Økonomisk prognose, februar 2011

Transkript

1 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 Økonomisk prognose, februar 2011 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT. PH.D., SKATTEPOLI- TISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME: Udsigt til lav vækst og stigende ledighed i 2011 Det økonomiske opsving har været langsomt og beskæftigelsesløst, og det har primært været drevet af væksten i det offentlige forbrug. I 2011 vil det offentlige forbrug ikke længere bidrage til væksten, eksporten ser derimod ud til at udvikle sig positivt, men reallønsudviklingen og skatte- og afgiftsstigninger vil lægge en dæmper på det private forbrug. Lav vækst og stigende ledighed i 2011 Dansk Erhverv forventer et fald i BNP væksten til 1,3 pct. i 2011 og en ledighed, der stiger til på årsbasis i I 2012 ventes en mere gunstig udvikling i det offentlige og private forbrug og en BNP vækst på 1,8 pct. med et svagt fald i ledigheden til Konjunkturindikatoren for serviceerhverv peger svagt opad, figur 1, men detailomsætningsindekset, forbrugertillidsindikatoren og konjunkturindikatoren for industrien har alle ligget fladt gennem det meste af Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse peger også på, at kun et lille flertal af virksomhederne forventer at øge investeringer og beskæftigelse i Opsvinget mister fart Figur 1 Sammensatte konjunkturindikatorer, sæsonkorrigeret Serviceerhverv Industrien Kilde: Danmarks Statistik Prognosen er udarbejdet under forudsætning om uændret økonomisk politik i prognoseperioden. Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose februar 2011

2 Prognose for dansk økonomi Dansk Erhverv forventer et fald i den økonomiske vækst i 2011 sammenlignet med Det skyldes både, at det offentlige forbrug ikke forventes at bidrage til væksten i 2011, og at den disponible realindkomst kun vil stige meget lidt som følge af en lav lønstigningstakt på det private arbejdsmarked, faldende reallønninger for offentligt ansatte, stigende skatter og afgifter samt stigende råvare- og fødevarepriser. Det private forbrug ventes derfor at vokse med beskedne 1,1 pct. i 2011 og med 1,6 pct. i Negative udsigter for væksten i 2011 Det er først og fremmest eksporten, der ventes at trække væksten i 2011, og selv om Danmark synes at tabe markedsandele på eksportmarkederne, kan stigningen i industriens timeproduktivitet give grundlag for at genvinde en del af de tabte markedsandele. Figur nr. 2 Forsyningsbalance Mia. kr. Real vækst Privat forbrug ,8 1,1 1,6 Offentligt forbrug ,8 0,0 0,4 Faste bruttoinvesteringer ,0 1,0 6,5 Lagerforøgelser ,2 1) 0,2 1) 0,0 1) Eksport af varer og tjenester ,0 4,2 3,8 Import af varer og tjenester ,4 3,3 4,2 BNP ,0 1,3 1,8 Ledighed (fuldtidspersoner) Inflation 1,3 pct. 2,3 pct. 2,5 pct. 2,0 pct. 1) Lagerforøgelser er målt i pct. af BNP året før BNP ventes at vokse med 1,3 pct. i 2011 og med 1,8 pct. i 2012, figur 2. Beskæftigelsen i den private sektor ventes at fortsætte sit fald ind i 2011, idet den økonomiske vækst er for lav til at øge beskæftigelsen, hvis produktivitetsstigningstakten fra det seneste år fortsætter. Bruttoledigheden ventes derfor at stige til i 2011, hvorefter den forventes at falde til i gennemsnit for Faldende privat beskæftigelse i 2011 Produktion og beskæftigelse i den private sektor Den seneste konjunkturcykel havde sit toppunkt (som målt ved BNP) i fjerde kvartal 2007, og bunden blev nået i andet kvartal 2009, figur 3, og mellem konjunkturcyklens top og bund faldt det reale BNP med over 8 pct. DANSK ERHVERV 2

3 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2011 Figur 3 BNP i mia. kr. faste priser samt kvartal til kvartal årlig vækstrate 6% Kvartal til kvartal årlig vækstrate i pct. BNP mio. kr., højre akse % 2% % % % -6% -8% % Beskæftigelsen Private byerhverv har mistet arbejdspladser siden fjerde kvartal 2008, og der er endnu ikke indtruffet nogen vending i beskæftigelsen, figur 4. Figur 4 Den samlede beskæftigelse og beskæftigelsen i private byerhverv, fuldtidsbeskæftigede Samlet beskæftigelse, venstre akse Private byerhverv, højre akse Kilde: Danmarks Statistik Stigende ledighed i 2011 DANSK ERHVERV 3

4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2011 Bruttoledigheden steg gennem det meste af 2010, men et svagt fald indtrådte i fjerde kvartal, figur 5. Dansk Erhverv forventer en svag stigning i I 2012 ventes bruttoledigheden at falde til Faldet er betinget af en lav produktivitetsstigningstakt. Figur 5 Bruttoledighed, opregnet faktisk og sæsonkorrigeret Opregnet faktisk ledighed Sæsonkorrigeret Timeproduktiviteten I industrien er timeproduktiviteten vokset med 21 pct. siden Høje produktivitetsstigninger betyder en forbedret konkurrenceevne, men også lavere beskæftigelse. I de private byerhverv voksede produktiviteten med 3,3 pct., figur 6. Produktivitetskrisen er ikke overstået. Høje produktivitetsstigninger i industrien, i finansiering og i forsikring Figur 6 Indeks for timeproduktivitet, 2007k1 = 1,00 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 Private byerhverv Privat servicesektor Industri Handel, hotel, restauration Transport, post, tele Finansiering, forsikring 0,80 DANSK ERHVERV 4

5 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2011 Investeringer De faste bruttoinvesteringer har stort set været faldende siden 1. kvartal 2007, figur 7. Der ventes ikke nogen større vækst i investeringerne i Faldende investeringer Figur 7 Faste bruttoinvesteringer, mio. kr. kædede 2000 priser og årsvækst Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Bruttoinvesteringer, venstre akse % 15% 10% 5% 0% % -10% -15% -20% Det private forbrug Det private forbrug er vokset siden andet kvartal I de første tre kvartaler af 2010 voksede forbruget med 1,6 pct., figur 8, og forbrugertillidsindikatoren er kun svagt positiv. For 2011 er der udsigt til en endnu lavere vækst i det private forbrug: Lav vækst i privat forbrug Der er udsigt til en meget svag stigning i disponible reallønninger i Stigende råvare- og fødevarepriser kan forventes at øge forbrugerprisinflationen og dermed udhule reallønnen, og stigende skatter og afgifter i 2011, der skyldes både indfasningen af flere af skattereformens finansieringsbidrag og fastfrysningen af skattesystemets beløbsgrænser, herunder grænsen for betaling af topskat, vil reducere forbrugernes disponible indkomster. De offentlige ansatte står til en lønmæssig nulvækst i 2011 og faldende realløn. Det skyldes den automatiske lønregulering, der medførte for høje lønstigninger i de foregående år. For 2012 vil lønstigningerne give en reallønsstigning på 0-½ pct. Forbrugskvoten er på niveau med gennemsnittet over de seneste 11 år, så det kan ikke umiddelbart forventes, at en stigende forbrugstilbøjelighed vil drive forbruget, når udsigterne for realindkomster, beskæftigelse og boligpriser ikke er bedre. I landet som helhed (uden for København) ligger udbudspriserne på boliger lavere end for et år siden, og faldende friværdier lægger en dæmper på forbrugstilbøjeligheden. Der er ikke udsigt til større prisstigninger på boliger i det kommende år. DANSK ERHVERV 5

6 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2011 Figur 8 Vækst i det private forbrug, % 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -6% -7% Vækst i forhold til samme kvartal året før, venstre akse Kvartal til kvartal årlig vækst, højre akse 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% -14% Det er på den baggrund vurderingen, at det private forbrug kun vil vokse realt med 1,1 pct. i 2011 og med 1,6 pct. i Det offentlige forbrug I de første tre kvartaler af 2010 er det offentlige forbrug vokset med 6 mia. kr. eller 2,1 pct. realt, figur 9. Den offentlige beskæftigelse er ligeledes vokset konstant gennem året, og der var i tredje kvartal flere offentligt ansatte end i 3. kvartal Nulvækst i offentligt forbrug i 2011 Figur 9 Offentligt forbrug , mio. kr. kædede 2000 priser Kvartal til kvartal årlig vækstrate i off. forbrug, højre akse Kvartalsvist offentligt forbrug, venstre akse 20% 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% DANSK ERHVERV 6

7 ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2011 Der er fra regeringens side lagt op til et fald i det offentlige forbrug i 2011 på 0,3 pct., men hidtidige bestræbelser på blot at dæmpe væksten har ikke været succesfulde. Alligevel kan der være grund til at tro, at this time is different : Som noget nyt har regeringen aftalt med kommunerne, at en del af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder deres budgetter, således at den enkelte kommune straffes med et mindre bloktilskud, hvis den overskrider budgettet. I tredje kvartal faldt den offentlige beskæftigelse målt i timer (men ikke målt i antal ansatte), og det samme gælder det offentlige forbrug. For 2011 er der udsigt til en nulvækst i de offentligt ansattes lønninger. Det vil lægge en dæmper på den offentlige forbrugsvækst i I 2012 ventes de offentligt ansattes lønninger at vokse med inflationen. Udenrigshandel og betalingsbalance Dansk udenrigshandel blev hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Selvom der nu er gået mere en halvandet år, siden im- og eksporten nåede bunden i 2. kvartal 2009, er der fortsat lang vej tilbage til niveauet i efteråret 2008, jf. figur 10. Nettoeksporten har udviklet sig gunstigt Figur 10 Udvikling i Danmarks import og eksport , i mia. kr. per kvartal Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester 120 Danmarks lønkonkurrenceevne er forværret siden 2001, og sammenlignes dansk eksport med importvæksten på Danmarks største eksportmarkeder, ser det ud til, at Danmark taber markedsandele. Det modvirkes af, at Euroen og dermed den danske krone har mistet 18 pct. af sin værdi over for den svenske krone og 12 pct. over for den norske fra juni 2009 til januar 2011, hvilket mere end modsvarer den svenske og norske krones depreciering umiddelbart efter finanskrisens start. Også i forhold til det engelske pund er kronen blevet mindre værd. Tab af lønkonkurrenceevne I 2010 udviste betalingsbalancen et rekordstort overskud på 93,6 mia. kr., og også vareog tjenestebalancen udviste et rekord overskud på 99,9 mia. kr. Overskuddet var ligeligt for- Rekordstort betalingsbalanceoverskud DANSK ERHVERV 7

8 delt på varebalancen (50,5 mia. kr.) og tjenestebalancen (49,4 mia. kr.), figur 11. Overskuddet på tjenestebalancen er mere end fordoblet fra 2009 til 2010, og det skyldes både en høj eksportvækst og en beskeden importvækst. Stigningen i olieprisen i 2010 har ligeledes øget eksportindtægterne fra olien i Nordsøen. Det er især stigninger i søtransport og anden godstransport samt finansielle tjenester, der har trukket tjenesteeksporten i vejret i Det kan overraske, at overskuddet på udenrigshandlen er så højt i lyset af tab af dansk konkurrenceevne, men overskuddet på varehandlen er også påvirket af faldet i den indenlandske efterspørgsel. Betragtes eksportindtjeningen på varer i dag sammenlignet med tiden op til krisen, er den faldet med 10 pct., mens importen er faldet næsten dobbelt så meget. Tjenesteeksporten har været stigende Figur 11 Vare- og tjenestebalancen samt betalingsbalancens løbende poster, Tjenestebalancen Varebalancen Betalingsbalancens løbende poster Kilde: Danmarks Statistik International økonomi: Det globale opsving går EU forbi Den internationale valutafond, IMF, skønner i deres seneste prognose 1, at produktionen vil vokse med 5,0 pct. i 2010 og med 4,4 pct. i Den globale vækst drives af udviklingslande og emerging markets, det vil sige bl.a. Kina, Indien, ASEAN lande, Rusland, Brasilien samt lande i Latinamerika, Afrika syd for Sahara, Nordafrika og Mellemøsten. Det globale opsving går EU forbi Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at væksten stort set er gået Euroområdet 1 IMF World Economic Outlook Update, January 25, DANSK ERHVERV 8

9 forbi, og at den europæiske gældskrise langt fra er overstået. Der er store risici knyttet til den finanspolitiske holdbarhed i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien og som en konsekvens heraf til mulige tab i banksektoren i hele Europa. Den økonomiske vækst var beskedne 1,8 pct. i Euroområdet i 2010, iflg. IMF, og forventes at falde til 1,5 pct. i 2011, hvilket er utilstrækkeligt til at gøre et større indhug i den høje ledighed. Undtagelsen er Tyskland, der med en vækst på omkring 3,5 pct. er på vej mod en ledighedsprocent, der ikke er set lavere siden genforeningen i 1990, figur 12. Lavvækst i EU med undtagelse af Tyskland og Sverige Udviklede økonomier uden for EU/Euroområdet har klaret sig bedre: Japan har oplevet en høj økonomisk vækst i 2010, der dog i høj grad er drevet af finanspolitiske stimuli, men i Canada og USA er væksten drevet af det private forbrug. Figur 12 Økonomisk vækst og ledighed i Danmarks vigtigste samhandelslande * 2011* 2012* Real BNP vækst USA -2,6 2,8 2,7 2,2 Sverige -5,3 5,2 2,9 2,4 Tyskland -4,7 3,4 2,6 2,3 England -4,9 1,6 1,3 2,0 Norge -1,4-0,2 1,5 2,2 Ledighedsprocent USA 9,3 9,7 9,2 8,6 Sverige 8,3 8,4 7,9 7,6 Tyskland 7,5 7,0 6,3 6,2 England 7,6 7,8 8,0 7,7 Norge 3,2 3,7 3,8 3,5 Note: År markeret med stjerne er skøn fra EIU Kilde: Economist Intelligence Unit For dansk eksport er det positivt, at både Tyskland og Sverige skiller sig ud med en høj vækst. Det trækker dansk eksport op, selv om tab af markedsandele i de seneste år har betydet, at dansk eksport er vokset mindre end importen i de lande, vi eksporterer til. Det er lagt til grund for prognosen, at eksporten af varer og tjenester vokser med 4,2 pct. i 2011 og 3,8 pct. i Importen ventes at vokse med 3,3 pct. i 2011 og 4,2 pct. i Gode udsigter for dansk eksport DANSK ERHVERV 9

10 USA Den amerikanske vækst ventes at blive 2,8 pct. i 2010, og dermed vil BNP være tilbage på niveauet fra før recessionen i Det er først og fremmest det private forbrug, der har drevet væksten i 2010, hvilket kan overraske i betragtning af den fortsat høje ledighed, lave reallønsstigninger og mange teknisk insolvente boligejere og faldende kreditkortgæld. Moderat vækst i USA Skattelettelser i 2011 ventes at øge privatforbruget yderligere, og væksten forventes derfor at fortsætte i 2011, men væksten i det private forbrug ventes at aftage i 2012, ligesom bidraget fra nettoeksporten forventes at være negativt. Med en økonomisk vækst, der kun er en anelse højere end produktivitetsvæksten, er det største problem for amerikansk økonomi den manglende jobskabelse. De officielle ledighedstal undervurderer endda den reelle ledighed, da mange er røget ud af ledighedsstatistikken efter mere end et års ledighed. Nok så alvorligt er det, at den strukturelle ledighed vurderes at være øget med ca. 1,5 procentpoint. Sverige I Sverige ventes real BNP at vokse med 5,2 pct. i 201o, primært som følge af en stærk indenlandsk efterspørgsel, der især er båret af et højt privat forbrug. Det forventes ikke, at væksten fortsætter på helt samme høje niveau i 2011 og 2012, men det er forsat det private forbrug, der sammen med investeringerne driver væksten. Høj vækst i Sverige i 2010 Sverige har sunde offentlige finanser, så Sverige er ikke nødsaget til at gennemføre strenge finanspolitiske stramninger. Ligeledes har en selvstændig pengepolitik hjulpet Sverige gennem krisen. Den danske vareeksport til Sverige faldt markant i 2009 sammenlignet med Sveriges generelle importnedgang. Ligeledes steg den danske eksport til Sverige mindre, end den svenske import voksede i Dette indikerer, at Danmark de seneste to år har tabt markedsandele. Tyskland Tyskland er kommet hurtigt og stærkt ud af krisen. En forventet BNP-vækst på 3,4 pct. i 2010 er kun målt en enkelt gang før siden genforeningen i Det har primært været indenlandsk efterspørgsel, der har drevet væksten (2,5 pct.point), men også nettoeksporten har bidraget positivt (0,8 pct.point). 2 Høj vækst og faldende ledighed i Tyskland Væksten i 2011 og 2012 ventes at blive mere moderat. Dette er en konsekvens af, at Tyskland samt flere betydelige eksportmarkeder ventes at stramme finanspolitikken. Den faldende ledighed og større forbrugertillid vil omvendt være med til at stimulere det private forbrug. 2 Afrundinger er årsagen til at bidragene i pct.point ikke giver 3,4. DANSK ERHVERV 10

11 Et stærkt tysk arbejdsmarked har været en af nøglerne til Tysklands vej ud af krisen. Flere års løntilbageholdenhed samt en pæn produktivitetsudvikling har sikret Tyskland en stærk konkurrenceevne. Hertil kommer, at Tyskland de senere år har gennemført forskellige arbejdsmarkedsreformer, der har bidraget til et mere fleksibelt arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsreformer og forbedret lønkonkurrenceevne har sikret den tyske vækst Den danske eksport til Tyskland faldt i 2009 mere end den tyske import faldt, og ligeledes ventes den danske eksport til Tyskland at stige mindre i 2010, end den tyske import stiger som følge af tab af markedsandele i Tyskland. Dansk Erhverv forventer, at vareeksporten vil ende på 89,7 mia. kr. i 2010, hvilket er en vækst på 2,4 pct. Storbritannien England har haft svært ved at genfinde momentum efter krisen. Foreløbige tal for BNPvæksten i 4. kvartal 2010 viser en tilbagegang i økonomien på 0,5 pct. i forhold til 3. kvartal. Den samlede vækst i 2010 vurderes derfor at blive 1,6 pct. Fortsat stor usikkerhed om engelsk økonomi Vækstudsigterne for den britiske økonomi ventes at være yderst moderate. Forøgelsen af momsen (fra 17,5 pct. til 20 pct.) fra januar 2011 vil have en negativ effekt på det private forbrug, og et historisk stort offentligt underskud nødvendiggør finanspolitiske stramninger. Behovet for offentlige besparelser medfører et negativt vækstbidrag fra det offentlige forbrug i både 2011 og Og der er heller ikke mulighed for at føre en mere ekspansiv pengepolitik. Inflationen nåede op på 3,3 pct. i 2010, og den ventes at nærme sig 4 pct. i Med en inflationsmålsætning på 2 pct. kalder dette på en pengepolitisk stramning, hvilket kan kvæle et i forvejen spinkelt opsving. Den danske vareeksport til Storbritannien faldt markant i 2009, og Dansk Erhverv forventer i 2010 en samlet vareeksport til Storbritannien på 42,2 mia. kr. Norge Norge har som et af få lande oplevet recession tre år i træk som følge af finanskrisen, om end det har været beskedne negative vækstrater. Det var især en stærk importvækst kombineret med en lille nedgang i eksporten, som bidrog til den negative vækst i Ligeledes bidrog investeringerne negativt, hvorimod et stærkt privat forbrug trak op. Tre års recession i Norge I perioden ventes økonomien igen at være i fremgang, godt hjulpet på vej af et højt privat forbrug, som bliver båret af en meget lav ledighed samt en gunstig lønudvikling. Et øget investeringsniveau, heriblandt øgede boliginvesteringer, bidrager ligeledes positivt. Ligesom sunde offentlige finanser tillader det offentlige forbrug at bidrage positivt i årene frem. Bidrag fra nettoeksporten ventes at være fraværende i 2011 og negativt i DANSK ERHVERV 11

12 Den danske eksport til Norge i 2009 faldt nogenlunde proportionelt med den norske importnedgang. Den norske import i 2010 ventes dog at stige næsten dobbelt så meget som den danske eksport til Norge. Pengepolitik og renteudvikling i USA og i Euroområdet I Euroområdet har den pengepolitiske styringsrente, refinansieringsrenten, været rekordlave 1,0 pct. siden første halvdel af Den meget ekspansive pengepolitik må forventes på sigt at føre til højere inflation. Inflationen har allerede været svagt stigende og blev målt til 2,4 pct. i januar Det er over ECB s langsigtede mål om prisstabilitet på mellemlangt sigt. Det vil kunne nødvendiggøre en stramning af pengepolitikken, men det er forventningen, at de første af en serie af renteforhøjelser først vil indtræffe fra slutningen af Pengepolitik i Euroområdet ikke udsigt til snarlige renteforhøjelser Den amerikanske pengepolitiske rente, target for Federal Funds Rate, har også været historisk lav på 0,25 pct. siden Det forventes, at Fed fastholder den lave rente året ud. Fed fastholder renten året ud Oliepriser, råvarepriser og fødevarepriser Både oliepriser, råvarepriser og fødevarepriser er steget i 201o. Fødevarepriser er steget som følge af dårlige vejrforhold: Tørke i Rusland og i Sortehavsområdet, oversvømmelser i Australien og tørke i Sydamerika har ført til et fald i mejeri- og kornproduktionen, og kornpriserne må forventes at forblive høje indtil efter høsten i Stigende olie-, råvare- og fødevarepriser presser inflationen i vejret De stigende olipriser, råvarepriser og fødevarepriser vil påvirke forbrugerprisinflationen og reallønningerne, men det skulle få mindre betydning for tilrettelæggelsen af pengepolitikken, hvor fokus er på kerneinflationen eksklusiv energi og fødevarer. Servicesektorens forventninger til 2011 Dansk Erhverv har gennemført en medlemsundersøgelse, der kortlægger serviceerhvervenes forventninger til Undersøgelsen er baseret på 630 svar fra virksomheder inden for servicesektoren. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse Medlemsundersøgelsen tegner et billede af en servicesektor, der forventer en omsætningsfremgang i 2011, men som også er afventende over for at investere mere og øge beskæftigelsen. Forventningerne til det kommende år er dog mere positive end på samme tidspunkt sidste år. Serviceerhvervene forsigtigt optimistiske omkring 2011 Virksomhederne er i medlemsundersøgelsen blevet spurgt til deres forventninger til 2011 i forhold til 2010, set i forhold til omsætning, eksportsalg (hvis relevant), investeringer og antallet af ansatte, figur 13. Forsigtig optimisme, men afventende Lidt over halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer højere omsætning i 2011 end DANSK ERHVERV 12

13 sidste år, mens 13 pct. forventer et fald i omsætningen. Godt to tredjedele af de virksomheder, der har eksportsalg, forventer stigende eksport i 2011, og kun 6 pct. forventer et fald. Dette afspejler formodentligt den relativt høje vækst på Danmarks to vigtigste eksportmarkeder, Sverige og Tyskland. Forventninger til stigende eksport Figur 13 Forventninger til 2011 i forhold til 2010 Omsætning 33% 13% 54% netto: 41 pct. Eksport 6% 28% 66% netto: 60 pct. Investeringer 18% 25% 57% netto: 7 pct. Ansatte 17% 25% 59% Stige Være uændret Falde netto: 8 pct. Kilde: Medlemsundersøgelse februar 2011, N=630. Anm.: Vurderingen af eksport er baseret på svarene fra de 125 virksomheder, der har eksport. De viste nettotal er andelen af virksomheder, der forventer en stigning, fratrukket andelen som forventer et fald. De positive forventninger til omsætningsudviklingen og eksporten slår dog ikke for alvor igennem på investeringer og beskæftigelse. Således forventer 25 pct. af virksomhederne, at deres investeringsniveau vil stige i 2011 i forhold til 2010, mens 18 pct. forventer et fald. Ligeledes forventer 25 pct., at antallet af ansatte i deres virksomhed vil stige, mens 17 pct. forventer et fald. Spirende optimisme i en afventende servicesektor Virksomhedernes forventninger til 2011 er opdelt på brancher i figur 14. Rådgivningsbranchen (revision, konsulentvirksomheder, it mv.) er mest optimistiske, hvad angår omsætningen i 2011: netto forventer 61 pct. af rådgivningsvirksomhederne en stigende omsætning. Inden for handel forventer netto 48 pct. en stigning, og det samme gælder for 41 pct. netto af virksomhederne inden for oplevelsesøkonomi. Optimismen er mindst i transportbranchen, men det er dog alligevel netto 20 pct., som forventer en stigning. Servicesektoren er tilbageholdende med investeringer DANSK ERHVERV 13

14 Figur 14 Forventninger til omsætningsudviklingen i 2011 Handel Oplevelse Rådgivning Transport Stige 56% 56% 73% 40% Være uændret 35% 29% 15% 40% Falde 9% 15% 12% 20% Netto 48% 41% 61% 20% Antal svar Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, januar-februar N=625. Anm.: De viste nettotal er andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. I forhold til medlemsundersøgelsen fra samme tid sidste år er alle brancher mere optimistiske, undtagen rådgivning. Især transportsektoren er blevet mere optimistisk. De positive forventninger til omsætningen giver sig dog kun i begrænset omfang udslag i forventninger om stigende investeringer i 2011, figur 15. I oplevelse og transport er andelen af virksomheder, der forventer et fald i investeringerne i år, omtrent ligeså stor som andelen, der forventer en stigning. Inden for handel og rådgivning er forventningerne til investeringerne noget mere positive. Netto forventer 11 pct. af virksomhederne inden for handel og 16 pct. inden for rådgivning et stigende investeringsniveau i Ikke forventninger til stærk stigning i investeringerne Figur 15 Forventninger til investeringsudviklingen i 2011 Handel Oplevelse Rådgivning Transport Stige 25% 27% 27% 23% Være uændret 61% 47% 63% 54% Falde 14% 25% 10% 23% Netto 11% 2% 16% 0% Antal svar Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, januar-februar N=625. Anm.: De viste nettotal er andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. I forhold til samme tidspunkt sidste år er der dog sket en væsentlig forbedring af investeringsforventningerne. I februar 2010 forventede et flertal af virksomhederne inden for alle sektorer bortset fra rådgivning et fald i deres investeringer. Fakta om medlemsundersøgelsen Medlemsundersøgelsen er gennemført i januar-februar 2011 blandt en tilfældig stikprøve af Dansk Erhvervs medlemmer, dvs. fortrinsvist virksomheder inden for serviceerhverv, der omfatter mere end to tredjedele af den private sektors bruttoværditilvækst og beskæftigelse. DANSK ERHVERV 14

15 REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., og makroøkonomisk medarbejder Asbjørn Henneberg Sørensen, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 16. februar PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på eller tlf Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, af fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem DANSK ERHVERV 15