Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Transkript

1 22. september 2005 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2005 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med i 2003 og 2004 foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af indvandreres og efterkommere af indvandres beskæftigelsesfrekvens. Gruppen af indvandrere og efterkommere er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 30, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der over den femårige periode er mere end 40, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen i forbindelse med leveringen af dette års statistik udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for er-

2 hvervsuddannede med indvandrebaggrund for årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede for årene

3 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsuddannede, som har afsluttet deres uddannelse senest, dvs. i 2003, har en beskæftigelsesfrekvens svarende til de senest uddannede i sidste års opdatering. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede i disse to analyser ligger på et lidt lavere niveau end i de foregående analyser. Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39- årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Foruden de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor der modtages visse overførselsindkomster. Arbejdsløshedsdagpengefrekvensen er højest for de nyuddannede, og lavest for de erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet længst. Der er stort set ingen forskel i syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens blandt erhvervsuddannede fra de fem år ( ). Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Skolepraktikuddannede har desuden lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har, uanset uddannelsesregi en lavere 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 3

4 beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Som noget nyt er der udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. Videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede er højst for de under 30-årige. Der er ikke indikationer på, at der er en sammenhæng mellem videreuddannelsesfrekvensen og køn. Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene , og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2005 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 1999 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2003 indgår ét års mulige indbetalinger Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2004 Beskæftigelsesfrekvens 0,8 0,6 0,4 0,2 Til og med 2002 Til og med 2003 Til og med Uddannet i år Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene 1999 og 2000 er højere i alle perioderne end beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsud- 4

5 dannede uddannet i årene 2001, 2002 og Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde AER Beskæftigelsesfrekvens 0,83 0,80 0,77 0,78 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 30 år, når uddannelsen afsluttes. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede er faldende i årene , det afspejler formentlig, at beskæftigelsesfrekvensen 2 for de årige har været faldende i samme perioden. I 2004 stiger beskæftigelsesfrekvensen marginalt med 0,01. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER og ATP 2005 Køn/Alder Under 25 år år år år Over 39 år Kvinder 0,77 0,74 0,73 0,77 0,77 Mænd 0,82 0,82 0,83 0,85 0,87 Total 0,80 0,78 0,78 0,81 0,81 Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. En tendens som også har været gældende i de tidligere opgørelser. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for, omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er det muligt at opgøre udstrækningen af de perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 5

6 Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2005 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,82 0,82 0,80 0,78 0,77 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,06 0,08 0,09 0,11 0,13 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Tabellen viser, at de erhvervsuddannede, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, har den højeste beskæftigelsesfrekvens. De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, indgår ikke. Der er ingen betydelig forskel i syge/barselsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvenserne blandt de erhvervsuddannede uddannet i de fem år. Derimod ses, at de erhvervsuddannede fra 1999, som har været på arbejdsmarkedet i fem år, har en arbejdsløshedsdagpengefrekvens på 0,06 mens den tilsvarende frekvens for de nyuddannede fra 2003 er lidt mere end dobbelt så høj. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens, mens voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede. 6

7 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og år Beskæftigelsesfrekvensen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, År Ordinært uddannede Voksenelevuddannede Restlæreuddannede Skolep raktikuddannede Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og år. Kilde: AER og ATP Blandt skolepraktikuddannede og restlæreuddannede stiger beskæftigelsesfrekvensen desto flere år de har været på arbejdsmarkedet. Især fra første til tredje år efter endt uddannelse sker en betydelig stigning. Blandt ordinært uddannede og voksenelevuddannede er der mindre udsving i beskæftigelsesfrekvensen over tid. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er omtrent halvt så høj som ordinært udannedes beskæftigelsesfrekvens det første år efter endt uddannelse. I årene efter stiger de skolepraktikuddannedes beskæftigelse til et niveau, der må formodes at være i omegnen af beskæftigelsesfrekvensen blandt ordinært uddannede. Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 1999 og 2000 er i omegnen af 0,6. Det skal imidlertid erindres, at beskæftigelsesfrekvensen beregnes for perioden fra året efter endt uddannelse til og med Det betyder, at disse grupper af skolepraktikelever, som havde en beskæftigelsesfrekvens på omkring 0,4 det første år efter endt uddannelse, har haft en beskæftigelsesgrad over 0,6 i årene efter for at kunne opnå en samlet beskæftigelsesfrekvens på 0,6. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse kendes for skolepraktikuddannede fra 2001, 2002 og For disse grupper af skolepraktikuddannede var beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse mellem 0,41 og 0,44. Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. 7

8 Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Uddannet i år Til og med 2002 Til og med 2003 Til og med 2004 Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: AER og ATP Især umiddelbart efter endt uddannelse er beskæftigelsesmulighederne for skolepraktikuddannede tilsyneladende mindre gode. Beskæftigelsesfrekvensen for skolepraktikuddannede forbedres betydeligt, desto længere tid der er gået efter afslutning af uddannelsen. Figuren viser, at såvel 2003 og 2004 har vist en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede, som har afsluttet deres uddannelse i årene Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning Det første år efter endt uddannelse er skolepraktikuddannede i beskæftigelse mindre end halvdelen af den mulige tid. En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2005 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,63 0,63 0,56 0,49 0,47 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,07 0,07 0,07 0,08 0,07 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,21 0,27 0,31 0,37 0,42 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,03 0,02 0,02 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. For nyuddannede skolepraktikuddannede er beskæftigelsesfrekvensen højere end dagpengefrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er stigende, desto flere år der er gået siden uddannelsens af- 8

9 slutning, og dermed ses en faldende arbejdsløshedsdagpengefrekvens. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund Beskæftigelsesfrekvens 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 ordinært uddannede Restlæreuddannede Uddannelsesregi Skolepraktikuddannede Erhversuddannede Erhversuddannede med indvandrebaggrund Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Kilde: AER og ATP 2005, Danmarks Statistik For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen højere end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER, ATP og Danmarks Statistik 2005 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,61 0,69 0,68 0,69 0,68 0,65 Mænd 0,70 0,76 0,75 0,76 0,72 0,72 Total 0,66 0,72 0,71 0,72 0,70 0,69 Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for de erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund er de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. 9

10 Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi 0,10 0,08 0,06 0,04 Restlæreuddannede Videreuddannelsesfrekvens 0,02 0,00 Ordinært uddannede Regi Skolepraktik uddannede Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Kilde: AER og ATP 2005, Danmarks Statistik Restlæreuddannede har den laveste videreuddannelsesfrekvens på 0,06, de ordinært uddannede har en videreuddannelsesfrekvens på 0,07 mens Skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,1. Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,10 0,06 0,04 0,03 0,03 0,08 Mænd 0,08 0,07 0,04 0,03 0,03 0,07 Total 0,09 0,06 0,04 0,03 0,03 0,08 Tabel 6: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER, ATP og Danmarks Statistik 2005 Videreuddannelsesfrekvensen for de under 25-årige er 0,09 og for de årige er videreuddannelsesfrekvensen 0,06. Videreuddannelsesfrekvensen for de to aldersgrupper er højere end for de øvrige aldersgrupper, som har en videreuddannelsesfrekvens mellem 0,03 og 0,04. Der er således en indikator på, at jo yngre den erhvervsuddannede er når uddannelsen afsluttes, jo større er sandsynligheden for, at den erhvervsuddannede tager en videreuddannelse. 4 Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens. 10

11 Der synes ikke, at være nogen sammenhæng mellem køn og videreuddannelsesfrekvensen. Idet videreuddannelsesfrekvensen for de under 25-årige kvinder er videreuddannelsesfrekvensen 0,1 mod 0,08 for mænd i samme aldersgruppe. For de årige kvinder er uddannelsesfrekvensen 0,06 mens de årige mænd har en uddannelsesfrekvens på 0,07. Videreuddannelsesfrekvensen er ens for de resterende aldersgrupper. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Keld Nicolaisen 11

12 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 1999 til 2003, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet primo juni Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer ikke som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bi- 12

13 drag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 6: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2005 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 1999, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2003 (2004). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. 13

14 For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, til- 14

15 hører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 1999, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2002, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 15

16 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Bygningsmaleruddannelsen 0,73 0,73 0,72 0,74 0,77 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 1,00 0,93 0,95 0,97 0,90 Glarmesteruddannelsen 0,87 0,86 0,79 0,85 0,78 Maskinsnedkeruddannelsen 0,89 0,88 0,85 0,83 0,90 Mureruddannelsen 0,76 0,78 0,75 0,75 0,79 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,75 0,77 0,74 0,73 0,72 Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen 0,84 0,82 0,82 0,85 0,81 Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,85 0,81 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,79 0,77 0,76 0,77 0,78 VVS-uddannelsen 0,83 0,83 0,80 0,80 0,81 Total 0,79 0,79 0,77 0,78 0,79 Anlægsgartneruddannelsen 0,78 0,80 0,75 0,74 0,74 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,82 0,75 0,79 0,76 0,77 Detailslagteruddannelsen 0,87 0,84 0,84 0,83 0,84 Dyrepasseruddannelsen 0,71 0,72 0,75 0,65 0,61 Gastronomuddannelsen 0,73 0,72 0,72 0,74 0,72 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,83 0,80 0,82 0,76 0,75 Køkkenassistentuddannelsen 0,78 0,73 0,73 0,70 0,71 Landbrugsuddannelsen 0,74 0,79 0,74 0,72 0,76 Mejeristuddannelsen 0,84 0,91 0,87 0,81 0,82 Produktionsgartneruddannelsen 0,67 0,74 0,69 0,66 0,65 Receptionistuddannelsen 0,78 0,82 0,81 0,83 0,78 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,74 0,68 0,67 0,62 0,60 Tarmrenseruddannelsen 0,78 0,79 Tjeneruddannelsen 0,71 0,75 0,73 0,74 0,74 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,82 0,79 0,80 0,81 0,92 Væksthusgartneruddannelsen 0,71 0,82 0,69 0,72 0,78 Total 0,78 0,77 0,75 0,74 0, Beskæftigelsesfrekvensen er af validitetsmæssige årsager ikke beregnet for uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller for uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen. 16

17 Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,87 0,75 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,83 0,83 0,80 0,78 0,78 Maritime håndværksfag, udd. til 0,66 0,68 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,94 0,94 0,88 0,88 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,85 0,77 0,62 Skibsmontøruddannelsen 0,72 0,73 0,91 0,77 0,73 Smedeuddannelsen 0,85 0,83 0,82 0,80 0,79 Værktøjsmageruddannelsen 0,81 0,79 0,83 0,76 0,85 køleteknikeruddannelsen 0,95 Ædelsmedeuddannelsen 0,68 Total 0,83 0,83 0,81 0,78 0,78 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,88 0,87 0,85 0,82 0,81 Chaufføruddannelsen 0,94 0,94 0,96 0,96 0,98 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,80 0,83 0,77 0,73 0,78 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,87 0,91 0,89 0,89 0,84 Flymekanikeruddannelsen 0,91 0,91 0,79 Karrosserismedeuddannelsen 0,83 0,84 0,79 0,81 0,80 Lagerudd. 0,92 0,91 0,87 0,85 0,86 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,96 0,95 0,92 0,91 0,90 Redderuddannelsen 0,96 0,98 1,00 1,03 1,01 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,77 0,84 0,82 0,84 0,86 Total 0,89 0,89 0,88 0,86 0,86 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,80 0,80 0,80 0,79 0,79 Engroshandelsuddannelsen 0,87 0,87 0,85 0,85 0,82 Finansuddannelsen 0,93 0,92 0,92 0,93 0,94 Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,77 0,80 0,80 0,76 0,88 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,84 0,83 0,80 0,77 0,76 Total 0,84 0,83 0,81 0,80 0,79 17

18 Service Teknologi og kommunikation Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,58 0,52 0,48 0,45 0,45 Frisøruddannelsen 0,66 0,69 0,67 0,71 0,74 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen 0,87 0,85 0,91 0,83 0,86 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,88 0,86 0,87 0,89 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,71 0,71 0,69 0,70 Tandteknikeruddannelsen 0,80 0,68 0,68 Urmageruddannelsen Total 0,69 0,72 0,72 0,71 0,71 Automatik- og procesuddannelsen 0,85 0,83 0,83 0,80 0,82 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,90 0,84 0,77 0,68 0,65 Digital mediauddannelse 0,59 0,70 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,84 0,83 0,80 0,77 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,81 0,78 0,79 0,71 0,69 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,75 0,68 0,56 Fotografuddannelsen 0,54 0,67 0,38 0,54 Grafisk trykkeruddannelsen 0,93 0,84 0,86 0,84 0,85 Industrioperatøruddannelsen 0,95 0,94 0,93 0,97 0,91 Mediegrafikeruddannelsen 0,82 0,83 0,80 0,77 0,70 Procesoperatøruddannelsen 0,96 0,97 0,88 0,96 0,87 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,74 0,69 0,70 0,64 0,56 Total 0,85 0,83 0,80 0,76 0,73 18

19 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Bygningsmaleruddannelsen 0,64 0,71 0,68 0,72 0,71 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,71 Træfagenes byggeuddannelse 0,76 0,74 0,75 0,75 0,75 VVS-uddannelsen Total 0,73 0,73 0,73 0,72 0,73 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,70 0,70 0,67 0,74 0,72 Køkkenassistentuddannelsen 0,67 0,63 0,70 0,71 0,67 Landbrugsuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,67 0,69 0,68 0,71 0,70 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,84 0,78 Værktøjsmageruddannelsen Total 0,84 0,78 0,67 0,72 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,77 0,79 0,75 0,73 Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. 0,89 0,79 0,82 0,74 Lastvognsmekanikeruddannelsen Total 0,84 0,81 0,80 0,77 0,73 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,69 0,66 0,67 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,81 0,76 0,72 0,65 0,62 Total 0,80 0,73 0,71 0,65 0,63 Beklædningshåndværkeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,68 0,54 0,58 0,50 Tandteknikeruddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,75 0,70 0,63 0,63 0,55 19

20 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,76 0,68 0,70 Elektrikeruddannelsen 0,79 0,82 0,83 0,60 0,73 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,87 0,75 0,75 0,67 0,73 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,69 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,65 0,60 0,66 0,58 0,48 Total 0,78 0,76 0,75 0,66 0,69 20

21 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,52 0,51 Træfagenes byggeuddannelse 0,73 0,66 0,63 0,59 0,65 VVS-uddannelsen Total 0,64 0,68 0,63 0,57 0,61 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,56 Køkkenassistentuddannelsen 0,62 0,64 0,60 0,52 Landbrugsuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,63 0,65 0,60 0,54 0,51 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Auto- og autoelektrouddannelsen Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Total 0,56 0,50 0,51 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,55 Engroshandelsuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer 0,66 0,64 0,57 0,45 0,38 Total 0,66 0,63 0,56 0,44 0,39 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,56 0,51 0,45 0,41 0,40 Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Tandteknikeruddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,56 0,54 0,45 0,46 0,41 21

22 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,73 0,61 0,54 0,54 Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,65 0,66 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,57 0,51 0,39 Total 0,69 0,67 0,61 0,52 0,50 22

23 Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Bygningsmaleruddannelsen 0,78 Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,68 0,73 0,64 0,67 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,81 0,72 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,79 0,71 0,72 0,80 Maritime håndværksfag, udd. til Metalsmedeuddannelsen Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,83 0,78 Værktøjsmageruddannelsen køleteknikeruddannelsen ædelsmedeuddannelsen

24 Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Teknologi og kommunikation Auto- og autoelektrouddannelsen 0,69 0,72 0,69 0,66 Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Redderuddannelsen Vognmaleruddannelsen Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,74 0,68 0,70 0,72 0,66 Engroshandelsuddannelsen Finansuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,78 0,76 0,66 0,65 0,59 Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen 0,64 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,56 0,66 0,57 0,59 0,60 Tandteknikeruddannelsen Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,65 0,59 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,82 0,81 0,70 0,76 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,76 Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,61 0,60 0,40 24

25 Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens INDGANG Hoveduddannelsesnavn Bygge og anlæg Fra jord til bord Bygningsmaleruddannelsen 0,04 0,02 0,03 0,02 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,01 0,08 0,1 0,21 Glarmesteruddannelsen 0,05 0,04 0,06 0 Maskinsnedkeruddannelsen 0,07 0,05 0,06 0,04 Mureruddannelsen 0,06 0,04 0,04 0,05 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,1 0,1 0,09 0,05 Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen 0,05 0,04 0,02 0,04 Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,07 0,04 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,1 0,09 0,08 0,07 VVS-uddannelsen 0,04 0,07 0,06 0,04 Anlægsgartneruddannelsen 0,05 0,04 0,04 0,02 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,09 0,08 0,08 0,03 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,05 0,04 0,02 Dyrepasseruddannelsen 0,05 0,08 0,09 0,12 Gastronomuddannelsen 0,04 0,05 0,05 0,08 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,07 0,04 0,02 0,01 Køkkenassistentuddannelsen 0,02 0,05 0,04 0,03 Landbrugsuddannelsen 0,1 0,11 0,09 0,03 Mejeristuddannelsen 0,11 0,09 0,09 0,17 Produktionsgartneruddannelsen 0,12 0,06 0,14 0,07 Receptionistuddannelsen 0,04 0,07 0,1 0,08 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,16 0,14 0,17 0,15 Tarmrenseruddannelsen 0,01 Tjeneruddannelsen 0,04 0,07 0,06 0,11 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,04 0,05 0,11 0 Væksthusgartneruddannelsen 0,11 0,08 0,09 0,05 25

26 Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,01 0,06 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,13 0,1 0,09 0,08 Maritime håndværksfag, udd. til 0,14 0 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,04 0,03 0,09 0,14 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,01 0,05 0,22 Skibsmontøruddannelsen 0,11 0,16 0,09 0,04 Smedeuddannelsen 0,05 0,05 0,04 0,05 Værktøjsmageruddannelsen 0,14 0,14 0,13 0,12 køleteknikeruddannelsen 0,01 Ædelsmedeuddannelsen 0,17 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,03 0,05 0,03 0,05 Chaufføruddannelsen 0,03 0,05 0,1 0,05 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,02 0,04 0,03 0,06 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,04 0,05 0,07 0,03 Flymekanikeruddannelsen 0,02 0,06 0,09 Karrosserismedeuddannelsen 0,04 0,02 0,06 0,04 Lagerudd. 0,04 0,06 0,14 0,07 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,03 0,03 0,02 Redderuddannelsen 0,07 0,25 0,28 0,02 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,04 0,01 0,01 0,02 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,1 0,08 0,07 0,08 Engroshandelsuddannelsen 0,09 0,07 0,06 0,07 Finansuddannelsen 0,07 0,07 0,08 0,07 Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,1 0,04 0,02 0,05 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,1 0,09 0,08 0,09 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,17 0,1 0,18 0,18 Frisøruddannelsen 0,04 0,05 0,05 0,02 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen 0,01 0,02 0,04 0 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,04 0,02 0,03 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,13 0,12 0,12 0,26 Tandteknikeruddannelsen 0,13 0,15 0,25 Urmageruddannelsen 26

27 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,12 0,15 0,14 0,11 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,03 0,06 0,09 0,08 Digital mediauddannelse 0,05 Elektrikeruddannelsen 0,14 0,13 0,12 0,11 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,12 0,14 0,12 0,13 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,03 0 0,06 Fotografuddannelsen 0,03 0,1 0 0,03 Grafisk trykkeruddannelsen 0,04 0,03 0,04 0,05 Industrioperatøruddannelsen 0,02 0,03 0,04 0,04 Mediegrafikeruddannelsen 0,07 0,05 0,06 0,05 Procesoperatøruddannelsen 0,01 0,02 0,1 0 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,15 0,18 0,13 0,16 27