DECEMBER Danske venturefinansierede it-virksomheder

Transkript

1 DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder

2 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder. Omfanget af investeringer toppede i 2000 og 2001, hvorefter det faldt til et lavere niveau i årene frem til I dag har flere danske fonde som fx Sunstone Capital, SEED Capital og NorthCap Partners et skarpt fokus på it-segmentet. Troen på itsegmentet er således stor, og senest har den nordiske venturefond Northzone Ventures i december 2013 rejst 1,1 mia. kr. til en fond målrettet nordiske it-virksomheder. I denne analyse ser vi nærmere på, hvordan de venturefinansierede it-virksomheder har udviklet sig. En af konklusionerne er, at der er en generel forbedring af porteføljesammensætningen over tid. Blandt de it-virksomheder, som modtog venturekapital under dotcom-bølgen i , har kun 5 pct. formået at skabe en vækst i omsætningen på mere end 25 mio. kr. efter fire år, mens 48 pct. af virksomhederne ikke var aktive fire år efter investeringstidspunktet. Resultaterne for de senere årgange ser mere lovende ud. 12 pct. af de virksomheder, som modtog finansiering i perioden , opnåede en omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr., og kun 19 pct. var ikke aktive efter fire år. I det følgende ser vi nærmere på, hvad der kendetegner de mest succesfulde it-virksomheder, og hvordan de danske ventureinvestorers investeringspræferencer har ændret sig over tid. Og afslutningsvis giver serieiværksætteren bag itsucceserne ZYB og Podio, Tommy Ahlers, sit bud på, hvordan han ser det danske it-venturemarked anno 2013, samt hvilke tendenser han forventer at se i fremtiden. HVOR MEGET VÆKST SKABES DER I DE VENTUREFINANSIEREDE IT-VIRKSOMHEDER? Venturefonde er tidsbegrænsede, hvilket betyder, at de skal levere et afkast til investorerne inden for en bestemt tidsperiode. Det stiller krav om, at porteføljevirksomhederne skal kunne skabe værdi forholdsvis hurtigt. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvor hurtigt og hvor meget de enkelte virksomheder vokser. Til at måle værdiskabelsen benytter vi den absolutte omsætningsvækst fire år efter, virksomhederne fik tilført venturekapital. 1 Se appendiks A for en gennemgang af metoden bag udregningerne. Andelen af it-virksomheder, der formåede at skabe en absolut omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr. de første fire år efter at have modtaget venturekapital, var stigende gennem 00 erne, jf. figur 1. Blandt virksomhederne i de store investeringsårgange fra , hvor der årligt blev foretaget mellem 20 til 80 nyinvesteringer, formåede 5 pct. at skabe en absolut omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr. Denne andel stiger til 10 pct. for de mindre investeringsårgange fra , hvor der årligt blev foretaget mellem ca. 15 til 25 nyinvesteringer. Andelen stiger yderligere til 12 pct. for de seneste og mindste inveseringsårgange fra , hvor der blev foretaget ca. 10 til 20 nyinvesteringer om året. 1 Perioden på fire år er valgt, da det i et it-ventureperspektiv anses for værende en tilstrækkelig lang periode til, at virksomhederne bør have skabt kritisk efterspørgsel i markedet. December 2013 / Side 1

3 Figur 1: absolut omsætningsvækst fra første investeringsår til år fire 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 8% 10% 12% 10% 7% 25% 22% 34% 14% 24% 27% 48% 19% >25 mio. kr mio. kr Mio. kr. < 0 mio. kr. Ikke aktive i år 4 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik Note: Bemærk, at der i denne opgørelse kun indgår virksomheder, hvor der er oplysninger om omsætningen i investeringsåret. Overlevelsesraterne blandt de venturefinansierede it-virksomheder har ligeledes været stigende gennem 00 erne, jf. figur 1. Investeringsårgangene fra har de laveste overlevelsesrater. Således var der fire år efter investeringen samlet set 48 pct. af virksomhederne, der ikke var aktive. Blandt virksomhederne fra årgangene var en tredjedel af virksomhederne ikke aktive efter fire år, mens det for de seneste investeringsårgange var knap 20 pct. Der ses således en generel forbedring af porteføljesammensætningen over tid med færre konkurser og flere virksomheder med høj vækst. HVAD KARAKTERISERER IT-VIKSOMHEDERNE MED DEN HØJESTE VÆKST? 15 af de virksomheder, som modtog finansiering i perioden , har formået at forøge deres omsætning med mere end 25 mio. kr. i løbet af fire år. Hvad kendetegner de virksomheder, som skaber størst omsætningsvækst? Vi har set nærmere på størrelse og alder på investeringstidspunktet, samt hvilke underbrancher de tilhører, og hvilket år de har fået finansiering. Blandt de 15 virksomheder, der genererede en omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr., havde 60 pct. af virksomhederne en omsætning mellem 0-5 mio. kr. på investeringstidspunktet. 27 pct. af virksomhederne havde en initialomsætning mellem 5-10 mio. kr., mens 13 pct. af virksomhederne havde en omsætning mellem mio. kr. på investeringstidspunktet, jf. figur 2. December 2013 / Side 2

4 Figur 2: Omsætning i investeringsåret Figur 3: Virksomhedens alder i investeringsåret 13% 7% 7% 27% 60% 20% 67% 0 5 mio. kr mio. kr mio. kr. 0 1 år 2 3 år 4 5 år 6 + år Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. Et andet karaktertræk er, at virksomhederne med en omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr. var meget unge på investeringstidspunktet. Således var 67 pct. af virksomhederne enten nyetablerede eller ét år gamle, da de modtog venturekapital. 20 pct. af virksomhederne var mellem 2-3 år gamle på investeringstidspunktet, mens 7 pct. var henholdsvis 4-5 år og 6 år eller ældre på investeringstidspunktet, jf. figur 3. Software udgør med 40 pct. af virksomhederne den underbranche, hvorfra flest af de succesfulde virksomheder udspringer, jf. figur 4. Med 33 pct. af virksomheder udgør hardwarevirksomhederne næsten lige så stor en andel som softwarevirksomhederne. De resterende virksomheder fordeler sig med 20 pct. inden for handel og 7 pct. i andet. Figur 4: It-underbrancher Figur 5: Investeringsår 7% 40% 20% Andet Handel Hardware Software Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. December 2013 / Side 3

5 Virksomhederne med en omsætningsvækst på mere end 25 mio. kr. fordeler sig ligeligt på de tre grupper af investeringsårgange, jf. figur 5. Set i forhold til, at der blev foretaget langt flere investeringer i de tidlige årgange, vidner det om, at venturefondene er blevet bedre til at udvælge de mest lovende virksomheder. HVORDAN HAR VENTUREFONDENES PORTEFØLJESAMMENSÆTNING ÆNDRET SIG OVER TID? Der er først og fremmest sket et skifte i, hvilke typer af it-virksomheder der investeres i. I perioden blev over halvdelen af alle investeringer foretaget i softwarevirksomheder, jf. figur 6. Software udgør også den største undergruppe af it-virksomheder for årgangene , men repræsenterer med 48 pct. en mindre andel end i de tidligere årgange. Hardwarevirksomheder udgjorde 17 pct. for årgangene , mens andelen mere end fordobles for de senere årgange. Således udgjorde hardwarevirksomheder 36 pct. af alle danske it-virksomheder, der modtog venturekapital i perioden Figur 6: It-investeringer fordelt på underbrancher, % 90% 16% 8% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17% 36% 8% 5% 55% 8% 48% Andet Hardware Handel Rådgivning Software Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er tendens til, at venturefondene i de seneste år har investeret i mere modne virksomheder end tidligere. Størstedelen af de it-virksomheder, der modtog venturekapital i perioden , havde en omsætning mellem 0-5 mio. kr., jf. figur 7. Således havde 57 pct. af virksomhederne mellem 0-5 mio. kr. i omsætning på investeringstidspunktet, hvilket er en væsentligt større andel end for årgangene , hvor andelen var 33 pct. Samtidig udgjorde andelen af virksomheder med en omsætning på mere end 10 mio. kr. på investeringstidspunktet 46 pct. for årgangene , hvilket næsten er en dobbelt så stor andel som for årgangene December 2013 / Side 4

6 Figur 7: Virksomhedernes omsætning på investeringstidspunket, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 13% 16% 19% 21% 57% Årgang Årgang mio. kr mio. kr mio. kr. 0 5 mio. kr. Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. Ovenstående tendens bekræftes ligeledes, når man ser på virksomhedernes alder på investeringstidspunktet. Virksomhedernes alder var generelt lavere for årgangene end for de senere årgange. Mens 61 pct. af virksomhederne i årgangene enten var nyetablerede eller ét år gamle på investeringstidspunktet, var den tilsvarende andel 33 pct. for de senere årgange, jf. figur 8. Generelt var virksomhederne fra årgangene et par år ældre på investeringstidspunktet end de tidligere årgange. Figur 8: Virksomhedernes alder på investeringstidspunktet, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 17% 7% 17% 21% 26% 25% 35% 8% Årgang Årgang år 4 5 år 2 3 år 1 år Nyetableret Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. Generelt tegner der sig således et billede af, at ventureinvestorerne i perioden går lidt senere ind i itvirksomhederne end i perioden Én forklaring på den udvikling kan være, at de teknologiske fremskridt inden for it har betydet, at virksomhederne kan komme længere på egen hånd, inden der bliver behov for yderligere kapital i form af venturekapital. Det har givet ventureinvestorerne mulighed for at investere i mere modne virksomheder December 2013 / Side 5

7 end tidligere, og det kan være med til at forklare tendensen mod, at virksomheder i perioden er ældre og har en højere omsætning på investeringstidspunktet end de tidligere årgange. Samtidig stiller ventureinvestorerne også højere krav end tidligere, hvor det populært sagt var muligt at rejse kapital på baggrund af en simpel PowerPointpræsentation. I dag skal der efterspørgsel i markedet samt omsætning til at bevise, at virksomheden reelt har mulighed for at vokse sig til at være en international aktør. Udviklingen bekræfter opfattelsen af, at der tidligere blev taget for store risici, hvilket også afspejles i konkursraterne. Derfor ses en udvikling mod at investere lidt senere, hvor noget af risikoen er blevet afdækket. I de seneste par år, som ikke er dækket i denne analyse, ses dog en tendens til igen at gå lidt tidligere ind for at sikre sig at være med i de mest lovende virksomheder. SAMLET AKTIVITET I DANSKE VENTUREFINANSIEREDE IT-VIRKSOMHEDER Udviklingen på det danske venturemarked i var præget af en stor optimisme på baggrund af høje afkast på det amerikanske venturemarked i 1999 og Denne optimisme gav sig bl.a. udslag i, at der blev foretaget mange nyinvesteringer i danske it-virksomheder. Således voksede den samlede population af aktive venturefinansierede itvirksomheder fra 63 i 1999 til 130 i 2000, jf. figur 9. Investeringsaktiviteten toppede i 2001, og antallet af aktive itvirksomheder nåede op på 169. I takt med at antallet af aktive it-virksomheder mere end fordobledes, steg den samlede omsætning, eksport og antal årsværk tilsvarende. Figur 9: Samlet aktivitet i danske venturefinansierede it-virksomheder, Antal årsværk (venstre akse) Eksport, mio. kr. (venstre akse) Omsætning, mio. kr. (venstre akse) Aktive venturefinansierede virksomheder (højre akse) Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. I årene efter 2001 forplantede effekterne af it-boblens brist sig i Danmark, og antallet af venturefinansierede itvirksomheder, der gik konkurs, var større end tilgangen af nye virksomheder. Det gav sig udslag i, at eksporten, omsætningen og antallet af årsværk faldt frem til Men med den generelle økonomiske fremgang i perioden fra steg aktivitetsniveauet i virksomhederne på ny. Omsætningen steg fra at udgøre 3,1 mia. kr. i 2003 til 5,8 mia. kr. i Eksporten holdt sig konstant i perioden fra 2004 til 2008, mens både antallet af virksomheder og antallet af årsværk steg til at udgøre hhv. 169 virksomheder og ca årsværk i Perioden fra var tydeligt påvirket af den finansielle krise, som lagde en dæmper på aktivitetsniveauet i de venturefinansierede it-virksomheder. Samtidig betød krisen også, at tilgangen af virksomheder ikke kunne opveje af- December 2013 / Side 6

8 gangen, hvilket bevirkede et fald i antallet af aktive it-virksomheder. Status i 2011 var, at der eksisterede 145 aktive danske venturefinansierede it-virksomheder, og de havde ca ansatte. Virksomhederne omsatte i 2011 for 5,3 mia. kr., hvoraf eksporten med 2,6 mia. kr. udgjorde ca. halvdelen, jf. figur 9. December 2013 / Side 7

9 Man kan ikke længere rejse kapital på baggrund af en PowerPoint-præsentation INTERVIEW MED TOMMY AHLERS Den 38-årige serieiværksætter og business angel Tommy Ahlers er en af de få, der har gjort det, de fleste iværksættere drømmer om. Inden for kort tid har han været med til at bygge to succesfulde it-virksomheder op, ZYB og Podio, og har solgt dem igen for mange millioner. Vi har spurgt den succesfulde iværksætter, hvordan han oplever udviklingen på det danske itventuremarkedet. Over de seneste knap ti år, hvor du har rejst kapital til at opbygge to selskaber og selv er blevet investor hvordan har du oplevet, at it-venturemarkedet i Danmark har udviklet sig? Til forskel fra dengang jeg startede, tror investorerne i dag i langt højere grad på, at de simple ideer også har potentiale. Så derfor er det i dag blevet lettere for netop den type iværksættere, der fx har udviklet en App, at få funding. Samtidig er det i dag meget lettere at bygge teknologi, så to mand kan bygge noget ret imponerende på meget kort tid. Investorerne i dag stiller også tilsvarende større krav til iværksætterne. I dag kan du ikke længere rejse kapital på baggrund af en PowerPoint-præsentation. Det betyder, at investorerne går senere ind i virksomhederne, end de gjorde for ti år siden. Og det er fornuftigt. Hvad karakteriserer lovende it-iværksættere i dag? Dem, der efter min mening har størst potentiale for at gøre det godt inden for it, er de iværksættere, der først og fremmest går efter et marked i kraftig vækst. Der har i lang tid været meget fokus på teamet. Men markedet er vigtigere end teamet. Et godt team kan ikke skabe et marked. Og dermed ikke sagt, at teamet ikke er vigtigt. Der er en tendens til, at iværksætterne er begyndt at teste markedet. De rejser en mindre kapitalrunde i begyndelsen for først at bevise, at der rent faktisk er et marked eller for at tilpasse produktet til markedet. Det er det, man kalder lean-startup-metoden. Og jeg tror, vi i Danmark gør klogt i at benytte os af den model. Det vil betyde, at ventureinvestorerne i fremtiden får mulighed for at trække sig ud af virksomhederne hurtigere, og dermed minimere deres tab på lovende startups, der aldrig kom op at flyve. Hvad er it-iværksætterne gode til i Danmark, og hvilke trends, tror du, vil præge de kommende år i itventuremarkedet? I Norden har vi skabt store computerspil-succeser. Og her tror jeg, der vil komme mange flere spændende selskaber. Fra min stol i Podio kan jeg se, at vi i Danmark også er rigtig gode til at udvikle forretningssoftware. Det skyldes blandt andet, at vi har en kreativ designvinkel, at vi er mere strukturerede, og at vi har en lidt fladere antiautoritær arbejdskultur end i andre lande. Jeg tror, der i fremtiden er et stort potentiale for it-iværksættere med løsninger, som kan forbedre brugeroplevelsen, effektivisere processer og højne kvaliteten i fx sundhedssektoren og uddannelsessektoren. Det er i hvert fald nogle områder, der i de kommende år vil være fokus på både herhjemme og i udlandet. Tommy Ahlers Tommy Ahlers er adm. direktør i Podio. I 2005 grundlagde han ZYB - et mobilt socialt netværk. Tre år senere købte britiske Vodafone ZYB for en kvart mia. kr. I 2010 investerede han og blev adm. direktør i Podio en slags Facebook for virksomheder. To år senere blev Podio solgt til amerikanske Citrix for omkring 300 mio. kr. December 2013 / Side 8

10 Appendiks A Metode Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to datakilder. Dels anvendes data fra Vækstfondens venturedatabase en database, som danner grundlag for Vækstfondens årlige analyse Det danske marked for venturekapital, dels fra data rekvireret gennem Danmarks Statistiks forskningsservice. Venturedatabasen benyttes til at identificere, hvem der har modtaget venturefinansiering, mens data fra Danmarks Statistik benyttes til at opgøre aktivitetsniveauet i virksomhederne i perioden fra Analyseperioden fra 1999 til 2011 er valgt, da Danmarks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE Vækstfonden har siden 2001 årligt indsamlet og opdateret en venturedatabase med danske ventureinvestorers investeringer og porteføljevirksomheder. Ventureinvestorer omfatter i opgørelsen ventureselskaber og corporate venture capital-selskaber (CVC), som har været aktive i perioden CVC-selskaber indgår, såfremt de har valgt at udskille deres investeringsafdeling eller selv har tilkendegivet, at de foretager direkte CVC-investeringer. Venturedatabasen indeholder i udgangspunktet ikke data på innovationsmiljøernes investeringer. Dog indeholder databasen data på de innovationsmiljøvirksomheder, der efterfølgende modtager venturekapital ovenpå de initiale kapitaltilførsler. Det betyder, at analysen kun tager udgangspunkt i de virksomheder, som har modtaget venturekapital gennem et ventureselskab eller et CVC-selskab. A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE Gennem Danmarks Statistiks forskningsservice har vi fået adgang til en række dataregistre via en forskeradgang. Forskeradgangen har gjort det muligt at følge de enkelte virksomheder over tid på en række parametre. Proceduren har været den, at vi har indsendt CVR-numre på de danske virksomheder, der frem til 2011 har modtaget venturefinansiering gennem danske venturefonde. CVR-numrene anonymiseres herefter af Danmarks Statistik, hvilket betyder, at det ikke er muligt at identificere de enkelte virksomheder. Derefter er det muligt at koble de anonymiserede CVR-numre sammen med de enkelte dataregistre. I indeværende analyse har vi trukket følgende variable fra den generelle firmastatistik hos Danmarks Statistik. December 2013 / Side 1

11 Tabel A.1: Benyttede dataregistre hos danmarks statistik REGISTER Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) VARIABEL Omsætning (GF_OMS) Antal årsværk (GF_AARSV) Eksport (GF_EKSP) Branche (GF_BRANCHE) Firmaets startdato (GF_START_DATO) Den generelle firmastatistik Den generelle firmastatistik blev første gang udarbejdet i år 1999 og afløste den hidtidige firmastatistik, der blev udarbejdet for årene Begge statistikker indeholder oplysninger på firmaniveau, men mens den hidtidige firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Formålet med den generelle firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. Statistikken indeholder data på reelt aktive danske virksomheder. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. EU s standarder sætter to kriterier for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv. Enten skal der være bogført løntimer svarende til minimum et halvt årsværk, og/eller skal der være en vis indtjening. Minimumsindtjeningen varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk over kr., mens den for brancher i industri typisk ligger mellem kr. A.3 POPULATIONEN AF VENTUREFINANSIEREDE IT-VIRKSOMHEDER Gennem Vækstfondens venturedatabase er der identificeret 348 unikke it-virksomheder, der har modtaget venturefinansiering frem til og med Det er disse virksomheder, der udgør populationen i analysen. Hver virksomhed er via et anonymiseret CVR-nummer koblet sammen med data hos Danmarks Statistik. Knap en 20 pct. af virksomhederne i populationen har modtaget venturefinansiering før 1999, jf. tabel A.2. Disse virksomheder, samt virksomhederne hvor vi ikke har første investeringsår, indgår kun i beregningerne af det samlede samfundsøkonomiske aftryk, mens investeringerne fra danner grundlag for de øvrige beregninger i analysen. Tabel A.2: Populationen af it-virksomheder fordelt på første investeringsår FØRSTE INVESTERINGSÅR Ikke oplyst Før Total Antal virks Kilde: Vækstfondens venturedatabase. December 2013 / Side 2

12 Gennem analyseperioden fra har det været muligt at identificere 328 it-virksomheder i Danmarks Statistiks registre gennem deres anonymiserede CVR-numre. Det svarer til, at 94 pct. af populationen er identificeret og derved indgår i analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der blev foretaget 61 investeringer før 1999, hvoraf en andel af disse må forventes at være blevet likvideret eller gået konkurs inden Derudover kan den manglende identifikation af de 20 virksomheder også skyldes, at virksomhederne er faldet under de tærskler, som den generelle firmastatisk opstiller for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv, se afsnit A.2. December 2013 / Side 3