Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Transkript

1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

2 Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne oplever kommunens ydelser og service Undersøgelsen skal desuden give mulighed for at sammenligne kommunes resultater dels over tid og dels sammenligne resultaterne med tilsvarende undersøgelser i andre kommuner Kendskabet til brugernes oplevelser inddrages i kvalitetsudviklingen af skolerne og bliver et supplement til kvalitetsrapporten, og bliver som sådan et ekstra redskab, som kan indgå i politikernes prioriteringer på skoleområdet Undersøgelsen bliver et redskab for skolerne, hvor de får en indikation på, hvordan skolens service opleves, hvor der er succeser at lære af, og hvor der er behov for at sætte ind

3 Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? Brugertilfredshedsundersøgelsen giver på systematisk og sammenlignelig måde mulighed for at få belyst, hvordan forældrene oplever og vurderer kvaliteten af den skole deres børn går i. Derudover får kommunen mulighed for at belyse det tredje nationale mål i folkeskolereformen Tilliden til og trivselen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det kan bl.a. ske ved målingen af forældrenes tilfredshed med skolen, og gennem de årlige trivselsmålinger blandt eleverne. Det vigtigt at forholde sig til, hvad man overhovedet får ud af at gennemføre undersøgelsen. Nedenfor er der opstillet nogle muligheder og perspektiver ved at gennemfører undersøgelsen med udgangspunkt i de fire overordnede målgrupper; forældre, skoler, forvaltning og politikere.

4 Muligheder og perspektiver Forældrene Brugertilfredshedsundersøgelsen giver forældrene mulighed for aktivt at deltage i kvalitetsudviklingen af folkeskolen. Forældrene bør derfor få en lokal tilbagemelding og orientering om, hvad skolen har lært af undersøgelsen, og hvordan de vil bruge resultaterne fremadrettet. Derved vil forældrene opleve at de er blevet hørt, og i bedste tilfælde blive mere tilfredse med tiden. På skolebestyrelsesmøderne har forældrene mulighed for at drøfte resultaterne og komme med deres indspark til skolens overvejelser og drøftelser om, hvordan man fremadrettet skal handle som følge af resultatet.

5 Muligheder og perspektiver Skolerne En brugertilfredshedsundersøgelse giver skolerne endnu et redskab til hjælp til at dokumentere og udvikle kvaliteten i skolerne. Resultaterne fra undersøgelsen kan f.eks. bruges som en indgangsvinkel til at drøfte temaer med forældrene, der normalt ikke bliver drøftet. Undersøgelserne kan gøre det klart, at der er behov for at iværksætte nogle forholdsvis enkle tiltag, men det kan også kræve yderligere arbejde på skolerne før de kan bruges til kvalitetsudvikling. Skoler med en lav brugertilfredshed har mulighed for at hente inspiration hos skoler med en høj brugertilfredshed.

6 Muligheder og perspektiver Forvaltningen Brugertilfredshedsundersøgelsen kan bruges af forvaltningen til at gå i konstruktiv dialog med skolerne omkring kvalitetsudviklingen af den enkelte skole og det samlede skolevæsen. Derudover kan det være en fordel at sammenligne det kommunale resultat med andre kommuner, der gør det godt, og som man kan lærer af.

7 Muligheder og perspektiver Politikerne Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen bliver videreformidlet til kommunalpolitikerne. Politikerne kan bruge resultaterne som grundlag for den politiske diskussion af prioriteringen af ressourcer og fokusområder for folkeskoleområdet. Derudover kan politikerne sammenligne resultaterne med andre kommuner. Det giver politikerne et indblik i, hvordan kommunens service opleves i praksis.

8 Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? Et element i vores kvalitetssikring Benchmarking på landsplan Politiske drøftelser Læring på tværs af skoler Lokal udvikling af skolerne

9 Spørgsmål og temaer Standardskema udviklet af KL, EVA og UVM Et kort skema med temaerne: Undervisningen Barnets trivsel Samarbejdet mellem skole og hjem Skolens ledelse Skolens fysiske rammer Samlet tilfredshed Baggrundsspørgsmål

10 Risikofaktorer Risikofaktor For lav svarprocent Udfordring Hvis svarprocenter er for lav kan resultatet måske ikke bruges. I praksis kan det betyde, at enkelte skoler ikke kan få en individuel rapport. Resultaterne vil blive brugt, selvom svarprocenter er for lav eller ikke repræsentativ. Modtagelse af resultaterne Det er muligt at resultaterne kan blive fejlfortolket eller overfortolket enten af pressen, politikerne, forvaltning og ude på den enkelte skole Hvis opfølgningen ikke bliver tydelig, kan forældrene opleve at deres medvirken ikke tages alvorlig Rangordning af skoler Hvis den enkelte skoles resultater offentliggøres, vil nogen kunne rangordne skolerne alene i forhold til brugertilfredshed Utryghed i. fht. resultaterne Ledere og personale på den enkelte skole kan være bekymrede for at få er dårligt resultat, hvis der fx i enkelte klasse har været udskiftning af personale eller andet Politisering Der kan blandt forældre være frygt for at resultaterne bliver brugt ved skolestrukturdebat, og derfor kan svarene komme til at fjerne fokus på reel tilfredshed. og i stedet handle om at undgå nedlæggelse af en skole

11 Spørgsmål i undersøgelsen HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 1. At udfordre dit barn fagligt 2. At motivere dit barn til at lære mere 3. At udvikle dit barns selvstændighed 4. At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge 5. At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 6. At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn 7. At skabe en varieret skoledag for dit barn 8. At skabe en skoledag med motion og bevægelse 9. At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder 10. At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 11. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen?

12 Spørgsmål i undersøgelsen Barnets trivsel De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med dit barns trivsel i skolen. HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 12. At få dit barn til at føle sig tryg og glad 13. At skabe ro og orden i klassen 14. At skabe et godt socialt klima i klassen HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 15. Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning?

13 Spørgsmål i undersøgelsen Samarbejdet mellem skole og hjem De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel 17. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 18. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre 19. Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger 20. Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger

14 Spørgsmål i undersøgelsen Skolens ledelse De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens ledelse (skolens øverste leder samt øvrige ledere, fx afdelingsledere). 21. Har du været i kontakt med skolens ledelse, fx via SkoleIntra/brugerportal, mail, telefonisk eller personlig samtale? Sæt ét kryds Ja Nej HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 22. Ledelsens evne til at lede skolen 23. Din adgang til at gå i dialog med ledelsen, når du har behov

15 Spørgsmål i undersøgelsen Skolens fysiske rammer De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens fysiske rammer. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant 24. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 25. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) 26. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Samlet tilfredshed Det følgende spørgsmål omhandler din samlede tilfredshed med dit barns skole. HVOR TILFREDS ER DU MED: tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/ Utilfreds Ved ikke/ ikke relevant Sæt ét kryds 29. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole?

16 Spørgsmål i undersøgelsen Baggrundsspørgsmål om dit barn og om dig 30. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds 0. klasse 1. klasse 31. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds Dreng Pige 32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds Mand Kvinde Ønsker ikke at oplyse 33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds Dansk Andet sprog Ønsker ikke at oplyse 34. Hvad er din alder? Notér venligst alder pr. dags dato år

17 Spørgsmål i undersøgelsen 35. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds Grundskole (fx folkeskole) Forberedende uddannelse mv. (fx produktionsskoler og uddannelse for unge med særlige behov) Gymnasial uddannelse (fx stx, hf, hhx og htx) Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social- og sundhedsassistent) Kortere videregående uddannelse (fx erhvervsakademiuddannelser, klinisk tandtekniker) Mellemlang videregående uddannelse (professions- og akademiske bachelorer, fx lærer, sygeplejerske, pædagog, HA erhvervsøkonomi) Lang videregående uddannelse eller ph.d. (fx kandidatuddannede som læge, gymnasielærer, forsker) Anden uddannelse Ønsker ikke at oplyse

18 Høj svarprocent er vigtig! Sikring af høj svarprocent går både gennem forvaltningsmæssige og lokale tiltag. CUD sørger for: Indsamling af mailadresser sammen med skolerne PP til information af bestyrelser og medarbejdere Informationsskrivelse til alle forældre via forældre-intra Plakater om undersøgelsen som kan hænges op på skolerne Facebook Orientering i pressen Udlodder is til den klasse på hver skole, som opnår den højeste svarprocent

19 Høj svarprocent er vigtig! Skolerne bedes: Sammen med CUD indsamle forældrenes mailadresser Orientere om og drøfte brugertilfredshedsundersøgelsen med skolebestyrelsen Orientere om og drøfte brugertilfredshedsundersøgelsen med medarbejderne herunder obs! på risikofaktorer Orientere klasserne om undersøgelsen og konkurrencen om den højeste svarprocent Være aktive for at få en høj svarprocent

20 Tidsplan

21 Efterbehandling Der kan trækkes to typer rapporter: en skolerapport og en kommunerapport Det forventes at begge rapporter er klar i uge 33 Børne- og Skoleudvalget orienteres om rapporterne Resultatet af skolerapporterne indgår i feedbacksamtalerne Skolerne drøfter rapporterne i skolebestyrelsen, i MED og blandt medarbejderne

22 Spørgsmål?