måneder. Målet er at den unge gennem mentorens netværk opnår praktikplads eller anden beskæftigelse. I de første 7 måneder af 2013 er 15 unge henvist til ordningen og 9 er kommet i gang med et mentorforløb.
20 14 Hvad har vi gang i? en projektoversigt Denne oversigt beskriver meget kort de særlige projekter store som små - vejledere fra UU- Øresund har været involveret i det forgangne år. En række udviklingsopgaver f.eks. skabelsen af nye ungeenheder i samarbejde med jobcentrene, eller deltagelse i udviklingsprojekter på de enkelte skoler - er ikke medtaget. Sæt skub i EGU 2.0 Gennem to år deltog UU-Øresund og Helsingør Kommune i et udviklingsprojekt finansieret og styret af KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet afsluttedes med udgangen af Vores lokale mål var koncentreret om 2 områder: 1. At styrke uddannelses- og opkvalificeringselementet i vores EGU-forløb 2. At styrke det sociale netværk for de unge på EGU Projektet medførte et øget samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om faglige kurser i tilknytning til uddannelsen. Vores egne undervisningsdele blev også udviklet, så de samtidig medvirkede til at opfylde det sociale formål. Vi havde ikke held til at opfylde et delmål, der handlede om at et forbedret tilbud på EGU, også kunne udnyttes til andre målgrupper og sker i nært samarbejde med andre aktører, som ungdomsskolen og produktionsskolen. Ideen lever dog videre også efter projektafslutning. WATCH - gruppevejledning Med inspiration fra Island udviklede to af vores vejledere i forbindelse med deres uddannelse et projekt, der havde til formål at styrke og udvikle gruppevejledningen i UU-Øresund. Der arbejdes med en udvalgt gruppe unge i et forløb over ca. 8 sessions. De vejledere, der har arbejdet med metoden er meget begejstrede og de deltagende unge har også for en stor dels vedkommende udtrykt meget positive vurderinger. Metoden indgår i den videre vejledningsfaglige udvikling i UU-Øresund. Hotline for virksomheder I samarbejde med Industriforeningen i Helsingør forsøgte vi at etablere en hot-line for virksomheder, der har unge i uddannelse. Projektet var udviklet i samarbejde med Håndværksrådet og var ganske simpelt. Hvis din virksomhed uddanner unge (typisk uddannelsesaftaler) og hvis du støder ind i problemer, som du eller erhvervsskolen ikke kan løse, er der hjælp at hente i kommunen. Kontakt UU-Øresund, så sikrer vi at du kommer den rigtige vej gennem det kommunale system og får den optimale hjælp vi kan tilbyde. Efter et lille år må vi konstatere at ingen virksomheder har haft brug for ordningen. Forklaringen ligger efter al sandsynlighed i for ringe indsats med kommunikationen ud til de berørte arbejdsgivere. Vi vil forsøge igen. Uddannelsesbazar I samarbejde med Integrationsrådet i Helsingør har vi for andet år i træk gennemført en meget vellykket uddannelsesbazar. De etniske foreninger og lokale grupper indgår i forberedelserne og sikrer at forældre med udenlandsk baggrund inviteres til bazaren. UU-Øresund har i samarbejde med andre UU-centre engageret UU-vejledere, der taler tyrkisk og arabisk. Det er det sproglige fællesskab, der er den afgørende succesfaktor. Forældrene kan få information om uddannelse i en fortrolig ramme, hvor alle kan forstå hvad der bliver sagt. Ungdomsuddannelserne har ligeledes deltaget, men det er mødet med de to-sprogede vejledere der har været afgørende. Vi gentager succesen i januar 2014 og håber at få tilbuddet bredt ud til forældre i Fredensborg Kommune.
21 15 Ministeren besøgt Uddannelsesbazaren i december 2012 Projekt Ungdomsuddannelse I samarbejde med Gribskov Kommune, KL og 23 andre kommuner i landet er UU-Øresund og vores to kommuner med i at udviklingsprojekt, der skal styrke samarbejdet mellem kommunerne og de lokale ungdomsuddannelser. I styregruppen for ungeindsatsen i Fredensborg og Helsingør blev fokus sat på erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, HHX & HTX. Projektet arbejder i 4 spor, hvoraf det konkrete samarbejde omkring undervisning mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser er et af de centrale. Såvel ESNORD som SOPU har udviklet konkrete forløb, som folkeskolerne i vores område kan benytte. Et andet central spor bliver implementeringen af Garantiskole Nordsjælland, hvor vores område også bliver inddraget i de forsøg, der allerede er udviklet i Hillerød sammen med ungdomsuddannelserne der. Jobcentrene deltager i projektet, fordi vi også ser et behov for at styrke samarbejdet for de unge voksne i forhold til ungdomsuddannelserne og de lokale aktører. Projektet afsluttes med udgangen af 2013 Projekt Fremtidens Valg og Vejledning I samarbejde med Region Hovedstaden, Center for Ungdomsforskning, UU-København og UU- Tårnby har vi netop startet et 3 årigt forsøgsprojekt om udvikling af vejledning og udskoling. 3 skoler i vores område har meldt sig til at deltage. Der skal arbejdes med 3 forskellige undervisnings- og vejledningsforsøg i samarbejde med forskere fra CEFU. Projektet afsluttes i 2016.
22 16 Yderligere oplysninger Kontakt UU-Øresund Rasmus Knudsens Vej Helsingør Mail: Web: September 2013
23 Bilag: 1.2. Indsatser fra 17, stk 4 udvalgets møde den Udvalg: 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: 31. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29363/14
24 Afskrift af plancher fra møde i 17, stk. 4 udvalget den 27. februar Indsatser overfor aktivitetsparate unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate Hvad fungerer? Hvad kan vi blive bedre til? Hvad skal vi have mere viden om? Ren By Gratis psykologhjælp Samarbejde mellem Nogle steder Samarbejde mellem organisationer virksomhedspraktikker berørte parter àuu Personlig mentorordning àproduktionsskolen Virksomhedspraktikker àjobcenter flere steder àm.fl. Ny form for virksomhedspraktik Lovgivningsmæssige Synligt med (små) barrierer succeser Erfaring fra job med Palet af virksomheder: uddannelsesperspektiv Hvad kan de bidrage (Erhvervsskoler i med? samarbejde med Udfordring: Udgifter til arbejdsgivere til beklædning osv. Kommunikation til de unge - sprog Møde de unge hvor de er Håndholdt indsats Vejledning/Mentor àpå arbejdspladsen Finde samarbejdsformer med de små virksomheder Højne fagligheden Region Hovedstaden) Hvordan kommunikerer vi til de unge? Sundhedsteamet Flere uddannelsespraktikker Hvad fungerer? Hvad kan vi blive bedre til? Hvad skal vi have mere viden om? Samarbejde med Centralt praktiksted Sammenhæng mellem Coop Registret under UU misbrug og Elever ud i praktik Praktikpræmie misligholdelse af fra Erhvervsskolen Enterprise på 10 mil. praktikplads Erhvervsskolerne Og over skal indeholde Kombinationsaftaler afsætter ressourcer lærlingepladser andre steder, f.eks. til at opsøge Partnerskabsaftaler Halsnæs praktikpladser på det Koordineret indsats Hvor mange tekniske område mellem kommunale & praktikanter private aktører efterspørges? Samlet erhvervsliv i Hvor mange forhold til praktikpladser uddannelsespraktik mangler? àindkaldelser til møder Papirarbejdet
25 med formål àløftet op Ikke kun fra uddannelsessted til virksomhed Kombinationsaftaler skal være nemt Problemer med konkurrerende virksomheder Afbureaukratisering Flere medlemmer af f.eks. Industriforeningen går sammen om praktiksteder Del praktik (flere virksomheder om én praktikant) Information fakta Job ene er der Vær klar til større geografisk afstand (mobilitet) Uddannelsespålæg skal fungere (håndholdt) Elevbank hvor virksomheden kan henvende sig Erhvervsguiderne Nydansker foretræde for udvalget Uddannelsesgraden øges fungerer? Hvad Hvad kan vi blive bedre til? Hvad skal vi have mere viden om? Old Irish Pub (positiv tankegang virker afsmittende eller har en positiv historie) Godt med Produktionsskole Erhvervspraktik Praksisnær 10. klasse EUD 10. Knække den sociale arv Guide de unge i uddannelse i en retning hvor der er job at få Uddannelsessteder Synliggøre den enkelte unges potentiale à Succeser Flere uddannelser UU leverer tal på hvor mange der gennemfører / falder fra i folkeskolen og ungdomsuddannelser Netværk af frivillige til unge, der har Frivillighed Info fra Frivilligcenteret Vejledning i forhold til uddannelses- og jobmuligheder i Helsingborg Erhvervsuddannelsesreform Uddannelsesgraden Hvor mange unge på à Erhvervsuddannelse àproff. AE.dk (Rapport) Viden om Erhvervsguiden
26 afsluttet folkeskolen, men ikke startet ungdomsuddannelser, for at uddanne, klæde sig på, også socialt måske en slags klub Alternative uddannelser Vejledning om uddannelse i Helsingborg Delaftaler med erhvervslivet ift. praktik Få uddannelse til byen (satellit uddannelse) Uddannelsesgraden à Erhvervsuddannelse àmellemlang uddannelse àvideregående uddannelse Støtte op om initiativer (f.eks. it i kælderen, leger filmproducent.) Projekter (Erhvervslivet + Organisationer = Vidensdeling) Samarbejde med Folkeskolen/Erhvervsl ivet Fagligt niveau - Afgangseksamen Bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Hvad fungerer? Hvad kan vi blive bedre til? Hvad skal vi have mere viden om? % af de unges uddannelsesvalg Måltal for UU, f.eks. 20 % erhvervsuddannelse i Der hvor de rigtige personer løfter Der hvor der er Vejlede og motivere de unge til andet end Gymnasiale uddannelser (garanteret praktikplads som murer) Bedre til at rekruttere uddannelsesvejledere 2018 Årsværk på ungeindsats UU hvad gør de? UEA undervisning
27 gode sociale sammenhænge Systemet fungerer for de ressourcestærke Fluen på væggen projektet UU-vejlederne med i undervisningen på Erhvervsskolen Mesterskab for madlavning for 6. klasser (fra Hillerød) Skills 2015 også med 8.klasser med andre erfaringer end folkeskolen Differentieret indsats (drop Amalia og fokus på Peter) Informationsniveauet + vejledning o Fra UU til de unge o Fra UU til forældre Fakta om arbejdsmarked (motiverende) Fritidsjob guide til fritidsjob/arbejdsmarked Mentorordninger fungerer det? Hvor mange forskellige ordninger skal der være? Processen fra folkeskolen (uddannelsesplan) Forældresamarbejde Dygtige unge foretræde for Udvalget UU samler op ved mgl. uddannelsesaftale - sker det? UU vejleders faglige baggrund
28 Bilag: 1.3. Region Hovedstadens ungeanalyse 2013 Udvalg: 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: 31. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29318/14
29 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden "Alle unge vil gerne have et godt liv" Sammenfatning af hovedanalyse om unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen
30 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Kolofon Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden, juni 2013 Grafisk design RegionH Design Foto Rasmus Flindt Pedersen Analysen er udarbejdet af PLUSS Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning 2
31 Indhold 1. INTRODUKtion Analysens grundlag Læsevejledning 5 2. DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Uddannelsesniveauet i regionen En region præget af høj mobilitet De mest udsatte unge De økonomiske omkostninger 9 3. DE SENE STArtere DE UNGE PÅ STANDBY DE UFOKUSEREDE Studenter FRAFALD OG OMVAlg 24 3
32 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 1. INTRODUKTION Der er i dag ca årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle holder pause, nogle kæmper med personlige eller sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde. Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig udfordring, og for den enkelte unge er der tale om en situation forbundet med både personlige og økonomiske omkostninger. Det er regionens fælles udfordring og politiske mål at få disse unge i uddannelse og job. Region Hovedstaden har derfor fået denne analyse udarbejdet af Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional analyse af målgruppen. Med analysen er der skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses- og vejledningssystemet en fælles forståelse af regionens kerneudfordringer. Analysen kan på den baggrund udgøre en solid platform for mere samarbejde mellem de regionale aktører om de unge uden job og uddannelse, så der kan igangsættes relevante og effektfulde initiativer der sikrer, at langt flere unge får en erhvervskompetence, så de på sigt kan klare sig selv. Man kan med fordel opdele gruppen af unge uden job og uddannelse i tre: De sene startere er de årige, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen (i alt ca unge) De unge på standby er de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som ikke er i arbejde (i alt ca unge) De ufokuserede studenter er de årige, som ikke er kommet videre efter gymnasiet, og som heller ikke er i arbejde (i alt ca unge). Disse tre grupper af unge uden job og uddannelse udgør analysens omdrejningspunkt og kan betragtes som de mest udsatte unge i regionen. Uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), studievalg, jobcentrene og de kommunale forvaltninger er hovedaktørerne i det system, der er omkring de unge årige. Størstedelen af de unge stifter kun et overfladisk bekendtskab med andet end uddannelsesinstitutionen, men for de unge, som ikke tager den lige vej gennem uddannelsessystemet og ind på jobmarkedet, kan systemet potentielt komme til at spille en stor rolle. Systemet omkring de unge er derfor et vigtigt fokusområde for analysen både i forhold til, hvor systemet virker, og dér, hvor det ikke slår til. 4
33 introduktion 1.1 ANALYSENS GRUNDLAG Samlet set tegner analysen et billede af uddannelses- og beskæftigelsessituationen i hovedstadsregionen baseret på dybdegående analyse af de mere end unge mellem 15 og 30 år, som boede i regionen i Analysen bygger på følgende datakilder: Registerdata om alle unge i aldersgruppen år med bopæl i hovedstadsregionen i 2011 vedr. sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og forældrebaggrund. Der er tale om de nyeste tilgængelige tal. Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse. Interviews med professionelle aktører i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder Studievalg, 11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer samt 25 interviews med UU-vejledere, jobkonsulenter/virksomhedskonsulenter, kommunale ledere og medarbejdere samt ledere og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner. 10 personlige interviews med unge, som ikke er i job eller uddannelse. 3 af interviewene præsenteres i denne sammenfatning i form af artikler, hvor de unge selv fortæller deres historie. 1.2 LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er en sammenfatning af hovedrapporten Alle unge vil gerne have et godt liv". Sammenfatningen indledes med et afsnit om særlige vilkår og udfordringer i hovedstadsregionen relateret til de unge uden job og uddannelse. Herefter følger tre afsnit, som behandler analysens tre målgrupper, hhv. De sene startere, De unge på standby og De ufokuserede studenter. Her kortlægges indledningsvist de væsentligste fakta vedrørende de unge, herunder illustreres det på kort, hvor i regionen de unge er bosiddende. Efterfølgende gives et overblik over de centrale udfordringer, som analysen har identificeret, og anbefalinger i forlængelse heraf. Endelig fortæller udvalgte unge fra hver af målgrupperne deres egen historie. Sammenfatningen afrundes med et tværgående afsnit om frafald og omvalg. Der henvises til hovedrapporten for den dybdegående analyse, hvor blandt andet forskelle blandt kommunernes tilgang til de unge belyses, og de unges kendetegn og perspektiver beskrives mere detaljeret. Her gennemgås også undersøgelsens metodiske grundlag. 5
34 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 2. DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN 2.1 UDDANNELSESNIVEAUET I REGIONEN Der er unge i alderen år i hovedstadsregionen og langt de fleste unge klarer sig godt i forhold til at komme i uddannelse og job. Når man sammenligner uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen med de øvrige regioner, skiller det sig markant ud. Ved et nedslag 10 år efter endt grundskole har 46 % gennemført en videregående uddannelse. Det er væsentligt over niveauet i de øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 20 og 34 %. Omvendt har blot hver femte (21 %) gennemført en erhvervsuddannelse 10 år efter endt grunduddannelse, hvor det i de øvrige regioner er mere end en tredjedel, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Set i forhold til de øvrige regioner er der endvidere en forholdsvis lille andel unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse (16 %) og en forholdsvis stor andel unge med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse (16 %). I hovedstadsregionen er man de seneste år kommet tættere på det centrale uddannelsespolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. I det lange løb vil 91 % med 2011-uddannelsesmønstre nu afslutte en ungdomsuddannelse 1 sammenlignet med 92 % på landsplan. Efter fem år vil 72 % afslutte en ungdomsuddannelse mod 71 % på landsplan. Det skyldes primært den høje gymnasiefrekvens i regionen. Efter 10 år har regionen nået 85 %, nu overhalet af landsgennemsnittet på 86 %. Mange unge afslutter altså relativt hurtigt en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre regioner, men på længere sigt (over 25 år) bliver regionen overhalet, ikke mindst fordi der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne. 61 % af de unge vil gennemføre en videregående uddannelse i hovedstadsregionen målt over de 25 år mod kun 59 % i hele landet, hvor det overordnede uddannelsespolitiske mål er 60 %. Dette skyldes netop, at en høj gymnasiefrekvens fører til, at flere gennemfører en videregående uddannelse. 2.2 EN REGION PRÆGET AF HØJ MOBILITET Der flyttes rigtig meget blandt de unge i hovedstadsregionen sammenlignet med de øvrige regioner. Når de unge flytter sig, er det langt hen ad vejen et gode, både for regionens økonomi og for den enkelte, som finder den rigtige uddannelse. Men de kommuner, som mister unge til de uddannelsestunge kommuner med videregående uddannelser, oplever også et tab. I absolutte tal kom næsten unge udefra til hovedstadsregionen i Denne gruppe omfattede især unge årige med en gymnasial uddannelse, der flytter til regionen for at starte på en videregående uddannelse. Mere end 20 % havde dog kun en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Godt unge forlod regionen, hvilket kun er det halve af, hvad der flyttede ind. Internt i regionen er det generelle mønster, at de unge uddannelsessøgende flytter ind mod de områder, hvor uddannelsesdækning i forhold til videregående uddannelser er størst. Det er dermed også unge med en gymnasial uddannelse i alderen år, som er langt de mest mobile, mens der er væsentlig lavere flyttefrekvenser for grundskoleuddannede. For disse unge kan uddannelsesdækningen i regionen dermed potentielt have stor betydning for uddannelsesvalget. Mobiliteten har naturligvis stor betydning for befolkningssammensætningen i den enkelte kommune. Det betyder, at en lav andel af unge med en høj uddannelse i en given kommune ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kommunen gør det dårligt det er snarere et udtryk for mobilitet. Udviklingen kan illustreres ved en sammenligning af profilmodellens forventning til en grundskoleårgang i forhold til opvækstkommune 10 år efter grundskolen med det faktiske uddannelsesniveau efter 10 år. 2 Kortet til højre viser, at over 90 % af de unge fra 6 1 Jf. profilmodellen. 2 Opvækstkommunen er den kommune, hvor den unge har afsluttet 9. klasse.
35 DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Hørsholm Kommune forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse. Men ser vi på det faktiske uddannelsesniveau blandt de personer, som er bosat i Hørsholm, og som for 10 år siden afsluttede 9. klasse, så er det kun %, som har mindst én ungdomsuddannelse. Forskellen skyldes, at de unge med en gymnasial uddannelse i vid udstrækning er flyttet ind mod København for at studere på en af de mange videregående uddannelsesinstitutioner. Figur 1: Til venstre: Andel i opvækstkommune, der ifølge profilmodellen forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Til højre: Andel i aktuel bopælskommune (2011), som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Gribskov Helsingør Gribskov Helsingør Halsnæs Halsnæs Hillerød Fredensborg Hillerød Fredensborg Hørsholm Hørsholm Allerød Rudersdal Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Glostrup Albertslund Rødovre København Frb. Glostrup Albertslund Rødovre København Frb. Høje-Taastrup Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør Høje-Taastrup Ishøj Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Mindre end 80% 80-85% 85-90% Mere end 90% Bornholm Mindre end 70% 70-80% 80-90% Mere end 90% Bornholm Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger. Alt i alt tegner der sig et billede af en hovedstadsregion med en høj mobilitet og en særegen uddannelsesfordeling med få erhvervsuddannede, mange gymnasieuddannede og mange, som har gennemført en vide-regående uddannelse. Det betyder, at der er en række uddannelsespolitiske udfordringer, som har særlig relevans i et regionalt perspektiv. 7
36 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 2.3 DE MEST UDSATTE UNGE Analysen identificerer tre målgrupper i regionen, som er i en særlig udsat position, og hvor den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling. Fælles for dem er, at de ikke har erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren nedenfor viser udviklingen i, hvor stor en andel som har henholdsvis erhvervskompetence (lime), studiekompetence (grøn) eller hverken erhvervs- eller studiekompetence (rød). Figur 2. Udvikling i andelen af en årgang, som har erhvervskompetence, studiekompetence eller hverken erhvervs- eller studiekompetence for hvert et-års-interval i aldersgruppen år. Hovedstadsregionen Uden studie- og erhvervskompetence Med studiekompetence Med erhvervskompetence 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen af unge med erhvervskompetence begynder at stige ved 20-års-alderen, hvor de første bliver færdige på erhvervsskolerne, og stigningen fortsætter også for aldersgrupperne i 20 erne, da flere og flere gennemfører en videregående uddannelse. Andelen af unge med studiekompetence stiger frem til og med de 21-årige, hvorefter den falder, fordi studenterne gennemfører videregående uddannelser og dermed øger deres kompetenceniveau. Tilbage er studenterne, som ikke har gennemført en videregående uddannelse, og dem uden hverken erhvervs- eller studiekompetence, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Nogle er under uddannelse, andre er i arbejde, og så er der de unge uden job og uddannelse. Der er ca årige, som hverken er i arbejde eller uddannelse, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De helt unge i aldersgruppen år, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er de sene startere, de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som heller ikke er i arbejde, er de unge på standby, og endelig er der studenterne i aldersgruppen år, som ikke er kommet videre efter gymnasiet, og som heller ikke er i arbejde det er de ufokuserede studenter. 8
37 DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Figuren nedenfor illustrerer gruppernes størrelse. Sammenlagt udgør de godt 8 % af de årige i regionen. Figur 3. Tre grupper af udsatte unge i hovedstadsregionen. Andel af alle unge i aldersgruppen år De sene startere (15-17 år) 1% De unge på standby (18-30 år) 6% De ufokuserede studenter (22-30 år) 1% Note: De sene startere (3.846), De unge på standby (21.708), De ufokuserede studenter (4.134) og andre ( ). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.4 DE ØKONOMISKE OMKOSTNINGER Den samlede samfundsøkonomiske gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge beregninger foretaget i forbindelse med analysen være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden frem mod Arbejdsudbuddet vil blive forøget med ca over en 10-årig periode. Ud over tab af livskvalitet er der et markant økonomisk tab for den enkelte unge, som befinder sig i en af analysens tre målgrupper. Den enkelte unge mister indkomst både på kort sigt og målt som endelig livsindkomst. De unge på standby i regionen kan forvente et antal år i beskæftigelse, som er ca år færre, end hvis de havde fået en kompetencegivende uddannelse. Mange, der kun har gennemført grundskolen, er således i beskæftigelse i ca. 50 % af deres erhvervsaktive liv, mens personer med erhvervskompetencegivende uddannelse er beskæftiget i over 80 % af deres erhvervsaktive periode. De ufokuserede studenter klarer sig bedre end de unge på standby, men også de kan forvente at miste adskillige år i beskæftigelse. 55 % af de grundskoleuddannede er i beskæftigelse som 30-årige, det gælder 70 % af de gymnasialt uddannede og 93 % med en lang videregående uddannelse. Samme tendens (bare omvendt) ses i forhold til arbejdsløshed og andel uden for arbejdsstyrken. 9
38 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Unge med en erhvervsuddannelse klarer sig langt bedre end unge med både grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse: højere beskæftigelsesfrekvens, lavere ledighed og højere indkomst. Nationale fremskrivninger viser desuden, at der vil være mangel på unge med en erhvervsuddannelse i Samtidig forudser fx Arbejdsmarkedets erhvervsråd, at personer udelukkende med studentereksamen i 2020 vil have 18 % ledighed mod en ledighed på kun 13 % for personer med grundskoleuddannelsen som den højest fuldførte. Med udgangspunkt i særlige beregninger for hovedstadsregionen foretaget i forbindelse med denne analyse vokser gruppen med alene studentereksamen med ca i de kommende år. Ledigheden risikerer dermed at stige med yderligere mindst blandt gruppen med studentereksamen som højest fuldførte uddannelse. Der er her taget højde for både dem, der fortsætter i videregående uddannelse, og de studenter, som trods manglende videregående uddannelse alligevel bliver beskæftigede og således ikke havner i denne gruppe. I de følgende afsnit præsenteres fakta, særlige udfordringer og konkrete anbefalinger i relation til hver af de tre målgrupper. 10
39 Oula El-Khayali, 24 år 11
40 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 3. DE SENE STARTERE De sene startere er de årige, som har færdiggjort grundskolen, men som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne gruppe udgør unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen. Lidt over halvdelen er i forberedende aktiviteter, og de resterende er ikke i aktivitet hverken i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktiviteter som fx produktionsskole eller særlige tilbud i UU. Populært sagt er de hjemme på sofaen. 60 % af de sene startere er 17 år og har således været væk fra grundskolen i en relativ lang periode. 30 % er 16 år, og 10 % er 15 år. Der er en lille overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i gruppen. De årige er typisk ikke kommet i gang direkte efter 9. eller 10. klasse, mens de 17-årige efter grundskolen har været i forberedende aktiviteter eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse uden held. Godt 10 % af de sene startere har inden for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. De sene startere har en væsentlig større risiko for at komme på kontanthjælp, når de fylder 18 år sammenlignet med andre unge. Der er stor forskel på, hvor mange sene startere der er i de enkelte kommuner. De største andele finder vi i Halsnæs, Gribskov og Københavns kommuner. I Halsnæs og København er der endvidere en relativt stor andel af de sene startere, der ikke er i aktivitet. Generelt er andelen af unge, der ikke er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. Figur 4: Andel sene startere i forhold til alle unge i aldersgruppen år opdelt på kommuner Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Høje-Taastrup Glostrup København Albertslund Rødovre Frb. Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør Under 4% 4% - 6% 6-8% Over 8% Bornholm Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 12
Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)
Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Torsdag den 27. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky
Læs mereReferat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)
Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Torsdag den 27. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky
Læs mereÅRET DER GIK Status på uddannelse og vejledning
ÅRET DER GIK Status på uddannelse og vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Øresund Fredensborg og Helsingør Kommuner 2012-2013 2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Lidt data om UU-Øresund... 3 Data
Læs mereReferat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)
Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Mandag den 31. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Pyramiden, Prøvestenen, Birkedalsvej 27 Bemærkninger: Medlemmer:
Læs mereÅRSBERETNING 2013-2014
ÅRSBERETNING 2013-2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning Fredensborg og Helsingør Kommuner INDHOLD FORORD... 1 ORGANISATIONENS INDRE LIV... 2 MÅLSÆTNINGER OG ORGANI-SATORISK SAMMENSÆTNING... 2 ORGANISATIONENS
Læs mere"Alle unge vil gerne have et godt liv"
Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden "Alle unge vil gerne have et godt liv" Sammenfatning af hovedanalyse om unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Unge uden job
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereGeografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden
September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereReferat Børne- og Ungeudvalget
Referat Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Torsdag den 21. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte Kondrup (A)
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereNYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereBeregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser
Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen
ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Juni 2013 2013 Alle unge vil gerne have et godt liv Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen
Læs mereOplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune
Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet
Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og
Læs merePPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS Oplæg KL PPR-konference 20. juni 2017 Mit oplæg Om udfordringerne på unge- og uddannelsesområdet Om ekspertudvalgets, KL s og regeringens udspil Om kerneopgaven Uddannelse
Læs mereReferat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)
Referat Udvalg for Tryghed og : Fredag den 20. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Helsingør Gymnasium Mødet holdes på Helsingør Gymnasium - gå
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereBedre veje til Uddannelse og Job
Bedre veje til Uddannelse og Job Regeringen indgik i oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om Bedre veje til uddannelse og
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs merePræsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg
Præsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg Ungekontakten 8. februar 2018 Afdelingsleder Keziban Bilal Aydin Baggrund for Ungekontakten I Frederikssund Kommune er der politisk, ledelsesmæssigt og blandt
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mere2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år
Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev
Læs mereUddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse
Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereUTA-projektet, baggrund, forløb og resultater
UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereNotat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen
Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.
Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. i ESDH: 18/16728 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for beskæftigelse og
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereAlle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?
Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereDe overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt
Læs mereSkoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt
Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereDen kommunale ungeindsats og FGU. 16. April 2018 Børne- og Skoleudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Den kommunale ungeindsats og FGU 16. April 2018 Børne- og Skoleudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Aftale om Bedre veje til uddannelse og job og lovgivning Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mereD A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.
D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg
Læs mereUnge uden uddannelse i Langeland Kommune
Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.
Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan
Læs mere