Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Transkript

1 Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til 30 børn i alderen 0-3 år.

2 Indholdsfortegnelse over læreplanens temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling s Natur og naturfænomener s Sprog s Sociale kompetencer.s Krop og bevægelse s Kulturelle udtryksformer og værdier s Børn med særlige behov s Anerkendende tilgang.s Evalueringsplan s. 17 1

3 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden Overordnede mål: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som, selvstændige stærke og alsidige personer, der skal kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Læringsmål: Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Kommunikation både den verbale og den nonverbale er en grundlæggende forudsætning for udvikling af barnets personlige kompetencer. Det er gennem kommunikation vi skaber den grundlæggende nærhed og tryghed som er en forudsætning for læring. Det er også gennem kommunikation barnet får mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov, og gennem et kommunikativt samspil med andre, lærer barnet andres og egne grænser at kende. Barnet skal mødes af omsorgsfulde og engagerede voksne, der definere barnet positivt og anerkender barnet som et selvstændigt individ med vilje, ønsker, følelser og udtryksformer. I et roligt, trygt, omsorgsfuldt og stress frit miljø skal børnene: Opleve anerkendelse. Tilbydes meningsfulde aktiviteter, som foregår i barnets tempo. Lære at knytte venskaber og tætte relationer. Lærer at forstå sig selv og se den anden. Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Vi vil modellere aktiviteterne, så de bliver tilpasset de enkelte børn. Konkrete tiltag: Vi vil udvise tålmodighed og guide børnene i aktiviteter, der stræber frem mod selvhjulpenhed. 2

4 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene. Dokumentation. dokumentations metoder. - Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. Eks. Ved af og på klædning og ved bordet. Vi vil være bevidste om vores korpssprog, så det understøtter det verbale sprog. Vi vil være tydelige i vores verbale kommunikation. Vi vil sætte ord på børnenes følelser. Vi vil indrette stuerne så der både bliver mulighed for at lege alene, ved siden af og sammen. Vi forventer at se tegn på at børnene gradvist udvikler sig frem mod: At børnene som udgangspunkt bliver så trygge at de tør udforske verden. At kunne lege selv og koncentrere sig om legen. At knytte venskaber og også får foretrukne legekammerater. I den interne dokumentation: - Vi vil benytte praksisfortælling og nedskrevne observationer som metode. - Vi vil løbende dokumentere det enkelte barns udvikling. Den eksterne dokumentation: (forældre) - Vi vil lægge billeder og små fortællinger ud på vores hjemmeside som giver forældrene et indtryk af børnenes hverdag. - Vi vil benytte vores TV skærm på gangen til at dokumentere aktiviteter, så børn og forældre får mulighed for samtale emner om hverdagen i vuggestuen. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge små praksisfortællinger, som indsendes sammen med læreplanen. Evalueringsplan: evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. - Konkret plan over evalueringen findes på s. 17 3

5 Tema: Natur og naturfænomener. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden Overordnede mål: - At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. - At børnene lærer naturen at kende gennem alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. - At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Kommunikation både den verbale og den nonverbale er en grundlæggende forudsætning for udvikling af barnets personlige kompetencer. Det er gennem kommunikation vi skaber den grundlæggende nærhed og tryghed som er en forudsætning for læring. Det er også gennem kommunikation barnet får mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov, og gennem et kommunikativt samspil med andre, lærer barnet andres og egne grænser at kende. Børnehuset Ta fat er udover at være et idrætsbørnehus også et natur børnehus, og at bruge naturen og vore udendørsarealer prioriterer vi højt, så børnene får mulighed for at lære om naturens ballance og at respektere den, og også får en forståelse for naturens nytteværdi. Læringsmål: Børnene skal lære de 4 årstider, og deres forskellige vejrtyper at kende. Børnene skal have mulighed for at opleve naturen med alle sanser. Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Vi vil modellere aktiviteterne, så de bliver tilpasset de enkelte børn. Konkrete tiltag: Vi vil både inde og ude arbejde med og sætte ord på naturen og naturfænomener. Vi vil bruge naturen som legerum i alle vejrtyper. Vi vil give børnene mulighed for at eksperimentere og lege med naturens materialer. Vi vil sætte den pædagogiske praksis op, så børnene får mulighed mange forskellige erfaringer 4

6 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene. Dokumentation. dokumentations metoder. Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. Evalueringsplan: evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. med naturen, eks. at opleve regnen på kinden, fryden ved at hoppe i en vandpyt, solens varme, fuglenes sang, biernes summen, blomsternes farver og duft, smagen og duften af friske æbler og hindbær. Vi vil dyrke forskellige ting så børnene også får mulighed for at bruge smagssansen. Vi voksne vil være gode rollemodeller, og undre os sammen med børnene. Vi forventer at se: Børn der udviser glæde ved at færdes og lege i naturen. Børn der bliver nysgerrige stiller spørgsmål. Børn opnår kompetencer til at bevæge sig på forskelligt underlag. Børn der lærer at færdes i og respektere naturen I den interne dokumentation: - Vi vil benytte praksisfortælling og nedskrevne observationer som metode. - Vi vil løbende dokumentere det enkelte barns udvikling. Den eksterne dokumentation: (forældre) - Vi vil lægge billeder og små fortællinger ud på vores hjemmeside som giver forældrene et indtryk af børnenes hverdag. - Vi vil benytte vores TV skærm på gangen til at dokumentere aktiviteter, så børn og forældre får mulighed for samtale emner om hverdagen i vuggestuen. - Vi vil lave små udstillinger med vores naturprodukter. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge små praksisfortællinger, som indsendes sammen med læreplanen. - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. - Konkret plan over evalueringen findes på s. 17 5

7 Tema: Sprog. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden Overordnede mål: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nygerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Sproget er et grundlæggende og betydningsfuldt element i identitetsdannelsen, den følelsesmæssige udvikling, de sociale kompetencer og den intellektuelle udvikling. Det er også sproget, der betinger barnets evne til at håndtere konflikter og udfordringer. I børnehuset Ta fat ser vi sproget som værende så vigtigt, at det bevidst skal tænkes ind i alle aktiviteter i børnenes dagligdag, så børnene tilbydes udvikling inden for alle områder i et sprogligt sensitivt miljø. Læringsmål: - Børnenes sprog skal støttes fra pludre stadiet til ord og igen til sætninger. - Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg, dialog og hverdagssituationer. - Børnene skal have mulighed for at lære reglerne for turtagningen i en samtale. Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Dialogen er grundlæggende for sprogudviklingen, så vi vil bruge dialogen som samtaleform, så ofte som muligt. Konkrete tiltag: Vi vil sætte ord på stort set alt i hverdagen: handlinger, følelser, ting og situationer. Vi vil dagligt gøre brug af børnesange med og uden fagter og/eller rim/remser. Vi vil dagligt anvende dialogisk oplæsning. Vi vil fortælle historier og læse historier med konkreter der svarer til historien. Vi vil lege med sproget, og forskellige tonefald ved at råbe, hviske, synge og lave dyre lyde. Vi voksne vil være bevidste om at tale tydeligt, 6

8 langsomt og i korte sætninger. Vi vil rådgive forældrene i forhold til hvad de kan bidrage med hjemme. Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene. Dokumentation. dokumentations metoder. - Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. Evalueringsplan: evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår? - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning? Vi forventer at se: Børn der aktivt deltager i dialoger. Børn der er tillidsfulde og nysgerrigt stiller spørgsmål. Børn der udvikler sproget fra pludren til ord til sætninger. Børn der får udvidet deres ordforråd. Børn der kommunikerer indbyrdes både verbalt og nonverbalt. I den interne dokumentation: - Vi vil observere børnenes sproglige udvikling og nedskrive sprogbidder, der kan dokumentere børnenes udvikling. Den eksterne dokumentation: (Forældre) - Vi vil løbende være i dialog med forældrene om børnenes sproglige udvikling, og være rådgivende i forhold til, hvad de selv kan bidrage med hjemme. - Vi vil lave et lille opslag på opslagstavlen, hvor forældrene kan se ugens sproglige guldkorn. Her vil vi nedskrive sjove vendinger eller finurlige sproglige udsagn som børnene kommer med. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge et eksempel på et barns sproglige udvikling i form af et skema hvor vi registrere milepæle i barnets sprog som en løbende evaluering. - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. - Konkret plan over evalueringen findes på s. 17 7

9 Tema: Sociale kompetencer. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden Overordnede mål. At sikre at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i dagtilbuddet uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Kommunikation både den verbale og den nonverbale er en grundlæggende forudsætning for udvikling af barnets personlige og sociale kompetencer. Gennem kommunikation skabes den grundlæggende nærhed og tryghed som er en forudsætning for læring. Det er også gennem kommunikation barnet får mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov, og gennem et kommunikativt samspil med andre, lærer barnet andres og egne grænser at kende. Gode sproglige kompetencer er vigtige for at kunne agere som et socialt kompetent barn, og finde grænsen mellem egne behov og grundreglerne for fælles samvær. Læringsmål. Børnene skal støttes og inddrages i at lege med andre og opmuntres til sammen med andre til at eksperimentere i leg, og på den måde opfordres til og støttes i at etablere venskaber. Børnene skal have mulighed for at lære at respektere andre børns behov og tilsidesætte egne, ved eksempelvist at lære at vente på tur. Børnene skal i samspil med voksne have mulighed for selv at forsøge at løse konflikter, og derved blive opmærksomme på, og efterhånden kunne drage omsorg for andre børn. 8

10 Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene Dokumentation. dokumentations metoder. - Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Vi vil modellere aktiviteterne, så de bliver tilpasset de enkelte børn. Konkrete tiltag: Vi vil ud fra et barneperspektiv, anerkende børnenes intentioner og sætte ord på disse. I konflikt situationer vil vi både verbalt og nonverbalt opfordre børnene til at sige fra overfor uretfærdig behandling, og støtte børnene i selv at sætte ord på deres følelser. Vi vil være opmærksomme på spontant opståede venskaber, og støtte børnene i disse ved at arrangere leg mellem de pågældende børn. Vi voksne vil være igangsættende og støttende i børnenes leg ved at deltage fantasifuldt og eksperimenterende, og trækker sig ud, når børnene selv magter at holde legen kørende, for igen at træde til hvis legen udvikler sig negativt. Vi vil give børnene mulighed for at lære at vente på tur ved at de fx skal vente på frugttallerknen til det igen er deres tur, inden for en ramme som er overskuelig for barnet. At børnene begynder at vise, at de ønsker at lege sammen, og inviterer hinanden ind i legen. At børnene begynder at sætte ord på deres følelser og ønsker. At børnene begynder at få forståelse for andres behov. Børn der henvender sig til de voksne for at få hjælp, når der opstår konflikter. I den interne dokumentation: - Vi vil benytte praksisfortælling, video og nedskrevne observationer som metode. - Vi vil løbende dokumentere det enkelte barns udvikling. Den eksterne dokumentation: (forældre) - Vi vil lægge billeder og små fortællinger ud på vores hjemmeside som giver forældrene et indtryk af børnenes hverdag. - Vi vil benytte vores TV skærm på gangen til at dokumentere aktiviteter, så børn og forældre får mulighed for samtale emner om hverdagen i vuggestuen. 9

11 Evalueringsplan: evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår? - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning? Den eksterne dokumentation: (Kommunen) Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge små praksisfortællinger, som indsendes sammen med læreplanen - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. - Konkret plan over evalueringen findes på s

12 Tema: Krop og bevægelse. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden Overordnede mål. At børnene oplever gælde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet ved fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Kommunikation både den verbale og den nonverbale er en grundlæggende forudsætning for udvikling af barnets personlige kompetencer. Det er gennem kommunikation vi skaber den grundlæggende nærhed og tryghed som er en forudsætning for læring. Det er også gennem kommunikation barnet får mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov, og gennem et kommunikativt samspil med andre, lærer barnet andres og egne grænser at kende. Børnehuset Ta fat er udover at være et naturbørnehus også et idrætsbørnehus, og vi prioriterer det at være fysisk aktiv højt. For at sikre børnenes sansemotoriske udvikling og dermed sanseintegration, skal de tilbydes en bred vifte af sansemæssige, motoriske og fysiske udfordringer Læringsmål. At børnene får udviklet deres kropsbevidsthed og får en fornemmelse for kroppen og dens muligheder. At børnene får stimuleret alle sanser. At børnene oplever glæden ved at bevæge sig og ved at kunne magte flere og flere motoriske udfordringer selv. At børnene tidligt oplever at sund mand er godt og tør smage på nye ting. Tiltag: Metodeovervejelser Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Vi vil modellere aktiviteterne, så de bliver tilpasset de enkelte børn Konkrete tiltag: Vi hver morgen starte dagen med morgengymnastik, tilrettelagt ud fra børnenes 11

13 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene Dokumentation. dokumentations metoder. - Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres behov og udviklingstrin. Vi vil så vidt muligt hverdag benytte vores legeplads og en gang om ugen vores sal, hvor børnene skal have mulighed for: At bevæge sig på forskellige underlag, løbe, gynge, rutche, snurre rundt, gave i sand, hoppe på vores hoppepude, balancegang, cykle osv. Vi vil lave et udviklingsskema, hvor vi løbende følger børnenes motoriske udvikling og motoriske milepæle. De voksne skal gå foran i motoriske lege, så børnene oplever voksne, der udstråler at det er sjovt at bevæge sig, og derved også signalere, at det er ok at forsøge noget man måske ikke helt selv magter endnu. Vi vil have fokus på sund mad og følge sundhedsstyrelsens kostråd. Vi forventer at se: Børn der udvikler færdigheder, bliver mere og mere motorisk sikre og derved opbygger tillid til egen formåen. Børn der udviser glæde ved at bruge sin krop. Børn der selv søger fysiske aktiviteter. At de helt små børn bliver trygge ved at bruge både sal og legeplads. I den interne dokumentation: - Vi vil benytte video og nedskrevne observationer som metode. - Vi vil løbende dokumentere det enkelte barns udvikling via vores udviklingsskema. Den eksterne dokumentation: (Forældre) - Vi vil lægge billeder og små fortællinger ud på vores hjemmeside som giver forældrene et indtryk af børnenes hverdag. - Vi vil benytte vores TV skærm på gangen til at dokumentere aktiviteter, så børn og forældre får mulighed for samtale emner om hverdagen i vuggestuen. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge små praksisfortællinger, som indsendes sammen med læreplanen. Evalueringsplan: - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på 12

14 evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår? - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning? personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. Konkret plan over evalueringen findes på s

15 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ta fats vuggestue. Gældende for perioden At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Kommunikation både den verbale og den nonverbale er en grundlæggende forudsætning for udvikling af barnets personlige kompetencer. Det er gennem kommunikation vi skaber den grundlæggende nærhed og tryghed som er en forudsætning for læring. I forhold til at Børnehuset Ta fat er et idrætsbørnehus og et naturbørnehus med specielt fokus på sproget, kommet temaet om kulturelle udtryksformer til at binde det hele sammen. I forhold til naturen ser vi årets gang, årstiderne og dermed også vore forskellige traditioner, som et vigtigt udgangspunkt for temaet. I forhold til Idrætsdelen er det finmotorikken, der er udfordret, når vi klipper, tegner, maler og fremstiller forskellige produkter og dermed udtrykker os kreativt ud fra forskellige processer. I forhold til sproget er det at udtrykke sig musisk, på forskellig vis også et godt sprogstimulerende tiltag, så vi betragter dette tema som yderst vigtigt i vores børnehus. Læringsmål. At børnene får kendskab til de forskellige højtider/traditioner og tilhørende skikke, vi her i huset har valgt at prioritere. (jul, påske, fastelavn, halloween og skt. Hans) At barnet præsenteres for forskellige kreative processer, og får en fornemmelse af at man kan producere forskellige ting med hænderne. At barnet får mulighed for at udtrykke sig musisk, ved børnesange med og uden fagter og ved at skabe musik med forskellige små instrumenter. Tiltag: Metodeovervejelser Metode: Børnene skal mødes af anerkendende voksne 14

16 Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis. Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene Dokumentation. dokumentations metoder. - Vælg eksampler på pædagogiske processer som skal dokumenteres inden for nærmeste udviklingszone. Vi vil modellere aktiviteterne, så de bliver tilpasset de enkelte børn. Konkrete tiltag: Vi vil dagligt benytte os af rim/remser, børnesange, fagte-sange og sanglege, og når det er muligt inddrage musikinstrumenter. Hver fredag vil vuggestuebørnene deltage i børnehavens fælles fredagssang. Vi vil understrege højtiderne ved at børnene fremstiller relevant pynt til stuen, og til jul i samarbejde med en voksen selv fremstiller en julegave til mor og far. Vi vil tale med børnene om de forskellige traditioner og højtider. Vi vil deltage i en julegudstjeneste. Vi vil inddrage naturmaterialer i de kreative processer. Vi forventer at se: Børn der udviser glæde ved sang og musik, og begynder at lære ordene og fagterne til sangene. Børn der tør udfolde sig kreativt med forskellige materialer. Børn der får kendskab til hvilke elementer der indgår i de forskellige højtider, fx at nisser hører til jul og æg til påske. Børn der udviser glæde/stolthed ved selv at have fremstillet eksempelvis julegaven til mor. I den interne dokumentation: - Vi vil benytte praksisfortælling og nedskrevne observationer som metode. - Vi vil løbende dokumentere det enkelte barns udvikling. Den eksterne dokumentation: (Forældre) - Vi vil lægge billeder og små fortællinger ud på vores hjemmeside som giver forældrene et indtryk af børnenes hverdag. - Vi vil benytte vores TV skærm på gangen til at dokumentere aktiviteter, så børn og forældre får mulighed for samtale emner om hverdagen i vuggestuen. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) Vi vil ved slutevalueringen af læreplanen vedlægge små praksisfortællinger, som indsendes sammen med 15

17 Evalueringsplan: evalueringsmetoder - Hven har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår? - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning? læreplanen - For at sikre en løbende faglig udvikling vil vi på personalemøder og stuemøder debattere konkrete situationer, ud fra Kolbs læringscirkel. - Vi vil på stuemøderne undersøge om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore mål. Konkret plan over evalueringen findes på s

18 Børn med særlige behov: Børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats er i vores institution inkluderet i alle de øvrige temaer i læreplanen, og vi tager højde for det enkelte barns specielle behov, ved at modellerer vore tiltag, så de stemmer overens med børnenes nærmeste udviklingszone. Vi laver handleplaner på børnene ud fra vore observationer, og sætter en pædagogisk hverdag op som kan støtte barnet, og efterfølgende evaluerer vi indsatsen en gang om måneden på vore stuemøder. Dette foregår i et tæt samarbejde og i dialog med forældrene, så forældrene kan støtte op om vores tiltag og omvendt. Anerkendende tilgang: Når vi taler om at vi møder børnene med en anerkendende tilgang mener vi, at alle mennesker grundlæggende har ret til at blive defineret positivt, hvilket bunder i en beslutning om, at der er noget godt i alle mennesker, og at der er en årsag til, at vi handler som vi gør. For os er anerkendelse ikke en metode, men en tilgang som bunder dybt i vores menneskesyn. Børnene skal møde tydelige voksne, der både magter at sætte grænsen, men også møder børnene med hver deres egen personlige tilgang, på en kærlig og omsorgsfuld måde, så børnene får en fornemmelse af både at blive holdt af og holdt om. Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, og tilrettelægger praksis med udgangspunkt i det børnene er gode til og synes er sjovt, hvorudfra vi tilrettelægger praksis, så børnene får mulighed for at tilegne sig læring, der ligger inden for deres nærmeste udviklingszone.. Evaluering: - Vi vil evaluere tre temaer årligt. April 2012 evalueres temaerne: Barnets personlige udvikling, sprog og Natur og naturfænomener. - April 2013 evalueres temaerne: Krop og bevægelse, Sociale kompetencer og Kulturelle udtryksformer og værdier. - En gang om måneden tages de tre aktuelle temaer op på stuemøderne, så læreplanen bliver en fast del af hverdagen. (Evy er ansvarlig for at læreplanen skrives på dagsordnen.) - April 2013 fremlægges evalueringen for bestyrelsen. - Maj 2013 indsendes læreplanen til forvaltningen, sammen med dokumentationen. - Stuepædagogerne er ansvarlig for løbende at få nedskrevet observationer inden for de aktuelle temaer, men læreplanen evalueres af stuepersonale og Evy i fællesskab. Evy er tovholder og ansvarlig for forløbet. 17