Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
|
|
|
- Martin Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere. Tager man højde for prisstigningen på varer og tjenester, er der tale om en realøkonomisk tilbagegang for danske familier i 011. Årsagen til den lave vækst i familiernes rådighedsbeløb skal både findes i de økonomiske konjunkturer, der giver en relativ lav stigning i lønnen, men samtidig har regeringens såkaldte Genopretningspakke kostet alle danske familier dyrt. af Privatøkonom Mie Dalskov Pihl 5. september 010 Analysens hovedkonklusioner Danske familier oplever til næste år en mindre indkomstfremgang end ellers. Årsagen er dels de økonomiske konjunkturer og regeringens såkaldte Genopretningspakke. Tidligere har danske familier oplevet en årlig vækst i rådighedsbeløbet på omkring procent. Men i 011 vokser familiernes økonomi kun med omkring det halve. For en familie bestående af en METAL-arbejder og en SOSU-assistent med børn betyder det, at man i stedet for en fremgang på over kr. må nøjes med det halve. Samme tendens gør sig gældende for alle andre danske familier både højtlønnede og lavtlønnede familier. Den indkomstfremgang, familierne oplever til næste år, er så lav, at der reelt set er tale om en nulløsning, da varer og tjenester stiger mere end rådighedsbeløbet i familiernes økonomi. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil 90 1 md@ae.dk Pressemedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V
2 Danske familier får mindre til sig selv næste år end de plejer Danske familier kan næste år se frem til en markant mindre indkomstfremgang, end de er vant til. Skønt alle familier får flere penge mellem hænderne, er der tale om beskedne stigninger i rådighedsbeløbet, når bolig og daginstitution er betalt. Tabel 1 viser ændringen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper fra 010 til 011. Alle familier kan se frem til en indkomstfremgang på under to procent i 011. Alt afhængig af indkomstniveau svarer indkomstfremgangen til mellem 00 kr. og.000 kr. mere til forbrug. En familie bestående af en industriarbejder og en rengøringsassistent kan se frem til at få knap.500 kr. mere til sig selv, hvilket svarer til en stigning i rådighedsbeløbet efter skat, bolig og daginstitution på 1, procent. På månedsbasis kan familien se frem til 37 kr. mere om måneden. Generelt er den relative indkomstfremgang meget ens for de familier, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Familien med en enlig sygeplejerske med ét barn kan se frem til årlig vækst i rådighedsbeløbet på 1, procent, hvilket er lidt mindre, end de familier hvor der er to forsørgere. Forklaringen er, at denne familie rammes relativt hårdt af den regulering af børnechecken, der ligger i regeringens Genopretningspakke. Enlige dagpengemodtagere vil opleve den mindste indkomstfremgang, hvilket skyldes en relativ lav satsregulering til næste år samtidig med ændringen i børnechecken. Enlige pensionister kan se frem til knap 150 kr. mere om måneden, svarende til 1, procent. Tabel 1. Ændring i familiernes rådighedsbeløb Ændring, Månedlig indkomstænd ring Kr. Kr. Kr. Pct. Kr. Industriarbejder og rengøringsassistent, børn , 37 Metalarbejder og SOSU-assistent, børn ,9 73 Lærer og pædagog, børn ,7 9 Ingeniør og jurist, børn , 55 Enlig sygeplejerske, 1 barn , 53 Enlig dagpengemodtager med 1 barn , 70 Enlig pensionist m ATP , 1 Anm: Tabellen viser familiens rådighedsbeløb efter skat, bolig og daginstitution samt udviklingen heri. Alt i alt vil familierne i 011 opleve en noget mindre indkomstfremgang end tidligere. Dette ses i figur 1. Uanset hvilken familietype, der er tale om, har stigningen i rådighedsbeløbet historisk ligget højere, end den gør i 011. Den store stigning i 010 skyldes primært skattelettelser, mens den lave stigning fra
3 010 til 011 dels skyldes de dårlige konjunkturer med lavere lønstigning til følge og dels skyldes indførelsen af regeringens såkaldte Genopretningspakke. Figur 1. Udvikling i rådighedsbeløbet Pct. 10 Pct Industriarbejder og rengøringsassistent, børn Metalarbejder og SOSU-assistent, børn Lærer og pædagog, børn Ingeniør og jurist, børn Enlig sygeplejerske, 1 barn Faktisk gns. vækst 0 Anm.: Udvalgte familier. Tabel viser, hvilken indkomstfremgang familierne havde fået, hvis rådighedsbeløbet i 011 steg lige så meget som den gennemsnitlige stigning fra Familien bestående af en metalarbejder og en SOSU-assistent vil eksempelvis have fået 1.1 kr. mere til forbrug i 011, men må i stedet nøjes med under det halve, nemlig 5.7 kr. Tabel. Hvad går familierne glip af i 011? Faktisk stigning Hvis udvikling som 00 og 009 Kr. Forskel Industriarbejder og rengøringsassistent, børn Metalarbejder og SOSU-assistent, børn Lærer og pædagog, børn Ingeniør og jurist, børn Enlig sygeplejerske, 1 barn Enlig dagpengemodtager med 1 barn Enlig pensionist m ATP Anm: Tabellen viser, hvor meget rådighedsbeløbet efter skat, bolig og daginstitution var steget med, hvis udviklingen fra 010 til 011 havde været på niveau med udviklingen i 00 og 009 (010 er ikke medtaget, da indkomsten her steg grundet skattelettelser). 3
4 Genopretningspakken koster dyrt En del af forklaringen på familiernes relativt lave indkomstfremgang i 011 er regeringens Genopretningspakke. Pakken medfører, at familierne fra 011 kommer til at opleve en nedgang i børnefamilieydelsen, loft over fagforeningsfradrag samt nulregulering af personfradraget og skattegrænserne. Figur viser, hvad Genopretningspakken har betydet for væksten i familiernes rådighedsbeløb. Den faktiske vækst i 011 er på 1,5 procent, hvis Genopretningspakken ikke havde været indført ville væksten have været 0, procent højere 1, dvs. i alt en vækst på, procent. Figur. Vækst i familiernes rådighedsbeløb med og uden Genopretningspakken Pct.-vis stigning 10 Pct.-vis stigning Faktisk gns. vækst Hvis ingen Genopretningspakke Der er stor forskel på, hvor meget Genopretningspakken har kostet hver enkelt familie set i forhold til, hvis, der ikke havde været en Genopretningspakke. For de familier, hvor begge forældre er i beskæftigelse, koster Genopretningspakken omkring 1 procent på væksten, mens tabet er lidt mindre for de øvrige familier. Dette ses i figur 3. 1 I scenariet uden Genopretningspakken er alle skattegrænser og personfradraget reguleret som sædvanligt samtidig med at reglerne for børnefamilieydelse ikke er ændret.
5 Figur 3. Genopretningspakkens konsekvenser for familiernes rådighedsbeløb Pct.-vis ændring -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5,0,5 3,0 Industriarbejder og rengøringsassistent, børn Metalarbejder og SOSU-assistent, børn Lærer og pædagog, børn Ingeniør og jurist, børn Enlig sygeplejerske, 1 barn Enlig dagpengemodtager med 1 barn Enlig pensionist m ATP -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5,0,5 3,0 Pct.-vis ændring Faktisk ændring Ændring uden Genopretningspakke Konsekvens af Genopretningspakke Danske familier får færre forbrugsmuligheder Hidtil har analysen fokuseret på rådighedsbeløbet i kroner og ører efter skat, boligudgift og daginstitutionsudgifter. Det er dog vigtigt at se på de samlede forbrugsmuligheder for familierne. AE s prognose fra september 010 skønner, at inflationen, dvs. udviklingen i priser på varer og tjenester vil ligge på 1, procent i 011. Til sammenligning viste tabel 1, at familierne kun kommer til at opleve en fremgang i rådighedsbeløbet på mellem 0, og 1,9 procent. Dermed vil mange familier opleve, at priserne på varer og tjenester stiger mere end indkomsten, hvorved der er tale om en realøkonomisk tilbagegang. Familiernes købekraft vil ikke vokse, og familierne vil reelt ikke opleve, at forbrugsmulighederne er steget, da prisen på de varer, man kan købe, er steget mere end indtægterne. Dette er illustreret i figur, hvor der er sammenlignet med udviklingen i 00. 5
6 Figur. Realøkonomisk udvikling i familiernes rådighedsbeløb, 00 og 011 Pct.point -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 Industriarbejder og rengøringsassistent, børn Metalarbejder og SOSU-assistent, børn Lærer og pædagog, børn Ingeniør og jurist, børn Enlig sygeplejerske, 1 barn Enlig dagpengemodtager med 1 barn Enlig pensionist m ATP -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 Pct.point Tabel 3 viser i ændringen i familiernes rådighedsbeløb, når der tages højde for ændrede forbrugsmuligheder. Fx havde familien bestående af en industriarbejder og en rengøringsassistent en stigning i rådighedsbeløbet på 1, procent, men fratrækkes stigningen i varer og priser på ligeledes 1, procent, kommer man frem til realt fald i rådighedsbeløbet på 0,0 procent. For alle familier undtagen én er der tale om en realøkonomisk tilbagegang, hvilket viser, at forbrugsmulighederne er mindsket. For familien bestående af en Metal-arbejder og en SOSU-assistent er der tale om en reel nulløsning. Dette er en ny situation for alle familier, idet familierne før har oplevet realøkonomisk vækst. Tabel 3. Realøkonomisk ændring i familiernes rådighedsbeløb Realøkonomisk ændring Kr. Kr. Kr. Pct. Industriarbejder og rengøringsassistent, børn ,0 Metalarbejder og SOSU-assistent, børn ,07 Lærer og pædagog, børn ,05 Ingeniør og jurist, børn ,3 Enlig sygeplejerske, 1 barn ,35 Enlig dagpengemodtager med 1 barn, lejebolig (M) ,0 Enlig pensionist m ATP, lejebolig (M) ,00
7 Familierne dobbelt ramt Analysen har vist, at danske familier ikke kommer til at opleve samme indkomstfremgang, som de er vant til. Familierne er faktisk dobbelt ramt til næste år. Dels trækker krisen i retning af mindre rådighedsbeløb gennem lavere lønstigninger, og dels koster Genopretningspakken på væksten, fordi børnechecken mindskes samtidig med, at personfradrag og skattegrænser holdes i ro. De finanspolitiske stramninger betyder reelt set, at familiernes økonomi ser endnu mindre lys ud, end den i forvejen ville gøre set i lyset af krisen. Hvis Danmark skal ud af det økonomiske dødvande, er det dog vigtigt, at man ikke tager pusten ud af det private forbrug, og dermed den økonomiske vækst, før økonomien er kommet helt op i gear. Derfor anbefaler AE en neutral finanspolitik i
8 Boks 1. Beregningsmetode Analysen viser udviklingen i rådighedsbeløbet fra 010 til 011 for danske familier. Beregningerne bygger på Finansministeriets Familietypemodel. I modellen er indlagt skøn for den økonomiske udvikling fra 010 til 011 ud fra AE s prognose, mens satsreguleringen er hentet fra Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet, august 010. Familiernes lønninger er fundet via udtræk fra Finansministeriets Lovmodelregister ud fra oplysninger om køn og a-kasse. Lønningerne er fremskrevet med den lønstigningstakt, der ligger bag AE s prognose. Husleje, daginstitutionsudgifter og udgifter til a-kasse og fagforening ligger i Finansministeriets Familietypemodel, ligesom lovgivningen inden for socialområdet også er integreret (børnefamilieydelse, pensioner, boligstøtte m.m.). Familierne er defineret således: - Industriarbejder og rengøringsassistent med lav løn. 1 barn på år og 1 barn på år. Årlig lønindkomst i 010-niveau på kr. Bor i lejebolig på 10 m med en månedlig leje på.000 kr. (010-niveau). Begge personer i husstanden er medlem af a-kasse (inkl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnit LO-sats). - Metalarbejder og SOSU-assistent. 1 barn på år og 1 barn på år. Årlig lønindkomst i 010-niveau på kr. Bor i lejebolig på 10 m med en månedlig leje på.000 kr. (010-niveau). Begge personer i husstanden er medlem af a- kasse (incl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnit LO-sats). - Lærer og pædagog. 1 barn på år og 1 barn på år. Årlig lønindkomst i 010-niveau på kr. Bor i lejebolig på 10 m med en månedlig leje på.000 kr. (010-niveau). Begge personer i husstanden er medlem af a-kasse (inkl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnitlig tjenemandssats). - Ingeniør og jurist. 1 barn på år og 1 barn på år. Årlig lønindkomst i 010-niveau på kr. Bor i lejebolig på 10 m med en månedlig leje på.000 kr. (010-niveau). Begge personer i husstanden er medlem af a-kasse (inkl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnitlig tjenemandssats). - Enlig sygeplejerske med 1 barn på år. Årlig lønindkomst i 010-niveau på kr. Bor i lejebolig på 70 m med en månedlig leje på 3.00 kr. (010-niveau). Er medlem af a-kasse (inkl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnitlig tjenemandssats). - Enlig dagpengemodtager med 1 barn på år. Bor i lejebolig på 70 m med en månedlig leje på 3.00 kr. (010-niveau). Er medlem af a-kasse (inkl. efterlønsbidrag) og fagforening (gennemsnitlig LO-sats). - Enlig folkepensionist med ATP-udbetaling på.500 kr. årligt (010-niveau). Bor i lejebolig på 75 m med en månedlig leje på.500 kr. (010-niveau).
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER
10. september 2008 af Mie Dalskov direkte tlf. 33557720 MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER Resumé: STADIG POSITIVE REALLØNSSTIGNINGER Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Regeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Skattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
De unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Stor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Stigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Flere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Rekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse
Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Når SKAT inddriver gæld til det offentlige, friholdes et vist rådighedsbeløb, så den enkelte kan opretholde en beskeden husførelse
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Markant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Stor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,